Ny tekst startSom beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret. For udenlandske ejendomme foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor lovens § 4, stk. 3 fastsætter, at beregningsgrundlaget for sådanne ejendomme er handelsværdien. Såfremt der i den fremmede stat foretages ejendomsvurderinger, som afspejler handelsværdien, kan en sådan anvendes som udtryk for handelsværdien. Hvis dette ikke er tilfældet opgøres handelsværdien efter et skøn af den skattepligtige. Dette skøn kan efterprøves af skattemyndighederne ved ligningen. For blandede ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse efter vurderingslovens § 33, stk. 5, er det kun boligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget. I de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling udgør hele ejendommen beregningsgrundlaget. I disse tilfælde nedsættes ejendomsværdiskatten efter et skøn svarende til den erhvervsmæssige del af benyttelsen. Begrundelsen herfor er, at det erhvervsmæssige benyttede lokale ikke står til rådighed for ejeren. Arbejdsværelser - herunder lønmodtageres - medfører et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten efter EVSL § 11. Om arbejdsværelse se nærmere afsnit A.F. !.3. Bundgrænsereglen for lønmodtagere får ikke indflydelse på nedslaget i ejendomsværdiskatten.
Det, der skal betales ejendomsværdiskat af, er den del af ejendomsværdien, som vedrører ejerens bolig. Det svarer til den retstilstand der var gældende efter ligningslovens lejeværdiregler. Efter den praksis, der var for lejeværdiberegning, svaredes der i visse tilfælde lejeværdi af ubebyggede grunde svarende til den nytteværdi, som grunden havde for en nabogrund, hvorpå ejerboligen er beliggende. Denne praksis videreføres ikke. Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat af værdien af en ubebygget grund.
Ny tekst slut
Satserne
Ny tekst startGrundsatsen for ejendomsværdiskatten er 10 promille af beregningsgrundlaget. Det følger af EVSL § 5. Af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et grundbeløb, skal der betales 30 promille. Grundbeløbet udgjorde pr. 1. januar 1998 2.150.000 kr., og reguleres årligt i forhold til udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998. Det følger af EVSL § 14. Det bemærkes, at grundbeløbet opgøres på samme måde som progressionsgrænsen ved beregning af lejeværdi af egen bolig. ProgressionsgrænsenNy tekst slutNy tekst start er Ny tekst slutNy tekst start fastsat til 2.684.000 kr. Grundbeløbet opgøres Ny tekst slutNy tekst start pr. ejendom, og ikke pr. ejer. Det fremgår af EVSL § 5, 2. punktum.
For ejere, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet ret til ejendommen, gælder to overgangsordninger, der giver ret til nedslag i ejendomsværdiskatten. Afgørende for om en køber har erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er, at både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato. For så vidt angår skattepligtige, der ejer en byggegrund gælder, at de er omfattet af overgangsordningerne, hvis de har indgået en bindende aftale med en entreprenør eller lign. om opførelse af en bolig på grunden senest den ovennævnte dato. Der henvises til TfS 1998, 579.
De nævnte ejere får for det første en nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget. Det betyder, at de pågældende ejere skal betale henholdsvis 8 promille i ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 2.684.000 kr Ny tekst slutNy tekst startfor 2000, jf. ovenfor) og 28 promille af resten.
Endvidere får de nævnte ejere af ejendomme som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-5 et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. For tofamilieshuse beregnes nedslag af den samlede ejendomsværdi. Nedslaget udgør 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 1.200 kr. De ejendomstyper, der udløser nedslaget, er de samme ejendomstyper, som var berettiget til standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Det betyder, at ejere af ejerlejligheder ikke er omfattet af det nævnte nedslag. Tilsvarende gælder ejere af fredede ejendomme, der foretager fradrag efter ligningslovens § 15 K.
Ny tekst slut
Bortfald ved ejerskifte
Ny tekst startBegge typer nedslag efter §§ 6 og 7 bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. Ejerskifte mellem ægtefæller medfører ikke, at nedslagene bortfalder. Dette gælder både ved ejerskifte mens ægtefællerne er gift, ligesom det gælder ved skilsmisse. Det vil sige, at selvom den ægtefælle, der overtager ejendommen ikke har stået som ejer af ejendommen den 1. juli 1998, vil den pågælende få nedsat ejendomsværdiskatten efter §§ 6 og 7.
En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle, vil kunne succedere i nedslagene, også selvom ægtefællen ikke var ejer pr. 1. juli 1998. Det vil sige, at selvom den ægtefælle, der overtager ejendommen ikke har stået som ejer af ejendommen den 1. juli 1998, vil den pågældende få nedsat ejendomsværdiskatten efter §§ 6 og 7. Der kan også succederes i nedslagene ved ægtefællens død, jf. EVSL § 6, stk. 2. Det gælder også hvis ægtefællerne er separerede ved dødsfaldet. Selv om den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til at succedere i nedslagene ikke. I andre ejerskifte- situationer, hvor der ikke sker ejerskifte mellem ægtefæller bortfalder nedslaget, medmindre der er tale om ejerskifte mellem samejere, og erhvervelsen er sket den 1. juli 1998 eller tidligere..
Udgangspunktet er, at alle betaler ens ejendomsværdiskat, evt. med nedslag efter §§ 6 og 7, jf. ovenfor. Dog er der et særligt nedslag for alderspensionister, jf. lovens § 8. Ny tekst slutNy tekst startEn person, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. pr. bolig for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse. Maksimumsgrænsen på 6.000 kr. gælder også sommerhuse, der efter tilladelse anvendses som helårsbolig.
Såfremt den ene ægtefælle dør, indtræder den anden ægtefælle i nedslaget, selv om den pågældende ikke opfylder betingelserne. Ny tekst slutNy tekst startHvis den efterlevende ægtefæller gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i nedslaget. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
Nedslaget for alderspensionister er indkomstafhængigt, jf. nedenfor under beskrivelsen af EVSL § 10.
 
Ny tekst slut
Begrænsningsregel pensionister § 9
Ny tekst startI lovens § 9 findes en regel for hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet p.g.a. ejendomsvurderingsstigninger. Reglen gælder følgende personer:
Ny tekst slut
  • Ny tekst start-Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.Ny tekst slut
  • Ny tekst startSkattepligtige, den inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.Ny tekst slut
  • Ny tekst startSkattepligtige, der inden indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Ny tekst slut
  • Ny tekst startSkattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.Ny tekst slut
 
Ny tekst startDen nævnte personkreds er den samme, som var omfattet af den dagældende begrænsningsregel i ligningslovens §§ 15 E, stk. 4 og 15 F (lejeværdi for alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere m.v.).
Efter begrænsningsreglen kan ejendomsværdiskatten ikke stige med mere end 500 kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige med 20 pct. og nedsat med 900 kr.
Teknisk kan ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-8 ikke stige med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår, således som den er opgjort efter §§ 5-8 og § 9, stk. 1 (eller efter § 9a. Nedsættelsen kan dog højst ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat beregnet efter §§ 5-8 og 9, stk. 1 (eller § 9a, jf. nedenfor) forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. Begrænsningsreglen anvendes før en eventuel reduktion i § 8-nedslaget for pensionister som følge af høje indtægter, jf. § 10. Derved sikres, at en eventuel stigning af ejendomsværdiskatten, der skyldes ændrede indtægtsforhold i forhold til det forudgående år, ikke omfattes af begrænsningsreglen i § 9.
Hvis den skattepligtige i indkomståret er omfattet af § 8, dvs. at den pågældende er berettiget til pensionistnedslaget på 4 promille, men ikke har været det i det forudgående indkomstår, begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat nedsat med 4 promille, jf. § 8. Det sikrer, at den skattepligtige ikke afskæres fra at få begrænset ejendomsværdiskatten, idet den pågældende jo det forudgående indkomstår typisk har betalt en højere ejendomsværdiskat, idet den pågældende ikke på dette tidspunkt har været berettiget til pensionistnedslag. Der tænkes især på den situation, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle går på pension.
Personer, der er hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst får ikke nedslag efter § 8. For disse skattepligtige finder begrænsningsreglen i § 9 derfor anvendelse uden hensyn til dette nedslag.
 
Ny tekst slut
Begrænsningsregel ikke pensionisterEVSL § 9a
Ny tekst startEVSL § 9a fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv., jf. § 9.
Efter EVSL § 9 a kan ejendomsværdiskatten højst stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct.
Teknisk kan ejendomsværdiskatten som opgjort efter lovens §§ 5-7 maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort efter §§ 5- 7 og § 9 a., stk. 1 ( eller evt. § 9, stk. 1, hvis den skattepligtige det forudgående år indkomstår har været omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv. i § 9). Nedsættelsen efter § 9 a kan dog højst ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter §§ 5 - 8 og § 9 a (eller evt § 9) forhøjet med 20 pct. Det betyder, at ejendomsværdiskatten således altid kan stige med 20 pct. fra år til år.
Hvis den skattepligtige i det forudgående indkomstår har været omfattet af § 9 - f.eks. hvor den skattepligtige i det ene år er eftelønsmodtager og det følgende år måtte have genoptaget sin erhvervsaktivitet i et omfang, som afskærer retten til efterløn - begrænses ejendomsværdiskatten efter § 9 a i forhold til ejendomsværdiskatten for det forrige år beregnet efter §§ 5- 7 og § 9, stk. 1.
Det gælder også, hvor den skattepligtige i det forudgående indkomstår tillige har været omfattet af § 8-nedslaget pga. at den skattepligtige på dette tidspunkt har været gift med en alderspensionist, eller som efterlevende ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i § 8, stk.2. Ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses således i forhold til ejendomsværdiskatten for forrige år uden det beregnede nedslag efter § 8 for dette år. Det sikrer, at ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses i forhold til et sammenligneligt beløb.
Begge begrænsningsregler i henholdsvis § 9 og § 9 a anvendes før evt. nedsættelse efter lovens § 11, stk. 1 og 2. Dvs. inden der sker nedslag i ejendomsværdiskatten som følge af, at ejendommen ikke har været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, henholdsvis når der er sket en delvis erhvervsmæssig udlejning af ejendommen, uden at det har berettiget til vurderingsfordeling efter vurderingslovens 33, stk. 5. Begrænsningsreglen anvendes også før eventuelle fradrag for udenlandske betalte skatter efter § 12.
Begrænsning af ejendomsværdiskatten bortfalder ved ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom. Køber overtager således ikke sælgers begrænsede ejendomsværdi, men betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver ejendommen. Begrænsningsreglen for boligen finder først anvendelse året efter.
Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder, at skilsmisse/dødsfald ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den anden side, at den skattepligtige fremover omfattes af begrænsningsregel efter § 9 § 9 a,
Særligt hvad angår dødsfald bemærkes, at en efterlevende ægtefælle under alle omstændigheder omfattes af begrænsningsreglen for pensionister mv i § 9, under betingelse af, at afdøde var omfattet af EVSL § 9 og at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I denne situation bliver den efterlevende ægtefælles ejendomsværdiskat således også fremover begrænset efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., uanset at den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for begrænsning efter reglen. Hvis den efterlevende ægtefæller gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i retten til begrænsning. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.
 
Ny tekst slut
Ombygninger
Ny tekst startEfter de tidligere gældende lejeværdiregler fandt begrænsningsreglen i visse tilfælde ikke anvendelse. Disse regler videreføres. Der er tale om situationer, hvor en ejendom undergår en kraftig stigning i vurdering som følge af ombygning. Begrænsningsreglen finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct i forhold til året før. Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien. Begrænsningsreglen finder heller ikke anvendelse ved ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.
Begrænsningsreglen finder heller ikke anvendelse, hvis ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har været vurderet som helt eller delvist benyttet til beboelse. Dette år betales der således fuld ejendomsværdiskat med 10 promille af ejendomsværdien, evt. med pensionistnedslag. Til gengæld betales ikke ejendomsværdiskat i det år, hvor den nyopførte ejendom tages i brug. Vurderingen af om reglerne om begrænsning af stingningen af lejeværdien (nu ejendomsværdiskatten) skal anvendes for et ombygget stuehus til en landbrugsejendom, skulle alene ske på grundlag af forskelsværdierne for selve stuehuset og forskelsværdierne for hele ejendommen, TfS 1995, 19.
 
Ny tekst slut
Overgangsreglen § 17 (sammenlig-
ningsgrundlaget for indkomståret 2000)
Ny tekst startOvergangsreglen i § 17 , stk. 3 omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen efter § 9 i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. EVSL § 17, stk. 3 fastsætter, at man ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 begrænser denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 med nedslag på 40 pct af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, hvis der et tale om en ejendomstype, som efter de eksisterende regler kan få standardfradrag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til eventuel nedsættelse af lejeværdien i 1999 på grund af udleje af fx et værelse eller sommerhus, hvor ejerne har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.
Vægtningen af helårslejeværdien og standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten for år 2000 sammenlignes med et 1999 beløb, der tilnærmelsesvist svarer til ejendomsværdiskatten. Eksemplet nedenfor, illustrerer reglens anvendelse.
 
 
Eksempel
Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 er fyldt 67 år, og får derfor nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 en indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 50.000 kr.
 
Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 700.000 kr.
Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 900.000 kr.
 
År 1999:
40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 2.800 kr.
- nedslag 40 pct. af standardfradrag på 3.000 kr. 1.200 kr.
Sammenligningsgrundlag år 1999 1.600 kr.
 
År 2000:
Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 900.000 kr. 9.000 kr.
- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 900.000 kr. 1.800 kr.
- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 900.000 kr., dog max. 1.200 kr. 1.200 kr.
- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 900.000 kr., dog max. 6.000 kr. 3.600 kr.
Ejendomsværdiskat år 2000 (før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion) 2.400 kr.
 
Sammenligningsgrundlag år 1999 forhøjet med 500 kr. 2.100 kr.
Nedsættelse af ejendomsværdiskat år 2000 300 kr.
 
Reguleret ejendomsværdiskat 2000 før § 10-reduktion 2.100 kr.
 
Reduktion af § 8 nedslag efter § 10
+ 3 % af indkomst over 130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.) 1.500 kr.
 
Endelig ejendomsværdiskat år 2000 3.600 kr.
 
Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000 set i forhold til 1999. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Det ses, at indkomsten for år 2000 først får betydning for beregningen af ejendomsværdiskat for år 2000 efter at der er foretaget begrænsning efter begrænsningsreglen i § 9.
 
 
 
 
Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år i indkomståret 2000 anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien for 1999. Dog anvendes en lejeværdisats på 1 pct. og ikke som normalt 2 pct. (2,5 pct for sommerhuse) af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 2.393.000 kr. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i år 2000 gifter sig med en alderspensionist. Dette sikrer på samme måde som i § 9 et relevant sammenligningsgrundlag.
Begrænsningsreglen for skattepligtige, der ikke er omfattet af § 9, jf. § 9a, suppleres med en overgangsregel i ejendomsværdiskattelovens § 17, stk. 4-5, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9a i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ved beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000 begrænses denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien, for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt. standardfradrag, jf. tidligere ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og § 15 J. Ejendomsværdiskatten begrænses således i forhold til lejeværdien for skattepligtige under 67 år, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for efterlønsmodtagere mv., jf. tidligere ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til evt. nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udleje af fx et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.
De boligejere, der har erhvervet deres ejendom efter den 1. juli 1998, er ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for "gamle" boligejere, jf. ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7. Stramningen af beskatningsniveauet er slået igennem år 2000. Begrænsningsreglen omfatter ikke denne stigning, men vedrører kun stigninger i ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. Dette gøres ved at begrænse ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt. standardfradrag. Herved sammenlignes ejerens ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvist svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i 1999.
 
Ny tekst slut
Reduktion af pensionistnedslaget § 10
Ny tekst startEn person, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får som tidligere nævnt et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse.
 
Nedslaget reduceres efter lovens § 10, hvis den skattepligtige har en indkomst over en vis størrelse. Indkomsten opgøres somNy tekst slut
  • Ny tekst startejerens personlige indkomst som opgjort efter personskattelovens § 3 plusNy tekst slut
  • Ny tekst startpositiv nettokapitalindkomst plus Ny tekst slut
  • Ny tekst startpositiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.Ny tekst slut
 
Ny tekst startNedslaget reduceres med 3 pct. af den del af den opgjorte indkomst, der for en ugift overstiger et beløb på 134.600 kr.
For samlevende ægtefæller opgøres indkomsten som
Ny tekst slut
  • Ny tekst startægtefællernes samlede personlige indkomst som opgjort efter personskattelovens § 3 plusNy tekst slut
  • Ny tekst startægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst plus Ny tekst slut
  • Ny tekst startægtefællernes samlede positive aktieindkomst bortset fra udbytteskat op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.Ny tekst slut
 
Ny tekst startNedslaget reduceres med 3 pct. af den del af den opgjorte indkomst, der overstiger et beløb på 207.000 kr.
Grænsebeløbene på 134.600 kr. og 207.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Reduktionen foretages efter, at der er beregnet begrænsning for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige efter § 9.
Det betyder, at der til den ejendomsværdiskat, som er opgjort efter reglerne i §§ 5 til 9, skal lægges et beløb svarende til 3 pct. af den del af indkomsten i indkomståret, der overstiger henholdsvis 134.600 kr. for enlige og 207.000 kr. for ægtepar. Det beløb, der skal tillægges, kan dog aldrig blive større end det nedslagsbeløb pensionisten har fået efter § 8.
 
Ny tekst slut
EVSL Helårsbasis
Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det kan f.eks. være tilfældet det år, hvor ejendommen afstås. Det forhold, at ejendomsværdiskatten beregnes på helårsbasis betyder, at beregningerne ved begrænsningsreglerne foretages på grundlag af en beregnet ejendomsværdiskat for hele indkomståret.
Reglen indebærer også, at den relevante indkomst efter § 10 for personer over 67 år, er indkomsten for hele indkomståret.
Køb og salg af ejendom
Ved salg af en ejendom, skal sælger betale ejendomsværdiskat indtil overtagelsesdagen. Fra og med overtagelsesdagen pålignes ejendomsværdiskatten køberen af ejendommen. Ejendomsværdiskatten betales hvad enten man gør brug af sin boligret eller ej. Ved den forholdsmæssige beregning af lejeværdien i anskaffelsesåret/afståelsesåret anses indkomståret for at have 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned, jf. EVSL § 11.  
 
Ejendommen helt eller delvisNy tekst start udlejetNy tekst sluttil andre
.Hvis ejendommen - Ny tekst starthelt eller delvis - har været udlejetNy tekst slutNy tekst starttil Ny tekst slutandre, skal der ligeledes alene foretages en forholdsmæssig beregning af ejendomsværdiskatten, jf afsnittet om LL § 15 O og § 15 P om bundfradrag. Ejeren må i disse tilfælde selv medregne sin eventuelle ejendomsværdiskat på grundlag af den beregnede helårsejendomsværdiskat.. For den periode, hvor ejendommen har væretNy tekst startudlejet til Ny tekst slutandre, må ejeren medregne lejeindtægten.  
 
Fribolig for forældre m.fl. LL § 12 A
Efter LL § 12 A beskattes ejeren af en ejerbolig efter ejendomsværdiskatteloven, når boligen uden eller mod delvis betaling stilles til rådighed for forældre m.fl. Herved beskattes ejeren på samme måde, som hvis ejeren selv havde beboet boligen. Hvis der betales en leje, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten medregnes det overskydende beløb i den skattepligtige indkomst.. Normalt beskattes ejeren af den leje som boligen ville kunne indbringe ved udlejning til en uafhængig person (markedslejen), når boligen udlejes helt eller delvist vederlagsfrit.
Reglen i LL § 12 A anvendes, når boligen ville være omfattet af EVSL § 4, stk. 1, hvis ejeren selv benyttede boligen Ny tekst startLigningslovens § 12 A gælder også i de situationer, hvor ejendommen indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentlig omfang benyttes erhvervsmæssigt, når vurderingsmyndigheden har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk .5.  
 
Ny tekst slut
Betingelser
Det er en betingelse, at boligen udlejes til ejerens eller ejerens ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Mindst en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene skal være førtidspensionist, efterlønsmodtager eller være fyldt 65 år inden udgangen af indkomståret. Skatteyderens samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
Endvidere er det en betingelse, at den fribolig, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som skatteyderen eller dennes ægtefælle bebor.  
 
Tilknytning
Ved bedømmelsen af, om giverens bolig og friboligen ligger i tilknytning til hinanden, må der lægges vægt på den fysiske afstand. Således anses lejligheder i samme opgang eller i naboopgange i en etageejendom at være i tilknytning til hinanden. Det samme vil være tilfældet med naborækkehuse eller et tofamilieshus. To naboparcelhuse må ligeledes siges at være i tilknytning til hinanden, og det samme gælder også, hvis der på en parcelhusgrund er opført to selvstændige boliger. I TfS 1997, 923 (lsr) drev ejeren landbrug og drev to naboejendomme.
Den ene var stillet til rådighed for forældrene: Der var 450 m. i direkte forbindelse mellem stuehusene. Forholdet var omfattet af LL § 12 A.Ny tekst start I en anden sag fandt Landsskatteretten, at LL § 12 A fandt anvendelse i et tilfælde, hvor en søn stillede en bolig til rådighed for sine forældre, og hvor boligen var beliggende 750 m fra hans egen bolig og de ikke umiddelbart var naboejendommem idet den fornødne tilknytning mellem de to boliger konkret måtte anses at have været til stede, TfS 2000, 709. (LSR.).
Ny tekst slutUden for disse tilfælde må der foretages en konkret bedømmelse i hver enkelt sag, hvor der især lægges vægt på den ældres situation. Fx vil boligerne kunne anses for at have den fornødne tilknytning, hvis de er således beliggende, at dette findes rimeligt af hensyn til varetagelsen af det bag bestemmelsen liggende hensyn - opfyldelsen af et plejebehov hos den ældre. Ny tekst startDer kan foretages fradrag for faktiske udgifter, der er fradragsberettigede i forbindelse med udlejning af ejendommen se dog afsnit A..D. 3.2.4.2 vedr. tofamilieshuse.  
Ny tekst slutModtageren af friboligen omfattes ikke af § 12 A og beskattes efter de hidtidige regler, se TfS 1996,245.  
 
Udleje til beboelse
Udlejes værelser eller en helårsbolig en del af året, er lejeindtægten skattefri, når den ikke overstiger et variabelt bundfradrag, jf. LL § 15 P, stk. 1 og 2. Bundfradraget udgør 1 1/3 pct af ejendomværdien, hvis der udlejes værelser fra egen bolig, eller hvis hele boligen udlejes en del af året. Bundfradraget beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien. Det betyder, at udlejningsperioden er uden betydning for bundfradragets størrelse. En skatteyder beboede en ejerlejlighed sammen med søsteren og moderen: Han havde anmodet om månedlige bidrag fra moderen og søsteren til dækning af udgifterne ved lejligheden. Der skulle ikke ansættes en objektiv udlejningsværdi for den del af lejligheden, der blev benyttet af moderen og søsteren, da der fandtes at være etableret et boligfællesskab, som havde udgjort en husstand, (TfS 1999, 732).
Har boligen kun være ejet en del af året, beregnes kun forholdsmæssigt bundfradrag i den periode, hvor man har ejet boligen.
Ejere, der udlejer enten en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom, eller som udlejer en helårsbolig en del af året, kan anvende reglerne. Det en betingelse, at ejendommen er omfattet afNy tekst start EVSl § 4, stk. 1 nr. 1- 5 9-.11Ny tekst slut Andelshavere i private boligforeninger anses i denne forbindelse som lejere og boligafgiften som husleje.
Værelserne eller helårsboligen, som udlejes, skal anvendes til beboelse. Det er uden betydning, om det udlejede er møbleret.
Regnskabsmæssig metode
Når ejendommen udlejes enten en del af året - f.eks. sommerhusudlejning - eller hvis en del af ejendommen udlejes, f.eks. værelsesudlejning, vil ejendomsværdiskatten som udgangspunkt skulle nedsættes forholdsmæssigt. Det er tilfældet, når den skattepligtige bruger regnskabsmæssig opgørelse, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2 og § 15 P, stk. 3.
Hvis den skattepligtige derimod bruger den standardiserede metode ved delvis udlejning af en ejerbolig efter ligningslovens § 15 O , stk. 1 eller § 15 P, stk. 1 og 2, skal der betales ejendomsværdiskat af hele ejendommen.
Både ligningslovens § 15 O og § 15 P er konsekvens rettet med virkning fra og med år 2000. Særligt hvad angår ligningslovens § 15 P, er loftet for skattefri lejeindtægter ændret fra 2/3 af lejeværdien til 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, dvs. beregningsgrundlaget efter EVSL § 4, stk. 2. Det betyder, at hvis ejerens bolig eksempelvis er vurderet til 1,2 mill kr., kan den pågældende årligt tage 16.000 kr. i skattefri husleje ved udlejning efter ligningslovens § 15 P. Det er den samlede betaling, som udlejer modtager ved udlejningen, der indgår i lejeindtægten, dvs. bruttolejeindtægter, hvilket betyder, at lejebetaling er inklusive eventuel særskilt betaling for f.x. el., gas, varme, telefon, og lign, se om dette princip i TfS 1998, 409, der vedrørerer lejeindkomstopgørelsen for et sommerhus se afsnit AG.2.7. Det er altså ikke muligt ud over bundfradraget at modtage særskilt betaling for disse ydelser.De skal med i bruttolejeindkomsten.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen. Det får den betydning, at hvis lejeindtægten er større end de ovenfor nævnte variable bundfradrag, skal den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget medregnes i indkomstopgørelsen. Ejerne betaler ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, der udlejes, jf. HRD af 14. apr. 1994, TfS. 1994, 350. For helårshuse, Ny tekst startder lejes ud en del af året, betales ejendomsværdiskatNy tekst slut i udlejningsperioden forudsat der anvendes regnskabsmæssig metode.
Udlejer kan vælge en regnskabsmæssig opgørelse af lejeindtægter og udgifter. I så fald gives der ikke noget variabelt bundfradrag i lejeindtægten.
For indkomståret 2000 kan der ikke vælges at overgå til variabelt bundfradrag, hvis der hidtil er benyttet den regnskabsmæssige opgørelse. Der kan altid overgås til regnskabsmæssig opgørelse fra hidtidige opgørelse efter variabelt bundfradrag. Har man først valgt regnskabsprincip kan der ikke senere overgås til variabelt bundfradrag. Indkomsten er kapitalindkomst.
For lejere som fremlejer værelser, eller et helårshus en del af året, gælder der Ny tekst startogsåNy tekst slut et bundfradrag. Bundfradraget beregnes som 2/3 af fremlejers egen årlige husleje. Den del af bruttofremlejeindtægten, der overstiger bundfradraget, medregnes ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst.  
 
 
 
Nybygninger
For nybygninger betales der ikke ejendomsværdiskat for ibrugtagningsåret, hvis ejendommen ikke er vurderet pr. 1. jan. i året. Det efterfølgende år, hvor ejendommen er vurderet pr. 1. jan., bliver ejendomsværdiskatten beskattet uden begrænsningsreglerne. For de efterfølgende år beregnes ejendomsværdiskat ved anvendelse af de alm. begrænsningsregler.
For en ejendom under opførsel pr. 1. jan. 2000 skal der således ikke betales ejendomsværdiskat og heller ikke for den del af ejendomsværdien, der er henført til grunden.
 
Forskudt indkomstår
I tilfælde hvor den skattepligtiges indkomstår er forskudt, er de forskelsværdier, der skal sammenlignes forskelsværdierne pr. 1. jan. i de kalenderår, som de forskudte indkomstår træder i stedet for. Det følger af EVSL § 4, stk. 4.
 
Ændring af vurdering
Ændres en vurdering af skyldrådet efter klage eller som led i den normale revision af vurderingen, eller påkendes en vurdering af Landsskatteretten, får afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige vurdering tidligst kunne få skattemæssig virkning.  Tilsvarende gælder for senere ændringer af vurderinger foretaget ved revision  af Ligningsrådet eller af regionerne, TSS cirk 1996 8 efter bemyndigelse fra T& S, idet dog ændringer , der har medført forhøjelse  af vurderingerne, normalt kun har fremtidig virkning.