De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber var tidligere reguleret i ASL §§ 136-136 j (lovbekg. nr. 649 af 15/06/2006 med efterfølgende ændringer). For anpartsselskaber var reglerne reguleret  i APSL § 67 a.  De selskabsretlige spaltningsregler er nu reguleret i lov nr. 470 af 12.6.2009 § 254 f.f.

I tilfælde, hvor de særlige regler om spaltning i FUL ikke anvendes ved deling af selskaber, gælder der normalt ikke særlige regler for beskatningen. Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det eller de nystiftede selskaber, vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser som følge af salg af hele eller dele af virksomheden.

Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede selskab.

Om spaltning af investeringsforeninger, se afsnit S.D.2.4.

Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er der indført objektiverede regler om skattefri spaltning uden tilladelse. Reglerne er efterfølgende ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Der henvises til afsnit S.D.6.

.

FUL kapitel 4 indeholder reglerne om skattefri spaltning af danske (§ 15 b, stk. 2) eller udenlandske (§ 15 b, stk. 1) selskaber.

Ifølge § 15 a, stk. 1, har selskaber adgang til at anvende reglerne i FUL § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i artikel 3 i fusionsdirektivet. Om begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3 og begrebet »dansk selskab« henvises til afsnit S.D.1.12.2.

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i FUL §§ 15 a og 15 b, at der er opnået tilladelse hertil. Der kan fastsættes særlige vilkår for tilladelsen, ligesom det under nærmere omstændigheder kan foreskrives, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i FUL § 6, stk. 3, eller stk. 4.

FUL § 15 a, stk. 2, indeholder definitionen af spaltning i fusionsskattelovens forstand. Definitionen er ikke sammenfaldende med definitionen i fusionsdirektivet (RD 90/434/EØF), men går videre end denne. Fusionsdirektivet omfattede oprindelig ikke de såkaldte grenspaltninger, men ved RD 2005/19/EF er grenspaltninger, der i direktivet benævnes partielle spaltninger, blevet omfattet af fusiondirektivet.

Ifølge FUL § 15 a, stk. 2, forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. En eventuel kontant udligningssum vil være skattepligtig for aktionæren.

Definitionen indebærer, at der kan gennemføres en spaltning, uden at det indskydende selskab nødvendigvis skal ophøre i forbindelse hermed. I de situationer, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, betyder dette samtidig, at der kan gennemføres en spaltning med bare ét modtagende selskab.

Samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum i det eller de modtagende selskaber i samme forhold som hidtil i det indskydende selskab. To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 og 60 pct. af et selskab, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende selskab(er).

Værdiansættelse
Aktionærerne i det indskydende selskab skal modtage aktier i de modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier i det indskydende selskab havde. Ved spaltningen må der således ikke overføres værdier mellem aktionærerne. Dette fordrer, at der sker en korrekt værdiansættelse af de aktiver og passiver der fordeles. I SKM2008.272.SR kunne Skatterådet bekræfte, at den ønskede fordeling af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber i spaltningen modsvarede værdien af den enkelte aktionærs aktier i det indskydende selskab inden spaltningen, således at de to aktionærer efter spaltningen ejede aktier af samme værdi som inden spaltningen. I den konkrete sag lagde SKAT vægt på, at aktiverne blev fordelt imellem de 2 aktionærer, som var brødre. Søskendeforhold og fætter -/kusineforhold anses som udgangspunkt skattemæssigt som parter med modstridende interesser. Sagens øvrige oplysninger - herunder at der var tale om flere aktieklasser - gav ikke SKAT grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Af hensyn til den skattemæssige succession på deltagersiden, jf. FUL § 15 b, stk. 4, der omtales nedenfor under afsnit S.D.2.11, skal der ske vederlæggelse med aktier eller anparter. Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab, som inden spaltningen tillige er selskabsdeltagere i det eller de modtagende selskaber, kan således ikke vederlægges ved, at deres hidtidige aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber stiger i værdi.

Nyudstedte aktier/anparter
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.

Egne aktier/anparter
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan også vederlægges med egne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber. Et selskabs afståelse af egne aktier eller anparter til dets hidtidige selskabsdeltagere i forhold til deres aktiebesiddelse i det indskydende selskab sidestilles med nytegning. Afståelse af egne aktier eller anparter til andre end de hidtidige selskabsdeltagere eller til disse i et andet forhold end deres hidtidige aktiebesiddelse i det indskydende selskab anses som en afståelse, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Kontant udligningssum
Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem selskabsdeltagerne, hvilket betyder, at der er valgfrihed med hensyn til, hvor stor en del, der vederlægges i aktier, og hvor stor en del, der vederlægges kontant. Der skal dog ske vederlæggelse af mindst én aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende selskaber. Dette giver mulighed for, at enkelte selskabsdeltagere udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er selskabsdeltager i det eller de modtagende selskaber.

Udbytte
Om udlodning af udbytte i forbindelse med et selskabs tilladelse til skattefri spaltning med tilbagevirkende kraft se SKM2006.179.LSR (Et tilgodehavende udbytte, der fremgik af regnskabsopstillingen i forbindelse med ophørsspaltning af et selskab, var ikke skattefrit for et modtagende selskab, der ikke modtog aktier i forbindelse med spaltningen). Se tillige SKM2007.919.SR og SKM2010.22.SR, hvor udlodninger i relation til spaltninger med tilbagevirkende kraft behandles.

FUL § 15 a, stk. 4, indeholder bestemmelse om, at bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4 finder anvendelse:

  1. Ved spaltning af de i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a.
  2. Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger er en udloddende investeringsforening som nævnt i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt.

§ 15 a, stk. 4, nr. 2, er ændret med virkning fra 1. juli 2007 jf. lov nr. 576 af 6. juni 2007. Det gælder således, at udloddende investeringsforeninger kan deltage i en grænseoverskridende skattefri fusion eller en grænseoverskridende skattefri spaltning. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at "efter de gældende regler henvises der i fusionsskatteloven til udloddende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskabsskattelovens § 1 omhandler dog kun foreninger hjemmehørende her i landet. Henvisningen i fusionsskatteloven foreslås derfor ændret, så der i stedet henvises til definitionen af udloddende investeringsforeninger i ligningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., som både omfatter her i landet hjemmehørende investeringsforeninger og investeringsforeninger hjemmehørende i udlandet".

Der kan ikke foretages skattefri spaltning fra en akkumulerende investeringsforening til en udloddende investeringsforening eller fra en udloddende investeringsforening til en akkumulerende investeringsforening.

Ifølge lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (IFL, LBK nr 929 af 18. september 2008) § 78, stk. 1, er en beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen eller spaltningen. I IFL § 78, stk. 3, anføres det, at aktieselskabslovens regler om fusion og spaltning med de fornødne tillempelser finder anvendelse på investeringsforeninger og afdelinger heraf.

Det fremgår af forarbejderne til IFL, at spaltning af investeringsforeninger og specialforeninger typisk vil foregå ved, at foreningens enkelte afdelinger bliver selvstændige investeringsforeninger eller overgår til en anden forening. En forening, der ikke er opdelt i afdelinger, eller en enkelt afdeling, kan dog også spaltes.

En spaltning, hvorved en forening, der ikke er opdelt i afdelinger, eller hvorved den enkelte afdeling opdeles, vil indebære, at der skal ske afståelsesbeskatning, medmindre adgangen til at gennemføre en skattefri spaltning efter FUL § 15 a, stk. 4, anvendes. For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger med hver deres særskilte formue, bedømmes skattepligten for hver afdeling for sig, og en udskillelse af disse afdelinger uden omfordeling af medlemmerne vil ikke have skattemæssige konsekvenser for foreningen eller medlemmerne. Der kan i øvrigt ikke siges at foreligge en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Se TfS 1998, 491 LR.

Ved spaltning forstås i henhold til FUL § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.

Samtlige medlemmer i den indskydende forening skal udover en eventuel kontant udligningssum vederlægges med investeringsbeviser i den eller de modtagende foreninger i samme forhold som hidtil i den indskydende forening. To medlemmer, der ejer henholdsvis 40 og 60 pct. af en forening, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være medlemmer i den eller de modtagende forening(er).

Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem medlemmerne, hvilket betyder, at der er valgfrihed med hensyn til, hvor stor en del, der vederlægges i investeringsbeviser, og hvor stor en del, der vederlægges kontant. Der skal dog ske vederlæggelse af mindst ét medlem med ét investeringsbevis i den modtagende forening eller med ét investeringsbevis i hvert af de modtagende foreninger, hvis der er flere modtagende foreninger. Dette giver mulighed for, at enkelte medlemmer udelukkende vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er medlem i det eller de modtagende selskaber.

Skal en investeringsforening opnå tilladelse til, at fusionsskattelovens regler bringes i anvendelse ved spaltning af foreningen, er det en forudsætning, at den skattemæssige status opretholdes i forbindelse med spaltningen, dvs. at de modtagende foreninger har samme skattemæssige status som den ophørende.

Fusionsskattelovens spaltningsregler skal ikke bruges ved udskillelse af selvstændigt skattepligtige afdelinger fra en investeringsforening uden omfordeling af medlemmerne. Denne udskillelse, som i relation til lov om investeringsforeninger og specialforeninger betegnes som en spaltning, har som nævnt ikke skattemæssige konsekvenser og gennemføres uden anvendelse af fusionsskattelovens regler.

Spaltningsreglerne kan ikke anvendes til at gennemføre interesseopdelinger af selskaber med skattemæssig succession.

For så vidt angår investeringsforeninger gør der sig det særlige forhold gældende, at medlemmerne til hver en tid kan kræve sig indløst. Denne indløsningsret fremgår af IFL § 4, stk. 1, nr. 2, og er implementeret i henhold til investeringsforeningsdirektivet.

På baggrund heraf, og da omstændighederne omkring spaltning af en investeringsforening, som typisk har mange medlemmer, ikke kan sammenlignes med en situation, hvor nogle få aktionærer vil opdele et selskab mellem sig, vil der ikke være grundlag for i samme omfang at opstille vilkår om, at der ikke inden for en vis periode efter spaltningen må ske kontant indløsning af medlemmerne.

En spaltning kan efter FUL § 15 a, stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, ifølge FUL § 15 a, stk. 3, udgøre en gren af en virksomhed, jf. reglen vedrørende tilførsel af aktiver i FUL § 15 c, stk. 2.

Det er umiddelbart vanskeligt at forestille sig, at der i de enkelte afdelinger af en investeringsforening kan findes organisationsmæssige grenopdelinger, således at en spaltning kan gennemføres, uden at den indskydende afdeling ophører.

I TfS 2000, 831 LR fandtes bestemmelsen dog opfyldt. En investeringsforening ønskede at opdele afdelingernes aktieporteføljer i 4 separate afdelingsporteføljer. Grenspaltningen gav anledning til drøftelser om, hvorvidt grenkravet ansås for opfyldt. Under hensyntagen til de krav, som investeringsforeningen er underlagt efter lov om investeringsforeninger, fandt Ligningsrådet, at der kunne meddeles tilladelse til det ansøgte. Afgørelsen indebærer ikke i øvrigt en ændring af praksis for grenafgrænsningen.

Eldistributionsselskaberne skulle som led i elreformaftalen opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder, netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder. Der er derfor i FUL § 15 a, stk. 5, indsat en bestemmelse om, at reglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e. Det er en betingelse, at det eller de modtagende elselskaber beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e.

De modtagende elselskaber kan i forbindelse med spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Da selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de samme hovedprincipper (selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. SEL § 5 C.

Reglerne for skattefri spaltning finder tillige anvendelse for vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1 nr. 2 h, jf. FUL § 15 a, stk. 6. Det er en betingelse, at det eller de modtagende selskaber beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller SEL § 1, stk. 1, nr. 2 h.

Om kompetencen til at behandle omstruktureringssagerne henvises til afsnit S.D.1.1.1

Ansøgning om tilladelse til skattefri spaltning skal som hovedregel ledsages af udkast til regnskabsopstilling og åbningsbalance pr. spaltningsdatoen. I regnskabsopstillingen skal i skemaform angives:

  1. Det indskydende selskabs balance før spaltningen
  2. Det eller de modtagende selskabers balancer før spaltningen, hvis spaltningen sker til et eksisterende selskab/eksisterende selskaber
  3. Overtagne aktiver og passiver
  4. Eventuelle reguleringer
  5. Åbningsbalance for det eller de modtagende selskaber og
  6. Balancen for det indskydende selskab efter spaltningen, hvis dette ikke ophører.

Dette materiale skal som hovedregel som minimum være til stede, før sagsbehandlingen kan påbegyndes. Det er desuden hensigtsmæssigt, at regnskabsopstillingen ledsages af noter. Endelig er det for spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke ophører, relevant at oplyse, om det indskydende selskab, andre koncernselskaber, hovedaktionærer eller tredjemand i øvrigt har stillet kaution, pant eller andre former for sikkerhedsstillelser for det modtagende selskab. Told- og skatteforvaltningen vil naturligvis efter behov udbede sig øvrige oplysninger, hvis det viser sig nødvendigt i de konkrete sager.

Kombi-sager
I de såkaldte kombi-sager - dvs. sager, hvor en aktieombytning følges af en ophørsspaltning - er det naturligvis en betingelse, at det ved aktieombytningen stiftede selskab er stiftet senest pr. ombytningsdatoen, og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under iagttagelse af de i selskabslovgivningen fastsatte frister.

Omgørelse
Berigtigelse af en spaltning, der ikke opfylder betingelserne i fusionsskatteloven for at kunne gennemføres skattefrit, forudsætter at der tillades omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Der er ikke hjemmel andre steder end i skatteforvaltningslovens § 29 til at foretage berigtigelse i denne situation, jf. SKM2004.33.TSS.

Kompetencen til at tillade omgørelse, er tillagt told- og skatteforvaltningen jf. skatteforvaltningslovens § 29.

Hvis omgørelse tillades, skal spaltningen på ny forelægges for den myndighed, som kan give tilladelse til skattefri spaltning. 

Beskrivelsen af praksis er opdelt i 4 grupper: Afsnit S.D.2.7.1 omtaler afgørelser, hvor tilladelse er givet uden fastsættelse af vilkår. Tilladelser, hvor der er givet vilkår, omtales i afsnit S.D.2.7.2. I afsnit S.D.2.7.3 omtales afgørelser, hvor der er givet afslag på spaltning. Afsnit S.D.2.7.4. omhandler den nyeste praksis, som er sammenholdt inden for visse hovedgrupper af problemstillinger.

For spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke ophører, skal de udspaltede aktiver på samme måde som ved tilførsel af aktiver udgøre en gren af en virksomhed, jf. FUL § 15 a, stk. 3. Den praksis, der er beskrevet i afsnit S.D.3.5.1 afsnit S.D.3.5.2 og afsnit S.D.3.5.3 kan derfor i et vist omfang også bruges ved spaltninger.

 

TfS 1994, 816 LR Et selskab, M A/S, ønskedes spaltet (ophørsspaltet) ved, at de finansielle anlægsaktiver/værdipapirer skulle overføres til 4 nystiftede selskaber. Selskaberne A, B og C skulle modtage andele på ca. 1.681.000 kr. hver. Omsætningsaktiverne (tilgodehavender og likvide beholdninger i alt 4.302.994 kr.) skulle fordeles på selskaberne A, B og C med hver 500.000 kr. og resten 2.802.984 kr. til selskab D, der endvidere skulle modtage samtlige anlægsaktiver (udlejningsejendomme) på 2.653.568 kr. Omsætningsaktiverne, der skulle overføres til de 3 nystiftede selskaber, omfattede del af tilgodehavende (nu likvid beholdning). Af selskabet M A/S's gæld på 2.234.843 kr. skulle der overføres 40.000 kr. kortfristet gæld til hvert af selskaberne A, B og C, mens resten skulle overføres til D, herunder samtlige selskabsskatter samt udskudte skatter. Selskabets revisor oplyste, at den udskudte skat på i alt 183.000 kr. vedrørte de til selskab D overførte ejendomme og driftsmidler med henholdsvis 73.000 kr. og 110.000 kr., at der ikke var knyttet udskudt skat til selskaberne A, B og C, idet børskursen på de overførte obligationer var mindre end værdipapirernes anskaffelsessum og at der ikke var praksis for at balanceføre negativ udskudt skat. Spaltningen var bl.a. begrundet med, at den nuværende hovedaktionær, som var 75 år og som ejede nom. 256.000 kr. af aktiekapitalen i M A/S, ønskede en opdeling i flere selskaber, for derved via testamentariske dispositioner at kunne fordele selskaberne mellem sine arvinger. Ligningsrådet gav tilladelsen.

TfS 1995, 664 LR Ligningsrådet gav tilladelse til spaltning uden særlige vilkår i forbindelse med en eneaktionærs forestående pensionering. Et selskab ønskedes spaltet i to nye selskaber, hvorefter det ene selskab umiddelbart efter ønskedes overdraget til eneaktionærens søn under anvendelse af reglerne om skattemæssig succession ved familieoverdragelse.

TfS 1996, 763 LR Et norsk børsnoteret selskab A, hvis aktivitetsområder var udnyttelse af vandfaldsrettigheder samt medicinalvirksomhed, blev opdelt i 2 adskilte aktivitetsområder med virkning fra den 1. januar 1996. Udnyttelse af vandfaldsrettighederne forblev i det børsnoterede selskab A, medens medicinalvirksomheden udskiltes til et ligeledes børsnoteret selskab stiftet til formålet. Ligningsrådet gav tilladelse til, at aktionærerne i selskab A kunne anvende successionsreglerne i FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse hermed. Der kunne ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler.

TfS 1998, 160 LR Ligningsrådet gav tilladelse til, at et selskab A A/S, som var et helejet selskab af A Holding A/S, kunne spaltes, således at A A/S opløstes efter overdragelse af selskabets 2 hovedaktiviteter til 2 nystiftede selskaber A1 A/S og A2 A/S med henblik på frasalg af A2 A/S. Ved spaltningen blev et skattepligtigt frasalg af en aktivitet konverteret til et skattefrit salg af aktier. Ligningsrådet fandt i modsætning til kommunen ikke, at der var grundlag for at nægte en skattefri spaltning.

TfS 2000, 329 LR vedrørte en grenspaltning, hvor det var hensigten, at låneprovenu med tilhørende tilbagebetalingsforpligtelse skulle adskilles ved spaltningen. Ifølge sædvanlig praksis tillades en sådan adskillelse ikke, idet det er i strid med grenkravet i FUL § 15 a, stk. 3. I denne sag var der imidlertid helt ekstraordinære omstændigheder, som helt konkret medførte, at Ligningsrådet gav tilladelse til adskillelse. Der var ikke tale om en vilkårlig opdeling uden forretningsmæssig begrundelse, men tale om en opdeling, der var baseret på regnskabsdata for de sidste 10 år forud for spaltningen. Afgørelsen er således ikke udtryk for ændring af den bestående praksis, men derimod for en nuancering.

SKM2001.80.LR omhandlede spørgsmålet om grenkrav i relation til fælleseje om fast ejendom og varemærker. Det indskydende selskab ejede nogle faste ejendomme, som hidtil havde været benyttet af begge grene i virksomheden. Ejendommene skulle også fremover benyttes af begge grene - dvs. af såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab. Det samme gjorde sig gældende for varemærker. De pågældende ejendomme og varemærker kunne ikke entydigt placeres i en af grenene. Det indskydende selskab ønskede derfor, at der ved spaltningen skulle opstå fælleseje mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab om de pågældende aktiver. Ligningsrådet gav tilladelse hertil, idet etableringen af fællesejet ikke fandtes at være i strid med grenkravet.

SKM2002.407.TSS En anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning blev imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår. Anparterne i selskabet havde frem til 31. december 2001 været eneejet. Som følge af en bodeling i forbindelse med separation blev halvdelen af anparterne udlagt til den tidligere ægtefælle pr. 31. december 2001.

Som begrundelse for anmodningen om skattefri spaltning blev det anført, at på baggrund af separationen ønskede ægtefællerne ikke at skulle arbejde sammen om driften af selskabet, med de mulige samarbejdsvanskeligheder der vil kunne opstå som følge af samlivets ophør. De ved spaltningen opståede to holdingselskaber ville give mulighed for enten gennem driftsaktivitet eller eventuel datterselskabsstiftelse at skabe grobund for fremtidig vækst, uden at ægtefællerne behøvede at deltage i driftsaktiviteterne sammen.

SKM2002.590.LSR Et vilkår, som var fastsat af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med tilladelse til skattefri ophørsspaltning, og som gik ud på, at låneprovenu stort 1.500.000 kr. med tilhørende låneforpligtelse enten samlet skulle overføres til driftsselskabet benævnt B ApS eller samlet skulle overføres til kapitalselskabet C ApS uanset at låneoptagelsen ikke var sket på markedsvilkår, kunne ikke opretholdes, da selskabet havde godtgjort, at hovedformålene med spaltningen ikke omfattede skatteunddragelse eller skattesvig, jf. fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.

SKM2003.102.TSS En ansøgning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab blev imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår. Spaltningen var begrundet med, at der kunne opnås en mere smidig og hensigtsmæssig koncernstruktur, og en adskillelse af ejerskabet ville gøre det muligt for de to aktionærer via deres respektive holdingselskaber, at foretage investeringer med forskellig risikoprofil og tidshorisont. Endvidere ville det være muligt for dem at opstarte nye aktiviteter/foretage investeringer med andre samarbejdspartnere, men uafhængigt af hinanden. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ansøgte kunne imødekommes uden fastsættelse af særlige vilkår, da hovedformålet med den påtænkte spaltning ikke fandtes at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

SKM2003.359.TSS Et holdingselskab ønskedes ophørsspaltet, således at de to aktionærer fik hver deres holdingselskab, og derefter kunne gennemføre et generationsskifte med deres respektive børn. Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri spaltning uden fastsættelse af særlige vilkår, blandt andet fordi styrelsen lagde til grund, at aktionærerne med den nuværende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 11 ikke kunne anvende denne bestemmelse ved et generationsskifte med aktionærernes respektive børn.

SKM.2004.147.TSS Sagen vedrørte skattefri spaltning af et holdingselskab. I umiddelbar forlængelse af spaltningen var det hensigten, at to af de modtagende selskaber skulle successionsoverdrages til hovedaktionærens to sønner i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om skattefri spaltning uden fastsættelse af vilkår, da formålet fandtes at være forretningsmæssigt begrundet.

SKM2005.429.TSS Der ansøgtes om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, således at koncernen blev opsplittet mellem de to aktionærer, der i øvrigt var brødre. Spaltningen ønskedes gennemført som følge af en fundamental uoverensstemmelse de to aktionærer imellem. Efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder meddelte Told- og Skattestyrelsen tilladelse til den ønskede spaltning.

SKM.2005.543.SKAT To aktionærer ønskede at ophørsspalte et holdingselskab stiftet ved en forudgående skattefri aktieombytning, således at de fik hvert deres helejede holdingselskab. Begrundelsen for den ønskede omstrukturering var primært forberedelse af et generationsskifte. I forbindelse med sagsbehandlingen uddybede rådgiver den forretningsmæssige begrundelse. SKAT meddelte herefter tilladelse til den ønskede skattefri spaltning.

SKM2006.97.SKAT Et moderselskab (M) ønskede at grenspalte et datterselskab (D). Ved den skattefrie spaltning skulle aktiver og passiver vedrørende samtlige ejendomme i D udskilles til et selvstændigt ejendomsselskab. Derved blev ejendommene adskilt fra den øvrige aktivitet i D. M havde finansieret Ds erhvervelse af ejendommene, ligesom M også havde finansieret andre investeringer, der var foretaget i D. På denne vis var der opstået en mellemregningskonto mellem selskaberne. Ved grenspaltningen blev mellemregningskontoen opdelt, således at den gæld, der relaterede sig til erhvervelse af ejendommene, blev indskudt i det nystiftede ejendomsselskab sammen med ejendommene, mens den øvrige gæld forblev i det indskydende selskab. SKAT meddelte tilladelse til skattefri grenspaltning.

SKM2006.321.SKAT A, der er et dansk selskab ejet af en større udenlandsk koncern med D som det ultimative moderselskab, ejer hele aktiekapitalen i selskab B. På vegne A anmodede rådgiver om tilladelse til skattefri grenspaltning af B. B er beskæftiget inden for IT branchen, og selskabets aktiviteter er opdelt i tre hovedområder, hvoraf det ene område ønskedes udspaltet i et nystiftet selskab. Efter modtagelsen af den oprindelige anmodning, men inden afgørelsen oplyste rådgiver, at den udspaltede gren ville blive frasolgt kort efter gennemførelsen af spaltningen. Omstruktureringen og frasalget var et led i en beslutning, der var truffet på verdensplan. SKAT, Store Selskaber Service fandt efter en samlet konkret vurdering, at betingelserne i fusionsskatteloven var opfyldte, hvorfor anmodningen blev imødekommet.

SKM2006.323.SKAT Der blev anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning med det formål bl.a. at salgsmodne de udspaltede ejendomme. Der blev meddelt tilladelse efter en konkret vurdering.

SKM2006.324.SKAT Selskabet A der ejes af B og C med henholdsvis 87,5 % og 12,5 %, ønskes ophørsspaltet. Selskabet har efter frasalg af aktierne i driftsselskaberne ikke nogen driftsmæssig aktivitet. Begrundelsen for den ønskede omstrukturering var primært uenighed mellem anpartshaverne om hvorledes midlerne i A skulle investeres. På baggrund af en samlet konkret vurdering af de forelagte oplysninger, herunder særligt de fremtidige forretningsmæssige planer som B havde redegjort for, meddelte SKAT tilladelse til den ønskede skattefri ophørsspaltning.

TfS 1993, 516 LR Ligningsrådet gav tilladelse med vilkår, idet anpartshaverne, udover at blive vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme forhold, som de besad anparter i det indskydende selskab ikke inden for et tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen måtte afhænde de modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev vederlagt med andet end anparter. I samme afgørelse udtalte Ligningsrådet sig om anvendelsen af den bogførte værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter FUL § 15, stk. 2.

Se endvidere TfS 1995, 71 LR og TfS 1996, 104 LR, hvor Ligningsrådet satte vilkår for tilladelsen. Begge afgørelser vedrører fastsættelse af ejertidsvilkår.

TfS 1997, 669 LR Et selskab, A ApS, var stiftet i forbindelse med en skattefri aktieombytning. Ved tilladelsen hertil var der stillet vilkår om, at A ApS skulle bevare sin ejerandel i datterselskabet B A/S i 3 år regnet fra tidspunktet for aktieombytningen. Inden udløbet af 3-års-perioden modtog Ligningsrådet anmodning om tilladelse til skattefri spaltning med ophør af A ApS. For selskabsretligt at muliggøre en spaltning var det meningen, at A ApS inden spaltningen skulle omdannes til et A/S. Da spaltningen var i strid med aktieombytningsvilkåret, var det i anmodningen forudsat, at de selskaber, der opstod ved spaltningen, som konsekvens af spaltningsreglerne kunne indtræde i aktieombytningsvilkåret. Ligningsrådet fandt ikke hjemmel i spaltningsreglerne til en sådan succession. Aktieombytningsvilkåret måtte derfor lempes ved en selvstændig revurdering i henhold til reglerne herom. Da reglerne om aktieombytning gav mulighed for en sådan lempelse, kunne der gives tilladelse til skattefri spaltning med fastsættelse af særlige vilkår, hvis begrundelse var uafhængig af aktieombytningsvilkåret.

TfS 1998, 13 LR Et aktieselskab A A/S ønskedes spaltet uden ophør af det indskydende selskab. I det indskydende selskab var der to biler, hvoraf den ene anvendtes erhvervsmæssigt i den virksomhed, der ønskedes udspaltet. Ligningsrådet gav tilladelse til spaltningen, men fastsatte vilkår om, at den erhvervsmæssigt anvendte bil ligeledes skulle spaltes til det modtagende selskab.

TfS 1997, 940 LR To brødre fik Ligningsrådets tilladelse til at indskyde deres aktieposter i et nystiftet holdingselskab (aktieombytning). Der blev stillet vilkår om 3 års ejerskab for holdingselskabet. I umiddelbar forlængelse af aktieombytningen ønskedes det nystiftede holdingselskab spaltet, således at det indskydende selskab ophørte. Der blev givet tilladelse hertil. De 2 modtagende selskaber skulle i den forbindelse overtage aktieombytningsvilkåret om bevarelse af det relative ejerskab i datterselskabet i 3 år. Det var et vilkår for spaltningen, at de 2 brødre ikke i 3 år efter spaltningen afhændede deres aktier i de modtagende selskaber på en måde, der medførte forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. Brødrene måtte derudover i 3 år fra spaltningen ikke afhænde aktierne i de modtagende selskaber på en måde, der medførte, at mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne aktier blev vederlagt med andet end aktier. Spaltningsvilkårene medførte, at brødrene ikke i 3-års-perioden kunne overdrage aktier efter ABL § 11 på en måde, der medførte, at brødrene kunne komme til at eje hver sit holdingselskab.

På linie hermed er TfS 1999, 203 LR.

SKM2001.79.LR Et selskab A A/S skulle spaltes pr. 1. januar 2000 ved en skattefri spaltning. Selskabet ønskede på forhånd afklaret, om det indskydende selskab og det modtagende selskab kunne indgå en aftale om, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til krav, der vedrørte tiden inden spaltningen, men som først opstod efter spaltningen. Hovedprincippet, som selskabet ønskede, gik ud på, at den gren, der havde givet anledning til kravet i sidste ende skulle afholde udgifterne hertil. Visse krav ville ikke kunne henføres til nogen af grenene; der var tale om sager, der kunne benævnes fælles sager. Ved sådanne krav ville selskaberne anvende en fordelingsnøgle på x pct. til det indskydende selskab og y pct. til det modtagende selskab. Fordelingsnøglen x pct./y pct. var baseret på omsætningen i de to grene, og fordelingsnøglen svarede også til antallet af medarbejdere i de to grene. Ligningsrådet tiltrådte, at den omtalte aftale om fordeling af skattekrav og andre krav samt af tilbagebetalinger, som selskaberne agtede at indgå med hinanden, lå indenfor rammerne af den meddelte tilladelse til spaltning. Accepten af fordelingsaftalen blev givet på vilkår, at selskaberne hvert år med indgivelse af selvangivelsen i særskilt bilag til selvangivelsen skulle angive, 1) om der er i det forløbne indkomstår blev honoreret krav eller modtaget tilbagebetalinger, som henhørte under den beskrevne aftale, og 2) præcisere og forklare, hvorledes sådanne krav/tilbagebetalinger blev placeret i de to selskaber. Ligningsrådet lagde vægt på, at det indskydende selskab og det modtagende selskab begge var/skulle være børsnoterede selskaber. Selvom ejerkredsen ved spaltningens vedtagelse var identisk, ville aktionærkredsen i de to selskaber qua børsnoteringen hurtigt blive ændret i forhold til hinanden. De to aktionærkredse ville efterfølgende have modsatrettede interesser.

SKM2001.78.LR Et selskab A A/S ønskedes spaltet uden ophør af det indskydende selskab. Selskabet havde en post egne aktier, hvoraf en mindre del ønskedes udspaltet til det modtagende selskab. Baggrunden herfor var, at det modtagende selskab skulle anvende aktierne til afdækning af udstedte aktieoptioner til medarbejdere. Ligningsrådet fandt, at posten egne aktier ikke var en del af den gren af virksomheden, som skulle udspaltes til det modtagende selskab. Der blev derfor stillet vilkår om, at hele selskab A''s beholdning af egne aktier forblev i det indskydende selskab.

SKM2001.216.LR Et selskab der var ejet af to aktionærer blev udspaltet til to nystiftede selskaber - et driftsselskab og et kapitalselskab - og med ophør af det hidtidige selskab. Den skattefri spaltning blev givet med ejertidsvilkår. I kapitalselskabet ønskede aktionærerne udarbejdet en aftale, hvor selskabets formue blev opdelt i to ligelige dele til brug for den enkelte aktionærs isolerede investeringer. Ved den ene aktionærs udtræden af selskabet ville denne aktionærs aktier blive værdiansat efter den mindre- eller merværdi aktionærerne hver især havde tilføjet selskabet. Det var Ligningsrådets opfattelse, at en sådan aftale var i strid med pro rata-reglen i FUL § 15 a, stk. 2. Formelt set var der ikke ved aftalen foretaget en interesseopdeling, da der var tale om én juridisk enhed. Men ud fra en realitetsbetragtning var en interesseopdeling netop hensigten med aftalen.

SKM2001.220.LR A og B ejede samtlige anparter i Holding A ApS. Ved spaltningen skulle Holding A ApS ophøre. Ved tilladelsen til spaltning blev der givet ejertidsvilkår, således at A og B ikke måtte ændre deres indbyrdes ejerforhold indenfor en periode af 3 år regnet fra spaltningsdatoen. Der anmodedes efterfølgende om, at ejertidsvilkåret stillet ved spaltningen revurderedes, og der henvistes i den forbindelse til "den generelle praksisændring Ligningsrådet havde foretaget i konsekvens af EF-domstolens afgørelse i Leur Bloem-sagen". Told- og Skattestyrelsen udtalte, at det ved behandling af anmodning om spaltning skal påses, at vederlaget i forbindelse med spaltningen ydes i henhold til pro rata-reglen. Ejertidsvilkåret i sagen - og i tilsvarende sager - stilles for at sikre, at lovens krav ikke omgås ved, at der efterfølgende ændres på pro rata-ejerskabet. Den periode, hvori det indbyrdes ejerforhold ikke må ændres, er i praksis fastsat til 3 år fra spaltningsdatoen. Leur-Bloem-dommen ændrer ikke ved den praksis, der gælder for ejertidsvilkår fastsat på baggrund af lovens krav om pro rata-vederlæggelsen. Dog kan der ud fra en konkret vurdering bl.a. af det sagsforløb, der har udviklet sig efter spaltningens gennemførelse, dispenseres fra et stillet ejertidsvilkår. Ligningsrådet fandt ikke, at der i den konkrete sag var omtalt særlige forhold, der gav mulighed for at dispensere fra det stillede vilkår.

SKM2003.17.TSS To brødre ansøgte om tilladelse til skattefri aktieombytning umiddelbart efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det ved aktieombytningen etablerede holdingselskab. Ved aktieombytningen erhvervede holdingselskabet 2/3 af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 2/3 af stemmeretten. Ved den efterfølgende ophørsspaltning erhvervede de to modtagende selskaber hver 1/3 af aktiekapitalen i driftsselskabet og tilsvarende 1/3 af stemmeretten. Told- og Skattestyrelsen imødekom efter en konkret vurdering af den samlede omstrukturering det ansøgte. Det var et vilkår for tilladelsen til den skattefri aktieombytning, at der blev foretaget efterfølgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, herunder af ændringer i koncernstrukturen. Efter ophørsspaltningen af det ved ombytningen stiftede holdingselskab påhvilede anmeldelsesvilkåret de to modtagende selskaber.

SKM2004.148.TSS Sagen vedrørte en skattefri spaltning af et i forbindelse med en skattefri aktieombytning nystiftet holdingselskab. Hensigten var, at det ene af de modtagende selskaber skulle successionsoverdrages til hovedaktionærens børn i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 i umiddelbar forlængelse af spaltningen. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om skattefri spaltning med vilkår om, at den efterfølgende successionsoverdragelse gennemførtes således, at børnene hver især opnåede 15% af stemmerne i det underliggende driftsselskab.

I TfS 1996, 631 LR fandt Ligningsrådet, at en anmodning om spaltning af et ApS til to nyetablerede selskaber ikke kunne imødekommes, idet det spaltede selskab overførte samtlige aktiver og passiver til det ene af de nye selskaber B ApS, hvorimod det andet nye selskab C ApS alene i forbindelse med spaltningen ville modtage en fordring på selskab B. Det var ikke hensigten, at selskab C ApS skulle modtage nogen likvider fra det spaltede selskab. Fordringen ville blive tilvejebragt ved en regnskabsmæssig postering. Betingelsen i FUL § 15 a, stk. 2, om at en spaltning skal omfatte to eller flere selskaber, var således ikke opfyldt. Afgørelsen ligger forud for ændringen af spaltningsbegrebet. Den vedrører en spaltningssituation, hvor det indskydende selskab ophører uden likvidation. Opmærksomheden henledes i øvrigt i denne forbindelse på, at spaltning af et ApS på daværende tidspunkt ikke kunne lade sig gøre selskabsretligt.

TfS 1998, 302 LR I et tilfælde, hvor et datterselskab ønskede at foretage spaltning uden ophør til sit moderselskab, blev ansøgningen afslået. Der blev henset til, at reglerne om spaltning ikke kunne finde anvendelse, da det spaltende selskab ikke kunne anses at opfylde lovkravet i FUL § 15 a, hvorefter det spaltende selskab skal vederlægge selskabsdeltagerne med aktier.

I TfS 1998, 415 LR havde Ligningsrådet på et tidligere tidspunkt givet tilladelse til spaltning af et selskab. Der var i den forbindelse givet de 3 aktionærer vilkår om ikke i en 3-års periode fra spaltningen at afhænde modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. Der ønskedes efter spaltningen gennemført en aktieombytning af aktierne og anparterne i de udspaltede selskaber. Ligningsrådet afslog at give tilladelse til aktieombytningen, idet spaltningsvilkåret om 3 års ejertid ikke kunne opretholdes indirekte gennem et holdingselskab.

TfS 1999, 257 LR Et udenlandsk selskab X AB foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab, Y AB. 2 danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i X AB blev overført til de nyligt modtagne aktier i Y AB. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet erhvervelsen af aktierne i Y AB ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A.

SKM2004.73.TSS Der søgtes om skattefri ophørsspaltning af holdingselskabet H, som var stiftet i 2000 i forbindelse med en skattefri aktieombytning af aktierne i det underliggende selskab D. Aktierne i D ønskedes overdraget til to holdingselskaber, H1 og H2, der hver især skulle være helejet af de hidtidige aktionærer, A og B. Baggrunden for spaltningen var, at de to aktionærer ønskede at påbegynde aktiviteter uafhængigt af hinanden samtidig med, at de kunne fortsætte driften af D. Endvidere var spaltningen begrundet i B's fremtidige generationsskifte med sin søn. Da spaltningen var forretningsmæssigt begrundet, og da den ved spaltningen opnåede struktur agtedes opretholdt i mindst tre år, blev anmodningen imødekommet uden fastsættelse af vilkår. Ca. en måned efter afgørelsens fremsendelse - og inden tilladelsens udnyttelse - blev Told- og Skattestyrelsen forespurgt, om H1 kunne afhænde de modtagne aktier i D, enten ved tilbagesalg til udstedende selskab eller ved salg til H2, uden at dette fik indflydelse på den meddelte tilladelse, idet A var blevet syg og derfor ikke kunne fortsætte i D's drift. Under hensyn til de ændrede forudsætninger fandt Told- og Skattestyrelsen det ikke sandsynligt, at der ville blive påbegyndt nye aktiviteter i H1. Endvidere ville salget af aktierne i H1 medføre, at den ved spaltningen opnåede struktur kun ville blive opretholdt i endog særdeles kort tid - og ikke som forudsat ved tilladelsen i mindst tre år. Told- og Skattestyrelsen fandt herefter, at hovedformålet med spaltningen ikke længere var forretningsmæssigt begrundet, hvorfor afståelse af aktierne i H1 vill bevirke, at spaltningen ville blive anset som skattepligtig.

SKM2004.164.TSS Et selskab, der ejedes af to personlige anpartshavere og et sameje, hvis deltagere var de to personlige aktionærer, ønskedes ophørsspaltet. Samtlige selskabets aktiver var oprindelig forudsat overført med succession til to nye selskaber, hver ejet af en personlig aktionær. Det var ikke hensigten at opløse samejet ved en skattepligtig overdragelse. Told- og Skattestyrelsen fandt, at kun de af de personlige aktionærer direkte ejede andele kunne spaltes med succession i medfør af FUL's bestemmelser. Den af samejet ejede andel, der ifølge en revideret spaltningsanmodning vederlagdes med likvider ansås for afhændet af deltagerne, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 2. pkt., og beskatning af deltagerne ville, jf. FUL § 9, stk. 2, ske i medfør af aktieavancebeskatningsloven. 

SKM2005.26.TSS A var ejer af samtlige anparter i Holding ApS, der var ejer af samtlige anparter i Drift ApS. A ønskede at foretage et glidende generationsskifte med sin søn, B, der havde været ansat i Drift ApS siden 1988. Der blev i den forbindelse ansøgt om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af Holding ApS. Det var hensigten, at anparterne i Drift ApS skulle udspaltes til to modtagende selskaber, A Holding ApS og B Holding ApS, der skulle eje henholdsvis 80% og 20% af anparterne i Drift ApS. Efter spaltningen var det hensigten at overdrage anparterne i B Holding ApS fra A til B med succession. Endvidere var det hensigten, at foretage løbende tilbagesalg til udstedende selskab af A Holding ApS´s anparter i Drift ApS. B Holding ApS skulle således på sigt blive eneejer af Drift ApS. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der ved den beskrevne konstruktion forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev meddelt afslag på det ansøgte.      

SKM2005.184.TSS Et ejendomsselskab (A) drev virksomhed med drift og udlejning af fast ejendom og ejede i den forbindelse en fast ejendom. Bortset fra ejendommen var der ikke andre aktiver i selskabet end likvide beholdninger. A's moderselskab anmodede om skattefri grenspaltning af A, således at ejendommen med prioritetsgæld skulle overføres til et nystiftet selskab B. Aktierne i det nye selskab B skulle umiddelbart efter grenspaltningen afstås til tredjemand. Told- og Skattestyrelsen udtalte indledningsvist, at de skattemæssige konsekvenser af det umiddelbare frasalg af aktierne i B i forlængelse af spaltningen var, at den ellers skattepligtige afståelse af ejendommen i det indskydende selskab A, ville blive konverteret til en (umiddelbar) skattefri afståelse. Told- og Skattestyrelsen lagde ved sin afgørelse særlig vægt på, at spaltningen af A og det i forlængelse heraf umiddelbare frasalg af anparter i B til tredjemand fremtrådte som et samlet arrangement, idet effektueringen af det efterfølgende frasalg forekom som en væsentlig forudsætning for ønsket om at gennemføre spaltningen.

SKM2005.232.TSS A og B ejede aktierne i C A/S med 50% til hver. C A/S havde drevet virksomhed med drift af supermarkeder. Disse supermarkeder blev frasolgt i 2004, hvorefter der var en likvid beholdning i selskabet på ca. 35 mio. kr. Den samlede aktivmasse udgjorde ca. 38 mio. kr. Herudover havde selskabet 2 lejekontrakter, der var fremlejet til køberne af supermarkederne. A og B ønskede at foretage en skattefri ombytning af aktierne i C A/S med aktier i det nystiftede selskab D A/S. Efterfølgende var det hensigten at ophørsspalte D A/S således, at aktiver og passiver blev udspaltet til to nystiftede selskaber E A/S og F A/S, hvor A skulle eje samtlige aktier i E A/S og B samtlige aktier i F A/S. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der ved de beskrevne transaktioner forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev meddelt afslag på det ansøgte. 

SKM2005.284.TSS A var eneanpartshaver i selskabet C ApS, der var holdingselskab for D ApS. Via D ApS ejedes en række selskaber i Spanien, der drev virksomhed indenfor udvikling, opførsel og salg af ejendomsprojekter i Spanien. A anmodede Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af C ApS efter fusionsskattelovens § 15a. Baggrunden for anmodningen var, at A og dennes ægtefælle B havde søgt om separation med henblik på efterfølgende skilsmisse. A ønskede at ophørsspalte C ApS i to nystiftede selskaber, E ApS og F ApS. E ApS skulle primært modtage anparterne D ApS, hvorimod F ApS udelukkende skulle modtage likvider og i et mindre omfang tilgodehavender. Det var herefter hensigten, at anparterne i F ApS skulle udlægges til B i forbindelse med bodelingen. Told- og Skattestyrelsen fandt, at anmodningen ikke var begrundet i forsvarlige økonomiske betragtninger, hvorfor der blev meddelt afslag til det anmodede. 

SKM2005.357.TSS En anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af selskabet A blev afslået, idet Told- og Skattestyrelsen fandt, at spaltningen var et maskeret salg af to skibe tilhørende A.

SKM2006.139.SKAT To personaktionærer ejer ligeligt et aktieselskab. I forbindelse med en ansøgt grenspaltning påtænkes stiftet to nye selskaber, hvortil en del af det indskydende selskabs aktiver vil blive overdraget. Den ene aktionær påtænker at fortsætte som aktionær i det indskydende selskab og skal endvidere vederlægges med aktier i et af de nystiftede selskaber, mens den anden aktionær skal udtræde af det indskydende selskab og udelukkende vederlægges med aktier i det andet nystiftede selskab. SKAT meddelte afslag på den ansøgte grenspaltning, idet den ene aktionær ikke forudsættes fuldt ud vederlagt med aktier i et modtagende selskab, men derimod med aktier i det indskydende selskab. Konceptet er derfor ikke omfattet af spaltnings/vederlæggelses-definitionen i Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

SKM2006.163.LSR En ansøgning om skattefri ophørsspaltning blev ikke imødekommet. Formålet blev oplyst som løsning af generationsskifte, medens LSR fandt at omstruktureringen havde som et hovedformål at opnå udskydelse af aktiveavancebeskatningen.

SKM2006.325.SKAT Aktionærerne D og E afhændede i 2003 aktiviteten i A. Aktiviteten var herefter alene investering i værdipapirer. Aktionæren D ejer direkte og via et 100% ejet selskab 90,08% af selskabet A. E ejer 9,92% af A. Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger fandt SKAT det ikke dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri spaltning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Den planlagte omstrukturering  opfyldte således ikke betingelserne i EU- direktiv 90/434/EØF (fusionsdirektivet) og i fusionsskatteloven, hvorfor anmodningen ikke kunne imødekommes.

SKM2010.237.LSR Sagen omhandlede en grenspaltning, hvor flertallet af aktionærerne i det indskydende selskab ikke skulle modtage vederlagsaktier. Landsskatteretten anså ikke spaltningen for at leve op til fusionsskattelovens betingelser om aktievederlæggelse.

Skatteunddragelse og undgåelse
Betingelsen i fusionsskattelovens § § 15 a og 15 b, om, at spaltning, som defineret i lovens § 15 a, stk. 2, kræver tilladelse, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder spaltning, er skatteunddragelse og undgåelse.

Videre fremgår det, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse og undgåelse.

Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse og undgåelse, skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257, hvoraf også fremgår, at begrebet forsvarlige økonomiske betragtninger i fusionsdirektivets artikel 11 skal fortolkes således, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.

Det er en subjektiv betingelse, at omstruktureringen som hovedformål eller et af hovedformålene er begrundet med udgangspunkt i forsvarlige økonomiske betragtninger i selskaberne, der deltager i omstruktureringen. Der er tale om en samlet konkret vurdering af den enkelte transaktion.

I relation til de subjektive betingelser påkalder sagen SKM2007.806.LSR sig interesse. Skatteministeriet har ved landsretten taget bekræftende til genmæle. Samtidig er sagen kommenteret ved SKM2007.807.DEP.

Skatteministeriet giver et fortolkningsbidrag, der i et vist omfang rykker praksis for sager, hvor der søges om tilladelse til skattefri omstrukturering. Der henvises til hele den offentliggjorte tekst i SKM2007.807.DEP. Se tillige S.G.18.5.2 om subjektive betingelser i relation til aktieombytninger. Ved behandling af anmodninger om tilladelse til skattefri omstrukturering - herunder skattefri spaltning - skal disse betragtes således, at skatteundgåelse kun kan anses for at være "et af hovedformålene" med en omstrukturering, hvis hensynet til at opnå en skattemæssig fordel reelt har været den væsentligste årsag til ønsket om at gennemføre den pågældende selskabsmæssige omstrukturering. Sagen vil navnlig have betydning for sager om generationsskifte. Det kan ikke udelukkes, at sagen SKM2005.26.TSS alene ud fra den offentliggjorte tekst ville have fået et andet udfald, hvis SKM2007.806.LSR havde udtrykt praksis på daværende tidspunkt. Der er i SKM2007.806.LSR taget bekræftende til genmæle på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens enkelte momenter. Anmodninger om skattefri omstrukturering skal også fortsat undergives en individuel og konkret sagsbehandling, ligesom der fortsat skal foreligge en forretningsmæssig begrundelse for omstruktureringen jf. SKM2007.807.DEP.

Nedenfor er beskrevet den nyeste praksis, som med udgangspunkt i den subjektive betingelse er inddelt i en række hovedpunkter.

1. Spaltning i forbindelse med bodeling
SKAT (tidligere Told - og Skattestyrelsen) har i to offentliggjorte sager behandlet den situation, hvor en aktionær ønsker at spalte sit selskab med henblik på en forestående skilsmisse.

I den ene sag (SKM2002.407.TSS) blev der givet tilladelse til skattefri spaltning af et selskab. Spaltningen resulterede i en ligedeling af driftsaktiverne mellem de to ægtefæller, som begge var anpartshavere i det indskydende selskab. Begrundelsen for anmodningen om skattefri spaltning var, at ægtefællerne ikke ønskede at arbejde sammen om driften af selskabet som følge af de mulige samarbejdsvanskeligheder, der ville kunne opstå ved samlivets ophør. De ved spaltningen opståede to holdingselskaber ville give mulighed for enten gennem driftsaktivitet eller eventuel datterselskabsstiftelse at skabe grobund for fremtidig vækst, uden at ægtefællerne behøvede at deltage i driftsaktiviteterne sammen. Sagen er også omtalt i afsnit S.D.2.7.1.

I den anden sag (SKM2005.284.TSS) var der tale om en eneanpartshaver. Det vil sige, at den pågældende havde den fulde kontrol over selskabet (koncernen) på tidspunktet for den ønskede spaltning. Begrundelsen for ophørsspaltningen var, at eneanpartshaveren og dennes ægtefælle havde søgt om separation med henblik på skilsmisse, og af den grund ikke ønskede at arbejde sammen om driften af selskabet eller koncernen.

Af de ved spaltningen to nystiftede selskaber skulle det ene selskab primært modtage driftsanparter, og det andet selskab skulle modtage likvider og i mindre omfang tilgodehavender. Ved bodelingen skulle det første selskab udlægges til den oprindelige eneanpartshaver, og det andet selskab til ægtefællen.

Under sagen blev det oplyst, at ægtefællen havde deltaget som medlem af selskabets bestyrelse og løbende havde drøftet de forretningsmæssige forhold for koncernen med eneejer - ægtefællen. Derudover havde vedkommende deltaget i nogle møder, som bestyrelsesmedlem i koncernens spanske datterselskaber.

Told- og Skattestyrelsen meddelte afslag på det ansøgte, og lagde særlig vægt på, at der var tale om en eneejer med fuldstændig kontrol over koncernen, og at det ikke var godtgjort, at dennes ægtefælle havde deltaget i virksomheden i et sådant omfang, at der var risiko for ledelsesmæssige konflikter. Endvidere fandt styrelsen, at spaltningen alene var begrundet i forberedelsen af en skattemæssig fordelagtig bodeling for at undgå udbyttebeskatning. Et sådant formål kunne ikke betragtes som driftsmæssig begrundet. Sagen er også omtalt i afsnit S.D.2.7.3.

Afgørelserne er efter SKATs opfattelse udtryk for, at i de situationer, hvor en spaltning ønskes anvendt som surrogat for en skattepligtig disposition fx skattepligtig udlodning af likvider som led i en bodeling, og hvor transaktionen ikke ses at være begrundet i den konkrete virksomhed såsom reelle ledelsesmæssige problemer, kan skatteundgåelse som udgangspunkt efter en samlet vurdering fremtræde som et hovedformål.

2. Spaltning af "kapitalselskab/ pengetanksselskab"
Told- og skatteforvaltningen har i en række sager behandlet ansøgninger om tilladelse til skattefri spaltning af et selskab, hvis aktivmasse i altovervejende grad består af likvider samt andre finansielle aktiver (obligationer/aktier), og hvis primære aktivitet er passiv formuepleje.

I SKM2005.232.TSS blev der givet afslag på tilladelse til skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning. Det var i denne sag Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven § 13 og fusionsskattelovens kapitel 4 søgtes anvendt til omgåelse af en egentlig likvidation af selskabet. Told- og Skattestyrelsen henså i den forbindelse særligt til, at aktivmassen i selskabet udgjorde ca. 38,2 mio. kr., hvoraf ca. 35,4 mio. kr. udgjorde likvider, at egenkapitalen i selskabet udgjorde ca. 34,5 mio. kr., at den tilbageværende aktivitet i selskabet begrænsede sig til fremleje af to erhvervslejemål, hvorefter der i praksis ikke var driftsaktivitet i selskabet, at der ikke var konkrete planer om opstart af aktiviteter i de modtagende selskaber udover passiv kapitalanbringelse, samt at de to aktionærer var uenige om, hvordan den likvide beholdning i selskabet skulle anvendes.

I SKM2006.324.SKAT blev der givet tilladelse til skattefri spaltning af et "kapitalselskab". Aktionærkredsen i selskabet udgjordes af to aktionærer, der henholdsvis ejede 87,5 % og 12,5 % af aktierne. Der var blandt de to aktionærer uenighed om, hvorledes selskabets midler skulle investeres. I sagen var der fremlagt dokumentation, hvormed det var blevet sandsynliggjort, at majoritetsaktionæren havde investeringsplaner for en ikke uvæsentlig del af egenkapitalen, der utvivlsomt rakte ud over almindelig passiv formuepleje. Idet SKAT henså til, at de eksisterende garantiforpligtigelser væsentligt vanskeliggjorde en likvidation af selskabet, at majoritetsaktionæren havde nære familiemæssige relationer til mindretalsaktionæren, som gjorde, at en udnyttelse af den majoritetsmæssige indflydelse ikke var mulig, samt at et tilbagesalg til udstedende selskab for mindretalsaktionærens side ikke var en reel mulighed, idet et sådan tilbagesalg ville skulle ske til underkurs pga. de eksisterende garantiforpligtigelser, fandt SKAT, at den ansøgte spaltning var forretningsmæssig begrundet. SKAT lagde herunder vægt på, at spaltningen ville føre til en genoptagelse af den erhvervsmæssige drift i majoritetsaktionærens modtagende selskab. 

I SKM2006.325.SKAT gav SKAT afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri spaltning af et "kapitalselskab". SKAT fandt ikke, at majoritetsaktionæren havde dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig havde sandsynliggjort, at der forelå konkrete forretningsmæssige planer der rakte ud over den blotte passive formuepleje. Det var derfor SKATs opfattelse, at omstruktureringen i overvejende grad måtte vurderes planlagt under hensyn til personaktionærers privatøkonomiske interesser.

De tre ovennævnte sager havde alle til fælles, at der ikke længere var nogen egentlig drift tilbage i selskabet eller i en underliggende koncern. Fraværet af driftsaktivitet skyldtes i alle tre tilfælde et tidligere bortsalg af aktiviteten. I SKM2006.324.SKAT fandt SKAT det sandsynliggjort at en væsentlig del af selskabets formue skal anvendes til genoptagelse af driftsmæssig aktivitet, samt at mindretalsaktionærens fortsatte deltagelse i selskabet, væsentligt hæmmer eller umuliggør denne opstart af erhvervsmæssig aktivitet. SKAT fandt herefter på baggrund af en konkret vurdering, at der var tale om en spaltning begrundet i selskabets forhold og derfor båret af forretningsmæssige rationaler.

Hvor SKAT derimod finder, således som tilfældet var i SKM2006.325.SKAT, at en spaltning kun er begrundet i personaktionærernes privatøkonomiske interesser, vil ansøgningen som udgangspunkt ikke have den fornødne forretningsmæssige begrundelse, hvorfor der ikke vil kunne opnås tilladelse til skattefri spaltning. SKAT finder i en sådan situation, at reglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 forsøges anvendt til en omgåelse af en egentlig likvidation eller tilbagesalg til udstedende selskab.

SKAT lægger derfor i sin vurdering af, om der foreligger en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse væsentlig vægt på, at begrundelsen for spaltningen tager sit udgangspunkt i selskabets forhold, og ikke personaktionærernes privatøkonomiske interesser.

Se også afsnit S.G.18.5.2 om subjektive betingelser i forbindelse med anmodninger om skattefri aktieombytninger.

3. Spaltning med henblik på frasalg
I en række sager er der anmodet om tilladelse til skattefri spaltning af et selskab med henblik på efterfølgende frasalg af det/de modtagende eller indskydende selskab/selskaber.

I TfS 1998, 160 LR blev en anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning imødekommet af Ligningsrådet ud fra en samlet vurdering, idet spaltningen ikke fandtes motiveret af skatteundgåelse/skatteudnyttelse.  Det var oplyst, at selskabet drev virksomhed med to aktiviteter som i henseende til marked, medarbejderskare og krav til edb-teknologi var meget forskellige, og at den ene aktivitet ønskedes frasolgt. Det var endvidere oplyst, at der ikke var nogen udskudt skat i det modtagende selskab, der ønskedes frasolgt, samt at goodwill i det modtagende selskab, der ønskedes frasolgt, udgjorde 10-15 mio. kr.

I SKM2005.184.TSS blev en anmodning om tilladelse til skattefri grenspaltning afslået med henvisning til et efterfølgende frasalg af aktierne i grenspaltningens modtagende selskab.

I SKM2006.321.SKAT ejede A, der er et dansk selskab ejet af en større udenlandsk koncern med D som det ultimative moderselskab, hele aktiekapitalen i selskab B. På vegne A anmodede rådgiver om tilladelse til skattefri grenspaltning af B. B er beskæftiget inden for IT branchen, og selskabets aktiviteter er opdelt i tre hovedområder, hvoraf det ene område ønskedes udspaltet i et nystiftet selskab. Efter modtagelsen af den oprindelige anmodning, men inden afgørelsen oplyste rådgiver, at den udspaltede gren ville blive frasolgt kort efter gennemførelsen af spaltningen. Omstruktureringen og frasalget var et led i en beslutning, der var truffet på verdensplan. SKAT fandt efter en samlet konkret vurdering, at betingelserne i fusionsskatteloven var opfyldt, hvorfor anmodningen blev imødekommet.

I SKM2006.323.SKAT blev der anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning med det formål bl.a. at salgsmodne de udspaltede ejendomme. Der blev meddelt tilladelse efter en konkret vurdering.

Afgørelsen i SKM2006.323.SKAT er udtryk for, at en spaltning med henblik på efterfølgende at foretage frasalg af det udspaltede selskab godt kan tillades, selvom salget af ejendommen eller andre aktiver ligeså vel kunne være foretaget direkte fra det indskydende selskab. Det kan således tages til udtryk for, at man i den konkrete sag har vurderet, at det var forretningsmæssigt begrundet at foretage den nævnte omstrukturering, som derfor ikke blot var udtryk for hovedaktionærens ønske om at udtræde skattefrit uden umiddelbar afståelsesbeskatning. Modsat hertil var det SKATs vurdering i SKM2005.184.TSS, at udspaltning med henblik på efterfølgende salg af det modtagende selskab hovedsageligt var begrundet i et ønske om at udtræde med henblik på at investere provenuet passivt. 

I SKM2005.357.TSS blev der blev meddelt afslag på anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning. Selskab A drev rederivirksomhed og ejede herunder 2 skibe. Selskabet ønskedes spaltet i selskab F og selskab H. Ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse blev der navnlig henset til, at A ikke længere ønskede at drive virksomhed med de 2 skibe, at G ønskede at drive virksomhed med de 2 skibe og inden spaltningens gennemførelse skulle købe én aktie i A, at A ultimo 2004 havde optaget et lån på 29 mio. USD, at provenu og forpligtelse vedrørende dette lån skulle adskilles ved spaltningen, således at F modtog provenu, og H overtog tilbagebetalingsforpligtelsen, at A ved et almindeligt skattepligtigt salg af de to skibe ville blive beskattet af en avance på ca. DKK 191 mio., hvoraf skatten udgjorde ca. 57  mio. kr. Under disse omstændigheder var det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en skattefri spaltning af A måtte betragtes som et maskeret salg af de to skibe til H, der som et af hovedformålene måtte anses at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse, jf. fusionsdirektivet art. 11.

I SKM2005.357.TSS har det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder været anset for et overvejende formål med transaktionen, at de skattemæssige fordele kunne opnås, således at det ikke var overvejende forretningsmæssigt begrundet at afstå skibene.

Generelt vil et frasalg af aktiver direkte fra et selskab medføre avancebeskatning, og en udspaltning med henblik på frasalg medfører dermed en likviditetsbesparelse i forbindelse med, at beskatningen udskydes. Om en udspaltning med henblik på frasalg af de udspaltede aktier reelt er forbundet med skattemæssige fordele skal vurderes konkret. I TfS 1998, 160 LR blev det tillagt betydning, at der efter det oplyste ikke var udskudt skat på de bogførte aktiver i det modtagende selskab, der ønskedes frasolgt, ligesom det i SKM2006.321.SKAT tillige var af afgørende betydning, at alternativet til udspaltning med henblik på frasalg var skattemæssig neutral i forhold til et direkte salg af aktiverne fra det indskydende selskab. Transaktionerne i disse sager blev også i sig selv fundet forretningsmæssigt begrundede.

I SKM2009.143.LSR stadfæstede Landsskatteretten derimod et afslag på en anmodning om tilladelse til skattefri grenspaltning med henblik på frasalg. Selskabet H1 ApS var ejet af G1 AB, Sverige. H1 ApS drev virksomhed inden for to forskellige forretningsområder, Y1 og Y2. H1 ApS ønskedes grenspaltet skattefrit, således at forretningsområdet Y2 blev udskilt til et nyt anpartsselskab. Der var på koncernbasis indgået en global aftale med virksomheden G4 om salg af forretningsområdet Y2. Salget skulle for det danske selskabs vedkommende ske ved, at aktierne i det modtagende selskab skulle overdrages til et schweizisk selskab i G4-koncernen. Landsskatteretten fandt, at hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen måtte anses for at være skatteundgåelse/skatteudnyttelse, uanset det anførte om aktivitetens frasalg på verdensplan. Det indgik i Landsskatterettens vurdering, at frasalget ville medføre en likviditetsbesparelse med skattebetalingen af en betydelig størrelse.

Opsummerende kan det anføres, at en spaltning med henblik på frasalg kan være forbundet med en umiddelbar skattemæssig fordel. På trods heraf er det SKATs opfattelse, at der kan meddeles tilladelse til en spaltning med henblik på frasalg af den udspaltede aktivitet, når det ikke er hovedformålet eller et af hovedformålene at opnå skattefordelen. Således skal det efter en konkret vurdering være forretningsmæssigt begrundet i erhvervsvirksomhedens drift at afstå det udspaltede selskab.

4. Uenighed i aktionærkredsen
Skattemyndighederne har gennem årene jævnligt fået forelagt ansøgninger om tilladelse til skattefri spaltning begrundet i uenighed mellem aktionærerne, som altså er søgt løst ved en skattefri spaltning. Spørgsmålet om uenighed i aktionærkredsen har dog oftest blot været én af de forretningsmæssige begrundelser i de forelagte sager.

I SKM2005.429.TSS forholdt den daværende Told- og Skattestyrelse sig imidlertid til en sag, hvor den eneste forretningsmæssige begrundelse i sagen reelt var en opstået uenighed i aktionærkredsen.

Hovedpunkterne i denne sag omtales her. For en mere detaljeret gennemgang af sagen henvises til den offentliggjorte tekst.

To brødre ejer X Holding, som igen ejer det helejede datterselskab X samt 60% af Z Holding. De to brødre er tredje generation i X, hvorimod Z Holding er erhvervet inden for de seneste par år. Såvel X som Z-koncernen drev vognmandsvirksomhed.

Bror A er direktør i X, og fungerer som eneste daglige ledelse, hvorimod Bror B er direktør i Z Holding, hvor han lægger sin væsentligste arbejdsindsats.

X Holding ønskedes ophørsspaltet til to nye modtagende selskaber, således at de to brødre vederlægges med hvert sit respektive holdingselskab. Bror A's holdingselskab skulle således besidde alle aktierne i X; Bror B's holdingselskab skulle derimod besidde aktieposten i Z Holding.

Forholdet mellem de to brødre var nu så anspændt, at de alene kommunikerede via deres respektive advokater. Parterne førte eksempelvis således i månedsvis forhandlinger om værdiansættelsen af de to aktieposter i X og Z Holding, før de nåede til enighed.

Denne værdiansættelse medførte, at Bror B's holdingselskab ved spaltningen ville modtage ca. 17 mio. kr. i likvider ud af en balancesum på 20 mio. kr. Likviderne var finansieret dels ved ekstern låneoptagelse og dels via kassebeholdningen.

Uoverensstemmelsen mellem brødrene nødvendiggjorde en opsplitning af ejerskabet af selskaberne. I forbindelse med forhandlingerne om, hvorledes denne opsplitning skulle gennemføres, skulle parterne tage højde for aktionæroverenskomsten, som indeholdt en bestemmelse om, at de to brødre "forpligter sig til og har ret til at deltage i X og X Holdings ledelse som medlem af bestyrelse og/eller direktion".

Brødrene var herefter enedes om, at Bror B ikke længere skulle have del af ejerskabet til X Holding.

Uoverensstemmelsen opstod oprindeligt ved, at Bror B anvendte ulovlige udenlandske chauffører i vognmandsvirksomheden i Z-koncernen. Dette påvirkede på flere måder Bror A, som ligeledes drev vognmandsforretning - blot i den anden del af koncernen, nemlig i X. Det kan eksempelvis nævnes, at dét, at de to selskaber (X og Z Holding) er en del af samme koncern medførte, at også Bror A's virksomhed (X) i pressen blev beskyldt for at anvende illegale chauffører, hvilket gav såvel X som Bror A en betydelig badwill i markedet.

Disse konflikter mellem aktionærerne betød, at ledelsen i Z Holding reelt var handlingslammet. Dette gav sig bl.a. udslag i dårlige driftsresultater gennem de seneste 1½ år, dvs. i hele den periode, hvor X Holding havde haft medejerskab af Z Holding. Driftsresultaterne var så dårlige, at der var behov for at skabe ro om ejerskabet og ledelsen af koncernen, således at ledelsen kan koncentrere sig om at drive virksomheden; ligesom det forventedes, at Z-koncernen skulle tilføres yderligere kapital inden for den nærmeste fremtid.

Det forventedes, at Bror B måtte udtræde af ledelsen i Z-koncernen, såfremt der indskydes ny kapital i denne. Som følge af aktionæroverenskomsten ville Bror B herefter gøre krav på at indtræde i direktionen for X. Som følge af bruddet på tilliden parterne imellem, ville aktionæroverenskomstens bestemmelser ikke kunne efterleves i praksis, uden at man risikerede, at det ellers velfungerende X Holding med et betydeligt antal arbejdspladser vil blive udsat for og mærket af en opslidende uoverensstemmelse mellem aktionærerne, der samtidig udgør selskabets ledelse.

Som dokumentation havde rådgiver i øvrigt vedlagt en artikel fra et stort, toneangivende dagblad om situationen i X Holding, hvoraf bl.a. fremgik, at Bror A udtalte sig i særdeles negative vendinger om Bror B.

Told- og Skattestyrelsen meddelte - efter en konkret samlet vurdering - tilladelse til spaltningen.

Efterfølgende blev styrelsen spurgt om, Bror B's nye holdingselskab måtte afstå 11% af aktierne i Z Holding i forbindelse med, at en ekstern investor erhvervede aktiemajoriteten i Z Holding. Det havde således vist sig umuligt at skaffe en investor i Z Holding, som var villig til at skyde kapital i selskabet uden samtidig at erhverve aktiemajoriteten.

Dette meddelte Told- og Skattestyrelsen - efter en samlet konkret vurdering - ligeledes tilladelse til.

SKATs kommentarer:

Som anført ovenfor har SKAT (tidligere Told- og Skattestyrelsen) gennem årene behandlet flere sager, hvori uenighed i aktionærkredsen har været én af begrundelserne for spaltningen. Som en følge heraf forefindes der således også sager, hvori der er givet afslag på disse anmodninger, og der var i visse kredse en vis usikkerhed over, hvorvidt uoverensstemmelser blandt aktionærerne var en anerkendt forretningsmæssig begrundelse for spaltning.

I forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002 gøres der op med denne usikkerhed. Det anføres således, at "formålet med pro rata-kravet synes ikke i alle tilfælde beskyttelsesværdigt. Bevæggrundene for to eller flere aktionærers ønske om at dele et selskab mellem sig kan være mange og forskellige, eksempelvis generationsskifte, løsning på samarbejdsvanskeligheder og driftsmæssige årsager".

Det ses dog stadig forholdsvist sjældent, at en anmodning alene begrundes med uoverensstemmelser aktionærerne imellem.

At Told- og Skattestyrelsen gav tilladelse til det ansøgte skyldes naturligvis flere forhold.

De to brødre var grundlæggende helt fundamentalt uenige om basale principper for drift af vognmandsvirksomheden, såsom valg af vognmænd, brug af ulovlige chauffører m.v.. Det afgørende er her, at de er uenige om selve driften af virksomheden. Denne situation adskiller sig således fra mange sager, hvori uenigheden består i aktionærrelaterede forhold, såsom udbyttepolitik. I disse situationer vil der således ikke blive givet tilladelse til skattefri spaltning, såfremt der i øvrigt ikke er andre forhold i sagen.

Udtrædelsessituationer medfører ofte, at der gives afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning, da man herved typisk kan konvertere en skattepligtig afståelse til en skattefri afståelse. I denne sag er der imidlertid ikke tale om en udtrædelsessituation - snarere tværtimod. Begge parter ønsker jo netop at fortsætte med at være aktive i driften; hvilket til dels er ét af problemerne for de to brødre. Der sker altså ingen udtræden for én af parternes vedkommende, men der sker derimod en opsplitning af den underliggende drift imellem de to brødre i forbindelse med spaltningen. Brødrene deler med andre ord selve driften imellem sig.

Som anført ovenfor modtager den ene brors nye holdingselskab en ganske betydelig mængde likvider ved spaltningen, nemlig 17 mio. kr. ud af en samlet balancesum på 20 mio. kr. Dette kunne give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er tale om, at denne bror vederlægges med en såkaldt pengetank - hvilket skærper kravene til den forretningsmæssige begrundelse for spaltningen. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag. Brødrenes intensive forhandlinger om værdiansættelsen af bl.a. aktierne i de underliggende datterselskaber (driftsselskaberne) medfører, at den ene brors selskab skal modtage disse likvider for derved at sikre, at begge aktionærer vederlægges "i samme forhold som hidtil". At det af ham overtagne driftsselskab alene figurerer i holdingselskabets balance med et mindre beløb var ikke udtryk for, at det overtagne datterselskab ikke var et reelt driftsselskab. Det var således oplyst, at det pågældende datterselskab beskæftigede ca. 90 medarbejdere. Den pågældende bror overtog således et reelt driftsselskab, hvilket medfører, at der ikke er tale om en såkaldt pengetank. Man kan i øvrigt af afgørelsen se, at selv dét forhold, at denne bror - via hans holdingselskab - afgav majoriteten i det underliggende driftsselskab ikke gav anledning til at give afslag på det ansøgte. Der blev herved lagt vægt på de specielle forhold i denne sag; herunder bl.a. rådgivers oplysninger om, at det ikke var muligt at finde en investor uden at denne samtidig opnåede aktiemajoriteten i selskabet.

Derudover henså styrelsen også til aktionæroverenskomstens bestemmelse om brødrenes ret/pligt til at indgå i X og X Holdings bestyrelse og/eller direktion. Denne bestemmelse fastlåser situationen yderligere for parterne.

I relation til oplysningerne i sagen om, at rådgiver havde vedlagt en journalistisk artikel fra et stort toneangivende dagblad, skal det bemærkes, at styrelsen alene betragtede artiklen som en "bevismæssig" underbygning af begrundelsen. Artiklen og dens meget negative ordlyd vidner om, at forholdene mellem parterne var særdeles tilspidsede, samt at det var almindelig kendt i omverdenen, at der var alvorlige problemer i koncernen.

Sammenfattende kan det siges, at selskaberne var handlingslammede som følge af den fundamentale uenighed i aktionærkredsen. SKM2005.429.TSS er således båret af virksomhedens driftsmæssige forhold, som underbygges af de i øvrigt oplyste forhold i sagen.

De nedenfor nævnte afgørelser er truffet efter offentliggørelse af SKM2007.807.DEP.

I SKM2008.134.LSR fandt Landsskatteretten, at det ikke kunne antages, at et hovedformål med en skattefri omstrukturering var skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Den ønskede disponering skyldtes primært risikoafgrænsning og uenighed mellem ejerne om fremtidige investeringer. Afslag på tilladelse til skattefri ophørsspaltning kunne derfor ikke opretholdes. Landsskatteretten fandt herefter med henvisning til SKM2007.807.DEP ikke grundlag for at anse hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen for skatteunddragelse eller skatteundgåelse

I lighed hermed SKM2008.335.LSR, hvor skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri ophørsspaltning blev tilladt, da der forelå konkrete, aktuelle aktivitets- og investeringsplaner. Landsskatteretten bemærker i sagen, at den ønskede disposition skyldes et ønske om at minimere driftsrisikoen i forbindelse med opstart af ny aktivitet og optagelse af ny konkret kompagnon og medejer. Endvidere ønskes tilgodeset aktionærernes forskellige ønsker om investering, idet A ønsker at investere i det nuværende lejemål, mens B ikke ønsker samme investering. Det er herefter oplyst, at B ikke længere ønsker investering i nye aktiviteter, hvorfor disse må etableres af A alene sammen med den nye kompagnon, idet det er hensigten, at etableringen skal ske i det af hende ejede selskab efter spaltningen. Endelig forberedes generationsskifte uden, at der er konkrete planer i forbindelse hermed. Landsskatteretten finder henset til de konkrete, aktuelle aktivitets- og investeringsplaner ikke grundlag for at anse hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen for skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Modsat hertil SKM2008.347.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning blev stadfæstet, idet den ønskede omstrukturering havde skatteundgåelse eller skatteudskydelse som et hovedformål. Omstruktureringen var begrundet i risikoafgrænsning samt uenighed mellem ejerne om udbyttepolitik og investeringer. Landsskatteretten bemærker bl.a. at man under disse omstændigheder ikke finder, at spaltningen kan anses for foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Uanset det anførte om risikoafgrænsning og om planerne for fremtidige dispositioner, må henset til de negative anskaffelsessummer på anparterne i E ApS sammenholdt med manglende konkrete, aktuelle planer for dispositionerne, hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen anses for at være skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse.

I lighed hermed SKM2008.256.LSR, hvor der var givet tilladelse til skattefri anpartsombytning, idet hovedformålet hermed var indlemmelse af medarbejderne i anpartsselskabets ledelse. Skattefri ophørsspaltning blev ikke tilladt, idet mulighederne for optagelse af nøglemedarbejdere var tilgodeset ved anpartsombytningen, samtidig med at der herudover manglede konkrete, aktuelle planer for forretningsmæssige dispositioner. Landsskatteretten udtaler bl.a. at det er oplyst, at de ønskede dispositioner skyldes et ønske om optagelse af nøglemedarbejdere i ejerkredsen, herunder iværksættelse af et begyndende generationsskifte. Endvidere ønskes tilgodeset anpartshavernes ønsker om individuelle investeringer uafhængigt af hinanden og uafhængigt af de øvrige aktiviteter i koncernen. Spaltningen findes under disse omstændigheder ikke at kunne anses for foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Uanset det anførte om de fremtidige investeringer, optagelse af nøglemedarbejdere i ejerkredsen mv., kan det herefter ikke anses for godtgjort at hovedformålet eller et af hovedformålene hermed ikke er skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse. Ved afgørelsen er lagt vægt på, at muligheden for optagelse af nøglemedarbejdere er tilgodeset ved anpartsombytningen, samtidig med at der mangler konkrete, aktuelle planer for dispositioner, og at spaltningen fortrinsvis ses at tilgodese forskellige investeringsønsker hos de pågældende anpartshavere.

5. Generationsskifte
Skatteministeriets Departement har i en meddelelse offentliggjort i TfS 1996, 899 DEP udtalt sig om, hvad der skal forstås ved en gren af en virksomhed, jf. fusionsskatteloven §§ 15 a, stk. 3 og 15 c, stk. 2. I samme meddelelse har Departementet udtalt, at en skattefri spaltning eller skattefri tilførsel af aktiver skal foretages ud fra forsvarlige økonomiske eller forretningsmæssige betragtninger, uden at hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. I meddelelsen nævnes der som eksempel på forsvarlige forretningsmæssige betragtninger omstrukturering, rationalisering, risikoafvejning, generationsskifteplaner m.v.

Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 blev det tidligere gældende pro rata-krav i fusionsskatteloven § 15 a ophævet. Af bemærkningerne til lovforslag L 99 af 7. februar 2002 fremgik det således, at formålet med pro rata-kravet ikke i alle tilfælde var beskyttelsesværdigt. Bemærkningerne til lovforslaget nævnte endvidere, at bevæggrundene for to eller flere aktionærers ønske om at dele et selskab mellem sig kunne være mange og forskellige. Som eksempel herpå blev der nævnt generationsskifte, løsning på samarbejdsvanskeligheder og driftsmæssige årsager.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 99 blev der stillet et spørgsmål til Skatteministeren om muligheden for at gennemføre en konkret transaktion. Spørgsmålet er gengivet som bilag 50 til lovforslag L 99 af 7. februar 2002. Skatteministerens svar er gengivet i bilag 69 til lovforslag L 99 af 7. februar 2002. Svaret belyser den vægt, som generationsskifte skal tillægges ved anmodninger om tilladelse til skattefri spaltning.

Der kan ligge mange forskelligartede begrundelser og forhold bag ønsket om at foretage en skattefri spaltning. Såvel Skatteministeriets Departements meddelelse i TfS 1996, 899 DEP, bemærkningerne til lovforslag L 99 af 7. februar 2002 som Skatteministerens svar i bilag 69 til lovforslag L 99 af 7. februar 2002 må tages som udtryk for, at generationsskifte som begrundelse for at foretage en skattefri spaltning kan være en gyldig forretningsmæssig årsag til at foretage en skattefri spaltning af et selskab. Der skal imidlertid foretages en samlet vurdering af den konkrete situation. Hvis det i den konkrete situation vurderes, at hovedformålet eller et af hovedformålene med en skattefri spaltning er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, er generationsskifte som begrundelse for at foretage en skattefri spaltning ikke et tilstrækkeligt anbringende for at opnå tilladelse.

Told- og skatteforvaltningen har i en række afgørelser bedømt, om generationsskifte var en gyldig forretningsmæssig årsag til at foretage en skattefri spaltning. Indledningsvist bør sagen SKM.2007.807.DEP, der kommenterer SKM.2007.806.LSR tages i betragtning. Se tillige de indledende bemærkninger til nærværende afsnit samt afsnit S.G.18.5.2. Sagen kan begrænse retskildeværdien af de nedennævnte sager.

I afgørelsen offentliggjort i SKM2004.73.TSS blev der meddelt tilladelse til at foretage en skattefri spaltning af et holdingselskab (H). H var stiftet i 2000 i forbindelse med en skattefri ombytning af aktierne i datterselskabet (D). H var ejet ligeligt af A og B. Spaltningen af H skulle gennemføres som en ophørsspaltning, hvor aktierne i D blev overdraget ligeligt til to nystiftede holdingselskaber H1 og H2. A skulle eje samtlige aktier i H1 og B skulle eje samtlige aktier i H2. Som begrundelse for at foretage en skattefri spaltning af H var det oplyst, at A og B ønskede at opstarte nye aktiviteter uafhængigt af hinanden. Derudover var spaltningen begrundet i B´s fremtidige generationsskifte med sin søn. Inden spaltningen blev gennemført viste det sig, at A var blevet syg og måtte udtræde af driften i D. Man ønskede derfor at foretage et tilbagesalg til udstedende selskab af H1´s aktier i D eller en direkte overdragelse af aktierne til H2. Told- og Skattestyrelsen imødekom ikke dette.

Afgørelsen viser, at generationsskifte kan indgå som en gyldig forretningsmæssig årsag til at foretage en skattefri spaltning. I den konkrete situation kunne spaltningen imidlertid ikke gennemføres som en skattefri spaltning, idet Told- og Skattestyrelsen fandt, at A´s ellers skattepligtige udtræden blev konverteret til en skattefri udtræden. Under disse omstændigheder kunne spaltningen ikke gennemføres som en skattefri spaltning.

I afgørelsen offentliggjort i SKM2005.26.TSS var A ejer af samtlige anparter i holdingselskabet H, der ejede samtlige anparter i datterselskabet D. A ønskede at foretage et glidende generationsskifte med sin søn, B, der havde været ansat i D siden 1988. Der blev i den forbindelse ansøgt om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af H. Det var hensigten, at anparterne i D skulle udspaltes til to modtagende selskaber, H1 og H2, der skulle eje henholdsvis 80% og 20% af anparterne i D. Efter spaltningen var det hensigten at overdrage anparterne i H2 fra A til B med succession. Endvidere var det hensigten, at foretage løbende tilbagesalg til udstedende selskab af H1´s anparter i D. H2 skulle således på sigt blive eneejer af D. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der ved den beskrevne konstruktion forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev meddelt afslag på det ansøgte.

Afgørelsen er ikke en afstandstagen fra, at generationsskifte kan være en forretningsmæssig gyldig årsag til at foretag en skattefri spaltning. En eksisterende aktionærs udtræden af selskabet forhindrer således ikke i sig selv, at der kan meddeles tilladelse til skattefri spaltning. Det afgørende i sagen var, at A´s glidende udtræden af koncernen efter en konkret samlet bedømmelse blev konverteret fra en ellers skattepligtig udtræden til en (midlertidig) skattefri udtræden. Told- og skatteforvaltningen fandt således efter en konkret samlet bedømmelse, at den planlagte udtræden var tilrettelagt således, at den var udtryk for skatteundgåelse. På den måde er afgørelsen i tråd med SKM2004.73.TSS.

I afgørelsen offentliggjort i SKM2004.147.TSS blev der meddelt tilladelse til skattefri spaltning af et holdingselskab (H), idet Told- og Skattestyrelsen fandt, at spaltningen var forretningsmæssigt begrundet i et generationsskifte. De faktiske forhold i sagen var, at et ægtepar ejede H, der var stiftet ved en skattefri aktieombytning i 1997. H ejede aktierne i to underliggende datterselskaber, D1 og D2. Spaltningen af H agtedes gennemført således, at aktierne i D1 og D2 blev fordelt ligeligt mellem de nystiftede holdingselskaber MF, B1 og B2. Øvrige aktiver skulle tilfalde MF. Det var herefter hensigten, at aktierne i B1 og B2 skulle overdrages til ægteparrets sønner med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Anmodningen om spaltning blev imødekommet. Der blev navnlig henset til, at generationsskiftet vedrørte de driftsmæssige aktiviteter, samt at ægteparrets sønner allerede var involveret heri.

Afgørelsen offentliggjort i SKM2004.148.TSS har visse lighedspunkter med SKM2004.147.TSS. Sagen drejede sig om holdingselskabet H1, der ejede det mellemliggende holdingselskab H2, som ejede aktierne i selskaberne D1 og D2. H1 var ejet af et ægtepar. Der ønskedes gennemført en skattefri spaltning af H1 til to nye holdingselskaber; MF og B1. MF fik overdraget 60 pct. af kapitalen i H2 samt øvrige aktiver og passiver. B1 fik overdraget 40 pct. af kapitalen i H2. I forlængelse af spaltningen skulle anparterne i B1 overdrages med succession til ægteparrets 4 børn, jf. aktieavancebeskatningsloven § 34. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning med vilkår om, at børnene hver især ville opnå 15 pct. af stemmeværdien af H2 og dermed indirekte 15 pct. af stemmerne i de underliggende datterselskaber D1 og D2. Der var herved henset til, at der efter forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven § 11 (nu § 34) kun er tiltænkt succession ved generationsskifte af reelle erhvervsvirksomheder.

Afgørelserne i SKM2004.147.TSS og SKM2004.148.TSS afspejler, at generationsskifte kan være en gyldig forretningsmæssig årsag til at gennemføre en skattefri spaltning, men at der skal være tale om et reelt generationsskifte. I SKM2004.148.TSS var det derfor nødvendigt at stille det ovenfor nævnte vilkår, hvilket ikke var nødvendigt i SKM2004.147.TSS, da der blev overdraget mere end 15 pct. af de underliggende datterselskaber.

I afgørelsen offentliggjort i SKM2005.543.SKAT meddelte SKAT tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, der blev stiftet ved en skattefri aktieombytning. Holdingselskabet var ejet af A og B med 50 pct. til hver. Holdingselskabet ejede samtlige aktier i X. Efter spaltningen skulle A eje det ene modtagende selskab H1 100 pct. og B skulle eje det andet modtagende selskab H2 100 pct. Anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning var primært begrundet i forberedelse af et fremtidigt generationsskifte.

Idet den nye struktur gav bedre muligheder for optagelse af nye ejere i X og gav A og B bedre mulighed for at trække sig ud af X uafhængigt af hinanden samt forebyggede fremtidige interessekonflikter mellem A og B må afgørelsen tages som udtryk for, at generationsskifte planerne i den konkrete sag blev vurderet som værende en gyldig forretningsmæssig årsag til at foretage en spaltning.

I afgørelsen offentliggjort i SKM2006.163.LSR fandt Landsskatteretten, at en ansøgning om skattefri ophørsspaltning ikke kunne imødekommes. Formålet med spaltningen var efter det oplyste at løse et generationsskifte. Landsskatteretten fandt, at omstruktureringen havde som et hovedformål at opnå udskydelse af aktieavancebeskatningen.

Der var tale om et selskab, A A/S, der var ejet af B med 58% af kapitalen og 79% af stemmerne. B´s børn, C, D og E, ejede hver 14% af kapitalen og 7% af stemmerne. A A/S drev virksomhed med salg af tøj på detailmarkedet. B´s børn deltog i driften af A A/S. Selskabet havde en portefølje af ejendomme der indgik i driften af selskabet. Herudover var selskabet ejer af en stor beholdning af værdipapirer, der ifølge det oplyste var opstået som følge af overskydende likviditet fra driften over tid. Værdipapirporteføljen udgjorde ca. 58% af den samlede aktivmasse. Der blev ansøgt om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af A A/S således, at aktiviteten med salg af tøj incl. ejendomme blev udspaltet til et nystiftet selskab F A/S. Værdipapirporteføljen skulle udspaltes til G A/S. Som vederlag skulle B modtage samtlige aktier i G A/S samt 10% af aktierne i F A/S. C, D og E modtog hver som vederlag 30% af aktierne i F A/S. Efter spaltningen skulle der ikke være aktieklasser med forskellig stemmevægt. Anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning var begrundet med, at den kunne løse gennemførelsen af generationsskiftet fra B til C, D og E.

Afgørelsen må anses at være udtryk for, at et oplyst formål må sammenholdes med sagens øvrige faktiske forhold. Landsskatteretten udtaler netop i sine præmisser, at "Sagen må afgøres ud fra en samlet bedømmelse, hvor der - udover de oplyste formål - tillige må henses til sagens faktiske forhold i øvrigt. De oplyste formål kan således ikke i sig selv medføre, at der skal gives tilladelse til den ønskede omstrukturering, hvis de faktiske forhold i sagen, herunder bl.a. det oplyste om gennemførelsen af omstruktureringen, indikerer, at udskydelse af aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse må anses som et af hovedformålene." Ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger fandt Landsskatteretten, at hovedformålet med spaltningen var at opnå udskydelse af aktieavancebeskatning.

Se tillige SKM2008.256.LSR og SKM2008.335.LSR (omtalt ovenfor under afsnittet uenighed i aktionærkredsen) der begge er afgjort af Landsskatteretten efter offentliggørelsen af SKM2007.807.DEP.

FUL § 15 b, stk. 1
FUL § 15 b, stk. 1, omhandler den situation, hvor et udenlandsk selskab spaltes. Bestemmelsen får betydning, når det udenlandske selskab før spaltningen er begrænset skattepligtigt i Danmark, som følge af, at det enten besidder et fast driftssted eller fast ejendom i Danmark.

Efter FUL § 15 b, stk. 1, finder bestemmelserne i FUL § 5 om fusionsdatoen tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at datoen for den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for det eller de modtagende selskaber i skattemæssig henseende anses for spaltningsdatoen. Det er således en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det eller de modtagende selskabers regnskabsår.

FUL § 5, stk. 3, lyder således:

"Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1. og 2. som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato."

Spaltningsdatoen for et selskab, hvor forbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden, eller i forbindelse med spaltningen, kan således ikke ligge før ophøret, henholdsvis etableringen af, koncernforbindelsen. 

Om sambeskatning henvises i øvrigt til afsnit S.D.4.

Formforskrifterne i FUL § 6, stk. 2, 3, og 5, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, jf. FUL § 15 b, stk. 1.

Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder FUL § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. FUL § 7, stk. 1, omhandler det indskydende selskabs indkomstopgørelse og omtales nærmere nedenfor i afsnit S.D.2.9.

Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som led i spaltningen overføres til et eller flere modtagende selskaber, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst, når aktiverne og passiverne også efter spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Anvendelse af FUL § 8
Bestemmelserne i FUL § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et udenlandsk selskab. Det indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles som om, de var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, på hvilke de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1- 4, finder dog ikke anvendelse på alle aktiver og passiver tilhørende det udenlandske spaltende selskab, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i FUL § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver som det eller de modtagende selskaber ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, finder derimod fuldt ud anvendelse.

Reglen i FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel finder ligeledes fuldt ud anvendelse. Om anvendelse af FUL § 8, stk. 6, se afsnit S.D.1.9.

Underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i LL § 15.

Reglen i FUL § 8, stk. 7, om begrænsning af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen af fusionen, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

Reglen i FUL § 8, stk. 8, finder tillige tilsvarende anvendelse ved spaltning. FUL § 8, stk. 8, begrænser alene fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i det indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan således fradrages i en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud i det indskydende selskab, jf. netop ovenfor.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1 - 4, finder alene anvendelse på de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver m.v., for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes, og som ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. Det vil være tilfældet, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Endvidere vil det være tilfældet, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et andet udenlandsk selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet, samt i den situation, hvor det indskydende udenlandske selskab har fast ejendom her i landet, der ved spaltningen bliver overtaget af det modtagende danske eller udenlandske selskab. For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til afsnit S.A.2.2.

Reglerne finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen går ud af den danske beskatningsret. Ophører det udenlandske selskab ved spaltningen, eller ophører det med at drive virksomhed her i landet, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i SEL § 7. Ophører det udenlandske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, og har det stadig aktiviteter i Danmark, foretages beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra a) eller b).

FUL § 10
FUL § 10 finder tilsvarende anvendelse på spaltninger.

Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder reglerne i FUL § 10, stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke, finder kun FUL § 10, stk. 2, anvendelse.

Når et selskab ophører ved spaltningen, betyder dette, at aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved spaltningen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab, jf. FUL § 10, stk. 1.

FUL § 10, stk. 2, bestemmer at såfremt det modtagende selskab ved spaltningen erhverver egne aktier eller anparter, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Ved spaltning af et selskab skal der ske en fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger, henlæggelser m.v.

Ifølge FUL § 15 b, stk. 1, kan et modtagende selskab alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver.

Fordeling af sikkerheds

fondshenlæggelser
Ved spaltning af et forsikringsselskab skal sikkerhedsfondshenlæggelser, som omhandlet i SEL § 13 C, stk. 1, som udgangspunkt fordeles efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Denne fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelserne kan imidlertid give anledning til en skæv fordeling i de tilfælde, hvor forholdet mellem forsikringsbestanden på spaltningstidspunktet og forsikringsbestanden pr. 31. dec. 1994 ikke er den samme som forholdet mellem sikkerhedsfondshenlæggelserne på spaltningstidspunktet og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. dec. 1994. Told- og skatteforvaltningen kan jf. FUL § 15 b, stk. 1, fastsætte en anden fordeling. Kompetencen til at fastsætte en anden fordeling ligger hos SKAT Koncerncentret m. fl.

Andre bestemmelser
De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, jf. FUL § 15 b, stk. 1, 10. pkt. Bestemmelsen har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003. For afskrivningsberettigede aktiver, der er erhvervet inden den 9. oktober 2003, anvendes de hidtidige anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Ved fastsættelse af anskaffelssummer og anskaffelsestidspunkter for afskrivningsberettigede aktiver, som erhverves den 9. oktober 2003 eller senere, anvendes bestemmelserne i SEL § 8 B og § 31, stk. 6. Se LV afsnit S.D.4.4 om gældende overgangsregler m.v.

Såfremt et eller flere af de af spaltningen omfattede selskaber er omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL § 29 A, skal det eller de modtagende selskaber være omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL § 30 A, stk. 6. Er ikke det indskydende selskab, men kun et eller flere af de modtagende selskaber, omfattet af acontoskatteordningen, gælder kravet kun for det eller disse selskaber. Eventuelle andre modtagende selskaber skal således ikke være omfattet af ordningen. Selskaber, der er omfattet SEL § 30 A, stk. 6, kan for de to første indkomstår, hvor SEL § 29 A finder anvendelse, anvende indslusningsordningen og indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret, jf. SEL § 30 A, stk. 8.

FUL § 15 b, stk. 2
FUL § 15 b, stk. 2, omhandler spaltning af danske selskaber. Bestemmelsen omfatter således både rent nationale spaltninger samt grænseoverskridende spaltninger med et dansk selskab som indskydende selskab.

Ifølge FUL § 15 b, stk. 2, finder bestemmelserne i FUL § 5 om fusionsdatoen og formforskrifterne i FUL § 6, stk. 2, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse ved spaltning af et dansk selskab. Vedr. sammenhængen mellem spaltningsreglerne og bestemmelsen i FUL § 5, 3. pkt., om spaltningsdato henvises til SKM2006.551SR

Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder FUL § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som led i spaltningen overføres til et eller flere modtagende selskaber, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst, når aktiverne og passiverne efter spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Anvendelse af FUL § 8
Bestemmelserne i FUL § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af et dansk selskab. Det indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles som om, de var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. 

Se hertil SKM2006.285.SR, der bl.a. omhandler FUL § 8 og herunder, hvad der er omfattet af successionsgrundlaget. 

FUL § 8, stk. 1-4
Reglerne i FUL § 8, stk. 1 - 4, finder dog ikke anvendelse på alle aktiver og passiver tilhørende det spaltende selskab, jf. nedenfor.

FUL § 8, stk. 1 - 4, finder alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. Det faste driftssted kan være et, der opstår ved spaltningen, men det kan også være et, som det udenlandske modtagende selskab havde i forvejen. For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til afsnit S.A.2.2.

Reglerne finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen udgår af dansk beskatningsret. Det gælder for eksempel aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, der ved spaltningen bliver knyttet til et modtagende udenlandsk selskab.

Ved ophør af det indskydende danske selskab kan reglerne for eksempel heller ikke anvendes på anlægsaktier (typisk datterselskabsaktier), der ikke bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i landet, men til hovedkontoret i udlandet.

Ophører det danske selskab ved spaltningen, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i SEL § 5.

Ophører det danske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, vil beskatningen af aktiver og passiver, der går ud af dansk beskatningsret, blive foretaget efter de almindelige regler om afståelse m.v. af skatterelevante aktiver og passiver.

FUL § 8, stk. 5
Bestemmelsen i FUL § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det eller de modtagende selskaber ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, finder derimod fuldt ud anvendelse.

FUL § 8, stk. 6
Reglen i FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel finder ligeledes fuldt ud anvendelse. Om anvendelse af FUL § 8, stk. 6, se afsnit S.D.1.9.

FUL § 8, stk. 7
Reglen i FUL § 8, stk. 7, om begrænsning af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen af fusionen, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

FUL § 8, stk. 8
Reglen i FUL § 8, stk. 8, finder tillige anvendelse ved spaltning af danske selskaber, jf. FUL § 15 b, stk. 2. FUL § 8, stk. 8, begrænser alene fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i det indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan således fradrages i en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud i det indskydende selskab, jf. ovenfor.

Andre bestemmelser
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i SEL § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan jf. FUL § 15 b, stk. 2, fastsætte en anden fordeling.

Reglen i LL § 33, stk. 4, (fra 1. januar 2006, LL § 33, stk. 5,) om lempelse for beregnet skat, finder også anvendelse ved beskatning af fortjeneste og tab på aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, der ved spaltningen bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskab.

Ved spaltning af et selskab skal der ske en fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger, henlæggelser m.v. Reglerne herom i FUL § 15 b, stk. 2, svarer til reglerne i FUL § 15 b, stk. 1, der er omtalt ovenfor under afsnit S.D.2.7.

Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, finder reglerne i FUL § 7, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen ansættes indkomsten således for hele denne periode uden hensyn til dens længde, jf. FUL § 7, stk. 1. Bortset fra de tilfælde hvor aktiver og passiver ved spaltningen udgår af den danske beskatningsret, finder ansættelsen sted uden hensyn til, at selskabet ophører ved spaltningen. Det indebærer, at der ikke sker ophørsbeskatning efter reglerne i SEL § 5 af fortjeneste og tab på de aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende til det modtagende selskab.

I det tilfælde, hvor det indskydende selskab har bagudforskudt indkomstår (det vil sige, at det sædvanlige indkomstår udløber i perioden fra 1. april til 30. december i det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for), og spaltningsdatoen ligger inden den 31. december i kalenderåret, udgør det sidste indkomstår for det indskydende selskab hele perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil spaltningsdatoen.

Har det indskydende selskab været omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL § 29 A, indgår ordinære acontoskatter, der skal indbetales i perioden fra udløbet af sidste indkomstår og frem til spaltningsdatoen, dermed ved skatteberegningen for det indskydende selskab. Om de acontoskattemæssige aspekter ved en skattefri spaltning i øvrigt henvises til afsnit S.E.4.12.3.

Når det indskydende selskab ophører i forbindelse med en spaltning, foretages skatteansættelsen hos den enhed i told- og skatteforvaltningen, som det indskydende selskab indtil spaltningen hørte under, uanset om selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted.

Var det indskydende selskab indtil spaltningen undergivet sambeskatning, foretages ansættelsen af det indskydende selskab af den skatteansættende enhed i told- og skatteforvaltningen, som moderselskabet indtil spaltningen hørte under.

FUL § 15 b, stk. 3.
Reglerne i FUL § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse ved spaltning. I stedet indeholder FUL § 15 b, stk. 3, regler om indgivelse af selvangivelse, hæftelse for skattekrav m.v.

Ophører det indskydende selskab i forbindelse med spaltningen, påhviler det de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab ikke i forbindelse med spaltningen, påhviler forpligtelsen til at indgive selvangivelse stadig det indskydende selskab.

Det eller de modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Dette gælder det indskydende selskabs tidligere indkomstår samt det indkomstår, hvori spaltningen foretages.

Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber i de krav efter selskabsskatteloven, som det indskydende selskab måtte have mod skattemyndighederne vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat jf. SEL § 29 B, stk. 5 og 6. Dette gælder ligeledes for såvel det indskydende selskabs sidste indkomstår som for tidligere indkomstår. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, indtræder det eller de modtagende selskaber ikke i de nævnte krav.

FUL § 15 b, stk. 4
FUL § 15 b, stk. 4, fastlægger den skattemæssige stilling for deltagerne i et selskab, der spaltes efter reglerne i FUL § 15 b, stk. 1 eller 2. I det følgende behandles først stillingen for aktionærer i et indskydende selskab, der ophører i forbindelse med spaltningen. Dernæst omtales de regler, der gælder for aktionærerne i et selskab, såfremt selskabet ikke ophører ved spaltningen.

Efter ændringen af fusionsskattelovens § 5 i forbindelse med indførelsen af de nye sambeskatningsregler, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005, er spaltningsdatoen ikke nødvendigvis den samme for det indskydende og det eller de modtagende selskaber. Det fremgår ikke direkte af § 15 b, stk. 4, hvordan reglerne skal anvendes i sådanne tilfælde. Ved lov nr. 343. af 18. april 2007 er FUL § 15 b, stk. 4, derfor udvidet med en præcisering af, at det er spaltningsdatoen i det indskydende selskab, der skal anvendes i relation til beskatningen af selskabsdeltagerne efter reglerne i § 15 b, stk. 4. Det er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM 2006.551.SR.

FUL § 15 b, stk. 5
Ifølge FUL § 15 b, stk. 5, skal selskabsdeltagerne i det indskydende selskab i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori spaltning sker, indsende en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber, opgjort efter FUL § 15 b, stk. 4. Der foretages ved ligningen en skatteansættelse af anskaffelsessummen.

I det omfang aktionærerne i et indskydende selskab, der ophører ved spaltningen, vederlægges med andet end aktier eller anparter i de modtagende selskaber, dvs. aktionærerne modtager en kontant udligningssum, anses den pågældende del af aktierne i det indskydende selskab ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 3. pkt., for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer til den ved fusion gældende bestemmelse i FUL § 9, stk. 1, og de ved fusion gældende bestemmelser i FUL § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses for ombyttet med aktier eller anparter i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne eller anparterne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier for ombyttet med aktier eller anparter i hvert enkelt af de modtagende selskaber. De ved fusion gældende regler i FUL § 11 finder tilsvarende anvendelse på aktierne eller anparterne i hvert af de modtagende selskaber.

Om fordelingen af aktiernes anskaffelsessum ved ophørsspaltning se SKM2005.179.LR, ved hvilken Told- og Skattestyrelsen orienterer om fordelingen af aktiernes anskaffelsessum og om indgivelse af opgørelse over aktiernes anskaffelsessum til skattemyndighederne.  

Henstand med fraflytterbeskatning
En skattefri ophørsspaltning medfører ikke, at pålignet fraflytterskat i forbindelse med aktionærens fraflytning forfalder til betaling. Dette fremgår af SKM2004.435.LR om henstand med betaling af en pålignet fraflytterskat efter ABL § 13 a, stk.5, i forbindelse med en ophørsspaltning. Ligningsrådet tilkendegav, at en efterfølgende skattefri ophørsspaltning ikke ville bevirke, at den pålignede fraflytterskat forfaldt til betaling.

SKM2010.14.SR Henstand med betalingen af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens §§ 39 og 39 A bortfalder ikke i forbindelse med en spaltning af selskabet, hvis der gives tilladelse til en skattefri spaltning af selskabet, eller hvis betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse er opfyldt, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b. Hvis der sker vederlæggelse med andet end aktier, vil henstanden dog bortfalde for så vidt angår en del af henstandsbeløbet, idet en del af aktierne i så fald anses for afstået, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

Se endvidere S.G.19.8 om henstand med skattebetaling.      

Eksempel til belysning af reglerne
I:En selskabsdeltager (en skattepligtig person) har ved en spaltning følgende aktier i det indskydende selskab, der ophører ved spaltningen:

A-aktier i S1 til pålydende 50.000 kr. (Kursværdi på spaltningsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således:

aPålydende 1.000 kr ., erhvervet i næring i 1992 til parikurs1.000 kr.
bPålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs29.000 kr.
cPålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til kurs 15030.000 kr.

B-aktier i S1 til pålydende 100.000 kr. (Kursværdi på spaltningsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således:

dPålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs50.000 kr.
ePålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til parikurs50.000 kr.
 Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring udgør80.000 kr.

I forbindelse med spaltningen af selskabet modtager selskabsdeltageren:

  • 10.000 kr. kontant (dvs. under 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier, da spaltningen foretages før 1. juli 2002).
  • A-aktier i S2 til pålydende 50.000 kr. Kursværdien er 95.000 kr.
  • B-aktier i S2 til pålydende 25.000 kr. Kursværdien er 47.500 kr.
  • Aktier i S3 til pålydende 40.000 kr. Kursværdien er 47.500 kr.

II:Beskatning ved spaltningen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 2. og 3. pkt., og FUL § 9, stk. 2 og 3.

1) Den kontante indløsning.

Ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 2. pkt., behandles aktier i det indskydende selskab til kursværdi 10.000 kr. som afstået til tredjemand (»indløst«). Reglen i FUL § 9, stk. 3, 1. pkt., fører til, at aktiepost a anses fuldt ud for indløst til en kursværdi på 2.000 kr. (pålydende 1.000 kr. til kurs 200). Herudover anses en aktiepost med en kursværdi på 8.000 kr. for indløst. Aktieposterne b og d, der er erhvervet samtidig, anses dermed delvist for indløst.

Reglen i FUL § 9, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at den forholdsmæssige fordeling af de indløste aktier mellem aktieposterne b og d foretages på grundlag af kursværdierne på indløsningstidspunktet. Kursværdien af aktiepost b er 58.000 kr., kursværdien af aktiepost d er 50.000 kr., og den samlede kursværdi af aktieposterne b og d er dermed 108.000 kr.

Dette fører til, at aktiepost b anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på

8.000 kr. x 58.000 kr.= 4.296 kr.
108.000 kr. 

Aktiepost d anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på

8.000 kr x 50.000 kr.= 3.704 kr.
108.000 kr. 

2) Fortjenestens beregning (alle indløste aktier er næringsaktier).

Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. I80.000 kr.
Kursværdi for indløste aktier10.000 kr.
Kursværdi for samtlige aktier i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. I110.000 kr.

Af anskaffelsessummen, 80.000 kr., henføres som anskaffelsessum for de indløste aktier:

80.000 kr. x 10.000 kr.= 7.273 kr.
110.000 kr. 

Fortjenesten udgør herefter:

Afståelsessummen (kursværdien) for de indløste aktier10.000 kr.
Anskaffelsessummen for de indløste aktier 7.273 kr.
Fortjeneste2.727 kr.

Fortjenesten medregnes til den personlige indkomst, jf. FUL § 9, stk. 2, ABL § 17 (tidl. ABL § 3), og PSL § 3.

3) Anskaffelsessummen for de resterende aktier i det indskydende selskab (de ombyttede aktier) udgør:

Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring80.000 kr.
Henført som anskaffelsessum for de indløste aktier7.273 kr.
Resterende anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring72.727 kr.
Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring80.000 kr.

III:

Ombytningen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 5. og 6. pkt., og FUL § 11.

Kursværdien af de modtagne aktier er

A aktier i S295.000 kr. 
B aktier i S247.500 kr. 
Samlet i S2 142.500 kr.
Aktier i S3 47.500 kr.
Samlet for alle modtagne aktier 190.000 kr.

Efter FUL § 15 b, stk. 4, 5. pkt., anses

142.500 kr.

                  190.000 kr.

= 3/4

af de ombyttede aktier i S1, anses for ombyttet med aktier i S2.

47.500 kr. = 1/4

190.000 kr.

af de ombyttede aktier i S1, anses for ombyttet med aktier i S3.

2) Efter den ovenfor under II foretagne kontante indløsning, består de ombyttede aktier af:

(Post a - helt medgået ved indløsning)  
Post b erhvervet i næring i 1993 kursværdi 58.000 kr.- 4.296 kr. 53.704 kr.
Post c erhvervet udenfor næring i 1994 - kursværdi 40.000 kr.
Post d erhvervet i næring i 1993 kursværdi 50.000 kr.- 3.704 kr. 46.296 kr.
Post e erhvervet udenfor næring i 1994 kursværdi 50.000 kr.
Samlet kursværdi 190.000 kr.

3) Ombyttede aktier til en kursværdi på 53.704 kr. + 46.296 kr. = 100.000 kr. er således erhvervet i næring i 1993, medens ombyttede aktier til en kursværdi på 40.000 kr. + 50.000 kr. = 90.000 kr. er erhvervet uden for næring i 1994.

4) Efter FUL § 15 b, stk. 4, 5. pkt., gælder følgende for aktierne i S2:

Af aktierne i S1 erhvervet i næring i 1993 anses aktier med en kursværdi på 100.000 kr. x 3/4 = 75.000 kr. for ombyttet med aktier i S2. Anskaffelsessummen for disse aktier er 72.727 kr. x 3/4 = 54.545 kr.

Af aktierne i S1 erhvervet uden for næring i 1994 anses aktier med en kursværdi på 90.000 kr. x 3/4 = 67.500 kr. for ombyttet med aktier i S2. Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000 kr. x 3/4 = 60.000 kr.

5) I henhold til FUL § 11, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., skal

75.000 kr.= 10/19
75.000 kr. + 67.500 kr. 

af de modtagne aktier i S2 anses for erhvervet i næring i 1993, og

67.500 kr.= 9/19
75.000 kr. + 67.500 kr. 

af de modtagne aktier i S2 anses for erhvervet uden for næring i 1994.

6) Efter FUL § 11, stk. 2, 3. pkt., er 10/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 at anse for erhvervet i næring i 1993. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 50.000 kr. x 10/19 = 26.316 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 25.000 kr. x 10/19 = 13.158 kr. 9/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 er at anse for erhvervet udenfor næring i 1994. Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 50.000 kr. x 9/19 = 23.684 kr. og af B-aktierne på 25.000 kr. x 9/19 = 11.842 kr.

7) Efter FUL § 15 b, stk. 4, 5. pkt., gælder følgende for aktierne i S3:

Af aktierne i S1 erhvervet i næring i 1993 anses aktier med en kursværdi på 100.000 kr. x 1/4 = 25.000 kr. for ombyttet med aktier i S3. Anskaffelsessummen for disse aktier er 72.727 kr. x l/4 = 18.182 kr. Af aktierne i S1 erhvervet udenfor næring i 1994 anses aktier med en kursværdi på 90.000 kr. x 1/4 = 22.500 kr. for ombyttet med aktier i S3. Anskaffelsessummen for disse aktier er 80.000 kr. x 1/4 = 20.000 kr.

8) I henhold FUL § 11, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., skal

25.000 kr. = 10/19
25.000 kr. + 22.500 kr. 

af de modtagne aktier i S3 anses for erhvervet i næring i 1993, og

22.500 kr.= 9/19
25.000 kr. + 22.500 kr. 

af de modtagne aktier i S3 anses for erhvervet udenfor næring i 1994.

9) 10/19 af aktierne i S3 er dermed at anse for erhvervet i næring i 1993. Dette svarer til en pålydende værdi på 40.000 kr. x 10/19 = 21.053 kr. 9/19 af aktierne i S3 er at anse for erhvervet udenfor næring i 1994. Dette svarer til en pålydende værdi på 40.000 kr. x 9/19 = 18.947 kr.

FUL § 15 b, stk. 4, 4. pkt.
Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte for aktionærerne i det indskydende selskab, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 4. pkt. Dette gælder dog ikke udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 12 jf. lov nr. 344 af 18. april 2007. Med virkning fra og med indkomståret 2010 er henvisningen i FUL § 15 b, stk. 4, til LL § 16 A, stk. 12, ændret til en henvisning til LL § 16 A, stk. 3, nr. 3.

FUL § 15 b, stk. 4, 8. pkt.
Endvidere gælder ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 8. pkt., at aktionærerne i et indskydende selskab, der ikke ophører ved en spaltning, anses for at have erhvervet aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 11. og 12. pkt.

Vedr. sammenhængen mellem FUL § 15 b, stk. 4, og FUL § 5, 3. pkt., henvises til SKM2006.551SR.

FUL § 15 b, stk. 4, 9. pkt.
Ved beregning af den anskaffelsessum, deltagerne i det indskydende selskab skal anvende for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber, fordeles anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende har i det indskydende selskab, samt de aktier eller anparter, selskabsdeltagerne har modtaget i det eller de modtagende selskaber. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien (handelsværdien) af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 9. pkt.

I TfS 2001, 73 LR havde aktionærerne i Novo Nordisk A/S vedtaget en skattefri spaltning pr. 1. januar 2000 uden ophør af det indskydende selskab. Novo Nordisk A/S anmodede om, at fordelingen af aktiernes anskaffelssessum skulle finde sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S de første 20 dage, hvor selskaberne er noteret på Københavns Fondsbørs. Ligningsrådet udtalte, at fordelingen af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i Novo Nordisk A/S på det indskydende selskab (Novo Nordisk A/S) og det modtagende selskab (Novozymes A/S) efter spaltningen skulle ske på baggrund af handelsværdien af aktierne i de to selskaber. Der findes ingen fastlagte regler for, hvorledes handelsværdien fastsættes. Fastlæggelsen sker efter en konkret bedømmelse i hver enkelt sag. Ligningsrådet havde ingen indvendinger mod, at fordelingen af den oprindelige anskaffelsessum i det konkrete tilfælde skete efter den af Novo Nordisk A/S ønskede fordelingsmetode.

Eksempel til belysning af reglerne
Et selskab, der spaltes, uden at det ophører, overfører to af dets virksomhedsgrene til to modtagende selskaber.

På spaltningsdatoen er kursen på aktierne i det indskydende selskab samt på aktierne i de to modtagende selskaber på henholdsvis:

Indskydende selskab:300
Modtagende selskab 1:250
Modtagende selskab 2:400

To aktionærer i det indskydende selskab har erhvervet følgende nominelle aktieposter i det indskydende selskab til den angivne anskaffelsessum:

Aktionær A: 
Nominel værdi20.000 kr.
Anskaffelsessum30.000 kr.

Aktionær B:

 
Nominel værdi10.000 kr.
Anskaffelsessum40.000 kr.

Aktionærerne A og B vederlægges fuldt ud med følgende nominelle aktieposter i de to modtagende selskaber:

Aktionær A: 
Modtagende selskab I2.000 kr.
Modtagende selskab II1.500 kr.

Aktionær B:

 
Modtagende selskab I1.000 kr.
Modtagende selskab II750 kr.

A og B's anskaffelsessummer for aktierne i de tre selskaber, kan herefter opgøres til følgende:

-A: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter:

Det indskydende selskab60.000 kr.
Det modtagende selskab I5.000 kr.
Det modtagende selskab II6000 kr.
Den samlede kursværdi71.000 kr.

Anskaffelsessummer for A's aktieposter i de tre selskaber:

Det indskydende selskab             30.000 kr. x 60.000 kr.                  71.000 kr. 25.352 kr.
Det modtagende selskab I:30.000 kr. x 5.000 kr.
71.000 kr.
2.113 kr.
Det modtagende selskab II:30.000 kr. x 6.000 kr.
71.000 kr.
2.535 kr.

-B: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter:

Det indskydende selskab30.000 kr.
Det modtagende selskab I2.500 kr.
Det modtagende selskab II3.000 kr..
Den samlede kursværdi35.500 kr.

Anskaffelsessummer for B's aktieposter i de tre selskaber:

Det indskydende selskab40.000 kr. x 30.000 kr.
35.500 kr.
33.803 kr.
Det modtagende selskab I40.000 kr. x 2.500 kr.
35.500 kr.
2.817 kr.
Det modtagende selskab II40.000 kr. x 3.000 kr.
35.500 kr.
3.380 kr.

Såfremt aktierne i det indskydende selskab er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for værende næringsaktier. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 18 (tidl. ABL §§ 2 b, 2 c eller 2 e), vil aktierne i det eller de modtagende selskaber tilsvarende blive anset for omfattet af disse bestemmelser, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 9. og 10. pkt.

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 a, gælder ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 10. pkt., det særlige, at aktier i det eller de modtagende selskaber, kun anses for ABL § 2 a - aktier i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår regnet fra spaltningsdatoen, når aktierne i det eller de modtagende selskaber ikke efter en selvstændig bedømmelse omfattes af ABL § 2 a. Om aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen omfattes af ABL § 2 a, afgøres ved en sædvanlig bedømmelse efter kriterierne i ABL § 2 a. FUL § 15 b, stk. 4, 10. pkt. er ophævet ved § 3, nr. 6 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, som trådte i kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005.

Har aktierne i det indskydende selskab forskellig skattemæssig status, for eksempel således at nogle tilhører aktionærens anlægsbeholdning, mens andre er en del af omsætningsformuen, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 11. pkt. Hvis eksempelvis en aktionærs beholdning i et indskydende selskab for halvdelens vedkommende tilhører anlægsformuen, mens den anden halvdel tilhører omsætningsformuen, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også for halvdelens vedkommende blive anset for næringsaktier, og den resterende halvdel som anlægsaktier.

Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme kursværdi, og har de tillige forskellig skattemæssig status for aktionæren i det indskydende selskab, foretages den ovennævnte fordeling ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 12. pkt., efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen.

Såfremt aktierne i det eller de modtagende selskaber er forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen af aktiernes anskaffelsessum særskilt for hver art af de modtagne aktier på grundlag af aktiernes kursværdi på spaltningsdatoen, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 14. pkt.

FUL § 15 b, stk. 6
FUL § 15 b, stk. 6, vedrører den situation, hvor et udenlandsk selskab spaltes, og selskaberne der deltager i spaltningen, ikke omfattes af FUL § 15 b, stk. 1. Reglen finder således anvendelse, når et udenlandsk selskab spaltes, og det ikke har aktiver og passiver tilknyttet et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark. I dette tilfælde vil det alene være relevant at sikre skattemæssig succession for danske aktionærer i det indskydende udenlandske selskab.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 er FUL § 15 b, stk. 6, ændret således, at det altid er muligt at anvende reglerne i § 15 b, stk. 4, når et udenlandsk selskab, som ikke er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" spaltes uanset om den danske aktionær er et selskab eller en person.

TfS 1996, 763 LR Et norsk børsnoteret selskab A, hvis aktivitetsområder var udnyttelse af vandfaldsrettigheder samt medicinalvirksomhed, blev efter en generalforsamlingsbeslutning i maj 1996 opdelt i 2 adskilte aktivitetsområder med virkning fra den 1. jan. 1996. Udnyttelse af vandfaldsrettighederne forblev i det børsnoterede selskab A, medens medicinalvirksomheden udskiltes til et ligeledes børsnoteret selskab, stiftet til formålet. Ligningsrådet gav tilladelse til, at aktionærerne i selskab A kunne anvende successionsreglerne i FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse hermed. Der kunne ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler.

TfS 1999, 257 LR Et udenlandsk selskab X AB foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab, Y AB. 2 danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i X AB blev overført til de nyligt modtagne aktier i Y AB. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter FUL's regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet erhvervelsen af aktierne i Y AB ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A.

SKM2001.315.TSS Afslag på ansøgning om tilladelse til succession på aktionærsiden ved spaltning af Teléfonos de México S.A. de C.V. til América Móvil S.A. de C.V. Da det indskydende selskab, Teléfonos de México S.A. de C.V., ikke skulle ophøre ved spaltningen, stilledes bl.a. krav om, at de aktiver og passiver, der overførtes til det modtagende selskab, skulle udgøre en gren af en virksomhed, jf. FUL § 15 a, stk. 3, jf. FUL § 15 c, stk. 2, 2. pkt. Af sagen fremgik, at spaltningen af Teléfonos de México blev gennemført ved at overføre aktierne i Sercotel S.A. de C.V. til América Móvil S.A. de C.V. Aktiebesiddelse i sig selv anses ikke for selvstændig virksomhed. Overdragelse af aktierne i datterselskabet Sercotel S.A. de C.V. kunne derfor ikke anses som overdragelse af en virksomhed eller en gren af en virksomhed.

SKM2001.510.TSS Afslag på ansøgning om tilladelse til succession på aktionærsiden. 3Com Corporation havde gennemført en restrukturering af selskabet ved at udskille en gren af virksomheden til et nyt selskab, Palm Inc. Af de ved ansøgningen fremlagte dokumenter fremgik det, at det samtidig med spaltningen var besluttet at overdrage de modtagne aktier i Palm Inc. til aktionærerne i 3Com Corporation i forhold til aktionærernes aktiebeholdninger i 3Com Corporation. På baggrund af at Palm Inc. ved transaktionerne indledningsvis blev et datterselskab til 3Com Corporation, hvorefter disse datterselskabsaktier skulle udloddes til aktionærerne i 3Com Corporation, fandt Told- og Skattestyrelsen, at de foretagne transaktioner ikke kunne sidestilles med en spaltning i fusionsskattelovens forstand, hvorfor anmodningen ikke kunne imødekommes.

SKM2001.291.TSS Told- og Skattestyrelsen fandt, at ophørsspaltningen af et finsk selskab havde så mange lighedspunkter med en dansk ophørsspaltning, at ansøgningen om skattemæssig succession på aktionærsiden kunne imødekommes.

SKM2001.163.TSS Anmodning om succession i skattemæssig anskaffelsessum på aktier ved spaltning af aktivitet fra Granada Compass plc til Compass Group plc. blev imødekommet, idet grenspaltningen af selskabet havde væsentlige lighedspunkter med en grenspaltning efter fusionsskattelovens bestemmelser.

SKM2002.193.TSS Det svenske selskab HQ.SE Holding AB (nu HQ.SE Aktiespar AB) foretog i 2000 og 2001 strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i datterselskaberne Hagströmer & Qviberg AB og HQ.SE Fonder AB. En dansk aktionær anmodede Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionæren kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 6. Der blev henvist til, at de gennemførte transaktioner opfyldte de krav som den danske fusionsskattelov stiller for at kunne opnå succession. Told- og Skattestyrelsen imødekom ikke ansøgningen, idet erhvervelsen af aktierne i Hagströmer & Qviberg AB og HQ.SE Fonder AB ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i HQ.SE Holding AB, jf. TfS 1999, 449.

SKM2005.430.TSS I forbindelse med spaltningen af det norske selskab Norsk Hydro ASA, hvorved selskabet overdrog samtlige aktiver og passiver vedrørende en virksomhedsgren til et nystiftet selskab, Yara International ASA, Norge, ansøgte en danske aktionær i det indskydende selskab om tilladelse i medfør af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 6, til at fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt., kunne finde anvendelsei forbindelse med spaltningen. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen, idet det vurderedes, at den i Norge gennemførte omstrukturering havde så væsentlige lighedspunkter med en skattefri spaltning af danske selskaber, jf. fusionsskattelovens § 15 a, at de danske successionsregler kan finde anvendelse. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i det indskydende norske selskab.

SKM2007.800.SKAT SKAT har givet tilladelse til at anse en i juni 2007 gennemført grenspaltning af det canadiske selskab Strathmore Minerals Corp., hvorved visse driftsaktiviteter blev udskilt til et i forbindelse med spaltningen nystiftet canadisk selskab, Fission Energy Corp., for skattefri. Der er tale om en generel tilladelse, der kan benyttes af samtlige aktionærer i Strathmore Minerals Corp., der er fuldt skattepligtige til Danmark.