Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL § 4. Dersom en given udenlandsk indtægt også er undergivet beskatning i udlandet, kan der forekomme dobbeltbeskatning.

Højeste ret har ved dom af 12. august 2008, SKM2008.686.HR fastslået, at en person, der fra Norge, havde modtaget børnetilskud ("barnetillegg"), var skattepligtig af beløbet jf. SL § 4 og var blevet beskattet af dette her i landet. Det var ubestridt, at hun ikke opfyldte grundbetingelserne for at få udbetalt skattefrit børnetilskud efter de danske regler i børnetilskudslovens § 25, jf. ligningslovens § 7, litra p, og at ingen danskere i en tilsvarende situation med hensyn til samliv og modtagelse af børnebidrag ville være berettiget til sådanne tilskud.

Højesteret tiltrådte herefter, at det ikke udgjorde en diskrimination i strid med EØS-aftalens regler, at personen var blevet beskattet af det fra Norge modtagne børnetilskud.

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Værdi af fri bil og fri brobizz stillet til rådighed af en udenlandsk arbejdsgiver skal beskattes som enhver anden lønindkomst, SKM2001.362.DEP. Se Ligningsvejledningen, Alm. del, A.B.1.9.2. Udenlandske skatter kan ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen.

Lønmodtagere og honorarmodtagere, der er fuldt skattepligtige og socialt sikrede i Danmark, skal betale AM-bidrag, uanset om de pågældende arbejder for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver i Danmark eller i udlandet. Ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, se SKM2004.446.TSS.

Med virkning fra indkomståret 2008 har arbejdsmarkedsbidraget fået karakter af en indkomstskat, se afsnit D.C.3 med henvisning til SKM2007.812.SKAT. For en fuldt skattepligtig person, der er hjemmehørende i udlandet (dobbeltdomicileret), betyder det, at der ikke kan opkræves AM-bidrag af indkomst, som er omfattet af bidragspligten i AMBL § 8, stk. 1, litra a, når Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har fraskrevet sig beskatningsretten til indkomsten og alene beskatter som kildeland. Se om dobbeltdomicil i afsnit D.A.1.1.2.5.

Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at opgøre en udenlandsk nettoindkomst, jf. LL § 33 F. Det gælder, uanset om den udenlandske indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej. Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter, der knytter sig til indkomsten, se hertil TfS 2000,426 ØLD, hvor en renteindtægt vedrørende udenlandske obligationer blev reduceret med en renteudgift vedrørende et lån optaget til finansiering af obligationskøbet. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler - er negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her. Dette gælder uanset, om der er indgået DBO med kildelandet og i givet fald uanset, hvilken form for lempelsesmetode (credit eller exemption), der skal anvendes.

Ved opgørelse af udenlandsk indkomst kan der i tilfælde, hvor der er udført arbejde såvel i som uden for Danmark, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i forhold til det samlede antal arbejdsdage som fordelingsfaktor i mangel af mere fyldestgørende oplysninger.

Vedrørende fordeling af udgifter på udenlandsk og dansk indkomst henvises til afsnit D.C.3.4.

I henhold til LL § 5 I skal afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende, eller i senere, indkomstår, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et udenlandsk fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller selskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der henvises til Ligningsvejledning, Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.6

Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicilEfter bestemmelsen i KSL § 1, stk. 2,  gælder der fradragsbegrænsning for dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag for udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til den pågældende DBO. Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A. Se afsnit D.B.8.

Ved lov nr. 560 af 7. juni 2006 om ændring af PBL, PSL og KSL blev der mulighed for at dobbeltdomicilerede kan opnå fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, såfremt disse udgifter efter udenlandske skatteregler ikke kan fradrages i den indkomst, som Danmark efter en DBO ikke kan beskatte.

Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter (f.eks. vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst, idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.  

PensionerMed hensyn til udbetalinger fra udenlandske pensions-/forsikringsordninger henvises til Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.C.3.3.

Artister og musikereMed hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og driftsmidler fordeles forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, mens eksempelvis hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse hermed konkret erhvervede indtægt.

SøfolkUdenlandsk sømandsindtægt giver ret til sømandsfradrag under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk skib uden for begrænset fart, jf. Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.B.3.

Au-pairs og deltagere i kibbutz-ophold Danske au-pairs, deltagere i kibbutz-ophold og lignende vil typisk bevare deres bopæl her i landet under udlandsopholdet, og vil derfor fortsat være fuldt skattepligtige hertil efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit D.A.1.1. Værdien af frit logi og lommepenge ved au-pair-ophold m.v. i udlandet skal medregnes ved indkomstopgørelsen, se nærmere Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.B.2.5. Hvis der foreligger en DBO med arbejdslandet, vil dette have ret til at beskatte lommepengene fra værtsfamilien, herunder værdien af fri kost og logi, og Danmark skal som bopælsland lempe efter reglerne i den pågældende DBO. Hvad angår au-pairs m.fl. adgang til fradrag efter rejsereglerne henvises til Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.B.2.5. Au-pairs m.fl., der opretholder den fulde skattepligt til Danmark, kan være berettigede til lempelse efter LL § 33 A, se afsnit D.C.2.

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, hvis det godtgøres, at købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb er væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der, skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet fradrag vedrørende udgifter for arbejde i udlandet, jf. Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.F., kan der ikke gives nedslag.

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er omfattet af reglerne om afgift af boer og gaver.

I de af Danmark indgåede DBO'er gælder, at beskatningsretten til indkomst/ejendomsværdiskat af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med (eksempelvis Andorra, Gibraltar eller Monaco), indrømmes der nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet af indkomst/overskud af ejendommen.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske regler, ganske som hvis ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958,87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter et nettoprincip, jf. LL § 33 F og afsnit D.C.3. Dette indebærer bl.a., at renteudgifter, der vedrører den udenlandske ejendom, skal fragå i ejendommens over-/underskud, idet bemærkes, at ejendomsværdiskatten ikke indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nedenfor. Der bliver således kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset at beskatningsretten til overskud er tillagt kildelandet.

Opgørelsen af drifts- og renteudgifter vedrørende en ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesmetoder henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 23 A og 23 B samt afsnittene D.C.3 og D.D.2.

Ejendomsværdi-
skatteloven
Udenlandske ejendomme er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, for så vidt angår fuldt skattepligtige personer. I relation til DBO'er har ejendomsværdiskatten status som en partiel formueskat. Hvis Danmark har indgået en DBO, der omfatter formueskatter, vil ejendomsværdiskatten enten helt bortfalde (exemption) eller skulle reduceres med evt. udenlandsk ejendomsskat (creditmetoden).

Er ejendommen ikke beliggende i en overenskomststat, eller i en stat hvor formueskatter ikke er omfattet af DBO'en, vil der kun kunne gives creditnedslag efter EVSL § 12 for skat, som er betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er beregnet med henvisning til værdien af en dér beliggende fast ejendom. Grundskatter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af bestemmelsen. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den opgjorte ejendomsværdiskat, jf. § 1, nr. 10 i Lov nr 1340 af 19/12/2008 om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (Beskatning af fast ejendom i udlandet) 

Er der flere ejendomme i udlandet, lempes der ejendom for ejendom. Hvis den udenlandske stat opkræver indkomstskat af bolig i form af skat af lejeværdi af egen bolig eller af faktiske lejeindtægter, vil der kun kunne gives nedslag for sådanne indkomstskatter af eventuelle faktiske lejeindtægter i Danmark, enten efter en DBO eller efter LL § 33.

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Indkomst fra udenlandske ejendomme, der udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst, jf. PSL § 3, medmindre ejendommen er omfattet af de særlige anpartsregler, se videre Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.F. Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for ejendomme her i landet.

EjendomsværdiskatFor udenlandske ejendomme foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor det ifølge EVSL  § 4a, stk. 5 er handelsværdien pr. 1. januar 2001, der skal anvendes som beregningsgrundlag. Hvis handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret er lavere anvendes denne dog i stedet.

Om beregningsgrunlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme se Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.2.1

Den beregnede ejendomsværdiskat for hele året nedsættes, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret. Ved afståelse eller udleje af hele boligen, anses ejendommen at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen, se EVSL 11, stk. 1 og nærmere Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.3.

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.

EjendomsskatterI lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.K.2.2

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter, som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør dem sammenlignelige med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSRM 1985,125 (et beløb, benævnt droits payes au Tresor, betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af tinglysningsafgift) samt TfS 1986,355 ØLD (tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt Arbitrio de Plus-Valia).

Fradrag efter LL § 15 ODet i Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.7 omtalte bundfradrag på 7.000 kr. samt opgørelse efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.G.2.7.

RenteudgifterVed opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang, den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. Se TfS 1994, 604 LSR, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i LSR 1983, 155, statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske eller den danske indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2. I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i en udlejningsejendom beliggende i Tyskland skulle ikke fragå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen, jf. TfS 1998, 431 LSR.

AfskrivningDer kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter afskrivningslovens regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er beliggende, skal Danmark som bopælsland give nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3), kan der, for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.

Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted opgøres efter danske regler. Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.

GenbeskatningHvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL § 33 D. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat.

    Der henvises til Ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer afsnit S.C.7.1.

     

    For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved beskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde:

    Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta, skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 16 (fordringer) og § 23 (gæld).

    Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger medregnes, se Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.D.2.

    Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske kroner reguleres af KGL § 14, jf. § 38. Det afgørende for skattepligten er i disse tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, se Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.D.2.

    KGL § 37 indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den sidestiller ophør af dansk skattepligt eller domicilskift efter en DBO med realisation, hvorved beskatning af kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.

    Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse, hvis skattepligten ophører efter at have bestået i mindst 7 år ud af de seneste 10 år.

    Der henvises i øvrigt til Ligningsvejledning almindelig del afsnit A.D.2.

    Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.