Indhold

Dette afsnit behandler betingelsen om, at foreningens formål skal være at fremme medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser.

Afsnittet indeholder:

  • Foreningens formål
  • Datterselskabsaktivitet
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Foreningens formål

Bedømmelsen af foreningens kooperative formål sker med udgangspunkt i vedtægternes bestemmelse herom. Se eksempelvis TfS 1995, 503, hvor der ikke kunne andelsbeskattes, idet foreningen reelt var etableret for at tjene stifternes personlige interesse.

Angivelsen af formålet i vedtægterne har ikke selvstændig betydning, idet det først og fremmest er den måde, hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke regler foreningen skal beskattes.

Ved nystiftede selskaber/foreninger må skattepligten dog bedømmes ud fra vedtægterne.

Et kooperationsbeskattet andelsselskab kan opretholde sin kooperationsbeskatning, hvor sådanne aktiviteter er rene biprodukter i forhold til de kooperative aktiviteter.

Datterselskabsaktivitet

Det er muligt for et andelsselskab at have artsfremmed virksomhed uden at miste sin status som kooperationsbeskattet andelsselskab, hvis det er placeret i et datterselskab se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Kooperationsbeskattede andelsselskaber kan eje aktier eller anparter i alle typer selskaber. Andelsselskaber kan også være medejere af selskaber uden, at der er tale om, at der foreligger et direkte moder/datter forhold.

Er der ikke-kooperative aktiviteter i andelsselskabet skal de placeres i et selskabsbeskattet datterselskab. Dvs. at der ikke er krav om, at en sådan aktivitet skal have et kooperativt formål.

I SKM2010.609.SR tiltrådte Skatterådet SKATs mere generelle bemærkninger om denne problemstilling. SKAT udtalte i sagen, at varetagelsen af koncernfunktioner som udgangspunkt ikke vil medføre, at en kooperationsbeskattet andelsforening mister denne skattemæssige status, såfremt de naturligt hører til det kooperationsbeskattede moderselskab i sin egenskab af ejer af aktier. Det må bero på en konkret vurdering, om disse funktioner er forenelige med det kooperative formål for andelsforeningen.
 
Eksempelvis kan nævnes, at et kooperationsbeskattet moderselskab efter gældende praksis kan stille garanti eller kaution til rådighed i nødvendigt omfang for datterselskabers kreditorer. Det forudsættes dog, at såfremt garantien eller kautionen bliver aktuel, skal der fra moderselskabets side tages initiativ til, at der tilføres datterselskabet kapital, eller at det tilgodehavende, som moderselskabet opnår hos datterselskabet, udlignes snarest ved konvertering til kapital, således at der ikke bliver tale om lånevirksomhed.

Endvidere bemærkede SKAT, at Skatterådet i SKM2010.145.SR har bekræftet, at en kautionsstillelse i forhold til det helejede datterselskab ikke ville påvirke adgangen til fortsat kooperationsbeskatning. I SKATs indstilling og begrundelse til Skatterådet henvises der til SKM2001.263.LR, dvs. en praksis før lovændringen i 2002 om at andelsforeninger kan eje aktier eller anparter. SKM2010.145.SR kunne derfor tages til indtægt for en begrænsning af kooperationsbeskattede foreningers mulighed for at eje aktier eller anparter. En sådan begrænsning har ikke været tilsigtet med SKATs begrundelse til Skatterådet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1997, 100 HRD

Højesteret udtalte, at det er en betingelse for den særlige - lempelige - beskatning som indkøbsforening (andelsbeskatning) frem for beskatning som brugsforening (aktieselskabsbeskatning), at vedkommende forenings varesortiment kun omfatter varer, for hvilke der gælder en formodning om, at foreningens medlemmer udelukkende benytter dem til udøvelse af deres bedrift. Herefter fandt Højesteret, at foreningen havde indrettet sig med et varesortiment, som omfattede en række varer, for hvilken den nævnte formodning ikke gjaldt. Det berettigede ikke foreningen til beskatning som indkøbsforening, at de pågældende varer kun udgjorde en ringe del af foreningens omsætning. Foreningen kunne ikke andelsbeskattes.

 

Landsretsdomme

SKM2007.524.VLR

Spørgsmål om hvorvidt et aktieselskab kunne beskattes som andelsselskab.  Landsretten bemærkede, at det er de faktiske forhold i virksomheden - og ikke nødvendigvis de formelle forhold - der skal tillægges afgørende betydning både i relation til kravet om overskudsfordeling og i relation til de krav til selskabets formål eller funktion, som er angivet i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Landsretten kom frem til, at det ikke er et krav for beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at det af vedtægterne fremgår, at selskabets overskud skal fordeles i forhold til omsætningen, hvis overskuddet faktisk fordeles således. Sagen blev hjemvist til fornyet ligningsmæssig behandling og Skatteministeriet forpligtiget til at anerkende, at selskabet skulle beskattes efter reglerne om kooperationsbeskatning.

 

TfS 1995, 503 ØLD

En afvisning om registrering som et som andelsselskab var berettiget og i stedet for var selskabet registret som et interessentskab. Landsretten lagde til grund, at selskabet ikke tjente til opfyldelse af et ønske i en medlemskreds om etablering af et samvirke til løsning af opgaver i fælles interesse, men reelt var etableret for at tjene stifternes personlige økonomiske interesser. Kunne ikke andelsbeskattes.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2003.493.LSR   

Et andelsselskab, anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt selskabet kunne opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegyndte produktion og salg af en række nye produkter. Ligningsrådet fandt, at selskabet kunne opretholde beskatningen efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår visse af de nye produkter. Landsskatteretten fandt ikke, at kooperationsbeskatning kunne opretholdes, hvis selskabet indkøber og forarbejder råvarer fra andre leverandører end andelshaverne. Såfremt aktiviteten drives i et datterselskab, kunne status som kooperationsbeskattet opretholdes.

 

SKM2003.301.LSR

En indkøbsforening kunne ikke opnå beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, da aftale med et benzinselskab og indkøb af kioskvarer ikke kunne anses at være en del af foreningens formål som indkøbsforening. Beskatning skulle ske efter SEL § 1, nr. 3a i stedet for.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2018.258.SR

Skatterådet bekræftede, at foreningen ikke mistede sin skattemæssige status som en andelsbeskattet forening, såfremt foreningen påbegyndte salg af spildvarme til et fjernvarmeselskab fra det nye køleanlæg. Aktiviteten var forenelig med foreningens kooperative formål. Der blev i denne forbindelse lagt særligt vægt på, at køleanlægget ville udgøre et nødvendigt og integreret del af foreningens virke som en kooperativt beskattet forening.

SKM.2018.112.SR

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabet kunne opretholde sin skattemæssige status som andelsbeskattet selskab også efter de påtænkte vedtægtsændringer var gennemført. Ophør med henlæggelse til andelshaverkonti og forrentning af disse konti påvirkede ikke andelsselskabets skattemæssige status.

SKM2017.605.SR

Efter en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at selskabet ikke ville miste sin skattemæssige status som kooperationsbeskattet andelsselskab ved at deltage i en cash pool ordning. Skatterådet fandt, at selskabets deltagelse i cash poolen ordning lå indenfor rammerne af det kooperative formål.

SKM2016.216.SR

Langvarig udlejning af ejendom ikke accepteret af Skatterådet efter en konkret vurdering.

SKM2015.714.SR

Der blev spurgt om selskabet kunne opretholde dets kooperationsbeskatning efter etablering af et helejet datterselskab, der dog efterfølgende skulle ejes sammen med en ekstern partner. I denne forbindelse ville selskabet tillige overdrage visse funktioner, men indkøbsfunktionen samt tilknyttede medarbejdere blev bevaret i selskabet.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet forsat opfyldte betingelserne for at være kooperationsbeskattet, idet selskabet fortsat vil have en indkøbsfunktion. Der skulle ikke beregnes en avancebeskatning ved overdragelsen af aktiver/aktier, idet selskabets skattepligtige indkomst beregnes som en procentdel af formuen.

 SKM2015.588.SR

Et andelsselskab spurgte om det kunne opretholde sin kooperationsbeskatning efter etablering af et 100 pct. ejet datterselskab, der skulle stå for salg. Andelsselskabet skulle i denne forbindelse varetage nogle administrative opgaver for datterselskabet.

SKAT indstillede til, at Skatterådet svarede bekræftende på dette spørgsmål, da det var SKATs opfattelse, at varetagelsen af disse opgaver var forenelige med det kooperative formål både efter andelsselskabets egne vedtægter og selskabsskatteloven. Denne vurdering er foretaget efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

SKM.2014.119.SR

En overførsel af kapitalkontoen i et amba, A, til medlemmernes individuelle driftsfondskonti ville ikke have konsekvenser for opretholdelsen af A's status som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. En opskrivning af A's ejendom til markedsværdi med efterfølgende overførsel til medlemmernes individuelle driftsfondskonti ville ikke have skattemæssige konsekvenser for A i forhold til opretholdelsen af A's status som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dispositionerne ville ikke medføre beskatning  for medlemmerne af A som følge af en stigning i indeståendet på deres individuelle driftsfondskonti. For medlemmerne af A og et andet amba, B, ville der være tale om skattefri ombytning (succession) til andelsbeviser i et tredje amba, C, når fusionen gennemførtes som en skattefri omvendt lodret fusion, og SKAT ville undlade at kræve ny-udstedelse af andelsbeviser. C kunne opretholde status som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet udlåntes til visse medlemmer til brug for bestemte investeringer. C kunne ikke opretholde skattemæssig status som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis overskydende likviditet anvendtes til investeringer i facadeskilte mm m.h.p. udlejning til medlemmerne.

SKM2010.609.SR

Skatterådet accepterede en påtænkt strukturændring, og derfor kunne en andelsforening fortsat være underlagt kooperationsbeskatning.

SKM2010.145.SR

Kooperationsbeskatning af moderselskabet kunne opretholdes ved kautionsstillelse til sit datterselskab.

 

SKM2008.560.SR

To andelsselskaber planlagde en skattefri fusion i henhold til fusionsskattelovens kapitel 2. Selskaberne spurgte om der umiddelbart før fusionen kunne gennemføres en regnskabsmæssig overførsel af kapitalkonti til driftskonti, et salg af det ene selskabs domicilejendom og en regnskabsmæssig passivering af et tilsagn om delvis betaling af visse omkostninger til medlemmer af det andet andelsselskab, uden at disse transaktioner fik konsekvenser for opretholdelse af selskabernes skattemæssige status som skattepligtige i henhold til SEL § 1 stk. 1, nr. 3. Skatterådet bekræftede, at dispositionerne ikke fik skattemæssige konsekvenser for andelsselskaberne.  

SKM2007.507.SR

I drev to andelsselskaber gennem datterselskaber elforsyningsvirksomhed. Det planlagdes at sammenlægge de 2 selskaber via etablering et nyt andelsselskab som moderselskab i en nye, fælles koncern. Sammenlægningen skulle gennemføres ved at de 2 selskaber indskød alle aktiver i det nystiftede andelsselskab. Efterfølgende planlagdes omstruktureringer (skattepligtige/skattefri fusioner) imellem de underliggende driftsselskaber. Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for andelshaverne i de 2 selskaber, for de 2 andelsselskaber og for det nystiftede andelsselskab.

 

SKM2006.281.SR

Repræsentanten spurgte om Skatterådet kunne bekræfte, at foreningen ikke er skattepligtig af indtægter, som eksterne bidragsydere bidrager med til foreningens finansiering. Skatterådet besvarede spørgsmålet bekræftende.

 

SKM2006.259.SR

Skatterådet blev anmodet om at svare på, om en forening fortsat var omfattet af reglerne om kooperationsbeskatning, hvis 1) foreningen med fremadrettet virkning ydede lån til nye medlemmer til køb af medlemsbeviser, 2) ydede længere kredit til nye medlemmer end til andre medlemmer samt 3) fremover stillede sikkerhed eller garanti for banklån optaget til nye medlemmer til køb af medlemsbeviser. Skatterådet bekræftede, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes i alle tre tilfælde.

 

SKM2006.257.SR

Skatterådet blev anmodet om at be- eller afkræfte, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes for et selskab A og dets tre medlemmer B, C og D, som også var kooperationsbeskattede, hvis der blev oprettet personlige konti i selskaberne. Skatterådet bekræftede, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes for alle selskaberne, ligesom indestående på de personlige konti først kom til beskatning i det indkomstår, hvor generalforsamlingen traf beslutning om udbetaling. Foreningen kunne andelsbeskattes.

 

SKM2003.252.LR

Et andelsselskab, der blev beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt selskabet kunne indgå i et partnerselskab med et i forhold til andelsselskabet fremmed aktieselskab. Partnerselskabet skulle have en i anmodningen nærmere beskrevet aktivitet. Ligningsrådet fandt, at den beskrevne aktivitet lå uden for andelsselskabets kooperative formål. Ligningsrådet udtalte i forlængelse heraf, at SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. ikke indeholdt hjemmel til at placere kooperationsfremmed virksomhed i et partnerselskab.

 

SKM2001.332.LR

En indkøbsforening, der blev beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt foreningen kunne erhverve alle eller mere end 50 pct. af aktierne i en række engrosvirksomheder, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen, uden at indkøbsforeningens skattemæssige status som kooperationsbeskattet indkøbsforening blev fortabt. Foreningen kunne andelsbeskattes under visse betingelser.

 

SKM2001.263.LR

En indkøbsforening, der blev beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, påtænkte at tegne 25 pct. af aktiekapitalen i et finansieringsselskab. Finansieringsselskabets formål skulle være at lette generationsskifteproblematikken inden for X-branche. Ligningsrådet fandt, at indkøbsforeningen kunne opretholde beskatningen efter den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 3, såfremt der alene foretages udlån til medlemmer af indkøbsforeningen. Foreningen kunne andelsbeskattes.

Ved en lovændring i 2002 blev bestemmelsen udvidet, således at der er mulighed for at drive artsfremmed virksomhed via at datterselskab uden at miste status som andelsbeskattet selskab se SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

SKM2001.197.LR

Ligningsrådet fandt, at et andelsselskab som udgangspunkt kunne opretholde andelsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, selvom selskabets tjenestebolig blev midlertidigt udlejet til anden side i perioder, hvor selskabets ledende medarbejder ikke ønskede at benytte boligen. Ligningsrådet fandt dog samtidig, at spørgsmålet måtte afhænge af en konkret vurdering af de pågældende forhold, herunder navnlig udlejningsperiodens længde. I det konkrete tilfælde kunne en udlejningsperiode på 3 år accepteres som værende midlertidig. Foreningen kunne andelsbeskattes

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter