At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle har ret til at råde over, det der indgår i delingsformuen. Ægtefællen må ikke misbruge boets formue ved fx at give gaver, der er urimeligt store i forhold til boets formue og indkomst. Sker det alligevel, kan de andre arvinger forlange, at boet skal skiftes.

Ægtefællen kan når som helst vælge at skifte med de andre arvinger. Hvis ægtefællen vil gifte sig igen, skal der skiftes.

Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo med afdødes eventuelle særeje. Har afdøde haft skilsmissesæreje i ægteskabet, kan den længstlevende ægtefælle stadigvæk sidde i uskiftet bo, fordi skilsmissesæreje behandles som delingsformue ved dødsfald. Læs mere i afsnittet Formueforholdet mellem ægtefæller.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, når de eneste øvrige arvinger er længstlevendes og afdødes fælles:

  • Børn
  • Børnebørn
  • Oldebørn osv.

Havde afdøde børn med andre end længstlevende, kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo, hvis disse børn, børnebørn osv. tillader det. Er disse børn ikke fyldt 18 år, skal skifteretten og børnenes værge give tilladelsen. Samtidig skal længstlevende overtage afdødes forsørgerpligt over for de mindreårige børn. Efterhånden som de mindreårige børn fylder 18 år og bliver myndige, kan de kræve at få deres arv.

Et bo kan som udgangspunkt ikke udleveres til uskiftet bo, hvis længstlevende ikke i sin bodel og i sit særeje har tilstrækkelige midler til at dække sin eventuelle gæld. Afdødes livsarvinger kan dog give tilladelse til uskiftet bo. Et bo kan heller ikke udleveres til uskiftet bo, hvis ængstlevende efter udleveringen ikke har tilstrækkelige midler til at dække både afdødes og egen gæld.

Formueoversigt
Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende ægtefælle indsende en opgørelse over boet til skifteretten. Skifteretten har en særlig blanket til dette - en såkaldt formueoversigt. Blanketten findes på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Uskiftet bo. Arvingerne har ret til at se denne opgørelse.

Opgørelsen skal indeholde formuefælleskabets aktiver og gæld. Der skal også oplyses om alle typer af forsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til ægtefællen som følge af dødsfaldet. Det er fx livsforsikringer, ulykkesforsikringer, kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og ATP.

Gæld
Længstlevende ægtefælle skal betale afdødes gæld.

Der skal indrykkes en meddelelse i Statstidende til afdødes kreditorer - et såkaldt proklama (se ordlisten). Proklamaet indeholder meddelelse om dødsfaldet og opfordrer eventuelle kreditorer til at melde sig inden en frist på 8 uger. Hvis en kreditor ikke har meldt sig inden fristens udløb, kan denne ikke senere kræve pengene af boet. Det er uden betydning, om en kreditor kender til proklamaet. En regning sendt til afdødes bopæl efter dødsfaldet og inden udløbet af fristen på de 8 uger anses for rettidigt anmeldt.

Skifteretten indrykker proklama i Statstidende i forbindelse med udlevering af boet til uskiftet bo.

Viser det sig, at afdødes gæld overstiger afdødes formue, hæfter ægtefællen ikke for gælden. Det er dog en betingelse, at ægtefællen straks beder skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo og samtidig afleverer afdødes aktiver til skifteretten. Se ordlisten for en definition på bobestyrer.

Skattekrav
Skattekrav, der endnu ikke er opgjort, når proklamaet udløber, er ikke omfattet af proklamaet og skal derfor betales alligevel. Det samme gælder indregnet restskat mv., der er overført til opkrævning i dødsåret.

Skat for dødsåret
I uskiftet bo bliver ægtefællen beskattet både af sin egen indkomst og af afdøde ægtefælles indkomst. Ved skatteberegningen medtages ligeledes begge ægtefællers indeholdte og forskuds betalte skatter. Dette gælder fra og med 1. januar i dødsåret. Du skal udfylde Specifikation af dine og din afdøde ægtefælles indkomster (blanket 04.018) og sende den til Skattestyrelsen. Du kan læse om at få adgang til afdødes skatteoplysninger på siden Skat ved dødsfald.