Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen. I de efterfølgende afsnit gennemgås endvidere fravigelserne til den generelle faktureringspligt (forenklede fakturaer, kasseboner mv).

Fakturaen danner grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og udgør dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

Som et generelt formkrav kan det udledes af § 52a, stk. 1, at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer; 1 til fakturamodtager og 1 til opbevaring hos fakturaudsteder.

Faktureringsbestemmelserne fremgår nærmere af bekendtgørelsens §§ 40-49.

Dispensation
I bekendtgørelsens § 49 er det anført, at SKAT for enkelte virksomheder eller for grupper af virksomheder kan dispensere fra pligten til at opfylde bestemmelserne om fakturering efter bekendtgørelsen. Dispensation skal dog - før den gives - forelægges det i Rådets direktiv 2006/112 (momssystemdirektivet), artikel 238, rådgivende udvalg, når dispensationen angår handel mellem registrerede virksomheder.

Det er vurderingen, at der skal fremlægges væsentlige argumenter, som kan begrunde en eventuel dispensation.

 

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til modtageren.

Ved EU-salg uden moms - eksempelvis efter § 34, stk. 1 - skal der udstedes en faktura, idet kunden på grundlag af den udstedte faktura skal beregne erhvervelsesmoms.

Momslovens faktureringsbestemmelser gælder dog ikke leverancer, der er fritaget for moms, jf. lovens § 13.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. bekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 43 (forenklede fakturaer og kasseboner mv.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

Fakturering via en tredjeperson
I § 52, stk. 3, bestemmes det, at faktureringspligten anses for opfyldt, hvis en tredjeperson varetager faktureringen. Det er dog en betingelse, at faktureringen sker i sælgerens navn og for dennes regning.

I SKM2008.144.SKAT har SKAT vedrørende kunstneres salg af egne produkter, hvor et galleri forestår faktureringen, udtalt, at kunstnerens faktureringspligt kan opfyldes, hvis et galleri i kunstnerens navn og for dennes regning udsteder en faktura til køberen af kunstværket. Der er ikke krav om, at galleriet skal anvende kunstnerens fakturapapir.

SKAT ønsker hermed at præcisere, at kravet i SKM2002.167.TSS vedrørende kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker, jf. momslovens § 30, stk. 3, hvorefter et galleri skal anvende kunstnerens fakturapapir, når galleriet forestår fakturering på kunstnerens vegne overfor køberen af kunstværket, er ophævet ved lovændringen, der trådte i kraft 1. januar 2004.

Kunstnerens navn, adresse og cvr-/SE-nr. skal dog fremgå af fakturaen. Derudover gælder de samme fakturakrav som ved fakturering foretaget direkte af sælger. Det betyder også, at fakturaerne skal indeholde en fortløbende nummerering, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

Kravet om fortløbende nummerering i en eller flere serier henviser tilbage til sælger. Fakturaer udskrevet for tredjemand kan ikke indgå i tredjemands egen nummerrækkefølge(r) for egne salg.

Salg til private er omfattet af forenklede regler. Ved salg til private forbrugere skal der enten udstedes en forenklet faktura, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 2, eller benyttes et salgsregistreringssystem, fx et kasseapparat, og udleveres en kassebon til køber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 3.

Såfremt det ikke er teknisk muligt, fx ved detailsalg en vogn eller torvestade, at udlevere en kassebon til køber, skal virksomheden ved salg af varer for over 1.000 kr. inkl. moms udstede en forenklet faktura. Se nærmere om torvesalg i afsnit N.5.3

Ved salg af tjenesteydelser, fx håndværkerydelser, til private forbrugere skal virksomheden udstede en fuldstændig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, når den samlede salgspris er på kr. 5.000, inkl. moms og derover. Denne bestemmelser gælder også, når varer sælges sammen med tjenesteydelser. Se i øvrigt afsnit N 2.6

Ny tekst start Ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 (BoligJobplanen) har borgere fradrag på selvangivelsen for ydelser og arbejdsløn, men ikke varer/materialer, til istandsættelse i hjemmet. Af hensyn til SKATs kontrol er momsbekendtgørelsen § 43, stk. 5, ændret således, at virksomheder ved leverancer til en privat forbruger, der er omfattet af disse fradragsregler, skal udstede fuldstændig faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1.  Bestemmelsen har virkning for fakturaer, der er udstedt fra og med den 1. juli 2011, og hvor leveringen har fundet sted fra og med 1. juni 2011.Ny tekst slut

Ved byttehandel forstås salg af varer eller momspligtige ydelser, der leveres mod helt eller delvis betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er momsregistreret, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura med begge parters momsregistreringsnumre påført fakturaen. Fakturaen skal ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold.

Momsen af salgprisen, henholdsvis købsprisen for det ibyttetagne, skal fremgå de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser.

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura, jf § 52, stk. 5.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der udstedes en kreditnota. Det samme gælder, hvis der efterfølgende gives afslag i prisen.

Ved ændring i prisen skal der således udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, fx kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som fx mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se N.2.3.

Se i øvrigt afsnit G.1.4 om prisafslag.

I § 52, stk. 2, er det fastslået, at sælger under visse forudsætninger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder et afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem sælger og køber, og at der er fastlagt en procedure, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at sælgeren er en momsregistreret virksomhed.

I SKM2006.670.LSR fandt Landsskatteretten at en speditions- og transportvirksomhed, der havde udstedt afregningsbilag til et transportfirma uden at sikre sig, at dette var momsregistreret jf. dagældende momslovs § 52, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16.8.2000), ikke var berettiget til momsfradrag. Virksomheden ansås videre for at have udvist grov uagtsomhed, hvorfor regionen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret jf. dagældende skattestyrelseslov § 35 C, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.8.2004). I kendelsen lægger Landsskatteretten vægt på sammenhandelsperiodens længde, at klageren på intet tidspunkt i det tidsrum hvor samhandlen fandt sted, har foretaget sig noget for at sikre, at sælgeren var momsregistreret samt at sælgeren overfor klageren intet har foretaget sig eller oplyst således, at yderligere undersøgelsesforanstaltninger kunne anses for unødvendige i relation til sikring af sælgerens registreringsforhold.

I SKM2007.322.LSR fandt Landsskatteretten at et selskab ikke havde ret til efter momslovens § 37, stk. 1, at udøve fradragsret for deklareret indgående moms, da selskabet, som havde udstedt afregningsbilag til en ikke-momsregistreret leverandør, ikke i perioden fra 1. februar 2004 - 25. januar 2005 havde opfyldt sin undersøgelsespligt i henhold til momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Leverandøren ophørte med at være momsregistreret den 1. februar 2004. Den omstændighed at selskabet ved samarbejdets start i februar 2003 havde kontrolleret leverandørens momsregistrering fandtes ikke i sig selv at være tilstrækkeligt til at anse selskabet for at have opfyldt sin undersøgelsespligt i den påklagede periode.

I SKM2008.880.LSR fandt Landsskatteretten, at en virksomhed måtte antages at have tilsidesat sin undersøgelsespligt efter momslovens § 37 (leverandør ej momsregistreret), og der var derfor ikke fradrag for deklareret købsmoms i henhold til udstedte afregnngsbilag.

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til indhold i en fuld faktura. Disse krav gælder også for afregningsbilag, kreditnotaer og elektroniske fakturaer.

En fuld faktura skal have følgende indhold:

  • udstedelsesdato (fakturadato)
  • fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
  • sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr./SE-nummer)
  • sælgers navn og adresse
  • købers navn og adresse
  • mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • gældende momssats
  • det momsbeløb, der skal betales.

Leveringsdato
Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at påføre fakturaen en leveringsdato, idet fakturadatoen da sidestilles med leveringsdato. Det er fortsat således, at det grundlæggende er fakturadatoen, der er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, således at symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

Pris pr. enhed
Oplysningskravet om "pris pr. enhed uden afgift" har givet anledning til spørgsmål fra forskellig side, bl.a. telebranchen.

Kravet om enhedspris gælder alene i forhold til en fuld faktura. Ved fakturering til private kan der udstedes en forenklet faktura, hvor der ikke er krav om enhedspriser.

Hvorvidt det er muligt at angive en enhedspris skal vurderes ud fra den konkrete situation, herunder om der foreligger en enhedspris og om der foreligger særlige branchemæssige forhold. Kravet om enhedspriser gælder for tællige varer og ydelser. For ydelser kan den tællige enhed fx være en timesats eller en pris for en standardydelse. Hvis leveringen ikke kan opdeles i tællige enheder, så vil den totale pris uden moms være at betragte som enhedsprisen. Enhedsprisen behøver heller ikke at blive vist, hvis dette ikke er sædvanlig praksis inden for visse brancher, og dette ikke kræves af køberen.

Branchekutymen må dog ikke føre til, at fakturaerne bliver alt for summariske med hensyn til angivelse af varernes, ydelsernes omfang og prisangivelse heraf. 

Momsbeløbets størrelse 
Det er ikke tilladt på en fuld faktura at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb (når der sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris). Momsbeløbet og momssatsen skal altid være angivet selvstændigt på fakturaen. Det er dog tilladt på forenklede fakturaer at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb - se N.2.6

Fakturering i euro
Hvis der faktureres i euro kan momsbeløbets størrelse angives i euro, jf. bekendtgørelsens § 71. Euro er således ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.

Fakturering i fremmed mønt bortset fra euro
Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro -  kræves det, at enten momsbeløbet i danske kroner eller omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Sælger og køber skal således anvende samme momsbeløb i danske kroner.

Nummerering
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for PBS, se N.2.3.8 og N.2.3.10.

Udstedelsesdato
Udstedelsesdatoen (fakturadato) skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet. Fakturadatoen skal fremstå utvetydigt og må ikke give anledning til tvivl. Det kan ske, hvis datoen angives med 6 cifre fx 10-04-09. Denne dato kan kan læses på flere måder afhængig af, hvilken standard der lægges til grund. Efter dansk standard er det den 10. april 2009 (dag-måned-år), men efter amerikansk standard (år-måned-dag) er det den 9. april 2010 og efter engelsk standard kan det være den 4. oktober 2009 (måned-dag-år). Det er således et krav, at fakturadatoen skal fremstå klar og utvetydigt.

SKAT har i SKM2004.465.TSS udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes.

Anvendelse af den alternative dato svarende til aflæsningsdatoen for forbrugernes målere vil i realiteten svare til, at leverandøren tilbagedaterer fakturaen til leveringstidspunktet, hvilket er i strid med reglerne om afgiftens forfald og fradragsrettens indtræden. jf. momslovens §§ 23, stk. 2, og 37, stk. 2. Praksisændringen ovenfor har virkning fra den 1. marts 2005.

Momslovens § 23, stk. 1, fastsætter lovens overordnede periodiseringsregel. Bestemmelsen fastsætter, at tidspunktet for momspligtens indtræden er leveringstidspunktet. D.v.s. det tidspunkt, hvor erhververen får retten til som ejer at råde over leverancen. Hvornår råderetten er overgået, vil som oftest fremgår af parternes aftale. For ydelser vil det almindeligvis gælde, at leveringstidspunktet er lig med den dato, hvor leverancen er afsluttet.

Lovens § 23, stk. 2, indeholder den periodiseringsregel, som alt overvejende finder anvendelse. Bestemmelsen fastsætter således, at for leverancer, hvor der udstedes faktura, er leveringstidspunktet det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes. Det er en betingelse, at fakturaen udstedes inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Udstedelsesdatoen for fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, pkt., skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Tilbagedatering til leveringstidspunktet kan dermed ikke ske.

For betalingsoversigter fra PBS gælder, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato, se TfS 1999, 834 og N.2.3.10.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 og lovens § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 61, og lovens § 56, stk. 2.

Købekontrakter/slutsedler
Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer. Se N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner
Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes toldkursen, jf. bekendtgørelsens § 71, stk. 3.

Blandede leverancer
Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler
Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregning af det månedlige fradragsbeløb efter lovens § 42, stk. 4 og 5. Det kan f.eks. ske ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 4.

 

Efter bekendtgørelsens § 92 skal virksomheder, der leverer brugte varer efter lovens §§ 69-71, udstede en særskilt faktura over leverancen af brugte varer mv.

Fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer mv., og at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke af køber kan fradrages som købsmoms. Det kan fx ske ved at fakturaen er påtegnet: "Inklusiv brugtmoms - ingen adgang til momsfradrag for køber".

Der må ikke i fakturaen anføres momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades efter reglerne om forenklede fakturaer.

Køb fra private
Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke-registrerede virksomheder og private til videresalg efter §§ 69-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen. Se i den forbindelse SKM2007.825.BR hvor retten fandt at en bilforhandler ikke kunne benytte sig af brugtmomsordningen, idet afregningsbilagene led af en række mangler. Således var slutsedlerne ikke forsynet med sælgernes underskrifter eller et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke var daterede. Endvidere var navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændig, og ikke umiddelbart egnet til at identificere sælgeren. Nogle efterfølgende indhentede skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række af sælgerne fandtes ikke at kunne reparere herpå.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne herom.

Auktionssalg
For varer, der sælges på auktion efter §§ 69-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter §§ 69-71. Varer, der af en momsregistreret virksomhed indleveres til auktion, kan således ikke bortauktioneres efter brugtmomsreglerne, hvis virksomheden har erhvervet disse varer på normale vilkår og fratrukket moms ved købet.

Bekendtgørelsens § 40, stk. 5, giver mulighed for, at der kan udstedes en samlefaktura over flere særskilte salg af varer og ydelser. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en fuld faktura - se N.2.3. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, mv. fremgår af underbilag, fx følgesedler, på betingelse af at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

I TfS 1999, 431 er der meddelt A/S Storebæltsforbindelsen dispensation fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført.

I TfS 2000, 540 er der meddelt Øresundskonsortiet en tilsvarende dispensation. Endvidere fastlægges reglerne for fradrag af såvel dansk som svensk moms.

Told- og skatteforvaltningen har i januar 2000 udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

Varer
Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der udstedes en fuld faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med modtagerens momsregistreringsnummer, forudsat at køberen - den afgiftspligtige person - har et sådant registreringsnummer, idet bemærkes, at køber skal have et gyldigt registreringsnummer, medmindre der fx tale om privatperson, der er erhverver et nyt transportmiddel efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om at leverancen er momsfritaget, idet køberen skal beregne erhvervelsesmoms. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven, fx momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1.
  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet,  eksempelvis art. 138,
  • Eller anden tydelig relevant påtegning, fx "momsfritaget", "free of VAT", "0-sats" eller "zero-rated".

Ydelser
Ved levering af ydelser, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der udstedes en fuld faktura - se N.2.3 - som også skal forsynes med køberens momsregistreringsnummer, såfremt køber er momsregistreret.

Herudover skal fakturaen forsynes med påtegning om, at leverancen er omfattet af omvendt betalingspligt. Påtegningen kan ske på én af følgende måder:

  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momsloven.
  • Henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet.
  • Eller anden tydelig relevant påtegning, fx "omvendt betalingspligt" eller "reverse charge".

Registreringsnummer momsbek. § 74
Af bekendtgørelsens § 74 fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens eget momsregistreringsnummer (CVR-/SE-nummer).

Ved angivelse af momsregistreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres sammen med kundens momsregistreringsnummer.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles momsregistreringsnummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret, anvendes.

For virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds momsregistreringsnummer, navn og adresse, der skal anvendes.

Efter bekendtgørelsens § 42 skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse samt dennes momsregistreringsnummer.

Kopi af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants adresse. Om opbevaring af elektroniske fakturaer henvises dog til N.2.9.

I henhold til momsbekendtgørelsen § 40a, stk. 1, skal udenlandske virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, udstede en faktura efter i de almindelige regler efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om:

1) købers registreringsnummer (CVR- eller SE-nummer),

2) sælgers registreringsnummer i hjemlandet, hvis sælger ikke har et dansk registreringsnummer, og

3) at køber skal betale den moms, der påhviler leverancen, f.eks. ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT" eller blot "omvendt betalingspligt",  "reverse charge".

Omfattet af disse regler er:

  • Trekantshandel, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 1,
  • Installation og montering, jf lovens § 46, stk. 1, nr. 2,
  • Udenlandske virksomheders levering af ydelser her i landet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 3, og
  • Visse leveringer af gas og elektricitet, jf. lovens § 46, stk. 1, nr. 5.

I henhold til momsbekendtgørelsen § 40b skal virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter lovens § 46, stk. 1, nr. 6 (levering af CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet) udstede en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, dog uden oplysning om den gældende momssats og momsbeløbets størrelse, idet det er aftageren, der skal beregne og betale momsen. Fakturaen vedrørende disse leverancer skal desuden indeholde oplysning om, at køber skal skal betale den moms, der påhviler ydelsen, fx ved anførsel af "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen", "reverse charge, buyer settles the VAT, eller blot "omvendt betalingspligt",  "reverse charge".

De ændrede regler for fakturakrav ved handel med CO2-kvoter har virkning for salg sket efter 9. april 2010, pr. hvilken dato anvendelsen af omvendt betalingspligt er obligatorisk. Sælger skal angive beløbet i rubrik C på momsangivelsen.

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder fx tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift og lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato, se F.1.2.

Told- og skatteforvaltningen har i SKM2001.5.TSS givet en dispensation fra fakturakravene i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i PBS-oversigten påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet specifikation af de enkelte rater. Af tekniske årsager har det ikke været muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort og disse er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket styrelsen har godtaget. Girokort og transaktionerne i PBS-oversigten ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret, jf. lovens § 23, stk. 2. Se afsnit F.1.2. Ejendomsskattebilletten skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

 

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter, og skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for SKATs kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter SKATs nærmere bestemmelser.

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som til enhver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Det er en betingelse for at godkende betalingsoversigten som faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato, jf. TfS 1999, 834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes IKKE som udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 6.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, fx fordi omsætningen ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter § 48, eller kun leverer momsfritagne ydelser efter § 13, ikke må anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms. Ny tekst startTilsvarende gælder, hvis virksomheden har fået registreringen inddraget eller er nægtet registrering efter reglerne i opkrævningsloven.Ny tekst slutHvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, vil dette være strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der fejlagtigt anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. § 52, stk. 7.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.12.

Landsskatteretten har i SKM2008.155.LSR truffet afgørelse om, at et ikke momsregistreret selskab skulle indbetale fejlagtigt opkrævet moms, da det af selskabets fakturaer fremgik, at beløbene var inklusive moms. En kreditnota udstedt af selskabet i forbindelse med sagens indbringelse for Landsskatteretten kunne ikke føre til andet resultat.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet.

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb, skal indbetale momsbeløbet til SKAT, jf. § 52, stk. 7. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at vurdere, om den moms, som fejlagtigt er påført en faktura, skal indbetales til SKAT eller til myndighederne i et andet EU-land. Om denne situation har EF-domstolen i sag C-566/07, Stadeco, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at i henhold til denne bestemmelse skyldes momsen i den medlemsstat, hvis moms er anført på fakturaen eller et dokument, der tjener som faktura, selv hvis den pågældende transaktion ikke var afgiftspligtig i denne medlemsstat. Det påhviler den forelæggende ret under hensyn til alle de relevante omstændigheder at undersøge, hvilken medlemsstat den moms, der er anført på den pågældende faktura, skyldes til. Relevant herved kan bl.a. være den anførte sats, den valuta, hvori det beløb, der skal betales, er udtrykt, det sprog, hvorpå fakturaen er affattet, den pågældende fakturas indhold og kontekst, etableringsstedet for udstederen af fakturaen og modtageren af de leverede tjenesteydelser samt disses adfærd.

Kreditnota

SKAT kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 7, pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet, at der udstedes en kreditnota, der annullererer den oprindelige faktura, og at der udstedes en ny korrekt faktura. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til SKAT. Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af varelagre

§ 52, stk. 7, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Både virksomheder og personer

Bestemmelserne i § 52, stk. 6-7, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

Indbetalte beløb

§ 52, stk. 7, er ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til SKAT, kan tilbagebetales til virksomhederne. Der er dog en række betingelser herfor. Virksomheden skal indsende efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til SKAT, som skal godkende genoptagelsesanmodningen.  Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at SKAT lider et momstab, se denne vejlednings afsnit J.1.1.9.

Tilbagebetaling vil - helt eller delvist - blive nægtet i tilfælde, hvor SKAT kan godtgøre såvel, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, som omfanget af berigelsen. Om overvæltning, se f.eks. EF-domstolens dom i sag C-147/01, Weber's Wine World m.fl., præmis 93-102.

Ny tekst startDer er indført forenklede regler i forbindelse med overvæltning og sager om tilbagebetaling af beløb under 25.000 kr. henholdsvis beløb mellem 25.000 kr. og 500.000 kr. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.15.Ny tekst slut

SKM2010.860.LSR - En rideklubs udstedelse af kreditnota vedrørende fejlagtigt opkrævet moms anerkendes som berigtigelse af forholdet, således at indbetaling af den opkrævede moms til SKAT kunne undlades.

SKAT har i SKM2002.363.TSS, afgivet en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt prisfastsættes og fremgå af fakturaen.

Med bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 er der udsendt en ændret bekendtgørelse om momsloven, der bl.a. indeholder nye bestemmelser som led i initiativerne om fair play. Der er hermed er sket en skærpelse af fakturakravene på visse områder med virkning fra 1. juli 2006.

Efter § 40, stk. 6, kan en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, pålægges at udstede en faktura samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Efter § 40, stk. 7, kan en registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentation skal på forlangende forevises ved eventuel kontrol af transportmidlet.

Bestemmelsen i stk. 6 har bl.a. til formål at imødegå sort grossistsalg fra grønttorve, hvor f.eks. køber i stedet for en faktura får en følgeseddel som efterfølgende destrueres, således at hverken sælger eller køber registrerer salget. Pålægget om udstedelse af en faktura samtidig med salget medfører endvidere at fakturaen skal følge varerne frem til bestemmelsesstedet, og at denne faktura skal fremvises ved kontrol, jf. stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 7 har bl.a. til formål at imødegå at erhvervsdrivende foretager erhvervsmæssige indkøb i andre EU-lande under foregivelse af at være indkøb til privat forbrug. Sådanne varer indkøbes typisk kontant med salgslandets momssats og uden at der sker indberetning i VIES (Listesystemet).

Herudover er der i § 43, stk. 4, givet mulighed for at pålægge virksomheder, der driver handel med omførsel af varer (rullende forretninger), jf. næringslovens §§ 12 og 12a, at benytte kasseapparat, såfremt SKAT har konstateret uregelsmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Pålæg gives ligeledes for 2 år med mulighed forlængelse, hvis der fortsat konstateres overtrædelser, ligesom overtrædelse er forbundet med bødeansvar.

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end, hvad der er almindeligt inden for branchen, (fx uge- eller månedsvis).

Faktureringstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2, se F.1.2.

Ratebeløb/acontobeløb
Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1, se F.1.3.

Efter § 52, stk. 2, kan faktureringspligten på visse betingelser anses for opfyldt, hvor det er en registreret køber, der på sælgers vegne udsteder en faktura - et afregningsbilag. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hver enkelt faktura (afregningsbilag), jf. § 52, stk. 2, 2. punktum.

Efter bekendtgørelsens § 47, stk. 1, kan afregningsbilag, der vedrører salg, hvoraf der skal beregnes moms, kun udstedes, hvis begge parter er momsregistrerede. Udstederen af afregningsbilaget har pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistreret.

Et afregningsbilag skal indeholde de samme oplysninger som en fuld faktura, jf. § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter bekendtgørelsens § 47, stk. 2, fremgår det, at betingelserne for udstedelse af et afregningsbilag, jf. § 52, stk. 2, 2. punktum, anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra køber sker på grundlag af en skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. I øvrigt skal fakturering via afregningsbilag ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som skal bero hos køber.

Hvis der er tale om et leverandørforhold, hvor der er vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer, sidestilles dette med en aftale, der kan danne grundlag for udstedelse af afregningsbilag. Der tænkes her især på landbrugssektorens leverancer til mejerier, slagterier, forderstofforretninger m.v. og tilsvarende leverandørforhold.

Efter de gældende danske regler har køber et fælles ansvar med sælgeren for, at sælger har et gyldigt momsregistreringsnummer, der skal påføres afregningsbilaget. I praksis kan dette ansvar udøves ved bl.a. at foretage opslag på SKATs hjemmeside www.skat.dk  under TastSelv Erhverv/Log på TastSelv Erhverv/Find momsnumre (momsnumre i Danmark), hvor køber kan få dokumenteret momsregistreringen. Herudover kan verifikation ske ved henvendelse til SKAT. Køber skal opbevare dokumentation for verifikationerne, herunder verifikationsdato, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 3.

Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 3.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt, uden at sælger er momsregistreret, er således ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres, hvorved forudsættes at betingelserne for udstedelse af et afregningsbilag i øvrigt er opfyldt. I modsat fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.

Forenklede fakturaer
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1, kan der udstedes en forenklet faktura i stedet for en fuld faktura ved salg til andre virksomheder, når salgsbeløbet er under 750 kr.

Endvidere kan virksomheder efter bekendtgørelsens § 43, stk. 2, der udelukkende eller overvejende sælger til private udstede en forenklet faktura eller benytte et salgsregistreringssystem (kasseapparat), der kan udskrive en kassebon til køberen. En registreret køber kan dog altid anmode om at få en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1. Virksomheder, der overvejende sælger til andre virksomheder, kan ligeledes vælge at udstede en forenklet faktura, når de sælger til private.

Der skal dog altid udstedes en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1:

  • ved salg af ydelser til private, hvis fakturabeløbet inkl. afgift overstiger 5.000 kr., jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 5,
  • Ny tekst startnår virksomheden leverer varer eller ydelser til en privat forbruger, og leverancen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 V (BoligJobplanen) om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf, bekendgørelsens § 43, stk. 5Ny tekst slut, og
  • ved fjernsalg til andre EU-lande, ved leverancer omfattet af bekendtgørelsens § 41 og ved salg af nye transportmidler til andre EU-lande i henholdt til bekendtgørelsens § 44, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 6.

En forenklet faktura skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  • Virksomhedens navn
  • Virksomhedens registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
  • Fortløbende nummer (fakturanummer)
  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Leverancens art
  • Afgiftsbeløbets størrelse

Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).

Kasseboner
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3, kan virksomheder, der overvejende sælger til private benytte salgsregistreringssystemer, fx et kasseapparat, og udlevere en kassebon til køber. Virksomheden kan dog vælge i stedet at udstede en fuld faktura eller forenklet faktura efter de regler, der gælder for herfor.

En kassebon skal grundlæggende indeholde følgende oplysninger (se dog kassebonen med færre oplysninger neden for):

  • Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
  • Udstedelsesdato
  • Leverancens art
  • Afgiftsbeløbets størrelse

Leverancens art kan angives summarisk, hvis det ikke er muligt at specificere denne.

Endvidere kan afgiftsbeløbets størrelse angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af den samlede pris inkl. afgift (svarende til 25 pct. af prisen ekskl. afgift).

Kasseboner med færre oplysninger
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 4, 1. punktum, kan virksomheden, hvis den pr. 1 januar 2004 allerede havde et kasseapparat, hvor det ikke er teknisk muligt at udlevere en kassebon med ovennævnte oplysninger, fortsat benytte dette kasseapparet, forudsat at det kan udskrive en kassebon, som opfylder de hidtidige regler, der har været gældende siden 1. juli 2000. En sådan kassebon, der skal udleveres til kunden, skal dog mindst indeholde følgende oplysninger:

  • Virksomhedens navn eller registreringsnummer (CVR-/SE-nummer)
  • Salgsbeløbets størrelse.

Ikke teknisk muligt at udlevere kassebon
Efter momsbekendtgørelsens § 43, stk. 4, 2. punktum, kan virksomheder undlade at benytte kasseapparat og udlevere en kassebon til køberen, hvor det ikke er teknisk (praktisk) muligt at anvende et kasseapparat. Der skal dog udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet til en kunde overstiger 1.000 kr. inkl. afgift.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen er det antaget, at det i almindelighed ikke er teknisk muligt for handlende at udskrive en kassebon, når der sælges varer fra en torvestand.

Reglerne administreres således, at der ikke stilles krav om kasseapparat og udstedelse af kassebon ved salg fra torvestande, kræmmermarkeder og lignende, det vil sige virksomheder med kortvarige driftssteder, hvor salgsstedet alene består i en stand eller vogn, og som normalt lukkes ned og fjernes om aftenen.

Virksomheden er forpligtet til at foretage en daglig kasseopgørelse, der som minimum skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning, således at virksomheden på dette grundlag er i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens afgiftsplige omsætning. Se N.5.3.

Virksomheder, som driver handel fra torve, stadeplader og lignende distributionscentraler, kan af SKAT pålægges at udstede fakturaer eller at benytte kasseapparat vedrørende hele omsætningen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 6. Se N.2.3.14. Et pålæg gives for 2 år og konstaterer SKAT i denne 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder, kan pålægget forlænges.

En virksomhed, der driver handel ved omførsel af varer (rullende forretninger) kan pålægges at benytte kasseapparat, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 4, 3. punktum. Et pålæg gives for 2 år og konstaterer SKAT i denne 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder, kan pålægget forlænges.

Domme
Københavns Byret har ved 7 domme afsagt den 1. oktober 2008 taget stilling til konsekvenserne af overtrædelse af momsbekendtgørelsens § 43 og § 51 vedrørende forenklede fakturaer og regnskab. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 43 vil i sagens natur også medføre en overtrædelse af bekendtgørelsens § 51, idet der situationen ikke kan udfærdiges et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol med momsens rigtige beregning. Sagerne angik manglende udstedelse af forenklede fakturaer eller benyttelse af et salgsregistreringssystem (kasseapparat) samt undladelse af at føre et klart og overskueligt regnskab, ligesom der ikke forelå specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende. I alle 7 sager blev der idømt bødestraffe. Rigsadvokaten har på baggrund af de 7 domme vurderet, at der kan pålægges administrative bøder på 5.000 kr. for overtrædelse i førstegangstilfælde af momsbekendtgørelsens § 43, jf. § 51 og § 100, stk. 2 - se SKM2009.385.SKAT.

Siden 1. januar 2004 har der været fælles EU-regler for udstedelse af elektroniske fakturaer vedrørende moms. Reglerne supplerer bogføringslovens bestemmelser herom. Reglerne fremgår af momssystemdirektivet (2006/112) kap. 3 og 4. De fælles regler for elektronisk fakturering af leverancer vedrørende moms gør det muligt under visse forudsætninger at fakturere elektronisk overalt inden for EU.

For at fremme elektronisk fakturering og ikke stille væsentlige hindringer i vejen for dette, har Danmark med virkning fra 1. januar 2010 valgt at liberalisere kravene til elektronisk fakturering for indenlandske leverancer af varer og ydelser. Der er derfor foretaget en deling af hidtidig § 45 i bekendtgørelsen, således at § 45 nu angår de fælles betingelser ved elektronisk fakturering, mens § 45a angår særregler ved elektronisk fakturering med virksomheder i andre EU-lande og tredjelande.

Ændringen medfører, at der ikke gælder særlige teknologiske krav i form af avanceret elektronisk signatur eller EDI ved elektroniske fakturaer ved indenlandske leverancer.

En faktura, der fx fremsendes som PDF-fil på en almindelig e-mail opfylder herefter kravene til en elektronisk faktura, når der er tale om en indenlandsk leverance.

En faktura, der sendes via fax, er principielt også en faktura, der sendes ad elektronisk vej, men da fax grundlæggende bevarer sin autenticitet med hensyn til fakturaudsteder (afsender) og integritet for så vidt angår fakturaens indhold, anses en faktura ansendt som fax at opfylde bestemmelserne, hvorved forudsættes, at faxen er overført fuldstændigt med alle de informationer, der er gældende overførselstidspunktet, og at fakturaen og dens indhold ikke efterfølgende kan ændres, samt at faxen i øvrigt ikke er udskrevet på papir, hvor informationerne overtid kan forsvinde eller bliver ulæselige, fx når en fax udskrives på lysfølsomt termopapir.

Som særregler skal kravene til anvendelse af elektroniske fakturaer ved indenlandske leverancer til den offentlige sektor i Danmark ifølge bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder dog anses at gælde forud for momsbekendtgørelsens § 45.

Elektronisk fakturering for indenlandske leverancer
Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 1, er der to betingelser, der skal være opfyldt ved elektronisk fakturering for indenlandske leverancer af varer og ydelser:

  1. køberen skal være indforstået med at modtage en elektronisk faktura, og
  2. den elektroniske faktura skal indeholde kravene til en fuld faktura efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, § 40a og § 41. 

Ved fremsendelse af flere fakturaer ad elektronisk vej til samme registrerede kunde, kan oplysninger, som er fælles for de forskellige fakturaer, f.eks. sælgers og kundens navn og adresse, registreringsnummer, m.v., blot angives en gang, såfremt der for hver faktura er adgang til samtlige oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 4, skal virksomheder, der benytter elektronisk fakturering, opbevare beskrivelser af de systemer, herunder hardware og software, og de procedurer, der benyttes. Endvidere skal virksomheden opbevare kontrakter og certifikater som en del af beskrivelsen.

Efter bekendtgørelsens § 45, stk. 5, skal virksomheder, der anvender, udsteder eller modtager elektroniske fakturaer til brug for regnskabsførelsen, opbevare de elektroniske fakturaer i deres oprindelige form og format. Opbevaringen skal ske på en sådan måde, at kravene til ægthed og integritet stedse overholdes og sådan, at data ikke mistes helt eller delvis som følge af fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser. Dette gælder, uanset om data opbevares i virksomheden eller hos en tredjepart.

Særregler ved elektronisk fakturering med udlandet
Udover ovennævnte betingelser vedrørende indenlandsk elektronisk fakturaring er det i henhold til bekendtgørelsens § 45a, stk 2, en forudsætning, at der skal være sikkerhed for både ægtheden af fakturaernes oprindelse og integriteten af fakturaernes indhold, når der ved levering af varer og ydelser faktureres elektronisk til virksomheder i andre EU-lande og tredjelande.

Denne sikkerhed kan efter de fælles EU-regler opnås gennem enten

  • en elektronisk signatur, eller
  • elektronisk dataudveksling (EDI).

Benyttes én af disse to metoder, vil elektronisk fakturering efter momssystemdirektivet være anerkendt overalt i EU.

Virksomheder, der ikke anvender elektronisk signatur eller EDI, kan også benytte andre metoder til elektronisk fakturering, forudsat der er en sikker procedure, som tilgodeser, at kravene til ægthed og integritet overholdes. Skal sådanne andre metoder benyttes inden for EU, skal myndighederne i det pågældende EU-land acceptere metoden. Det påhviler virksomheden selv at indhente en sådan accept fra det pågældende EU-land.

Elektronisk signatur
Efter bekendtgørelsens § 45a, stk. 3, skal anvendelse af en elektronisk signatur være baseret på en avanceret elektronisk signatur, der minimum har et sikkerhedsniveau, svarende til f.eks. et OCES-certifikat (Offentlige Certifikater for Offentlig Service). D.v.s. at en anden tilsvarende elektronisk signatur er lige så anvendelig. Systemet med elektronisk signatur giver en sikkerhed, som er afgørende for troværdigheden, nemlig

  • autenticitet (ægthed af oprindelsen) - hvilket giver modtageren af fakturaen sikkerhed for, at fakturaen stammer fra den, der har sendt fakturaen
  • integritet - giver sikkerhed for, at der ikke er ændret i fakturaen undervejs

Herudover giver elektronisk signatur mulighed for fortrolighed, f.eks. ved hjælp af kryptering - som giver sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan få kendskab til indholdet i fakturaen. Dette er dog ikke et lovkrav, som kræves opfyldt.

Kravet om brug af en elektronisk signatur er opfyldt, hvis afsenderen benytter en avanceret elektronisk signatur svarende til et OCES-certifikat, uanset om modtageren har digital signatur.

Der henvises i øvrigt til www.digitalsignatur.dk.

Elektronisk dataudveksling (EDI)
Efter bekendtgørelsens § 45a, stk. 4, er det en forudsætning for anvendelse elektronisk dataudveksling (EDI), at der mellem køber og sælger foreligger en konkret aftale, som fastsætter sikre procedurer for den elektroniske udveksling af fakturaer ved hjælp af EDI. Anvendelsen forudsætter, at parterne benytter og opretholder de særlige metoder og regler, som er nødvendige for datasikkerheden, ægtheden af deres oprindelse og integriteten af deres indhold. Kortfattet er den elektroniske udveksling (EDI) baseret på:

  • en aftalt standard,
  • en konkret aftale mellem parterne (før fakturaen sendes elektronisk), og
  • dataoverførsel, som automatisk kan forstås óg håndteres af virksomhederne uden iværksættelse af særlige indgreb.

Elektronisk dataudveksling (EDI) er ikke begrænset til særlige standarder som f.eks. EDIFACT.

Andre elektroniske metoder
Efter bekendtgørelsens § 45a, stk. 5, er der mulighed for at anvende en anden sikker metode end elektronisk (digital) signatur og EDI, forudsat, at der er en indforstået aftale mellem sælger og køber samt en forretningsgang, der sikrer at ægtheden og integriteten opretholdes. Som eksempel på en sådan anden metode kan nævnes den måde, hvorpå pengeinstitutterne udbyder internetbank, der bl.a. er baseret på aftaler mellem parterne og password-systemer samt evt. kryptering af data. Myndighederne i det pågældende EU-land skal som nævnt acceptere metoden, ligesom det påhviler virksomheden selv at indhente en sådan accept fra det pågældende EU-land.

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter og lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk. 8.
 
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som en køber regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.

Efter § 52a, stk. 1, skal enhver registreret virksomhed sørge for opbevaring af kopier af fakturaer, som udstedes af virksomheden selv, virksomhedens kunde eller af en tredjeperson, og for opbevaring kreditnotaer samt af fakturaer, som virksomheden har modtaget efter § 52.

Bestemmelsen omfatter også afregningsbilag.

Det er i tilknytning hertil i bekendtgørelsens § 66, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se også N.6.1.

Opbevaring af elektroniske fakturaer i udlandet
Efter § 52a, stk. 2-4, kan en virksomhed opbevare udstedte eller modtagne elektroniske fakturaer i et andet land på betingelse af, at

  • virksomheden meddeler SKAT opbevaringsstedet,
  • SKAT efter anmodning til enhver tid og uden unødig forsinkelse har ret til fuldstændig online adgang, downloading og anvendelse af udstedte og modtagne elektroniske fakturaer, som virksomheden opbevarer i et andet land, og
  • opbevaring ikke sker i land uden for EU, med hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand, der svarer til reglerne i Rådets direktiv 76/308 (inddrivelsesdirektivet) og Rådets forordning 1798/2003 (bistandsforordningen) - det vil i praksis sige mulighed for opbevaring i de nordiske lande (Norge, Island, Grønland og Færøerne).

Til punkt 2 bemærkes, at dette betyder, at SKATskal have direkte terminaladgang i samme omfang som virksomheden selv, uanset at adgangen til materialet er belagt med adgangsbeskyttelse i form af passwords, krypteret indhold eller lignende.

Til punkt 3 bemærkes, at forordning 1798/2003 pr. 1. januar 2004 har erstattet dels forordning 218/92, der er ophævet, dels direktiv 77/799, idet gensidig bistand på momsområdet samtidig er udgået af det nævnte direktiv. Vedrørende inddrivelsesdirektivet 76/308 foreligger der en kodificeret udgave ved Rådets direktiv 2008/55.

En virksomhed skal ved opbevaring af købs- og salgsfakturaer i et andet land, udover de danske regler, også følge reglerne om opbevaringsperiode i det land, hvor de elektroniske fakturaer opbevares. Efter de danske regler er opbevaringsperioden 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. For investeringsgoder vedrørende byggeri er opbevaringsperioden dog 10 år.

De særlige opbevaringsregler i udlandet for elektroniske fakturaer gælder kun i forhold til momsreglerne. Bogføringslovens strammere opbevaringsregler for opbevaring i udlandet af regnskabsmateriale og dokumentation for registreringer, herunder opbevaring af elektroniske fakturaer, er fortsat gældende. Om opbevaring af regnskabsmateriale generelt henvises endvidere til N.6.1.

Opbevaring på elektronisk medie
Virksomhederne kan i øvrigt opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøves således ikke at foreligge en papirudskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres SKAT mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring samt opbevaring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i bogføringsloven med tilhørende vejledning.