Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til indhold i en fuld faktura. Disse krav gælder også for afregningsbilag, kreditnotaer og elektroniske fakturaer.

En fuld faktura skal have følgende indhold:

  • udstedelsesdato (fakturadato)
  • fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
  • sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
  • sælgers navn og adresse
  • købers navn og adresse
  • mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • gældende momssats
  • det momsbeløb, der skal betales.

Leveringsdato
Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at påføre fakturaen en leveringsdato, idet fakturadatoen da sidestilles med leveringsdato. Det er fortsat således, at det grundlæggende er fakturadatoen, der er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, således at symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

Pris pr. enhed
Oplysningskravet om "pris pr. enhed uden afgift" har givet anledning til spørgsmål fra forskellig side, bl.a. telebranchen.

Kravet om enhedspris gælder alene i forhold til en fuld faktura. Ved fakturering til private kan der udstedes en forenklet faktura, hvor der ikke er krav om enhedspriser.

Hvorvidt det er muligt at angive en enhedspris skal vurderes ud fra den konkrete situation, herunder om der foreligger en enhedspris og om der foreligger særlige branchemæssige forhold. Kravet om enhedspriser gælder for tællige varer og ydelser. For ydelser kan den tællige enhed fx være en timesats eller en pris for en standardydelse. Hvis leveringen ikke kan opdeles i tællige enheder, så vil den totale pris uden moms være at betragte som enhedsprisen. Enhedsprisen behøver heller ikke at blive vist, hvis dette ikke er sædvanlig praksis inden for visse brancher, og dette ikke kræves af køberen.

Branchekutymen må dog ikke føre til, at fakturaerne bliver alt for summariske med hensyn til angivelse af varernes, ydelsernes omfang og prisangivelse heraf. 

Momsbeløbets størrelse 
Det er ikke tilladt på en fuld faktura at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb (når der sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris). Momsbeløbet og momssatsen skal altid være angivet selvstændigt på fakturaen. Det er dog tilladt på forenklede fakturaer at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb - se N.2.6

Fakturering i euro
Hvis der faktureres i euro kan momsbeløbets størrelse angives i euro, jf. bekendtgørelsens § 71. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt bortset fra euro
Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro -  kræves det, at enten momsbeløbet i danske kroner eller omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.

Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, se N.2.3.8 og N.2.3.10.

Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen (fakturadato) skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet. Fakturadatoen skal fremstå utvetydigt og må ikke give anledning til tvivl. Det kan ske, hvis datoen angives med 6 cifre fx 10-04-09. Denne dato kan kan læses på flere måder afhængig af, hvilken standard der lægges til grund. Efter dansk standard er det den 10. april 2009 (dag-måned-år), men efter amerikansk standard (år-måned-dag) er det den 9. april 2010 og efter engelsk standard kan det være den 4. oktober 2009 (måned-dag-år). Det er således et krav, at fakturadatoen skal fremstå klar og utvetydigt.

SKAT har i SKM2004.465.TSS udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes.

Anvendelse af den alternative dato svarende til aflæsningsdatoen for forbrugernes målere vil i realiteten svare til, at leverandøren tilbagedaterer fakturaen til leveringstidspunktet, hvilket er i strid med reglerne om afgiftens forfald og fradragsrettens indtræden. jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 37, stk. 2. Praksisændringen ovenfor har virkning fra den 1. marts 2005.

Momslovens § 23, stk. 1, fastsætter lovens overordnede periodiseringsregel. Bestemmelsen fastsætter, at tidspunktet for momspligtens indtræden er leveringstidspunktet. D.v.s. det tidspunkt, hvor erhververen får retten til som ejer at råde over leverancen. Hvornår råderetten er overgået, vil som oftest fremgår af parternes aftale. For ydelser vil det almindeligvis gælde, at leveringstidspunktet er lig med den dato, hvor leverancen er afsluttet.

Lovens § 23, stk. 2, indeholder den periodiseringsregel, som alt overvejende finder anvendelse. Bestemmelsen fastsætter således, at for leverancer, hvor der udstedes faktura, er leveringstidspunktet det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes. Det er en betingelse, at fakturaen udstedes inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Udstedelsesdatoen for fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, pkt., skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Tilbagedatering til leveringstidspunktet kan dermed ikke ske.

For betalingsoversigter fra PBS gælder, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, se TfS 1999, 834 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 61, og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer. Se N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen, jf. bekendtgørelsens § 71, stk. 3.

Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler
Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregning af det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5. Det kan f.eks. ske ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 4.

 

Efter bekendtgørelsens § 92 skal virksomheder, der leverer brugte varer efter lovens §§ 69-71, udstede en særskilt faktura over leverancen af brugte varer mv.

Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv., og at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke af køber kan fradrages som købsmoms. Det kan fx ske ved at fakturaen er påtegnet: "Inklusiv brugtmoms - ingen adgang til momsfradrag for køber".

Der må ikke i fakturaen anføres momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades efter reglerne om forenklede fakturaer.

Køb fra private
Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter §§ 69-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen. Se i den forbindelse SKM2007.825.BR hvor retten fandt at en bilforhandler ikke kunne benytte sig af brugtmomsordningen, idet afregningsbilagene led af en række mangler. Således var slutsedlerne ikke forsynet med sælgernes underskrifter eller et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke var daterede. Endvidere var navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændig, og ikke umiddelbart egnet til at identificere sælgeren. Nogle efterfølgende indhentede skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række af sælgerne fandtes ikke at kunne reparere herpå.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne herom.

Auktionssalg
For varer, der sælges på auktion efter §§ 69-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter §§ 69-71. Varer, der af en momsregistreret virksomhed indleveres til auktion, kan således ikke bortauktioneres efter brugtmomsreglerne, hvis virksomheden har erhvervet disse varer på normale vilkår og fratrukket moms ved købet.

Bekendtgørelsens § 40, stk. 5, giver mulighed for, at der kan udstedes en samlefaktura over flere særskilte salg af varer og ydelser. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en fuld faktura - se N.2.3. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, mv. fremgår af underbilag, fx følgesedler, på betingelse af at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.

Told- og skatteforvaltningen har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

Varer
Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der udstedes en fuld faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med modtagerens momsregistreringsnummer, forudsat at køberen - den afgiftspligtige person - har et sådant registreringsnummer, idet bemærkes, at køber skal have et gyldigt registreringsnummer, medmindre der fx tale om privatperson, der er erhverver et nyt transportmiddel efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om at leverancen er momsfritaget, idet køberen skal beregne erhvervelsesmoms. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven, fx momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1.
  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet,  eksempelvis art. 138,
  • Eller anden tydelig relevant påtegning, fx "momsfritaget", "free of VAT", "0-sats" eller "zero-rated".

Ydelser
Ved levering af ydelser, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der udstedes en fuld faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med køberens momsregistreringsnummer, såfremt køber er momsregistreret.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om, at leverancen er omfattet af omvendt betalingspligt. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven.
  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet.
  • Eller anden tydelig relevant påtegning, fx "omvendt betalingspligt" eller "reverse charge".

Registreringsnummer momsbek. § 74
Af bekendtgørelsens § 74 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens eget momsregistreringsnummer (CVR-/SE-nummer).

Ved angivelse af momsregistreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres sammen med kundens momsregistreringsnummer.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles momsregistreringsnummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds momsregistreringsnummer, navn og adresse, der skal anvendes.

Efter bekendtgørelsens § 42 skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse samt dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants adresse. Om opbevaring af elektroniske fakturaer henvises dog til N.2.9.

I henhold til momsbekendtgørelsen § 40a, stk. 1, skal udenlandske virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, udstede en faktura efter i de almindelige regler efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om:

1) købers registreringsnummer (CVR- eller SE-nummer),

2) sælgers registreringsnummer i hjemlandet, hvis sælger ikke har et dansk registreringsnummer, og

3) at køber skal betale den moms, der påhviler leverancen, f.eks. ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT" eller blot "omvendt betalingspligt",  "reverse charge".

Omfattet af disse regler er:

  • Trekantshandel, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 1,
  • Installation og montering, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 2,
  • Udenlandske virksomheders levering af ydelser her i landet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 3, og
  • Visse leveringer af gas og elektricitet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 5.

I henhold til momsbekendtgørelsen § 40b skal virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 6 (levering af CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet) udstede en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om den gældende momssats og momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal beregne og betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om, at køber skal skal betale den moms, der påhviler ydelsen, fx ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT, eller blot "omvendt betalingspligt",  "reverse charge".

De ændrede regler for fakturakrav ved handel med CO2-kvoter har virkning for salg sket efter 9. april 2010, pr. hvilken dato anvendelsen af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Sælger skal angive beløbet i rubrik C på momsangivelsen.

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder fx tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.

Told- og skatteforvaltningen har i SKM2001.5.TSS givet en dispensation fra fakturakravene i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har det ikke været muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort og disse er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket styrelsen har godtaget. Girokort og transaktionerne i PBS-oversigten ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret, jf. lovens § 23, stk. 2. Se afsnit F.1.2. Ejendomsskattebilletten skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

 

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter, og skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for SKATs kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter SKATs nærmere bestemmelser.

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som til enhver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Det er en betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes IKKE som udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 6.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, fx fordi omsætningen ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter § 48, eller kun leverer momsfritagne ydelser efter § 13, ikke må anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms. Ny tekst startTilsvarende gælder, hvis virksomheden har fået registreringen inddraget eller er nægtet registrering efter reglerne i opkrævningsloven.Ny tekst slutHvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, vil dette være strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der fejlagtigt anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. § 52, stk. 7.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.12.

Landsskatteretten har i SKM2008.155.LSR truffet afgørelse om, at et ikke momsregistreret selskab skulle indbetale fejlagtigt opkrævet moms, da det af selskabets fakturaer fremgik, at beløbene var inklusive moms. En kreditnota udstedt af selskabet i forbindelse med sagens indbringelse for Landsskatteretten kunne ikke føre til andet resultat.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet.

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. § 52, stk. 7. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at vurdere, om den moms, som fejlagtigt er påført en faktura, skal indbetales til SKAT eller til myndighederne i et andet EU-land. Om denne situation har EF-domstolen i sag C-566/07, Stadeco, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at i henhold til denne bestemmelse skyldes momsen i den medlemsstat, hvis moms er anført på fakturaen eller et dokument, der tjener som faktura, selv hvis den pågældende transaktion ikke var afgiftspligtig i denne medlemsstat. Det påhviler den forelæggende ret under hensyn til alle de relevante omstændigheder at undersøge, hvilken medlemsstat den moms, der er anført på den pågældende faktura, skyldes til. Relevant herved kan bl.a. være den anførte sats, den valuta, hvori det beløb, der skal betales, er udtrykt, det sprog, hvorpå fakturaen er affattet, den pågældende fakturas indhold og kontekst, etableringsstedet for udstederen af fakturaen og modtageren af de leverede tjenesteydelser samt disses adfærd.

Kreditnota

SKAT kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 7, pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet, at der udstedes en kreditnota, der annullererer den oprindelige faktura, og at der udstedes en ny korrekt faktura. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til SKAT. Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af varelagre

§ 52, stk. 7, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Både virksomheder og personer

Bestemmelserne i § 52, stk. 6-7, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

Indbetalte beløb

§ 52, stk. 7, er ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til SKAT, kan tilbagebetales til virksomhederne. Der er dog en række betingelser herfor. Virksomheden skal indsende efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til SKAT, som skal godkende genoptagelsesanmodningen.  Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at SKAT lider et momstab, se denne vejlednings afsnit J.1.1.9.

Tilbagebetaling vil - helt eller delvist - blive nægtet i tilfælde, hvor SKAT kan godtgøre såvel, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, som omfanget af berigelsen. Om overvæltning, se f.eks. EF-domstolens dom i sag C-147/01, Weber's Wine World m.fl., præmis 93-102.

Ny tekst startDer er indført forenklede regler i forbindelse med overvæltning og sager om tilbagebetaling af beløb under 25.000 kr. henholdsvis beløb mellem 25.000 kr. og 500.000 kr. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.15.Ny tekst slut

SKM2010.860.LSR - En rideklubs udstedelse af kreditnota vedrørende fejlagtigt opkrævet moms anerkendes som berigtigelse af forholdet, således at indbetaling af den opkrævede moms til SKAT kunne undlades.

SKAT har i SKM2002.363.TSS, afgivet en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt prisfastsættes og fremgå af fakturaen.

Med bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 er der udsendt en ændret bekendtgørelse om momsloven, der bl.a. indeholder nye bestemmelser som led i initiativerne om fair play. Der er hermed er sket en skærpelse af fakturakravene på visse områder med virkning fra 1. juli 2006.

Efter § 40, stk. 6, kan en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, pålægges at udstede en faktura samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Efter § 40, stk. 7, kan en registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentation skal på forlangende forevises ved eventuel kontrol af transportmidlet.

Bestemmelsen i stk. 6 har bl.a. til formål at imødegå sort grossistsalg fra grønttorve, hvor f.eks. køber i stedet for en faktura får en følgeseddel som efterfølgende destrueres, således at hverken sælger eller køber registrerer salget. Pålægget om udstedelse af en faktura samtidig med salget medfører endvidere at fakturaen skal følge varerne frem til bestemmelsesstedet, og at denne faktura skal fremvises ved kontrol, jf. stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 7 har bl.a. til formål at imødegå at erhvervsdrivende foretager erhvervsmæssige indkøb i andre EU-lande under foregivelse af at være indkøb til privat forbrug. Sådanne varer indkøbes typisk kontant med salgslandets momssats og uden at der sker indberetning i VIES (Listesystemet).

Herudover er der i § 43, stk. 4, givet mulighed for at pålægge virksomheder, der driver handel med omførsel af varer (rullende forretninger), jf. næringslovens §§ 12 og 12a, at benytte kasseapparat, såfremt SKAT har konstateret uregelsmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Pålæg gives ligeledes for 2 år med mulighed forlængelse, hvis der fortsat konstateres overtrædelser, ligesom overtrædelse er forbundet med bødeansvar.