Bestemmelsen er ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 ændret med virkning fra den 1. januar 2010 som led i implemementeringen af den såkaldte "Momspakke", jf. Direktiv 2008/8/EF, om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til lerveringsstedet for ydelser. Se E.3.

Derudover er der ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 indført omvendt betalingspligt for så vidt angår indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter for at hindre momskarusselsvig. Se L.1.2.6. Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 357 af 7. april 2010 fastsat tidspunktet for ikraftrædelse af denne bestemmelse til den 9. april 2010.

Baggrunden for undtagelserne fra udgangspunktet, at betalingspligten påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser, jf. § 46, stk. 1, 1. punktum, og L.1.1, er primært, at det herved undgås at udenlandske leverandører skal momsregistreres her i landet, og at det sikres, at momsen rent faktisk betales her i landet. Dette afhjælper problemer i forhold til de lande, som Danmark ikke har et kontrol- og inddrivelsessamarbejde med, og i forbindelse med bekæmpelse af momskarrusselsvig.

Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk, jf. § 46 a, stk. 1. Det gælder uanset, at en udenlandsk virksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.

Sælger - den udenlandske virksomhed henholdsvis den danske virksomhed, for så vidt angår CO2-kvoter og visse leverancer af investeringsguld - skal ikke opkræve momsen, og aftageren - den afgiftspligtige person [henholdsvis den registrerede virksomhed for så vidt angår trekantshandel, investeringsguld og gas/elektricitet, jf. nr. 1, nr. 4 og 5] - er dermed altid betalingspligtig for momsen af transaktioner, som er omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 15 og § 46 a.

Udenlandske virksomheder

Ved "udenlandsk virksomhed" forstås også en pligtig person, der har et fast forretningssted her i landet i de tilfælde, hvor virksomheden foretager leverancer her, uden forretningsstedets medvirken, jf. § 46 a, stk. 3. Den udenlandske virksomhed skal heller ikke i dette tilfælde opkræve momsen, som det påhviler aftager af betale. Ny tekst startBestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 192a.Ny tekst slut

Ny tekst startVed anvendelsen af artikel 192a i Momssystemdirektivet tages der efter momsforordningens artikel 53, stk. 1, kun hensyn til den momspligtige persons faste forretningssted, når forretningsstedet har en tilstrækkelig permanent karakter, og det med hensyn til de menneskelige og tekniske midler har den fornødne struktur til at kunne foretage den levering af varer eller ydelser, som det medvirker ved. Se evt. også E.3.1.3.Ny tekst slut

Ny tekst startHar en momspligtig person et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor momsen er skyldig, anses dette forretningssted efter forordningens artikel 53, stk. 2, ikke for at have medvirket ved leveringen af varer eller ydelser, jf. artikel 192a, litra b), i Momssystemdirektivet, medmindre den momspligtige person anvender de tekniske eller menneskelige midler, der tilhører dette faste forretningssted, før eller under udførelsen af den momspligtige levering af disse varer eller ydelser i den pågældende medlemsstat, til transaktioner, der indgår i denne levering.Ny tekst slut

Ny tekst startI de tilfælde, hvor de midler, der tilhører det faste forretningssted, kun anvendes til administrative støtteopgaver, som f.eks. bogføring, fakturering og inddrivelse af gældsfordringer, anses de efter forordningens artikel 53, stk. 2, andet afsnit, ikke for at være anvendt ved udførelsen af leveringen af varer eller ydelser. Hvis der udstedes en faktura under det momsregistreringsnummer, som er udstedt af den medlemsstat, hvor det faste forretningssted er etableret, anses det faste forretningssted imidlertid for at have medvirket ved leveringen af varer og ydelser i den pågældende medlemsstat, medmindre det modsatte kan bevises. Jf. stk. 2, tredje afsnit.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis en momspligtig person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed (se evt. E.3.1.2) i den medlemsstat, hvor momsen er skyldig, finder artikel 192a i Momssystemdirektivet efter artikel 54 i momsforordningen ikke anvendelse, uanset om dette hjemsted medvirker ved den levering af varer og ydelser, som den momsspligtige person foretager i den pågældende medlemsstat. Dvs. at en virksomhed anses for etableret i det land, hvor det har sit hjemsted, uanset om hjemstedet medvirker til den pågældende leverance.Ny tekst slut

Hvis en udenlandsk virksomhed udelukkende har aftagere, omfattet af omvendt betalingspligt, er virksomheden herefter undtaget fra momsregistreringspligten, jf. lovens § 47, stk. 2, 3. pkt. og M.1.3.

Den udenlandske virksomhed skal dog registreres, når virksomheden er betalingspligtig for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 50 b og § 46 a.

Betalingspligtige personer

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er såvel kredsen af aftagere, der er omfattet af omvendt betalingspligt, som omfanget af ydelser, allerede med virkning fra 1. januar 2009, udvidet.

Ikke-registrerede virksomheder blev herefter i samme omfang som registrerede virksomheder omfattet af omvendt betalingspligt, når de køber ydelser med leveringssted her i landet, og tjenesteyderen er en virksomhed, der er etableret i udlandet, herunder i 3. lande. Tilsvarende blev de ikke-registrerede virksomheder betalingspligtige, når de får leveret og installeret/monteret varer her i landet af en udenlandsk virksomhed. 

Som led i gennemførelsen af Direktiv 2008/8/EF, jf. lov 1134 af 4. december 2009, er definitionen af en afgiftspligtig person udvidet i forbindelse med anvendelsen af den med virkning fra 1. januar 2010 gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, nr. 3, om omvendt betalingspligt.

Som afgiftspligtig person - og dermed som betalingspligtig aftager af ydelser, som omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, - anses:

  • afgiftspligtige personer, såvel fysiske og juridiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med leverancer af varer og ydelser mod vederlag,
  • afgiftspligtige personer, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i henhold til reglerne i lovens kapitel 3, uanset ydelserne indkøbes til de ikke-afgiftspligtige aktiviteter,
  • ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der er registreringspligtige eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande i henhold til §§ 50 eller 50a eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land.

Formålet med bestemmelserne er det forenklingshensyn, at køberne bliver betalingspligtige for alle ydelser, som de indkøber, uanset om indkøbene er til momspligtige eller momsfri formål eller til aktiviteter uden for momssystemet. For eksempel vil også virksomheder, der ikke i forvejen er momsregistreret, fordi de alene driver momsfri virksomhed eller har en årlig omsætning under 50.000 kr., blive anset for momspligtige personer i relation til disse regler. Tilsvarende vil et selskab, der både er et holdingselskab og samtidig foretager momspligtige leverancer, blive anset for en momspligtig person, uanset om de indkøbte ydelser anvendes til brug for virket som holdingselskab eller i forbindelse med selskabets egne leverancer.

Da også ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der er momsregistreret for erhvervelser af varer fra andre EU-lande, anses for en momspligtig person, vil disse personer også være ansvarlige for indbetaling af moms af ydelserne købt fra andre EU-lande. Således vil f.eks. en statslig eller kommunal institution, der alene driver virksomhed i egenskab af offentlig myndighed uden for momslovens anvendelsesområde, men som er registreret for indkøb af varer fra andre EU-lande, blive anset for en momspligtig person i relation til indkøb af ydelser omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt. Det samme gælder et "rent" holdingselskab.

Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, men som er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal registreres, jf. § 50 b og M.4.

Tilsvarende gælder afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, når de er betalingspligtige for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter, jf. § 46, stk. 1, nr. 6.

Ydelser til privat brug

Bestemmelsen om omvendt betalingspligt anvendes ikke, hvis en afgiftspligtig person indkøber ydelser til privat brug eller til privat brug for sine ansatte.

Skal ydelsen imidlertid anvendes til brug i såvel virksomheden som til privat brug, anses ydelsen som leveret til den afgiftspligtige person. Leveringen fra den udenlandske virksomhed er dermed omfattet af omvendt betalingspligt.

Om fastlæggelsen af købers status og anvendelse af den modtagne ydelse, se E.3.1.1 og E.3.1.6.

Varer og ydelser omfattet af udvidet omvendt betalingspligt

Den udvidede omvendte betalingspligt pr. 1. januar 2009 omhandler levering og installering eller montering af varer her i landet, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, og § 46, stk. 1, nr. 2. Se E.2.2.1 og L.1.2.2. I forhold til de før 1. januar 2009 gældende regler består udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i, at leverancer fra lande udenfor EU (3. lande) herefter også er omfattet.

Der er med lov nr. 1134 af 4. december 2009 alene sket en sproglig tilpasning af bestemmelsen, hvorved det er tydeliggjort, at betalingspligten påhviler afgiftspligtige personer, herunder udenlandske virksomheder, hvis de her i landet modtager varer og ydelser, omfattet af § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 46 a, stk. 2.

Endvidere gælder den udvidede omvendte betalingspligt visse ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 3, se L.1.2.3.

Fra 1. januar 2010 drejer det sig om ydelser vedrørende fast ejendom, beliggende her i landet, jf. momslovens § 18, se E.3.3.1, og aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. lovens § 21 og § 3, stk. 1, i lov nr. 1134 af 4. december 2009. Den omvendte betalingspligt omfatter dog ikke "adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil", jf. § 46, stk. 1, nr. 3., se E.3.3.3.

Endvidere gælder det ydelser omfattet af § 21 a (restaurations- og cateringydelser) og § 21 b (korttidsudlejning af transportmidler).

Ydelser omfattet af obligatorisk omvendt betalingspligt

For ydelser, hvor leveringsstedet er bestemt efter § 16, stk. 1 (hovedregelsydelser), gælder der obligatorisk omvendt betalingspligt. Herved skal forstås, at anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk for EU´s medlemslande, jf. momssystemdirektivets artikel 196. I forhold til den afgiftspligtige person er anvendelse af nationale regler om omvendt betalingspligt således altid obligatorisk for den afgiftspligtige person.

Fra den 1. januar 2011 er aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. § 21, stk. 2 (modsat), tilsvarende omfattet af obligatorisk omvendt betalingspligt. Dog sådan, at "adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil" stadig vil være undtaget fra omvendt betalingspligt.

Registrerede virksomheder, der leverer de omhandlede ydelser til andre EU-lande, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften, skal indsende lister over leverancerne, jf. § 54, stk. 1. Se N.4.

Aftageren skal betale momsen, når denne er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EU-land ved en trekantshandel, jf.momslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Reglerne for, hvornår der er tale om trekantshandel, således at slutbruger, der er registreret her i landet, derfor skal betale momsen, er nærmere omtalt i afsnit I.2.

Mellemhandlere, der ikke er registreret her i landet, og som leverer varer direkte fra et andet EU-land til en registreret varemodtager her i landet, kan efter momsbekendtgørelsens § 80, undlade at lade sig registrere og svare moms her i landet, når mellemhandleren i det andet EU-land har opfyldt betingelser svarende til de i momsbekendtgørelsens § 79 anførte betingelser, se evt. omtalen af trekantshandler i afsnit D.A.4.8.1 i Den Juridiske Vejledning. 

Momspligtige personer, som af en virksomhed etableret i udlandet, eller for dennes regning, får leveret og installeret eller monteret varer, er betalingspligtig for momsen.

Hvis varen installeres af en virksomhed, der er etableret her i landet, følger det af bestemmelsen, at det er installatøren - og ikke aftageren - der skal betale momsen. Er der tale om en udenlandsk virksomhed (hjemsted i udlandet), forudsætter det dog, at virksomhedens faste forretningssted her i landet har medvirket til leverancen, jf. momslovens § 46 a, stk. 3. Se L.1.2.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen. Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

Efter momsbekendtgørelsens § 78, stk. 2, skal den udenlandske virksomhed på fakturaen anføre virksomhedens og aftagerens registreringsnummer, og at det er varemodtageren, der skal betale momsen, der påhviler varerne. Aftageren skal endvidere på momsangivelsen anføre det momsbeløb, der skal betales i forbindelse med transaktionen.

Om registreringspligt og afregningsregler for aftagere, som ikke i forvejen er registreringspligtige, se M.4.2 og P.9

Om levering og installering eller montering af varer, se evt. tillige E.2.2.1.

Hvis en afgiftspligtig person fra en leverandør, der er etableret i udlandet, aftager ydelser nævnt i momslovens § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, skal momsen afregnes af aftageren.

De nævnte ydelser, omfattet af omvendt betalingspligt, er de, hvor leveringsstedet er bestemt efter hovedreglen i § 16, stk. 1. D.v.s., som udgangspunkt alle ydelser, der leveres til afgiftspligtige personer, og som ikke er omfattet særregler. Se E.3.2.

Derudover er det ydelser, omfattet af særregler for ydelser leveret såvel til afgiftspligtige personer som til ikke-afgiftspligtige personer vedrørende fast ejendom i § 18, se E.3.3.1, ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende i § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, (omfattet af hovedreglen om leverancer til afgiftspligtige personer fra 1. januar 2011), se E.3.3.3, restaurant- og cateringydelser i 21 a, se E.3.3.4, og korttidsudlejning af transportmidler i 21 b, se E.3.3.5.

Østre Landsret fastslog i SKM2010.655.ØLR, at det følger af ordlyden af den dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 6, at betalingspligt for momsen af de i sagen omhandlede leverancer af arbejdskraft fra et færøsk firma påhvilede sagsøgeren som aftager af ydelserne. Landsretten bemærkede herved, at reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske undtagelser til hovedreglen i momsloven om, at betalingspligten påhviler leverandøren af en vare eller ydelse, hvilket er i overensstemmelse med de ligeledes obligatoriske bagvedliggende bestemmelser i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivet). Forarbejderne til momsloven fra 1994 samt bemærkningerne til lov nr. 1088 af 19. december 2001 kunne ikke føre til noget andet resultat. Den omstændighed, at det færøske firma var momsregistreret i Danmark og fejlagtigt pålagde fakturaerne til sagsøgeren moms, havde ingen betydning for sagsøgerens betalingspligt efter loven, hvorfor afgiftsmyndighederne havde været berettiget til at forhøje sagsøgerens momstilsvar som sket med den ikke-afregnede moms af leverancerne.

I SKM2002.663.LSR  lagde Landsskatteretten på baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste til grund, at det pågældende selskab var en momspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, og dermed betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag vedrørende Landsskatterettens kendelse i SKM2002.663.LSR. Som følge af, at der er taget bekræftende til genmæle har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet en kommentar i SKM2004.333.TSS. Under sagens behandling ved landsretten bestred selskabet, at det var en momspligtig person på det tidspunkt, hvor selskabet modtog ydelserne. Selskabet fremlagde endvidere nye oplysninger m.v., der ikke havde foreligget i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen. Såsom sagen forelå oplyst ved landsretten fandt Skatteministeriet det sandsynligt, at landsretten ville nå frem til, at selskabet ikke kunne anses for at være en afgiftspligtig person, hvorfor selskabet allerede af denne grund ikke skal betale erhvervelsesmoms af de omhandlede tjenesteydelser i henhold til momslovens dagældende § 18, stk. 1, nr. 3. Skatteministeriet tog af disse grunde bekræftende til genmæle i sagen ved landsretten.

I SKM2009.665.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskab skulle beregne moms ved køb af ydelser fra et engelsk selskab i forbindelse med betalingsoverførsler, idet ydelserne ikke ansås for momsfrie finansielle ydelser. Ydelserne var omfattet af omvendt betalingspligt, jf. den dagældende § 15, stk. 2, nr. 3, og den dagældende affattelse af § 46, stk. 1, nr. 3.  

SKM2008.844.SR omhandler en udenlandsk virksomhed, der leverede rådgivningsydelser fra et andet EU-land til Danmark. Virksomheden havde en postkasse filial i et kontorhotel, dette var alene et telefonnummer, der blev omstillet til hovedsædet i det andet EU-land. Momsmæssigt blev dette ikke anset som et fast forretningssted, da en postkassefunktion som i den givne sag, ikke var tilstrækkelig til at etablere et hjemsted for den økonomiske virksomhed, se afsnit E.3. Af sagen fremgår, at rådgivningsydelsen i alt væsentlighed vil blive udført på virksomhedens kontor i det andet EU-land, den eneste aktivitet her i landet er den "fysiske" indsamling af informationer og gennemsyn af lokaler. Rådgivningsydelserne blev anset for at være omfattet af lovens dagældende § 15, stk. 2, nr. 3, og aftageren af ydelsen var således betalingspligtig af ydelsen efter den dagældende affattelse af § 46, stk. 1, nr 3.

Ved levering her i landet til momsregistrede virksomheder af visse former for guld, der er pålagt moms, er det efter § 46, stk. 1, nr. 4, aftageren, der er den betalingspligtige person. Bestemmelsens grundlag i Momssystemdirektivet er artikel 198 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 26b, punkt F).

Bestemmelsen omfatter dels leveringer af investeringsguld, hvor sælgeren har valgt at levere guldet med moms, jf § 51a, stk. 3, dels leveringer af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.

Om frivillig registrering efter § 51 a for levering af investeringsguld, se afsnit D.A.5.20 i Den Juridiske Vejledning.

Fra 1. januar 2005 er det aftageren, der er den betalingspligtige person ved visse køb af gas og elektricitet. Efter bestemmelsen er momsregistrerede virksomheder betalingspligtige, når de fra en virksomhed, der er etableret i udlandet, modtager gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet.

Bestemmelsen er indsat i momsloven ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Ved denne lov ændres leveringsstedsbestemmelserne for disse leveringer af gas og elektricitet. Den nye bestemmelse om betalingspligt betyder, at udenlandske virksomheder - som ikke i forvejen er momsregistreret her i landet - ikke behøver at blive momsregistreret her, selvom de har leverancer, der har leveringssted her. Det er dog en betingelse, at de alene leverer de omhandlede leverancer af gas og elektricitet til momsregistrerede virksomheder.

Om de nye bestemmelser for leveringsstedet, se E.2.4.

Leverancer før 1. januar 2005
For leverancer før den 1. januar 2005 finder reglerne om EU-handel anvendelse ved leverancer, der efter de hidtilgældende regler har leveringssted i et andet EU-land. Momspligtige personer er derfor betalingspligtige efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, om betalingspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Se L.2.

For at hindre momskarruselsvig i forbindelse med handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, er der ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 indført omvendt betalingspligt ved indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraftrædelse af bestemmelsen.

Ved bekendtgørelse nr. 357 af 7. april 2010 er det bestemt, at reglen om omvendt betalingspligt træder i kraft 9. april 2010.