At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle har ret til at råde over, det der indgår i fællesejet. Ægtefællen må ikke misbruge boets penge ved fx at give gaver, der er urimeligt store i forhold til boets formue og indkomst. Sker det alligevel, kan de andre arvinger forlange, at boet skal skiftes.

Ægtefællen kan når som helst skifte med de andre arvinger. Hvis ægtefællen vil gifte sig igen, skal der skiftes.

Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo med afdødes eventuelle særeje. Har afdøde haft skilsmissesæreje i ægteskabet, kan den længstlevende ægtefælle stadigvæk sidde i uskiftet bo, fordi skilsmissesæreje behandles som fælleseje ved dødsfald. Læs mere i afsnittet om Formueforholdet mellem ægtefæller.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, når de eneste arvinger er dine og afdødes fælles:

  • Børn
  • Børnebørn
  • Oldebørn osv.

Havde afdøde børn med andre end dig, kan du kun sidde i uskiftet bo, hvis disse børn, børnebørn osv. tillader det. Er disse børn ikke fyldt 18 år, skal skifteretten og børnenes værge give tilladelsen. Samtidig skal du overtage afdødes forsørgerpligt over for de mindreårige børn. Efterhånden som de mindreårige børn fylder 18 år og bliver myndige, kan de kræve at få deres arv.

Et bo kan som udgangspunkt ikke udleveres til uskiftet bo, hvis du ikke i din bodel og i dit særeje har nok midler til at dække din eventuelle gæld. Afdødes livsarvinger kan dog give dig tilladelse til uskiftet bo. Et bo kan heller ikke udleveres til uskiftet bo, hvis du efter udleveringen ikke har tilstrækkelige midler til at dække både afdødes som din egen gæld.

Formueoversigt
Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal du indgive en opgørelse over boet til skifteretten. Skifteretten har en særlig blanket til dette - en såkaldt formueoversigt. Du kan finde blanketten på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Uskiftet bo. Arvingerne har ret til at se denne opgørelse.

Opgørelsen skal indeholde fællesboets aktiver og gæld.
Du skal også oplyse om alle typer af forsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til dig som følge af dødsfaldet. Det er fx livsforsikringer, ulykkesforsikringer, kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og ATP.

Gæld
Du skal, som efterlevende ægtefælle, sørge for at betale afdødes gæld. Du skal også sørge for senest i forbindelse med boets udlevering at indrykke en meddelelse om dødsfaldet i Statstidende til afdødes kreditorer - et såkaldt proklama (se ordliste). Proklamaet indeholder meddelelse om dødsfaldet og opfordrer eventuelle kreditorer til at melde sig inden en frist på 8 uger. Hvis de ikke har meldt sig inden fristens udløb, kan de ikke senere kræve penge af boet. Det er uden betydning, om en kreditor kender til proklamaet. En regning sendt til afdødes bopæl efter dødsfaldet og inden udløbet af fristen på de 8 uger anses for rettidigt anmeldt.

Skifteretten kan hjælpe med at udfylde proklama-blanketten til Statstidende. Blanketten finder du på www.domstol.dk - Blanketter - Dødsfald - Privat skifte.

Viser det sig, at afdødes gæld overstiger afdødes formue, hæfter ægtefællen ikke for gælden. Det er dog en betingelse, at ægtefællen straks beder skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo og samtidig afleverer afdødes aktiver til skifteretten. Se ordliste for en definition på bobestyrer.

Skattekrav
Skattekrav, der endnu ikke er opgjort, når proklamaet udløber, skal betales alligevel. Indregnet restskat mv., der er overført til opkrævning i dødsåret, er heller ikke omfattet af proklamaet.

Skat for dødsåret
I uskiftet bo bliver ægtefællen beskattet både af sin egen indkomst og af afdøde ægtefælles indkomst. Dette gælder fra og med 1. januar i dødsåret. Du kan finde selvangivelsesblanketten (04.018) på www.skat.dk - Gå til Borger - Blanketter. Du kan læse om adgang til afdødes skatteoplysninger på www.skat.dk - Gå til Borger - Arv, dødsbo og gaver - Dødsbo - Adgang til afdødes skatteoplysninger.