Ny tekst start
LL § 9 A, stk. 7 - 9Ny tekst slutDet fremgår af bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. Se også herom i TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.
 
LL § 9 A, stk. 7, gælder for lønmodtagere, men bestemmelsen finder også anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og lignende, jf. LL § 9 A, stk. 9. Selvstændigt erhvervsdrivende kan på samme måde som lønmodtagere og bestyrelsesmedlemmer og lignende foretage fradrag for udgifter ved rejse i udlandet, jf. LL § 9 A, stk. 8.

Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter, dvs. udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse, er beskrevet i afsnit A.F.1.1.1.1, mens reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, om fradrag for dokumenterede, faktiske udgifter af samme art fremgår af afsnit A.F.1.1.1.2.
 
Det er en forudsætning for fradrag for rejseudgifter efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, - hvad enten der er tale om udokumenterede eller dokumenterede udgifter - at der foreligger merudgifter, der er afholdt i forbindelse med en rejse. Det fremgår af bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 1, hvad der forstås ved en rejse. Se om dette rejsebegreb i afsnit A.B.1.7.1.2 og i TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.1.
Ny tekst startPersoner, som har erhvervsmæssige merudgifter til kost og småfornødenheder på rejser, der ikke opfylder betingelserne i LL § 9 A, stk. 1, f.eks. de såkaldte "éndagsrejser", kan ikke foretage fradrag efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9. Såfremt de pågældende personer heller ikke opfylder betingelserne for fradrag efter andre specielle fradragsbestemmelser i skattelovgivningen, er de henvist til fradrag for de dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter efter den generelle fradragsbestemmelse i SL § 6, litra a, se herom i afsnit A.F.1.1.2.
 
Ikke dækkede rejseudgifterNy tekst slutHverken udokumenterede eller dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri godtgørelse eller som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller frit logi, jf. LL § 9 A, stk. 7, 4. pkt. og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4 - 6, sammenholdt med pkt. 1.3.4. og 1.3.5. Se om udlæg efter regning i afsnit A.B.1.7.1.2 og A.B.1.7.2.
 
I relation til selvstændigt erhvervsdrivende skal denne betingelse forstås således, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan vælge at foretage fradrag for udgifter ved rejse i udlandet med standardsatserne, jf. LL § 9 A, stk. 8, når disse udgifter helt eller delvist er fratrukket som dokumenterede driftsudgifter i virksomheden.
 
Om betingelsen vedrørende ikke dækkede rejseudgifter i relation til lønmodtagere, se TfS 1997, 406 angående en musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. LSR fandt, at musikeren var berettiget til fradrag for udgift til fortæring og logi efter reglerne i TSS-cirk. 1992-3 i det omfang, arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor.
 
Se også TfS 1998,117 hvor en ansat ved Storebæltsbyggeriet blev anset for berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lignende.
 
Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9 om fradrag for rejseudgifter gælder for følgende persongrupper:
 
  • Ny tekst startLønmodtagere. Ny tekst slut
Ny tekst startLL § 9 A, stk. 7, gælder dog ikke for de lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, jf. LL § 9 A, stk. 10, 1. pkt., se afsnit A.B.1.7.1.2. De lønmodtagere, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, kan heller ikke foretage fradrag med logisatsen, men de kan fradrage dokumenterede logiudgifter efter LL § 9 A, stk. 7. Se om denne persongruppe i afsnit A.F.1.1.1.1.2. Værnepligtige og lignende kan ikke foretage fradrag med standardsatserne for udgifter til kost mv. og logi, jf. LL § 9 A, stk. 10, 2. pkt., men de kan fradrage dokumenterede rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7. Turistchauffører kan tage fradrag for kostudgifter med kostsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, men de kan ikke fradrage småfornødenheder med 25 pct. af kostsatserne, jf. LL § 9 a, stk. 7, 3. pkt.
Ny tekst slut
  • Ny tekst startLønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, jf. TSS-cirkulære 1999-45, pkt. 6 og 4.4. Se om denne persongruppe i afsnit A.B.1.7.1. Om de personer i denne persongruppe, der ikke kan foretage fradrag med logisatsen, jf. LL § 9 A, stk. 2 nr. 4, se afsnit A.F.1.1.1.1.2.Ny tekst slut
  • Ny tekst startSelvstændigt erhvervsdrivende, dog kun f.s.v. angår fradrag med standardsatserne i LL§ 9 A, stk. 2 og 3, for udokumenterede udgifter ved rejse i udlandet, dvs. når de pågældende pga. afstanden mellem deres bopæl og et midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt. 5. Se dog om lovændringen for 2001 nedenfor. Fradraget kan kun foretages med de satser og på de betingelser, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv, jf. LL § 9 A, stk. 8, og afsnit A.F.1.1.1.1.Ny tekst slut
 
Ny tekst startF.s.v. angår spørgsmålet om, hvorvidt ledige personer i jobtræning kan anses for lønmodtagere og dermed for omfattet af reglerne om fradrag for rejseudgifter i LL § 9 A, stk. 7, se TfS 2000, 839.
 
Lovændring for 2001 vedrørende persongrupper omfattet af LL § 9 A, stk. 7 - 8Ny tekst slutVed lov nr. 1300 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven er bl.a. LL § 9 A, stk. 10, ændret vedrørende registrerede erhvervsfiskere. Fra og med 1. januar 2001 er det kun de registrerede erhvervsfiskere, som for et indkomstår har foretaget fradrag efter LL § 9 G, som ikke kan anvende reglerne i LL § 9 A, stk. 1 - 8. Ved samme lovændring er bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 8, om fradrag for selvstændigt erhvervsdrivende blev udvidet, således at selvstændigt erhvervsdrivende - ligeledes fra og med 1. januar 2001 - kan foretage fradrag både ved rejse i Danmark og i udlandet på tilsvarende måde og betingelser som lønmodtagere i de pågældende erhverv.
 
Ny tekst start
Fradrag ved indkomstopgørelsenNy tekst slutLønmodtagere og lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, kan foretage fradrag for deres rejseudgifter i den skattepligtige indkomst. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derimod fradrage deres rejseudgifter i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.
 
Lønmodtagere kan kun foretage fradrag for rejseudgifter i det omfang, rejseudgifterne sammen med andre udgifter vedrørende det indtægtsgivende arbejde overstiger 4.300 kr., jf. LL § 9, stk. 1, og TSS-cirk- 1999-45, pkt. 4.4. Se herom i afsnit A.B.1.7.1.

Såfremt der er tale om udgifter i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet gælder endvidere, at lønmodtagere ikke kan foretage fradrag herfor i det omfang, de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse, jf. LL § 9, stk. 2, 2. pkt. og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.4.1.

Ovennævnte fradragsbegrænsninger i LL § 9, stk. 1 og 2, gælder alene for lønmodtagere og ikke for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.