Som anført under F.6.3 ydes der ikke afgiftsgodtgørelse for varer og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum.

I mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelse om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Der kan dog altid jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 2. punktum , kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 2. punktum, ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning,

Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997, tager sigte på forbrug af varme og varer i lukkede procesanlæg, som ikke opfylder nedennævnte bestemmelse for procesenergi om temperaturstigning på mindst 10 grader C i forhold til det omgivende rum, og hvor der kun er tale om en mindre varmeafgivelse.

Procesformål, se nedenfor
Følgende forbrug af varme og varer, kan anses for procesformål:

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1:

Vask mv. af varer bestemt for afsætning
Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen enten vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, fx varmt vand til skoldning af dyrekroppe på slagterier.

Denne bestemmelse findes tilsvarende i elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1.

Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Temperaturstigninger på mindst 10 grader C
Varme og varmt vand, der anvendes ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg. Afgiften godtgøres, uanset at processen også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Den tilsvarende bestemmelse findes ikke i elafgiftsloven, da elektricitet forbrugt i maskiner og anlæg som udgangspunkt anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i elvandvarmere, elradiatorer e.l.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2:

Lokaler opvarmet til mindst 45 grader C
Opvarmning af særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C ved fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering.

Udover driftstemperaturen på mindst 45 grader C består afgrænsningen til almindelig rumvarme i, at rummet skal være specielt indrettet til forarbejdning af varer.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Malekabiner
Opvarmning af malekabiner. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Malekabinen skal være et lukket rum. Dette gælder også for kabiner, der er utraditionelle p.g.a. størrelsen af det emne, der skal males/lakeres, fx maling af skorstene og vindmølletårne. Kabinen skal være indrettet med udsugning og anlægget skal være godkendt efter miljøreglerne.

Der må alene foregå sprøjtning med maling eller lak og efterfølgende tørring i malekabinen. Endvidere kan der ske forudgående afdækning i forbindelse med maling eller lakering. Derimod må der ikke foregå fx slibning eller samling af emner i kabinen. Undervognsbehandling (sprøjtepåføring af rustbeskyttelsesmiddel) er heller ikke omfattet af malekabine-bestemmelsen, jf. SKM2001.343.TSS.

Byretten har, jf. SKM2009.128.BR truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af gas- og kuldioxidafgift af naturgas anvendt til opvarmning af 3 malehaller på et skibsværft. Selvom hallerne ud fra de fysiske forhold godt kunne betragtes som "malekabiner" efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, lagde retten afgørende vægt på den måde, hvorpå lokalerne blev anvendt. Efter en naturlig sproglig fortolkning måtte ved "malekabine" forstås et aflukket rum, hvor der males, og hvor malingen efterfølgende tørrer. Under henvisning bl.a. til Højesterets dom, SKM2007.262.HR, der ligeledes vedrørte rumvarmereglerne, var der ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelsen udvidende. Da der ikke var sikre holdepunkter i lovens forarbejder for, at begrebet "malekabine" kunne anses for også at omfatte malehaller, hvor der som i den konkrete sag også blev foretaget sandblæsning mv., var energiforbruget ikke afgiftsfritaget. Retten fandt, at malehallerne efter deres indretning og anvendelse måtte anses for at være "rum" og ikke "særlige anlæg" efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2.

Der blev lagt væt på, at varmen i dette tilfælde skulle tilføres ved hjælp af det særlige anlæg og ikke fra rummet, som anlægget stod i. Efter forarbejderne til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, der vedrører "særligt indrettet rum" kræves der således en meget direkte sammenhæng mellem den foretagne opvarmning og det forhold, at varen ændrer karakter (f.eks. tørrer). Der må ikke foregå en egentlig forarbejdning i rummet, ligesom personer kun lejlighedsvis må opholde sig i rummet. Eftersom der i malehallerne skete en forarbejdning i form af sandblæsning, maling m.v., samt da personer opholdt sig i hallerne i længere tid ad gangen, konkluderede retten at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke var opfyldt.

Sagen blev anket til Østre Landsret. Dommen er offentliggjort i SKM2011.378.ØLD. Skibssektionerne blev sandblæst i malehallerne forud for malingen. På grund af syns- og skønserklæringen blev det lagt til grund, at det reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og inden maling uden betydelig og nærliggende risiko for, at fugt og rustangreb vil nødvendiggøre en ny forbehandling. Sandblæsning af skibssektioner af disse dimensioner blev derfor anset for en sådan integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for tilbagebetaling af afgift i medfør af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2 (malekabiner), var opfyldt. Østre Landsret udtalte i øvrigt, at det efter gasafgiftslovens § 10, stk. 4, er hovedreglen, at der ikke ydes tilbagebetaling af varme, bl.a. rumvarme. Endvidere udtalte Østre Landsret, at undtagelserne fra hovedreglen er nøje opregnet i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, og der ikke er grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende.     

Se endvidere F.6.4.6 vedrørende varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg til biler, hvor også Højesterets praksis jf. SKM2007.262.HR er refereret.

Lokaler til lagring af oste
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Lokaler til lagring af spegepølser
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til lagring af spegepølser, når lagringen er en integreret del af spegepølseproduktionen. Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Lokaler til tørring af træ
Opvarmning af lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Lukkede procesrum
Opvarmning af specielt indrettede lukkede procesrum kan anses for procesenergi på følgende betingelser:

  • Opvarmningen skal bidrage aktivt til, at varen ændrer karakter under opholdet i lokalet.
  • Opvarmningen er udelukkende et led i forarbejdningen/fremstillingen af varer.
  • Under forarbejdningen må der kun lejlighedsvis opholde sig personer i lokalet - i forbindelse med fyldning og tømning samt ved kortvarig inspektion af processen.

Afgiften godtgøres, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3:

Proceslisten - tung proces
Varme og varmt vand, der bruges i de anvendelser, fx væksthusgartnerier, der er nævnt i listen over tunge processer, se F.6.5 jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Opvarmning af staldbygninger
Varme og varmt vand, der bruges i landbrugets staldbygninger, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, der trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 og som har virkning fra 1. januar 2000, skete der en udvidelse af begrebet "opvarmning af staldbygninger", så forbruget af rumvarme i visse lokaler i tilknytning til staldbygningen kan anses for procesenergi.

Bestemmelsen er indsat som 2. og 3. punktum i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, jf. nedenfor.

Omfattet af godtgørelsen af varme og varmt vand brugt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.

Det er dog en forudsætning, at selve staldområdet er opvarmet. Opvarmning af kontorlokaler i uopvarmede staldbygninger er dermed ikke godtgørelsesberettiget.

Udover lokaler, hvor fx selve fodringen styres, kan der være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der sker omklædning og vask af hænder mv., samt gangarealer mellem forskellige dele af staldene.

Opvarmning af lokaler, der anvendes til opdræt af forsøgsdyr, er ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse, jf. SKM2007.159.LSR og SKM2008.428.BR, som er stadfæstet af landsretten, jf. SKM2009.265.VLR, se F.6.4.6.

Der kan derudover ikke ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarme og varmt vand, som anvendes i værksteder, maskinhuse, medarbejderboliger, folkestuer, baderum mv.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår afF.6.4.5.

Cirkulation af rengøringsvæsker
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Rengøring i sådanne anlæg benævnes også som CIP-rengøring. CIP-rengøring indebærer, at den samme rengøringsvæske kan sendes gennem tank- og rørsystemerne flere gange (cirkuleres).

Rengøring mv. af slagterier
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varmt vand, der anvendes af slagterier til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varmt vand forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, hvis der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog reglerne for nyttiggørelse af overskudsvarme, seF.6.9.

Se F.6.4.6  (TfS 2000, 643) om produktionsudstyr. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 5, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 3 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 5:

Rengøring af genbrugsemballage
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer. De emballagetyper, der typisk er tale om, er kødkasser, fiskekasser, brødkasser m.m., der anvendes ved vareudveksling mellem virksomheder. Denne regel gælder også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen (kasserne) bruges internt i virksomheden, dvs. til andre formål end transport eller salg af varer. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Se iøvrigt F.6.4.6 om SKM2001.147.LSR, hvorefter containere ikke kunne anses som genbrugsemballage.

Vask mv. af tekstiler
Der ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varmt vand, der anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed i form af tørring, rulning m.m.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 6, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 6, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 6:

Rumvarme i jernstøberier
Bestemmelsen indebærer, at opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i listen over tunge processer, og lokaler, hvor det flydende metal anvendes (udstøbes), kan anses for procesenergi.

Hvor dette forbrug af varme ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at der smeltes mindst 10 t jern eller stål om dagen.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, og den har haft virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden, seF.6.4.5.

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 7, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 7, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 5 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 7:

Hærdning af glasfiberemner
Bestemmelsen indebærer, at varme, der anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum, kan anses for procesenergi.

Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.

Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme i sådanne lokaler.

Det er en betingelse, for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, eksempelvis skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvist har en produktion af armeret hærdeplast.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, og den har haft virkning fra 1. januar 2000.

Yderligere om bestemmelsens ikrafttræden, seF.6.4.5.

Opvarmning - opførelse og renovering af bygninger
Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 4, nr. 6 og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 8:

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der indsat følgende bestemmelse i ovennævnte energiafgiftslove: "Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger." Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. juli 2004.

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter adgangen til afgiftsgodtgørelse udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også retten til afgiftsgodtgørelse. Dette medfører for eksempel, at afgiften af energi til udtørring af vægge må anses som godtgørelsesberettiget, også selv om loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder, såfremt udtørringen vedrører en etageadskillelse.

Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Såfremt sådanne arbejdsopgaver foregår, før rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som godtgørelsesberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Der er tale om en præcisering af retstilstanden på området, som kom til udtryk i et TSS-cirkulære nr. 2002-16 af 17. maj 2002, se F.6.4.6. - "Udtørring af bygninger".      

Ad mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, kulafgiftslovens § 8, stk. 13, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14:

Støttebrændsel i affaldsforbrændings-anlæg mv., der leverer varme
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, er sålydende:

"Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier."

Bestemmelsen indebærer følgende:

  1. Den nytttiggjorte mængde varme skal måles.
  2. Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug.
  3. Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi.
  4. Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.

Eksempel:

Nyttiggjort varme700 GJ
Teoretisk bruttoenergiforbrug (700/0,7) =1000 GJ
Indfyret affald1000 GJ
Indfyret olie1000 GJ
Beregnet mængde (1000/2000 x 700/0,7) =500 GJ
Forskel (1000-500) GJ =500 GJ
Godtgørelsesberettiget mængde i liter:(500 GJ/35,9) =13.928 l

Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.

Bestemmelserne i kulafgiftslovens § 8, stk. 13, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 14 er parallelle med mineralolieafgiftslovens.

Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtig støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.

SKAT har, jf. SKM2007.607.SKAT præciseret retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der bruger olie som støttebrændsel. Præciseringen tager udgangspunkt i en model, hvor affaldet og støttebrændslet afbrændes i den samme kedel, hvor der fremstilles damp, som anvendes til produktion af elektricitet. Affaldsforbrændingsvirksomheden leverer endvidere varme til et varmeforsyningsselskab og forbruger varme til intern rumopvarmning.

Forbrug af olie som støttebrændsel i affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 og 14.

Ved opgørelsen af olieforbruget efter stk. 14 medregnes også olie, der er anvendt ved opstart af kedler til affaldsforbrænding.

Virksomheden skal måle forbruget af olie til nævnte formål.

Forbrug af olie i andre fyringsanlæg end i affaldsforbrændingsanlægget, f.eks. i spidslastkedler, må ikke medregnes ved opgørelsen efter stk. 14.

Affaldsforbrændingsvirksomheder, som fremstiller elektricitet, skal først opgøre forbruget af afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille elektricitet og varme. Fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling sker efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2. Forbruget af afgiftspligtige brændsler til elfremstilling, der er fritaget for afgift efter § 9, stk. 2, må ikke indgå i opgørelsen efter § 11, stk. 14.

Dernæst opgøres forbruget af afgiftspligtige brændsler, som virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse for efter reglerne i § 11, stk. 14.

Ved "den leverede mængde varme" i § 11, stk. 14 forstås den mængde varme, der leveres til varmeforsyningsselskabet/varmeforsyningsnettet, og affaldsforbrændingsvirksomhedens eget forbrug af rumvarme og varmt vand. Den leverede mængde varme måles ab værk.

Opgørelse efter § 11, stk. 14 følger den periode, som affaldsforbrændingsvirksomheden anvender ved angivelse af tilsvaret efter momsloven.

Reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, gasafgiftslovens § 10, stk. 14 og kulafgiftslovens § 8, stk. 13 kan også anvendes ved afbrænding af andre ikke-afgiftspligtige brændsler end affald.

 GODTGØRELSE AF ELAFGIFT FOR ELBASERET FJERNVARME TIL PROCESFORMÅL 
 Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der indsat bestemmelser i elafgiftslovens § 11, stk. 19 og 20, hvorefter momsregistrerede virksomheder, der anvender el-baseret fjernvarme til godtgørelsesberettiget procesformål i virksomheden, kan vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelsen af el-afgiften på varmen. Det forudsættes, at varmen er omfattet af elpatronordningen.

Momsregistrerede virksomheder, der vælger at bruge denne mulighed, har herefter ret til godtgørelse af afgiften på sådanne varmeleverancer med de samme procentsatser, som gælder for brændselsbaseret varme, der anvendes til procesformål. Hensigten med denne regel er, at der ikke opstår en væsentlig afgiftsmæssig forskel, om der anvendes elektricitet eller brændsel til produktion af varme, der er omfattet af ordningen om afgiftslempelse.

Virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode for godtgørelse af elafgift på varmeleverancer, skal anvende denne metode for hele kalenderåret, og metoden kan ikke kombineres med andre opgørelsesmetoder.

Den særlige opgørelsesmetode for elbaserede varmeleverancer har virkning fra den 1. januar 2010.

Virksomheder, der vælger at anvende metoden, skal herefter nedsætte afgiftsgodtgørelsen for varme til procesformål med den samme pct., der gælder for anden energi end elektricitet. Det vil sige, at afgiftsgodtgørelsen skal nedsættes med 7,8 pct. i 2010 og 7,7 pct. i 2011. I 2012 skal godtgørelsen nedsættes med 13,1 pct. I 2013 og efterfølgende år skal godtgørelsen nedsættes med 14,8 pct.

Virksomheder, der ikke anvender den særlige opgørelsesmetode, skal for perioden 2012-2015 nedsætte afgiftsgodtgørelsen for elektricitet med følgende beløb: 

Periode

Eldistributionsbidrag *)

Energi-/tillægsafgift **)

Nedsættelse af godtgørelse i alt

2012

0,010 kr./kWh

0,030 kr./kWh

0,040 kr./kWh

2013

0,010 kr./kWh

0,035 kr./kWh

0,045 kr./kWh

2014

0,010 kr./kWh

0,035 kr./kWh

0,045 kr./kWh

2015

0,010 kr./kWh

0,036 kr./kWh

0,046 kr./kWh

*) Godtgørelsen skal ikke nedsættes med 0,010 kr./kWh (eldistributionsbidrag) for den del af elforbruget, der på årsbasis overstiger 15 mio. kWh.
**) Efter 2015 reguleres satsen for energi-/tillægsafgiften årligt efter udviklingen i nettoprisindekset (mineralolieafgiftslovens § 32 a). 

 For elbaseret varme, der anvendes dels til procesformål dels til rumvarme, skal virksomheden anvende de almindelige gældende fordelingsregler (bl.a. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4).

Godtgørelsen beregnes på grundlag af afgiftsbelastningen på varmeleverancen. Det vil sige, at afgiftslempelsen efter elpatronordningen ikke må indgå i grundlaget for beregning af godtgørelsen for varmeleverancer til procesformål.

Nedenfor er opstillet et beregningseksempel, hvori indgår den særlige opgørelsesmetode for fjernvarme omfattet af elpatronordningen.

Eksempel for 2011
Nedenfor er vist et eksempel for 2011 på beregning af afgiftsgodtgørelsen for begge metoder.

Forudsætning for beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i andet halvår i 2011: 

 

Elafgift pr. kWh el (sats i 2011)

0,730 kr./kWh

Energispareafgift pr. kWh el (sats i 2011)

0,063 kr./kWh

Maks. elafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)

0,175 kr./kWh

Maks. energispareafgift for varme ab anlæg/værk (sats for andet halvår i 2011)

0,045 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i elpatron

100.000 kWh

Varmeproduktion ab anlæg/værk

100.000 kWh

Beregning af afgiftslempelse hos varmeproducenten:

Afgift

Afgift i alt for el-baseret
varme

Maksimumsafgift for
el-baseret varme
ab anlæg/værk

Afgiftslempelse for
el-baseret varme

Elafgift  

100.000 kWh * 0,730 kr. = 73.000 kr.

100.000 kWh * 0,175 kr. = 17.500 kr.

73.000 kr. - 17.500 kr. = 55.500 kr.

Energi-spareafgift

100.000 kWh * 0,063 kr. = 6.300 kr.

100.000 kWh * 0,045 kr. = 4.500 kr. 

6.300 kr. - 4.500 kr. = 1.800 kr.

 Beregningseksempel for momsregistreret virksomhed, der har anvendt fjernvarmen til procesformål (godtgørelsesberettigede formål) 
 Virksomheden har i alt forbrugt 100 GJ fjernvarme.

Elektricitetens andel af den leverede og forbrugte varme er 5.000 kWh.

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter de almindelige regler (afgift efter fradrag på 1 øre/kWh vedr. eldistributionsbidrag og 1,6 øre/kWh i nedsat godtgørelse - i alt 2,6 øre/kWh):

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode (fradrag på 7,7 % af afgiftsbelastning på elbaseret varme):

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter de almindelige regler (afgift efter fradrag på 1 øre/kWh vedr. eldistributionsbidrag og 1,6 øre/kWh i nedsat godtgørelse - i alt 2,6 øre/kWh): 

Elafgiftsbelastning for leveret varme ifølge elregning

5.000 kWh * 0,1750 kr./kWh

875 kr.

- Ikke godtgørelsesberettiget elafgift

5.000 kWh * 0,026 kr./kWh

130 kr.

Godtgørelsesberettiget elafgift

(875 - 130) kr.

745 kr.

 Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode (fradrag på 7,7 % af afgiftsbelastning på elbaseret varme): 

Elafgiftsbelastning for leveret varme ifølge varmeregning

5.000 kWh * 0,1750 kr./kWh

875 kr.

- Ikke godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode

7,7 % af 875 kr.

67 kr.

Godtgørelsberettiget afgift efter særlig opgørelsesmetode

(875 - 67) kr.

808 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter