Bek. nr. 36 af 27. jun. 1958 af DBO af 8. feb. 1957. Skd.cirk. nr. 218 af 12. okt. 1960 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Frankrig er 33 1/3. Ny tekst startHertil kommer på de fleste indkomster en tillægsskat på 10 pct. Desuden er der fra 2000 indført 3,3 pct. socialskat. Dermed er den samlede skat 37,77 pctNy tekst slut. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
 
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 103.
 
Indholdsfortegnelse
 
Artikel 1:    De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2:    Definitioner.
Artikel 3:    Indtægt af fast ejendom.
Artikel 4:    Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 5:    Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 6:    Skibs- og luftfartsvirksomhed.
Artikel 7:    Danske selskabers beskatning i Frankrig.
Artikel 8:    Udbytte mv.
Artikel 9:    Renter.
Artikel 10:  Royalties.
Artikel 11:  Bestyrelseshonorarer.
Artikel 12:  Offentlige hverv.
Artikel 13:  Pensioner.
Artikel 14:  Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15:  Frit erhverv.
Artikel 16:  Professorer og lærere.
Artikel 17:  Studerende.
Artikel 18:  Andre indkomster.
Artikel 19:  Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 20:  Formue.
Artikel 21:  Ikke-diskriminering.
Artikel 22:  Uafsluttede dødsboer.
Artikel 23:  Udveksling af oplysninger.
Artikel 24:  Inddrivelse af skattekrav.
Artikel 25:  Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26:  Territorial udvidelse.
Artikel 27:  Ikrafttræden.
Artikel 28:  Opsigelse.
 
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
 
Artikel 1
Afgift ved tilbagekøb af rateforsikring er ikke omfattet af skatter som nævnt i stk. 1 og 2, og Danmark er derfor berettiget til at kræve afgiften betalt, jf. ØLD af 5. maj 1992, refereret i Told•Skat Nyt 1992.16.477 (TfS 1992, 291).
 
Artikel 2
Udtrykket person omfatter også kommanditselskaber og interessentskaber. Danmark kan derfor for sådanne selskaber, som har sit skatteretlige domicil i Frankrig, kun beskatte den del af overskuddet, som svarer til det i indkomståret udloddede udbytte til de enkelte kommanditister og interessenter, jf. art. 8.
En fysisk person anses for hjemmehørende i det land, hvor han har sin faste bopæl, dvs. centrum for den pågældendes livsinteresser. Skattemæssigt hjemsted er i Frankrig ikke nødvendigvis knyttet til en bolig.
Bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, litra (d) om forsikringsselskaber finder kun anvendelse, når man kan anse foretagendet for at drive en normal handelsvirksomhed i det andet land gennem vedkommende repræsentant.
 
Artikel 3
Avance ved salg af fast ejendom er ikke omfattet af DBO'en. En eventuel dobbeltbeskatning skal løses ved konkret forhandling mellem de kompetente myndigheder, hvorefter der i tilfælde af eventuel dobbeltbeskatning vil kunne ske lempelse efter LL § 33 for den betalte franske skat. Ny tekst startSe TfS 2000, 416 LSR vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af et dansk selskabs faste ejendom i Frankrig, hvor der alene kunne ske lempelse efter ligningslovens § 33, da avance og dermed genvundne afskrivninger ikke var omfattet af overenskomsten.Ny tekst slut
 
Artikel 4
Begrebet fast driftssted finder kun anvendelse for industri-, mine-, handels- eller finansvirksomhed. Hverken bygge- og anlægsvirksomhed eller tilsynsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed er omfattet af bestemmelsen, jf. TfS 1996, 460.
 
Artikel 6
Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke begrænset til international trafik.
 
Artikel 8
Indkomst af rørlig kapitalformue beskattes i bopælsstaten.
Indkomst af rørlig kapitalformue omfatter indtægter af værdipapirer og indkomster, der kan sidestilles hermed (udbytte af aktier, stifterandele, gælds- og kommanditistbeviser og obligationer).
Skatteministeriet, Departementet, har den 30. juli 1996 udtalt, at Ny tekst startrefusion afNy tekst slut den franske précompte-skat i relation til den dansk-franske DBO skal sidestilles med udbytte modtaget direkte fra selskabet, jf. TfS 1996, 687.
Ved udbytte af kommanditistbeviser forstås den indkomst, som er udloddet.
Ny tekst startDet er fransk opfattelse, at maskeret udlodning ikke er omfattet af artikel 8, men af artikel 18, S.U. 2000, 48. Opfattelsen er kommet til udtryk i forbindelse med den fransk-hollandske overenskomst, men må efter omstændighederne tillige omfatte den fransk-danske DBO.
Ny tekst slutFortjeneste ved salg af aktier er ikke omfattet af DBO'en, og eventuel dobbeltbeskatning af denne avance skal derfor løses ved forhandling mellem de kompetente myndigheder.
 
Artikel 9
Bopælslandet har beskatningsretten til renter.
Obligationsrenter er ikke omfattet af artikel 9, men af artikel 8.
 
Artikel 10
Bopælslandet har beskatningsretten til royalty.
Beskatningsretten til royalty vedr. fast ejendom og udnyttelse af naturforekomster er dog hos kildelandet.
 
Artikel 11
En pensioneret skibs- og maskiningeniør blev valgt til formand for et udvalg i et fransk selskab, ligesom han ved en anden skrivelse blev tildelt et hverv med at gennemføre visse sales promotion operationer i Finland, Sverige og Danmark for samme selskab. For dette hverv skulle han have et vederlag på 150.000 FF årligt. fandt det ikke godtgjort, at en del af vederlaget vedrørte hvervet som udvalgsformand, hvorfor hele beløbet skulle beskattes i Danmark som bopælsland, se TfS 1994, 231.
 
Artikel 12
Frankrig har beskatningsretten til løn til ansatte ved Det officielle franske Turistkontor i København, idet kontoret henhører under en fransk statsinstitution.
Ansatte ved Den franske Skole er skattepligtige her af indtægterne, idet skolen er en selvejende institution, jf. ØLD af 22. nov. 1976, refereret i UfR 1977.214.
KTAS betragtedes i relation til DBO'en som en privatretlig juridisk person, og som følge heraf har Frankrig beskatningsretten til den løn, som modtages for arbejde i Frankrig, når arbejdet varer mere end 12 måneder, Skat 1988.4.234, (TfS 1988, 226).
 
Artikel 13
Danmark har som bopælsland beskatningsretten til alle former for privat pension, f.eks. invaliditetsydelser modtaget fra La Caisse Regionale d'Assurance Maladie de Strasbourg, idet der ikke har været tale om ansættelsesforhold til offentlige franske myndigheder, Skat 1987.12.844, (TfS 1987, 541). Offentlige sociale pensioner, f.eks. folkepension, er omfattet af artikel 18 , jf. TfS 1997, 128.
 
Artikel 14
Bopælslandets beskatningsret opretholdes, såfremt følgende 2 betingelser begge er opfyldt:
  • Den pågældende skal være ansat i og få udbetalt løn af et foretagende eller en befuldmægtiget i bopælsstaten.
  • Den pågældende skal under udførelse af et midlertidigt arbejde i den anden stat kun opholde sig i denne i mindre end 12 måneder.
I andre tilfælde beskattes løn, bortset fra løn omfattet af artikel 12, i kildestaten.
I henhold til indgået aftale vedr. art. 14 anses tjeneste om bord på skibe og luftfartøjer for udøvet i den stat, hvor den virkelige ledelse befinder sig.
 
Artikel 15
Artikel 15 blev ved HRD af 31. okt. 1980 (Skd.medd. nr. 56, side 50-52) ikke anset at være til hinder for beskatning her i landet af indkomst ved en kunstmalers salg her i 1970 af grafiske arbejder, som var udført i Frankrig i årene 1961-62, medens den pågældende var bosiddende i Frankrig og undergivet indkomstbeskatning dér.
 
Artikel 16
Vederlag for midlertidig undervisning ved universiteter m.v. i en periode på højst 2 år beskattes ikke i opholdsstaten.
 
Artikel 18
Bopælsstaten har beskatningsretten.
Alderspension fra La Caisse Régionale d´Assurance Vieillese er omfattet af bestemmelsen, jf. TfS 1997, 128.
 
Artikel 19
I alle tilfælde ophæves dobbeltbeskatning ved anvendelse af exemption (gl. metode) således, at de indtægter, som Frankrig har beskatningsretten til, ikke skal indgå i indkomstopgørelsen, men kun ved skatteberegningen.
Exemption sker ved selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan der ved skatteberegningen medtages exemptede indkomster, således som det er tilfældet efter artikel 19, stk. 2.
Således som progressionsforbeholdet er formuleret, har Danmark Ny tekst startefter overenskomstenNy tekst slut ret til at medtage globalindkomsten ved skatteberegningen, uanset om skatteyderen er begrænset skattepligtig eller fuld skattepligtig, og uanset om Frankrig anses for bopælsland. Ny tekst startDer vil efter interne regler dog kun være tale om medtagning af globalindkomst for fuldt skattepligtige, mens skatteberegningen for begrænset skattepligtige kan ske på grundlag af den samlede begrænset skattepligtige indkomst, dog ikke indkomster, hvor skattepligtenNy tekst slut anses for endeligt opfyldt ved en erlagt skat.
Ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig blev renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr. henført til denne ejendom, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr., idet LSR fandt, at der forelå en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem optagelsen af de omhandlede udlandslån og erhvervelsen af den faste ejendom i Frankrig, se TfS 1994, 604 og LV.D.B.
 
Fritagelse for skat på udbytte og renter
Fritagelse for fransk kildeskat på udbytte og renter er betinget af, at der indgives ansøgning herom, forinden beløbet udbetales eller hæves.
Ansøgninger om fritagelse skal - efter at være attesteret af den danske skattemyndighed - af ansøgeren fremsendes til det franske selskab (den franske sammenslutning), der udbetaler renten eller udbyttet. Ansøgningen kan evt. indsendes til den bank, bankier e.l. i Frankrig, der har værdipapirerne i depot. Ansøgningen skal således ikke sendes til de franske skattemyndigheder. Skemaet må rekvireres i Frankrig hos det udbetalende selskab, banken eller skattemyndighederne.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter