Forkyndelse kan ske enten overfor hver enkelt skyldner efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 (individuel forkyndelse) eller ved bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade, jf. SKINDL § 9, stk. 1.

Endvidere kan udlæg foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført, jf. SKINDL § 9, stk. 2.

SKINDL § 9, stk. 2, kan også anvendes ved udlægsforretninger mod subsidiært hæftende ægtefæller ifølge Retten i Brønderslevs kendelse af 25. marts 2002 i sagen FS 3-690/2001 (fogedretskendelse).

Udlæg kan dog tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Gives meddelelsen efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelse af meddelelsen.

Denne forkyndelsesform anvendes ved udlæg for selskabsskatter, B-skatter samt restskatter, og kan som anført ovenfor også anvendes mod subsidiært hæftende ægtefæller.

Dagbladsforkyndelse i medfør af SKINDL § 9 sker ultimo i måneden og omfatter alle offentlige krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

Bekendtgøres udlægsforretningen efter SKINDL § 9 skal pantefogden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen, jf. RPL § 493, stk. 1.

Finder skattecentret, at en udlægsforretning på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente bekendtgørelse i dagspressen, kan udlægsforretningens fremskyndes ved forkyndelse for skyldneren personligt.

Individuel forkyndelse skal ligeledes anvendes, hvis pantefogden træffer bestemmelse om, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2, eller stk. 3.

Forkyndelse overfor skyldneren personligt skal ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 og kan ske i følgende former:

  1. Brevforkyndelse
  2. Postforkyndelse
  3. Digetalforkyndelse
  4. Stævningsmandsforkyndelse
  5. Forkyndelse i Statstidende
  6. Politiforkyndelse

Forkyndelsen anses for gyldig, blot den er kommet frem til skyldneren, medens den ikke behøver at være kommet til hans kundskab.

Er reglerne om forkyndelse i RPL §§ 155 - 157 ikke overholdt, anses forkyndelsen alligevel for gyldig, såfremt den er kommet skyldneren i hænde, jf. RPL § 163, stk. 2.

Retningslinierne for brevforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 1.

Den meddelelse, som skal forkyndes, sendes eller afleveres til skyldneren, som anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart eller et modtagelsesbevis.

Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet, jf. RPL § 156.

Efter RPL § 155, nr. 2, kan forkyndelse ske ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse).

Retningslinierne for postforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 3.

Meddelelsen sendes til skyldneren i et brev med afleveringsattest.

Overfor hvem og hvor forkyndelse kan ske er nærmere beskrevet under punktet G 2.3.2.4. om stævningsmandsforkyndelse.

Retningslinierne for stævningsmandsforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 4.

Meddelelsen afleveres til skyldneren af en stævningsmand.

Post- og stævningsmandsforkyndelse skal, jf. RPL § 157, stk. 1, så vidt muligt ske overfor skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen.

Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller hvis skyldneren bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet

eller

på skyldnerens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale overfor personer, der er ansat i virksomheden.

I de tilfælde skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år, jf. RPL § 157, stk. 2.

Er skyldneren et selskab sker forkyndelse overfor direktøren eller et andet medlem af ledelsen, jf. RPL § 494, stk. 4, der giver vejledning om, over for hvem forkyndelse kan ske.

Retningslinierne for forkyndelse i Statstidende er fastsat i RPL § 159.

Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis skyldnerens bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses,

eller

hvis en fremmed myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse for en skyldner med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet, jf. RPL § 158.

Reglerne for politiforkyndelse er fastsat i § 8 i bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse, der er udstedt i medfør af en bemyndigelse til justitsministeren i RPL § 165, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler for forkyndelse.

Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

Betingelsen for at anmode politiet om bistand, er at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger om adresse, opholdssted eller arbejdssted, og at nye oplysninger ikke kan tilvejebringes ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde.

En anmodning om bistand fremsendes til politidirektøren i København/ politimesteren i den politikreds, hvor skyldneren sidst har haft bopæl.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter