Ny tekst startMed virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted 1/1 2001 eller senere, er der indført en særlig kapitalafkastberegningsmodel for aktier og anparter, jf. lov nr. 1281 af 20. december 2000. Formålet med denne ordning er at sidestille køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed.
 
Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, hvilket betyder, at erhververen opnår fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet. Er der derimod tale om, at en person køber en virksomhed, der drives i selskabsform - f.eks. i forbindelse med generationsskifte - kan aktierne eller anparterne ikke inddrages under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det betyder, at fradraget for renteudgifter knyttet til et lånefinansieret aktie- eller anpartskøb har en lavere skatteværdi.
 
Den nye ordning giver den skattepligtige mulighed for på skematisk vis at opnå fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
 
For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser, er der fastsat en række krav, som skal være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende ordningen. Der er således ikke tale om en generel ordning for optagelse af lån til køb af aktier eller anparter med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
 
Baggrunden for, at fradraget i personlig indkomst for renteudgifter vedrørende køb af aktier eller anparter som led i en virksomhedsovertagelse gives inden for rammerne af en særlig kapitalafkastordning og ikke som et direkte fradrag for renteudgifter vedrørende lån til den pågældende type aktie- eller anpartserhvervelser, er, at den næsten umulige afgrænsning af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse, hermed undgås. Endvidere bliver fradragsretten mindre tilfældig, fordi den ikke er afhængig af, i hvilken rækkefølge forskellige dispositioner foretages. Det bliver således ikke afgørende, om der først optages et lån og købes aktier for låneprovenuet, hvorefter en ejendom erhverves for kontante midler, eller om ejendommen erhverves for låneprovenuet, hvorefter aktierne købes for det kontante beløb.
 
Den skematiske måde at give fradrag i personlig indkomst på anvendes i den gældende kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven. De to ordninger og de krav, der stilles for at anvende dem, er dog i et vist omfang forskellige, da den gældende kapitalafkastordning netop ikke omfatter aktier eller anparter, men derimod drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi.
 
Den nye ordning indebærer, at det ikke er nødvendigt at se på, om den skattepligtige har renteudgifter. I den situation, hvor den skattepligtige ikke har renteudgifter, vil personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst være beskattet på samme niveau. Det har således ikke betydning, om det beregnede kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og derefter lægges til kapitalindkomsten, eller ej.
 
Ny tekst slut