Udover de to hovedregler, se ovenfor, og en række særregler for ydelser leveret til ikke-afgiftspligtige personer, findes der en række særregler for ydelser leveret såvel til afgiftspligtige personer som til ikke-afgiftspligtige personer. 

Disse særregler er nærmeret beskrevet nedenfor.

For ydelser, der vedrører fast ejendom, som er beliggende her i landet, fastsættes leveringsstedet på baggrund af ejendommens beliggenhed. Vedrørende begrebet fast ejendom henvises til D.A.5.9.2 og Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.1.3.

Ydelser, der vedrører fast ejendom, kan f.eks. være tømrer-, murer- og snedkerarbejder (reparationer) og arbejde, der er i naturlig tilknytning til disse aktiviteter, samt udlejning af fast ejendom.

Som yderligere eksempler, der dog ikke kan betragtes som udtømmende, nævner § 18 ydelser, der præsteres af sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.

Ved vurderingen af hvilke ydelser, der er omfattet af § 18, lægges der vægt på selve genstanden, som ydelsen rettes mod. Eksempelvis skal inkassosalær, der opkræves i udlandet i forbindelse med pantebreve i fast ejendom beliggende her i landet, ikke momsberigtiges efter § 18.

Derimod skal advokatydelser i tilknytning til projekteringsydelser momsberigtiges det sted, hvor ejendommen er beliggende.

I de tilfælde, hvor ydelser umiddelbart kan være omfattet af både § 21 d og § 18, f.eks. advokatydelser i forbindelse med fast ejendom, skal disse ydelser derfor momsberigtiges efter § 18, hvis ydelsen er rettet mod en fast ejendom. Hvis ydelsen derimod kan karakteriseres som rådgivning, der ikke vedrører en bestemt fast ejendom, skal ydelsen momsberigtiges efter § 21 d, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person etableret uden for EU, se E.3.4.9, eller i øvrige tilfælde efter en af de to hovedregler, se E.3.2.

Advokatydelser i forbindelse med skiftebehandling af en formue, der hovedsageligt befinder sig i udlandet, men hvor to ejendomme er beliggende her i landet, skal deles op, så de ydelser, der vedrører de faste ejendomme her i landet, skal momsberigtiges her i landet, se også E.3.4.9.3.

Ny tekst startYdelser, der leveres af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, og som består i formidling af indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med en tilsvarende funktion, anses ikke for ydelser vedrørende fast ejendom. Se E.3.2 eller E.3.4.1.Ny tekst slut

EF-domstolen fastslår i sag C-166/05, at salg af fiskerettigheder kan anses for levering af tjenesteydelser vedrørende fast ejendom og at de flodstrækninger, hvortil fiskerettighederne er gældende, kan kvalificeres som fast ejendom. Dommen fastslår hermed, at salg af fiskerettigheder har en sådan tilstrækkelig og direkte tilknytning til fast ejendom, at disse er omfattet af sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra a. EF-domstolen har lagt vægt på, at selve vandløbet udgør en integreret del af fiskerettighederne og hermed en del af overdragelsen.

Hvad angår begrebet fast ejendom, fremhæver Domstolen, at et af dette begrebs væsentligste kendetegn er, at det knytter sig til en bestemt del af jordens overflade. EF-domstolen har tidligere fastslået, at et varigt afgrænset område under vand kan kvalificeres som fast ejendom, jf. sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn.

Dommen fastslår slutteligt, at det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, svarer til stedet for det endelige forbrug af tjenesteydelsen.

EF-domstolen har i dommen i sag C-37/08, RCI Europe, udtalt, at sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra a), skal fortolkes således, at leveringsstedet for tjenesteydelser fra en forening, hvis virksomhed består i at organisere medlemmernes bytte af deres timesharerettigheder vedrørende ferieboliger, for hvilke ydelser denne forening som vederlag modtager optagelsesgebyrer, årlige bidrag samt byttegebyrer fra medlemmerne, er det sted, hvor den ejendom er beliggende, over hvilken det pågældende medlem er indehaver af en timesharerettighed.

Vestre Landsret fandt i SKM2010.460.VLR, at der forelå arbejdsudleje i en sag, hvor sagsøgeren havde entreret med polske firmaer om udførelse af arbejde på sagsøgerens ejendomme. Da der således ikke var tale om entrepriseaftaler omfattet af den dagældende § 17 (nu § 18) men om arbejdsudleje omfattet af den dagældende § 15, stk. 2, nr. 6 (nu § 21 d, stk. 1, nr. 6), havde sagsøgeren pligt til at betale moms. Se omtalen i E.3.4.9.6.

Et selskab, der var momsregistreret i Sverige, drev virksomhed inden for skovdrift. Selskabet havde i en periode i 2000 udført arbejde med skovrydning af stormfaldstræ for en maskinstation, der udlejede større skovmaskiner. Landsskatteretten fandt i SKM2005.125.LSR, at virksomhedens ydelser havde bestået i afgrening og opskæring af allerede fældede træer. Det forhold, at træerne, medens dette arbejde fandt sted, stadig befandt sig på det skovareal, hvor de var fældet, kunne ikke antages at medføre, at der var tale om ydelser vedrørende fast ejendom som omhandlet i momslovens dagældende § 16 (nu § 18). Ydelserne måtte i stedet anses som arbejde udført på løsøregenstande som omhandlet i momslovens dagældende § 17, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet har i SKM2006.499.SR taget stilling til leveringsstedet for konsulent-/ejendomsmæglerydelser vedrørende køb af en ejendom. Skatterådet afgjorde, at fastsættelse af leveringsstedet efter momslovens dagældende § 17 (nu § 18)forudsætter, at ydelsen vedrører en konkret fast ejendom. Konsulentbistand i form af en generel orientering om ejendomsmarkedet i et 3. land blev anset for en rådgivningsydelse omfattet af den dagældende § 15, stk. 2, nr. 3 (nu § 21 d, stk. 1, nr. 3), jf. afsnit E.3.4.9.3.

I SKM2010.365.SR har Skatterådet svaret ja til, at udlejning af olietanke (22 meter høje og 30 meter brede) er udlejning af fast ejendom, som er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og at leveringsstedet for ydelser vedrørende den faste ejendom er her i landet, jf. momslovens § 18.

Leveringsstedet for personbefordringsydelser er efter § 19, stk. 1, her i landet, når befordringen udføres her i landet. Dette svarer til den tidligere gældende affattelse af § 19, stk. 1, der dog i princippet også fandt anvendelse transport af varer.

I Danmark er personbefordring fritaget for moms bortset fra kørsel med turistbus, se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.15. Bestemmelsen har derfor først og fremmest betydning for kørsel med turistbus. I overensstemmelse med EU-regelen på området er det præciseret, at der skal tages hensyn til de tilbagelagte strækninger. Dette ændrer ikke dansk praksis.

Busrejser

EF-domstolens dom i sag C-116/96, Reisebüro Binder, fastslår, at artikel 9, stk. 2, litra b) skal fortolkes således, at når der er tale om en grænseoverskridende persontransportydelse i form af en pakkerejse, skal den samlede modydelse for denne ydelse - med henblik på at fastlægge den del af transporten, som er afgiftspligtig i hver af de berørte medlemsstater - opdeles i forhold til de der tilbagelagte strækninger. Dommen udelukker, at den fordeling af momsgrundlaget mellem medlemsstaterne, som bestemmelsen foreskriver, kan ske under hensynstagen til andre faktorer end den tilbagelagte strækning.

Dansk moms af en bustransport, der foregår mellem flere EU-lande, skal derfor beregnes på følgende måde: Der skal betales moms her i landet af den del af det samlede vederlag for transportydelsen, som vedrører transportstrækninger her i landet. Opdelingen af vederlaget skal ske efter forholdet mellem antal kørte kilometer i Danmark og antal kørte kilometer i udlandet.

Det er det samlede vederlag for transportydelsen, som skal opdeles efter forholdet mellem antal kørte kilometer i Danmark og antal kørte kilometer i udlandet. Med virkning fra den 1. august 2001 kan den del af vederlaget for transportydelsen, der kan henføres til ventedage/overliggerdage, derfor ikke længere holdes uden for beregningen af, hvor stor en del af vederlaget, der vedrører transportstrækninger her i landet. Se TSCIR 2001-16.

Som et eksempel på beregningsmetoden kan nævnes en vognmand, der udfører en busrejse fra X-købing til Y-ville i Frankrig og retur:

Tilbagelagt strækning 2.400 km.
Heraf tilbagelagt i Danmark400 km.
Betaling for busrejsen15.000 kr.

Den indenlandske transport udgør: 400/2.400 = 1/6 af den tilbagelagte strækning.

Transportvederlaget udgør 15.000 kr.

Værdien af den indenlandske transport inkl. moms udgør 1/6 af 15.000 kr. = 2.500 kr.

Momsen udgør 20% af 2.500 kr. = 500 kr.

Tomkørsel (dvs. kørsel uden passagerer) har kun momsmæssig relevans i forbindelse med kørsel til udlandet.

Når kørselsvederlaget skal opgøres i momsfri og momspligtig kørsel, skal eventuel tomkørsel ikke medregnes. Den kørselsstrækning, der indgår i beregningerne, er således kun den strækning, hvorpå der transporteres passagerer.

Hvis en vognmand fra Slagelse eksempelvis udfører en busrejse fra X-købing til Y-ville i Frankrig, skal strækningen Slagelse - X-købing ved rejsens start og strækningen X-købing - Slagelse ved rejsens afslutning ikke indgå i det kilometerantal, der danner grundlag for beregningen af den andel af vederlaget, hvoraf der skal betales moms.

For bustransport med udenlandske turistbusser her i landet henvises til § 73, se afsnit S.2.

 

Efter momslovens § 21, stk. 1, er leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her.

Ny tekst startBestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 53.Ny tekst slut

Når tilsvarende ydelser leveres til ikke-afgiftspligtige personer, og arrangementerne finder sted her, er der ligeledes leveringssted her efter § 21, stk. 2. Denne bestemmelser svarer til til den bestemmelse, som før 2011 gjaldt for levering til både afgiftspligtige personer og til ikke-afgiftspligtige personer. I modsætning til § 21, stk. 1, finder stk. 2 - når der er tale om levering af ydelser til ikke-afgiftspligtige personer - anvendelse på aktiviteter generelt inden for kultur, kunst mv. Se E.3.4.6.

De nævnte ydelser, der får fastlagt leveringsstedet her i landet efter § 21, stk. 1 eller 2, kan være momsfrie efter § 13, se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5. Hvis den pågældende aktivitet er momsfri efter § 13, betyder det, at der hverken ved køb eller salg af sådanne ydelser skal beregnes dansk moms.

Ny tekst startDet fremgår af artikel 32, stk. 1, i momsforordningen, at ydelseer, der har til formål at give adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning eller lignende arrangementer, jf. artikel 53 i Momssystemdirektivet, omfatter ydelser, hvis væsentlige kendetegn består i mod betaling af en billet eller et gebyr, herunder i form af et abonnement, et periodekort eller et regelmæssigt kontingent, at give adgang til et arrangement.Ny tekst slut

Ny tekst startVed adgang til arrangementer forstås ifølge artikel 32, stk. 2, eksempelvis:Ny tekst slut

Ny tekst starta) adgang til forestillinger, teaterforestillinger, cirkusforestillinger, messer, forlystelsesparker, koncerter, udstillinger samt andre lignende kulturelle arrangementerNy tekst slut

Ny tekst startb) adgang til sportsarrangementer som kampe eller konkurrencerNy tekst slut

Ny tekst startc) adgang til uddannelsesmæssige og videnskabelige arrangementer som f.eks. konferencer og seminarer.Ny tekst slut

Ny tekst startBrug af anlæg som f.eks. gymnastiksale eller andet mod betaling af et kontingent er ikke omfattet af "adgang til arrangementer". Jf. momsforordningens artikel 32, stk. 3.Ny tekst slut

Ny tekst startDet fremgår af artikel 33, stk. 1, i momsforordningen, at ydelser i tilknytning til "adgang til arrangementer" omhandlet i Momssystemdirektivets artikel 53 omfatter ydelser, der har direkte forbindelse med adgangen til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning eller lignende, som leveres separat til den person, der deltager i et arrangement, mod en nærmere fastsat modydelse.Ny tekst slut

Ny tekst startDisse tilknyttede ydelser omfatter bl.a. brug af omklædningsrum og sanitære installationer, men omfatter ikke ydelser, der leveres af formidlere i forbindelse med billetsalg. Jf. forordningens artikel 33, stk. 2.Ny tekst slut

Ny tekst startOm formidling, se evt. E.3.2 og E.3.4.1.Ny tekst slut

Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser er efter § 21 a, stk. 1, her i landet, når ydelserne rent faktisk udføres her, jf. dog stk. 2.

Restaurantydelser er hovedsageligt ydelser, der leveres af en afgiftspligtig person etableret i samme land, som ydelsen udføres og forbruges i. Imidlertid kan visse restaurantydelser, nemlig cateringydelser, være grænseoverskridende.

For at sikre forbrugslandsbeskatning i alle tilfælde, er leveringsstedet altid i det land, hvor ydelsen udføres. For eksempel betyder bestemmelsen, at for en cateringvirksomhed etableret i Tyskland flyttes leveringsstedet, og dermed momsbetalingen, fra Tyskland til Danmark, såfremt cateringydelsen leveres til et sted i Danmark.

Ny tekst startBestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 55.Ny tekst slut

Ny tekst startVed restaurant- og cateringydelser forstås efter momsforordningens artikel 6, stk. 1, levering af fødevarer eller drikkevarer, også tilberedte, eller begge dele til human konsum, tillige med levering af de støtteydelser, der kræves, for at varerne umiddelbart kan konsumeres. Levering af fødevarer eller drikkevarer eller begge dele er kun en enkelt del af et hele, som overvejende består af ydelser. Ved restaurantydelser forstås levering af sådanne ydelser hos leverandøren, og ved cateringydelser forstås levering af sådanne ydelser andre steder end hos leverandøren.Ny tekst slut

Ny tekst startLevering af fødevarer eller drikkevarer, eller begge dele, også tilberedte, uanset om transport er inkluderet, men uden andre støtteydelser, betragtes efter momsforordningens artikel 6, stk. 2, ikke som restaurant- og cateringydelser som omhandlet i stk. 1.Ny tekst slut

Ny tekst startEU-domstolen har i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09 udtalt, at levering af nytillavede spisevarer eller levnedsmidler til umiddelbar indtagelse på stedet fra snackboder eller i biograffoyerer udgør en levering af varer som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 5 (Momssysemdirektivets artikel 14), når det fremgår af en kvalitativ undersøgelse af den samlede transaktion, at de tjenesteydelseselementer, der går forud for eller følger med leveringen af levnedsmidler, ikke er de væsentligste.Ny tekst slut

Ny tekst startMedmindre cateringvirksomheden begrænser sig til at levere standardiserede retter uden yderligere tjenesteydelseselementer, eller medmindre, at andre særlige omstændigheder viser, at leveringen af retterne udgør transaktionens væsentligste element, udgør cateringvirksomhed en tjenesteydelse som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 6 (Momssystemdirektivets 24).Ny tekst slut

Personbefordring inden for EU

Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for EU, er efter § 21 a, stk. 2, her i landet, når afgangsstedet er her i landet. Bestemmelsen gælder i de tilfælde (for de strækninger), hvor der under befordringen ikke gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og ankomststedet.

Afgangsstedet i henhold til stk. 2 er efter stk. 3 det første sted inden for EU, hvor der optages passagerer, eventuelt efter en rejsestrækning uden for EU. Ankomststedet er det sidste sted inden for EU, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for EU, eventuelt inden en rejsestrækning uden for EU. Ved returrejser anses tilbagebefordringen som en separat befordring.

Ny tekst startBestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 57.Ny tekst slut 

Der er indtil videre fortsat momsfritagelse for restaurationsvirksomhed om bord på færgeforbindelser mellem Danmark og udlandet, jf. TfS 1998, 738.

Ny tekst startDet fremgår af artikel 35 i momsforordningen, at den del af en personbefordring, der har fundet sted inden for EU, jf. artikel 57 i Momssystemdirektivet, bestemmes af den strækning, som transportmidlet har tilbagelagt, og ikke af den strækning, som hver passager har tilbagelagt.Ny tekst slut

Ny tekst startDet fremgår af artikel 36 i momsforordningen, at leveres der restaurant- og cateringydelser under den del af en personbefordring, der har fundet sted inden for EU, er levering af disse ydelser omfattet af artikel 57 i Momssystemdirektivet. Leveres der restaurant- og cateringydelser uden for en sådan del af personbefordringen, men på en medlemsstats eller et tredjelands eller -territoriums område, er levering af disse ydelser omfattet af artikel 55 i nævnte direktiv.Ny tekst slut

Ny tekst startDet fremgår af artikel 37 i momsforordningen, at leveringsstedet for en restaurant- og cateringydelse, der leveres i EU delvis under, delvis uden for den del af en personbefordring, som har fundet sted inden for EU, men på en medlemsstats område, fastlægges udelukkende efter de gældende regler for fastlæggelse af leveringsstedet ved påbegyndelsen af leveringen af en sådan restaurant- og cateringydelse.Ny tekst slut

Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er efter momslovens § 21 b, stk. 1, her i landet, hvis transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed her.

Ved korttidsudlejning forstås, jf. stk. 4, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage. For fartøjer dog en sammenhængende periode på højst 90 dage.

Ny tekst startBestemmelserne svarer til Momssystemdirektivets artikel 56.Ny tekst slut

Ny tekst startIfølge momsforordningens artikel 38, stk. 1, forstås ved "transportmidler" som omhandlet i artikel 56 og artikel 59, stk. 1, litra g) (se evt. E.3.4.9 og E.3.4.9.7), i Momssystemdirektivet fartøjer og køretøjer, også motoriserede, og andre former for udstyr og anordninger, der er beregnet til at befordre personer eller gods fra et sted til et andet, som kan trækkes eller skubbes af fartøjer og køretøjer, og som normalt er konstrueret til og faktisk egnet til transport.Ny tekst slut

Ny tekst startTransportmidler omfatter efter artkel 38, stk. 2, eksempelvis:Ny tekst slut

Ny tekst starta) landkøretøjer, som f.eks. biler, motorcykler, cykler, trehjulede cykler og campingvogneNy tekst slut

Ny tekst startb) påhængsvogne og sættevogneNy tekst slut

Ny tekst startc) jernbanevogneNy tekst slut

Ny tekst startd) fartøjerNy tekst slut

Ny tekst starte) luftfartøjerNy tekst slut

Ny tekst startf) køretøjer, der er specielt konstrueret til befordring af syge eller tilskadekomne personerNy tekst slut

Ny tekst startg) traktorer og andre landbrugskøretøjerNy tekst slut

Ny tekst starth) mekanisk eller eldrevne invalidekøretøjer.Ny tekst slut

Ny tekst startTransportmidler omfatter efter artikel 38, stk. 3, ikke permanent stationære køretøjer og containere.Ny tekst slut

Ny tekst startIfølge momsforordningens artikel 39, stk. 1, fastlægges varigheden af den sammenhængende periode, hvor transportmidlet besiddes eller anvendes, på grundlag af den kontrakt, parterne har indgået. Kontrakten tjener som en formodning, som kan afkræftes af ethvert faktisk eller retligt forhold med henblik på at fastlægge den faktiske varighed af den sammenhængende periode, hvor transportmidlet besiddes eller anvendes. Hvis den periode for korttidsudlejning, som er angivet i kontrakten, overskrides som følge af force majeure, har dette ingen indvirkning på fastlæggelsen af den sammenhængende periode, hvor transportmidlet besiddes eller anvendes.Ny tekst slut

Ny tekst startHvis udlejning af et og samme transportmiddel er omfattet af flere på hinanden følgende kontrakter mellem de samme parter, er den periode, der efter artikel 39, stk. 2, skal tages i betragtning, varigheden af den sammenhængende periode, hvor transportmidlet besiddes eller anvendes i henhold til samtlige kontrakter. En kontrakt og forlængelserne af denne betragtes som på hinanden følgende kontrakter. Varigheden af den eller de korttidslejekontrakter, der er indgået før den kontrakt, der anses for at være en langtidskontrakt, anfægtes ikke, medmindre der er tale om misbrug.Ny tekst slut

Ny tekst startMedmindre der er tale om misbrug, betragtes på hinanden følgende lejekontrakter mellem de samme parter, men for forskellige transportmidler, efter artikel 39, stk. 3, ikke som på hinanden følgende kontrakter.Ny tekst slut

Ny tekst startIfølge momsforordningens artikel 40 er det sted, hvor transportmidlet faktisk stilles til kundens rådighed, jf. Momssystemdirektivets artikel 56, stk. 1, det sted, hvor kunden eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, får overdraget fysisk besiddelse af det.Ny tekst slut