Husspildevand
§ 8, stk. 2
Hvis husspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan virksomheden i stedet for måling af koncentrationen vælge at betale afgift efter en standardsats, hvis størrelse afhænger af den anvendte rensemetode.

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende:

RensemetodeAfgift pr. m3
1. Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse0,50 kr.
2. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,50 kr.
3. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,60 kr.
4. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning1,00 kr.
5. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation1,10 kr.
6. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering a)1,30 kr.
7. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning1,30 kr.
8. Samletank for toiletvand (øvrige spildevand) b)1,40 kr.
9. Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation1,40 kr.
10. Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre1,60 kr.
11. Mekanisk rensning og kemisk fældning1,90 kr.
12. Andre, fx mekanisk (septiktanke o.l.)3,80 kr.

ad a) Efterbehandling med ophold i lagune ligestilles med filtrering.

ad b) For ejendomme med samletank for kun toiletvand anses 25 pct. af vandforbruget for tilledt samletanken. Afgiften herfor påhviler renseanlægget. Kommunen skal derfor alene opkræve afgift af de 75 pct. af vandforbruget efter afgiftssatsen for rensemetode nr. 8 (1,40 kr.) Der henvises til § 2, stk. 3, og § 7, stk. 9.

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel
Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.
Standardsats: 0,50 kr. pr. m3
Udledning af spildevand i april kvartal 1999 udgør 900.000 m3
Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Industrispilde-
vand
§ 8, stk. 3
Hvis husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og virksomheden udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, kan virksomheden vælge at betale afgift efter standardsats.

Standardsatsen er:Afgift pr. m3
- med tilladelse til nedsivning0,50 kr.
- for anden udledning3,80 kr.


Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget i stedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3.

Standardrense-
metoder
Spildevandsafgiftsloven har standardafgiftssatser, der varierer efter den benyttede rensemetode.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Metode 12
Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne:

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80 - Anden type afløb.

Metode 11
Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 10
Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Metode 9
Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning
80 - Anden type afløb.

Metode 8
Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
80 - Anden type afløb - såfremt de 75 pct. nedsives.

Metode 7
Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 6
Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 5
Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 4
Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 3
Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 2
Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 1
Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Den kommunale tilladelse til nedsivning kan være primær- eller amtskommunal. Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1. Ny tekst startLandsretten (VLD af 1. februar 2001) har fastslået, at anvendelsen af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter "kommunal tilladelse".Ny tekst slut

Styrelsen har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.