Reglerne i § 15b, stk. 8 er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Se afsnit S.D.6.1.2 om ikrafttræden. Reglerne er afløst af det ovenfor beskrevne 3 års holdingkrav. De nedenfor beskrevne regler har således kun betydning for udlodninger foretaget forud for indkomståret 2010. For god ordens skyld skal det bemærkes, at omstruktureringer gennemført før d. 22.4.09, fra og med indkomståret 2010 hverken er underlagt udbyttebegrænsning eller holdingkrav.

Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis selskabsdeltageren modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for spaltningen. Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse, bliver tømt via udlodning af store skattefrie udbytter, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver elimineret.

SKM2007.920.SR Skatterådet fandt, at udbyttebegrænsningen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8 ikke finder anvendelse, når selskabsdeltageren er en fysisk person; at udbytte udbetalt efter spaltningsdatoen, men inden vedtagelsen af spaltningen på generalforsamlingen ikke er omfattet af udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15b, stk. 8, da selskabsdeltagerne er fysiske personer samt at en aktionær, der er hjemmehørende i udlandet og i kraft af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke beskattes af udbytte udbetalt fra et modtagende selskab, ikke bliver omfattet af fusionsskattelovens § 15b, stk. 8.

SKM2007.919.SR og SKM2008.169.SR besvarer også spørgsmål i relation til FUL § 15 b, stk. 8.

SKM2008.188.SR bekræftede Skatterådet, at en skattefri udlodning, svarende til E's ejerandel af det indskydende selskab for året inden spaltningsdatoen, ikke medførte, at skattefriheden efter FUL § 15b, stk. 8 bortfald, selvom der i det modtagende selskab skulle opstå negativt resultat i et eller flere af de følgende 3 år efter vedtagelsen. 

I SKM2008.692.SR bekræftede Skatterådet, at A ApS opfyldte betingelserne i FUL for skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, herunder betingelsen i FUL § 15 b, stk. 8, da fysiske personer, der er bosiddende her i landet, ikke er omfattet af udbyttebegrænsningen.

I SKM2008.707.SR bekræftede Skatterådet, at en efterfølgende lodret fusion af de ved en spaltning modtagende selskaber efter en konkret vurdering ikke medførte, at reglerne om udbyttebegrænsning i FUL § 15 b, stk. 8, var overtrådt.

I SKM2008.728.DEP har Skatteministeriet kommenteret en henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 344 af 18. april 2007, herunder vedrørende udbyttebegrænsningsreglerne.

I SKM2008.771.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af A Holding ApS til to nystiftede selskaber. Skatterådet bekræftede i denne forbindelse, at betingelsen i FUL § 15b b, stk. 8, var opfyldt, da selskabsdeltagerne var fysiske personer.

Se også SKM2009.223.SR hvor Skatterådet bl.a. bekræftede, at det ene af de modtagende selskaber kunne fusioneres skattefrit op i sit moderselskab inden der var gået 3 år efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab, uden at skattefriheden for ophørsspaltningen ansås for bortfaldet.

Udbytte fra spaltningsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen
Restriktionen gælder udbytte, som selskabsdeltageren modtager efter spaltningsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Det afgørende er spaltningsdatoen for det indskydende selskab henholdsvis datoen for vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab. Det har betydning, hvis det indskydende og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Spaltningsdatoen fastlægges efter FUL § 5. Vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab sker på generalforsamlingen.

En spaltning kan tillægges tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen omfatter også udbytte, der i den såkaldte mellemperiode bliver udloddet til selskabsdeltageren på dennes aktier i det indskydende selskab, og udbytte, der udloddes af det modtagende selskab på aktier, som selskabsdeltageren ejede inden vedtagelsen af spaltningen. Udbytte, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, men efter spaltningsdatoen, når denne er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at værdiansættelsen af aktierne sker på spaltningsdatoen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 8. pkt. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere værdien af det indskydende og det modtagende selskab og således eliminere en eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter vedtagelsen af spaltningen. Bestemmelsen medfører, at denne mulighed for at undgå det skattemæssige resultat, der er hensigten med FUL § 15 b, stk. 7, bliver minimeret.

Omfatter alle selskaber i spaltningen
Restriktionen omfatter udbytte, som selskabsdeltageren modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i spaltningen. Det vil sige, at bestemmelsen både omfatter udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de modtagende selskaber. For så vidt angår udbytte af aktier i det modtagende selskab, omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.

Ordinært resultat
Det er selskabets ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til selskabsdeltageren. Det er således selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i henhold til selskabets godkendte årsrapport, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende regnskabsår må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

I SKM2007.854.SR bekræftede Skatterådet, at hvis A anvender equitymetoden ved indregning af kapitalandele, vil det udbytte, der kan udloddes til de modtagende selskaber, svare til det ordinære resultat opgjort efter dette princip.

I SKM2008.278.SR Skatterådet bekræftede, at A kunne udlodde det ordinære resultat før skat i udbytte. En avance ved salg af ejendom ansås ikke som en ekstraordinær post. Avancen skulle derfor medtages i opgørelsen af det ordinære resultat før skat.

Udbytte fra indkomståret inden spaltningen
Udbyttet kan dog overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til selskabsdeltagerens andel af et ikke-udloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for spaltningen fortabes. Dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen vedtages, og de følgende indkomstår.

Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (lovforslag L23)
Se afsnit S.D.6.1.2 om lovens virkningstidspunkt.

Der er tale om en justering af udbyttebegrænsningsreglen i FUL § 15 B, stk. 8.

Hvor meget kan der udloddes
Eventuelle skattefrie udbytteindtægter og skattefrie aktieavancer, som de deltagende selskaber har modtaget, skal fratrækkes det ordinære resultat. Ved ændringen sikres det, at et deltagende selskab ikke tømmes for værdier, ved at selskabet først modtager skattefrit udbytte/skattefri aktieavancer fra underliggende selskaber for derefter at videreudlodde sådanne udbytter/avancer til selskabsdeltageren.

Det fremgår endvidere, at tilskud fra underliggende selskaber til selskaber, hvorover det udbyttebegrænsede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, ikke skal fratrækkes i det udbyttebegrænsede selskabs ordinære resultat ved anvendelsen af udbyttebegrænsningsreglerne.

Endelig tager udbyttebegrænsningen udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat i det selskab, der er pålagt udbyttebegrænsningen. Efter de oven for nævnte regler tager udbyttebegrænsningen udgangspunkt i det ordinære resultat før skat. Dette indebærer imidlertid en risiko for, at det pågældende selskab - i strid med formålet bag udbyttebegrænsningsreglerne - reelt vil kunne udlodde af reserver, der var til stede forud for omstruktureringstidspunktet.

Da det beløb, der kan udloddes, er baseret på den godkendte årsrapport, vil beløbet være afhængigt af, om det udbyttebegrænsede selskab regnskabsmæssigt behandler aktier i datterselskaber og andre selskaber efter kostprismetoden eller indre værdis metode. Se nærmere spørgsmål/svar nr. 17 og bilag 56 fra Skatteministeren.

Overførsel af udbyttebegrænsningen
For så vidt angår FUL § 15 b, stk. 8, 9. og 10. pkt., er der tale om en præcisering, så det udtrykkeligt fremgår, at udbyttebegrænsningen i tilfælde, hvor en skattefri spaltning efterfølges af en skattefri omstrukturering af de(t) indskydende selskab(er) eller de(t) modtagende selskab(er), videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende skattefri omstrukturering.

I tilfælde, hvor der inden 3 år efter spaltningen gennemføres en lodret (eller omvendt lodret) fusion mellem det indskydende selskab og et modtagende selskab, overføres udbyttebegrænsningen hidrørende fra den skattefri spaltning uden tilladelse til det fortsættende selskab henholdsvis aktionærerne i dette selskab.

Overførsel af udbyttebegrænsningen indebærer, at aktionærerne i det fortsættende selskab ikke i en periode på 3 år regnet fra spaltningstidspunktet kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det fortsættende selskab, der overstiger aktionærens andel af det opgjorte resultat for selskabet for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.

Udbyttebegrænsningen gælder ikke alene selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende omstrukturering, men også - i det omfang det er relevant - mellem de selskaber, der oprindelig var omfattet udbyttebegrænsningen. Det vil være aktuelt i tilfælde, hvor et selskab omfattet af reglerne om udbyttebegrænsning ikke ophører i forbindelse med den efterfølgende omstrukturering, f.eks. ved en skattefri tilførsel af aktiver eller en grenspaltning.

Gennemføres eksempelvis en skattefri aktieombytning uden tilladelse, vil der i 3 år regnet fra ombytningstidspunktet gælde en begrænsning i forhold til, i hvilket omfang der kan udloddes skattefrit udbytte fra det erhvervede til det erhvervende selskab. Gennemføres der herefter inden for 3-års-perioden en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, vil udbyttebegrænsningen fra den forudgående aktieombytning fortsat gælde mellem det erhvervede og det erhvervende selskab.

Skattefrit udbytte fra det modtagende til det indskydende selskab i den skattefri tilførsel vil endvidere være omfattet af udbyttebegrænsning som følge af den gennemførte tilførsel af aktiver, jf. FUL § 15 d, stk. 8. Da der således allerede gælder en udbyttebegrænsning i relation til den efterfølgende tilførsel af aktiver, vil udbyttebegrænsningen fra den forudgående omstrukturering i dette tilfælde ikke spille en rolle i forholdet mellem selskaberne i den efterfølgende tilførsel.

Herudover gælder udbyttebegrænsningen ikke, hvis en skattefri spaltning efterfølges af en fusion mellem et modtagende selskab og selskabsdeltageren i dette selskab, hvis selskabsdeltageren i det selskab, der efter fusionen er det fortsættende, har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.Se også afsnit S.D.6.5.7 om aktieombytning.

I øvrigt
SKAT har udsendt et styresignal om begrænsningsperioden, jf. SKM2009.363.SKAT.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter