Der skal ikke betales moms ved levering af aviser, der normalt udkommer med mindst et nummer månedligt. Momsfritagelsen omfatter tillige udbringningsgebyr for aviser.Ved afgørelsen af, om en publikation i momsmæssig henseende kan anses for en avis, lægges vægt på, at følgende forudsætninger er opfyldt:

  • om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse
  • om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere
  • om den behandler et bredt emneområde.

Der kan ud over dette, i forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen, tages hensyn til:

  • om den må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
  • om den sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
  • oplagets størrelse
  • om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Indskærpelse af praksis
Told- og skattestyrelsen har i SKM2004.80.TSS indskærpet praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, da ophævelsen af bladtilskuddet til uge- og månedsblade har øget fokus på ToldSkat´s praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til bestemmelsen. Dette skyldes, at blade, der er momsfritaget efter denne bestemmelse fortsat vil kunne få bladtilskud (reglerne om bladtilskud er ændret og er ikke længere knyttet op på momsfritagelse). 

§ 34, stk. 1, nr. 18
Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, at levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift.

At levering af aviser, der udkommer med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift betyder, at der er en 0-momssats på levering af disse aviser. 0-momssatsen er baseret på Momssystemdirektivets artikel 98, jf. bilag III, jf. artikel 110 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 12, stk. 3, litra a, jf. bilag H, jf. artikel 28, stk. 2, litra a). Bilag III (tidligere bilag H) giver egentlig kun mulighed for at indføre en vis nedsættelse af momssatserne. I henhold til Momssystemdirektivets artikel 110 (tidligere 6. momsdirektiv, artikel 28, stk. 2, litra a) har medlemsstaterne imidlertid lov til at beholde momsordninger, herunder 0-satser, som var i kraft pr. 1. januar 1991. Danmark har opretholdt en 0-momssats på levering af aviser.

Kriterier for at anvende 0-momssatsen
Som det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, er det en grundbetingelse, for at en avis kan levere med 0-momssats, at avisen udkommer med mindst et nummer månedligt.

Hvad forstås der ved en avis
Der er ikke i momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, angivet hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for hvornår der foreligger en avis, der kan anvende 0-momssatsen, er dannet af det nu nedlagte Momsnævn. Momsnævnet havde fra den første momslov nr. 102 af 31/3 1967, jf. § 37, og frem til 1998 den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter momsloven.

I forbindelse med et forslag til ændring af blandt andet momslovens § 12, stk. 1, litra h, i 1981, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager (Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678). Lovændringen blev vedtaget (lov nr. 261 af 27/5 1981), uden at Folketinget ændrede eller præciserede lovens avisbegreb.

Det er fortsat dette avisbegreb, jf. de ovenfor nævnte kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af om en publikation kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Administrativ praksis
Til belysning af de ovennævnte kriterier kan henvises til dels Momsnævnets praksis, samt til nyere administrativ praksis, herunder domstolspraksis på området.

Told- og skatteforvaltningen skal navnlig henvise til afgørelserne TfS 1996.249 ØLR, TfS 1997.776 (Momsnævnets afgørelse), SKM2001.274.LSR, SKM2005.190.LSRSKM2005.422.LSR og SKM2006.117.LSR.

Penge- og Privatøkonomi
I SKM2001.274.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, refereret i TfS 1996.249, fandt landsretten, at begrebet "avis" i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier som det tidligere momsnævns praksis byggede på, nemlig om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt efter det oplyste om det omhandlede blads indhold, herunder om bladets markedsføring og om de overordnede retningslinier for redaktionen, samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af bladet, at bladet ikke kunne antages primært at indeholde aktuelt nyhedsstof. Disse retsmedlemmer havde herved henset til, at bladets indhold herefter ikke kunne anses kendetegnet ved hovedsagelig at vedrøre nyheder, der havde været aktuelle siden udgivelsen af de foregående eksemplar af bladet, således at bladets læsere kunne forventes at læse bladet for at opnå en dækkende opdatering af aktuelle nyheder inden for bladets emneområde, at bladets stof heller ikke på anden måde synes kendetegnet ved at være bestemt af eller afhængig af bladets aktuelle udgivelsestidspunkt, samt at en stor del af bladets stof derudover synes at have karakter af tematisk stof, der vil kunne bringes med jævne mellemrum i tilrettet eller opdateret form. Det bemærkes herved, at de faste mindre nyhedssektioner i bladet ikke fandtes at kendetegne bladet på en sådan måde, at dette forhold i sig selv kunne føre til et andet resultat. På denne baggrund fandt disse retsmedlemmer, at bladet ikke kunne anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Et retsmedlem bemærkede, at bladet måtte anses overvejende at befatte sig med aktuelt nyhedsstof, men dog ikke dagsaktuelt nyhedsstof, og at sagen måtte anses at vedrøre et grænsetilfælde. Herefter og under hensyntagen til den hidtidige praksis, hvorefter bl.a. Børsens Nyhedsmagasin blev anset omfattet af den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, fandt dette retsmedlem, at det omhandlede blad måtte anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Sagen vedrørte blade "Penge og Privatøkonomi". Det fremgik af sagen, at bladet udkom 12 gange om året i et oplag på 30.000 eksemplarer, hvoraf ca. 10 procent var løssalg med en angivet pris á 67 kr. pr. eksemplar. Resten var årsabonnementer á 595 kr. Det var oplyst, at bladet ifølge Dansk oplagskontrol havde ca. 300.000 læsere hver måned.

På bladet var udover en ansvarshavende chefredaktør, ansat en redaktionschef, en redaktion på tre medarbejdere, et redaktionelt panel på tre personer, en researchmedarbejder, samt et antal medarbejdere med varetagelse af layout, salg og marketing. Det var oplyst, at af disse medarbejdere var fem journalister, heraf to journalistuddannet og tre økonomer, samt tre beskæftiget med research på deltid. Bladet var godkendt af Danmarks Journalisthøjskole som uddannelsessted for journalistpraktikanter.

Bladets chefredaktør oplyste blandt andet, at bladets artikler skal opfylde to hovedkriterier, nemlig dels tage afsæt i den enkeltes privatøkonomiske situation, og dels dreje sig om, hvad der kan gøre den enkeltes penge mere værd, og at bladets emnemæssige hovedområder er boligøkonomi, pensionsopsparing, skat karriere, traditionelt forbrugerstof, forsikringer, biløkonomi og private investeringer. Bladet er derudover beskrevet som indeholdende en fast sektion på typisk otte sider med nyheder og aktuel orientering om aktiemarkederne, og en fast sektion på typisk mellem seks og otte sider med beskrivelser af produktnyheder inden for alle bladets stofområder, herunder finansielle produkter. Bladets artikler er derudover beskrevet som enten nyhedsskabende artikler, som citeres i tv, radio og dagblade, eller artikler, der går bag om nyhederne og perspektiverer dem i et privatøkonomisk lys, som f.eks. artikler der beregner og vurderer konsekvenserne af den nye finanslov, fusionen mellem Danske Bank og Realkredit, de stigende oliepriser, og Euro-afstemningen. Endvidere er oplyst, at bladets annoncegrad var 35-40 procent, og at dette var helt usædvanligt for dagblade og magasiner.

Fortune
I TfS 1997.776 traf Momsnævnet afgørelse om, at publikationen Fortune ikke kunne afsættes momsfrit efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14. Nævnet fandt ikke, at publikationen opfyldte betingelserne for at kunne betragtes som en avis i momslovens forstand.

Nævnet lagde vægt på, at Fortune ikke indeholder aktuelt nyhedsstof. Derudover fandt nævnet, at Fortune primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedrørende virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere.

Ingeniøren
Østre Landsret har i TfS 1996.249.ØLR udtalt, at det fremgår af sagen, at den overvejende del af bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af Ingeniørforeningen. Landsretten finder, at bladets stofområde hovedsagelig er af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betonet synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. På denne baggrund finder landsretten, at bladet "Ingeniøren" ikke kan anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14. De af sagsøgeren påberåbte EF-direktiver kan ikke føre til et andet resultat.

Sagen drejede sig om, hvorvidt bladet "Ingeniøren" kunne anses som en avis efter momsloven, således at leveringen af bladet var fritaget for afgift.

Det fremgik af sagen, at "Ingeniøren" var et blad, som blev udgivet én gang hver uge af sagsøgeren, der ejes af Ingeniørforeningen i Danmark som eneaktionær. Bladet blev udsendt i gratis abonnement til alle medlemmer af Ingeniørforeningen. I sagsøgerens vedrægter af 20. januar 1994, blev det blandt andet anført, at selskabets formål var at drive publikationsvirksomhed, og at det generelt skulle arbejde for at understøtte aktionærens formålsbestemte opgaver.

Dagens Medicin
I SKM2005.190.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS 1996.249, fandt Landsretten, at begrebet "avis" i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Selskabet har oplyst, at Dagens Medicin distribueres i overvejende grad gratis til alle landets læger, alle politikere i sundhedsudvalg i amter og Folketinget, direktionerne på alle sygehuse, apotekere, ledende embedsmænd, ansatte i medicinalindustrien og alle relevante medier, og at de ca. 2.000 betalende abonnenter som følge af reglerne om annoncering af receptpligtig medicin har tilknytning til sundhedssektoren.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter de foreliggende oplysninger om Dagens Medicin samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af Dagens Medicin, at Dagens Medicin må anses for udelukkende at behandle forhold inden for sundhedsområdet, og at Dagens Medicin må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre almen kreds af læsere.

Allerede af denne grund kan Dagens Medicin ikke anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at artiklerne i Dagens Medicin til en vis grad ikke kun anskues ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel, men også ud fra en mere almen synsvinkel.

På denne baggrund fandt disse retsmedlemmer, at Dagens Medicin ikke kunne anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Et retsmedlem finder, at Dagens Medicin opfylder kriterierne for at blive anset for en avis omfattet af den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, idet Dagens Medicin bl.a. behandler et bredt emneområde, og da Dagens Medicin på grund af reglerne om annoncering for receptpligtig medicin ikke har mulighed for at opfylde det kriterium, hvorefter Dagens Medicin skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, således at Dagens Medicin ikke kunne anses som en momsfritaget avis omfattet af den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Publikationen "B" for børn og unge
I SKM2005.422.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS 1996.249, fandt Landsretten, at begrebet "Avis" i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning inder henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Efter de foreliggende oplysninger om B samt efter gennemgang af de fremlagte eksemplarer af B må det lægges til grund, at B primært læses på grund af sit indhold af af aktuelt nyhedsstof, og at B behandler et bredt emneområde.

Kriteriet om, at en publikation skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere må forstås således, at kriteriet kan være opfyldt, selvom publikationen henvender sig til læsere inden for en bestemt aldersgruppe.

Det kan ved vurderingen af dette kriterium således ikke tillægges afgørende betydning, at B primært henvender sig til børn og unge.

B må herefter anses for at henvende sig til en videre almen kreds af læsere, idet B behandler forhold inden for mange områder og således ikke er begrænset til børn og unge med særlig interesse for et bestemt område.

Det bemærkes, at B fremtræder som avislignende i teknisk og typografisk henseende, at den sælges i løssalg og til abonnenter, og at oplaget har en vis størrelse.

Landsskatteretten traf afgørelse om, at da B således opfylder kriterierne for at blive anset for en avis, er B omfattet af momsfritagelsen i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Det fremgår bl.a. af kendelsen, at B laves i et samarbejde mellem en uddannet journalist og en redaktionsgruppe bestående af børn og unge, og at det grundlæggende formål med B er at udgive en vedkommende avis for børn og unge, hvor udgiverne ønsker at styrke børns læsevander/evner og det skrevne ord. Derudover vil B motivere børn til at tage del i den offentlige debat og fungere som redskab til forståelsen af at være borger i et demokratisk samfund. Endelig skal B være motiverende i forhold til børn som kommende avislæsere.

Ved en gennemgang af 3 eksemplarer af B er det konstateret, at B er bygget op på følgende måde:

Forside med nyheder og referencer til artikler i avisen.

Læserbreve, typisk side 2.

"Vidste du?" - fakta/nyhedsboks, typisk side 3 og 8.

Nyheder Danmark, typisk side 3-5.

Tema, typisk side 6/7, som behandler et mere bredt orienteret emne, f.eks. sorg.

Nyheder Udland, typisk side 8.

Sport og Fritid, typisk side 9.

Brevkasse/læserbreve, typisk side 10.

Blitz, typisk side 11, der i stil minder om indholdet i f.eks. "Vi unge".

Bagside med bl.a. Quiz og kryds.

Herudover har B et fast tillæg, der henvender sig til børn og unge som forbrugere med f.eks. boganmeldelser, køb og salg, service samt artikler om mobiltelefonder, rulleskøjter m.v.

Publikationen "B"
I SKM2006.117.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS 1996.249, fandt Landsretten, at begrebet "avis" i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

På grundlag af de foreliggende oplysninger om B samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af B må B anses for udelukkende at behandle forhold, der vedrører byggesektoren, hvormed B må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere.

Allerede af den grund kan B ikke anses som en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14.

Det fremgår af kendelsen, at udgiveren under sagens behandling for SKAT har oplyst, at B har en veldefineret målgruppe bestående af tømrer- og snedkermestre, arkitekter, murermestre, entreprenører, ingeniører mv., og at 90 pct. af læserne er beslutningstagere, når der skal indkøbes materialer og maskiner.

Ved en gennemgang af 3 eksemplarer af B er det konstateret, at B er opbygget på følgende måde:

  • Forside med overskrifter og referencer til artikler i publikationen.
  • Leder.
  • Artikler vedrørende byggesektoren.
  • Debat.
  • Artikler vedrørende byggematerialer o.lign.
  • "Leverandøren"; en rubrik hvor det er muligt at finde en samarbejdspartner med netop det eller de produkter, der er brug for til en aktuel opgave.
  • Navne; udnævnelser, jubilærer mv.
  • Køb og salg.

Af forsiden fremgår bl.a., at B er det aktuelle byggemagasin for projekterende og udførende mestre.

Publikationen "X" med stof vedr. IT-branchen
I SKM2008.138.LSR udtalte Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, gengivet i TfS 1996.249, fandt landsretten, at begrebet "avis" i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier, som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at den enkelte publikation tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

På grundlag af de foreliggende oplysninger om X samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af X finder Landsskatteretten, at X må anses for en avis efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 14. Retten finder således, at X henvender sig til en videre almen kreds af læsere og behandler et bredt emneområde. Det bemærkes endvidere, at X har et stort oplag.

Publikationen udkom ugentligt i 27.000 eksemplarer, hvoraf 6.000 blev købt af B til deres medlemmer. Publikationen var trykt på almindeligt avispapir i tabloidformat og indeholdt mellem 32-36 sider, samt en sektion om IT-branchen. En gang om måneden udkom en sektion 3, der vedrørte faktisk brug af professionel teknologi. Fire gange om året udkom tillæg, der henvendte sig til henholdsvis IT-direktører og andre IT-ansvarlige og digitale ledere i det offentlige. En gang om året udkom et tillæg, der målte og vejede branchens 300 største og dygtigste samt et årsnummer. Tillæggene fulgte med publikationen.

Ugebladet "H1.1"
I SKM2009.98.ØLR fandt Østre Landsret efter en samlet bedømmelse, at ugebladet "H1.1" måtte anses for en "avis" i momslovens forstand.

Bladet fremtrådte som ugebladslignende i teknisk og typografisk henseende og blev markedsført blandt ugebladene. Ugebladet var opbygget med en forside med overskrifter og referencer til artikler i publikationen og indholdsfortegnelse på side 3. Diverse artikler inden for faste emner såsom: Aktuelt, Baggrund, Politik, Kultur, Historie, Biler, Forbrug og IT, Krop & Psyke, Piger, Rejser, Reportage, Sport, Spil, Øl og vin, Viden, Økonomi med flere.

Landsretten bemærkede, at H1.1 som dominerende forsidehistorie havde aktuelt nyhedsstof. Herudover indeholdt H1.1 6-8 artikler, i alt 19-22 sider inklusive fotos ud af 128 sider, der, selv om disse i et vist omfang kunne siges at have karakter af temaartikler og indeholdende dyberegående analyser og baggrundsomtale, måtte anses for værende aktuelt nyhedsstof. Der blev herved ikke kun lagt vægt på artikler angivet under emnet aktuelt, men også artikler angivet under andre emner. Også andre dele af H1.1 måtte i øvrigt anses for at være af aktuel karakter. Efter de foreliggende oplysninger om målgruppen for H1.1 sammenholdt med de emner, H1.1 indeholdt, anså Landsretten publikationen for at henvende sig til en videre kreds af læsere, ligesom den behandlede et bredt emneområde. Stort set hele H1.1 indhold var journalistisk bearbejdet, der var ansat adskillige journalister, og arbejdet var tilrettelagt således, at der var fuld mulighed for at bringe aktuelt nyhedsstof. Ugebladet havde et betydeligt oplag og blev solgt både i løssalg og i abonnement. Redaktionen var godkendt til at uddanne journalister.

Lighedsgrundsætningen
I sagerne TfS 1996.249.ØLR og SKM2001.274.LSR blev der henvist til Momsnævnets afgørelser om momsfritagelse af aviser. I TfS 1996.249.ØLR blev der således af Ingeniøren gjort gældende, at blade som Børneavisen, Kommunen og Det Ny Missionsvennen af Momsnævnet var blevet anerkendt som aviser og havde fået momsfritagelse selvom disse blades stofområde ikke havde almen interesse, men alene rettede sig til bestemte målgrupper.

I såvel TfS 1996.249.ØLR og SKM2001.274.LSR blev det lagt til grund, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

Ensartet administration af området
Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i 1. instans vedrørende momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Forinden skattecentret træffer afgørelse vedrørende momsfritagelse i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, skal skattecentret indhente en udtalelse fra SKAT, Hovedcentret.

Skattecentret skal sende SKAT, Hovedcentrets udtalelse i høring sammen med skattecentrets egen sagsfremstilling m.v. hos den afgiftspligtige person, forinden skattecentret træffer afgørelse i sagen.

Told- og skatteforvaltningens afgørelse kan på sædvanlig måde påklages til Landsskatteretten, jf. momslovens § 79, stk. 1.

Skattecentret træffer for så vidt angår alle øvrige spørgsmål vedrørende avisens eller bladets momsmæssige forhold afgørelse uden høring af SKAT, Hovedcentret.

Ansøgning om bladtilskud
Told- og Skattestyrelsen har fra Færdselsstyrelsen fået oplyst, at denne styrelse i henhold til Finanslov 2004 (§ 28.11.31. Bladtilskud) har opsagt bladtilskuddet til en lang række uge- og månedsblade med virkning fra den 1. marts 2004.

Under henvisning til, at det af Finanslov 2004 fremgår, at momsfritagne uge- og månedsblade fortsat vil være berettiget til bladtilskud vil Færdselsstyrelsen være indstillet på at trække denne opsigelse tilbage, hvis det enkelte uge- eller månedsblad kan dokumentere momsfritagelse overfor Færdselsstyrelsen (reglerne om bladtilskud er ændret og er ikke længere knyttet op på momsfritagelse).

Færdselsstyrelsen har bestemt, at dokumentationen kan ske enten ved fremsendelse af en udtalelse herom fra ToldSkat eller ved fremsendelse af en erklæring fra udgivers revisor.

Told- og skatteforvaltningen skal behandle eventuelle anmodninger om momsfritagelse af uge- og månedsblade efter de ovenstående indskærpede retningslinier for momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Skattecentret skal i lighed med med det ovenfor nævnte indhente en udtalelse fra SKAT, Hovedcentret forinden der gives en udtalelse til det pågældende blad.

Elektronisk nyhedsformidling mm. (dataaviser) kan ikke afsættes momsfrit som en avis, da den anses for en edb-/dataydelse, der er momspligtig.

En lydavis, der forsendes portofrit som blindeforsendelse til læsehandicappede, anses for momsfri, når det indlæste stof er fra lokale dag- og ugeaviser, da der er tale om en gengivelse af stof fra momsfrie aviser.

Der er i 1998 truffet afgørelse om den momsmæssige status for ca. 275 lokalaviser og distriktsblade. Se TfS 1998, 737.

Bladkiosker mv., hvis afsætning opgøres på grundlag af daglige kasseopgørelser, hvori indgår momsfrit avissalg, skal ved reguleringen for dette salg opgøre værdien på grundlag af de faktisk modtagne styksalgs- og abonnementspriser.

Foretages reguleringen på grundlag af periodiske afregninger fra Bladkompagniet m.fl. over leverede aviser, vil værdien af returnerede aviser kunne beregnes på grundlag af den i afregningen anførte nettopris med tillæg af gennemsnitsavancen på hovedstadsbladene og de større provinsdagblade.

Foreningsblade, der ikke er omfattet af denne bestemmelse, kan være momsfrie efter § 13, stk. 1, nr. 4, se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.4.