Bestemmelsen i KSL § 2, stk. 1, litra a, omfatter personer, der oppebærer indkomst af den i KSL § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Den begrænsede skattepligt omfatter som udgangspunkt således den del af A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, som vedrører arbejde i Danmark.
Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a,  2. pkt . Den begrænsede skattepligt omfatter herefter alle ydelser, som en arbejdsgiver betaler til en begrænset skattepligtig person for arbejde, udført her i landet. Dette gælder således også, selvom den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget efter afslutningen af virksomheden (arbejdsforholdet) her i landet.
A-indkomst
A-indkomst foreligger, når der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold for en arbejdsgiver, der har hjemting her i landet eller er skattepligtig her til landet af virksomhed med fast driftssted, jf. KSL §§ 43 og 44.
I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder bortse fra tilfælde, der falder udenfor bestemmelsens område, fordi der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af de retningslinier, der er anført i  I TfS 1998, 556 LSR, var et honorar ikke begrænset skattepligtigt, fordi der ikke var tale om personligt arbejde udført i tjenesteforhold.
I forbindelse med fratræden af stilling havde en skatteyder opnået ret til successiv udbetaling af 12 måneders løn, uanset han var blevet fritstillet. På et tidspunkt i løbet af denne 12 måneders periode flyttede skatteyder til udlandet, og tiltrådte dér en ny stilling. Ud fra en konkret vurdering af fratrædelsesaftalens indhold var Landsskatteretten af den opfattelse, at retten til den resterende fratrædelsesgodtgørelse indtrådte successivt, og at udbetalingerne var begrænset skattepligtige hertil, TfS 1998, 652 LSR.
For et udenlandsk bygge-/anlægsforetagende foreligger der - uanset hjemting - skattepligt fra 1. dag, jf. sidste punktum i KSL § 2, stk. 1, litra d. Ny tekst startFor ikke fuldt skattepligtige arbejdstagere beskæftiget ved dette faste driftssted medfører bestemmelsen, at deres begrænsede skattepligt hertil indtræder allerede fra første arbejdsdag - uanset om reglerne i en konkret dobbeltbeskatningsaftale medfører, at selve erhvervsvirksomheden først beskattes efter reglerne om fast driftssted efter f.eks. 6 eller 12 måneders varighed (eller eventuelt slet ikke beskattes, inden aktiviteten igen er ophørt). Ny tekst slutDet forhold, at det udenlandske bygge-/anlægsforetagende  kan blive fritaget for at lade lønnen udbetale gennem en befuldmægtiget her i landet efter KSL § 46, stk. 4, har ikke betydning for de ansattes skattepligt. De af Danmark indgåede DBO'er vil imidlertid - hvis arbejdsgiveren ikke har fast driftssted her i landet - medføre, at beskatning af de begrænset skattepligtige medarbejdere ikke kan gennemføres, hvis deres ophold her i landet ikke har oversteget 183 dage inden for et år.
Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemsted her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i KSL § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse, jf. KSL § 46, stk. 5.
Fratrædelsesgodtgørelse og gratialer mv. omfattet af LL § 7 , er normalt A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1. Ydelserne er derfor omfattet af den begrænsede skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, hvis de knytter sig til et ansættelsesforhold, hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt.
For udenlandske gæsteforskere ved danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at - hvis opholdet i Danmark ikke overstiger 3 måneder - anses der ikke at foreligge et tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor.
Et stipendium fra Statens medicinske Forskningsråd til en amerikansk ingeniør blev ikke anset for begrænset skattepligtigt, fordi beløbet ikke kunne anses for arbejdsindkomst, men derimod et af KSL § 43, stk. 2, litra e, omfattet beløb, der imidlertid ikke ved bekendtgørelse var gjort til A-indkomst, jf. skd. 37, s. 141.
Tilsvarende blev stipendier og lommepenge til udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede skattepligtigt, jf.TfS 1993, 67 TSS.
 
Arbejde udført her i landet
En i udlandet bosat chauffør, der kører for en dansk vognmand, er kun begrænset skattepligtig af den del af lønnen, der vedrører kørsel i Danmark. I andre tilfælde, hvor en person, der er bosat i udlandet, arbejder for en dansk arbejdsgiver i både Danmark og i udlandet, omfatter skattepligten tilsvarende kun en del af den udbetalte løn.
Hvor der er tale om feriegodtgørelse, skal beløbet være optjent i forbindelse med arbejde i Danmark.
En skatteyder var ansat i en tysk virksomhed, som var ejer af et datterselskab i Danmark. Skatteyderen var ifølge sin ansættelseskontrakt ansat i det tyske moderselskab, men med det danske datterselskab som arbejdsområde. Han varetog ledelsen af det danske selskab, og var overfor Aktieselskabsregisteret anmeldt som direktør. Han underskrev samtlige forhandlerkontrakter med selskabet, og det danske selskab afholdt hans rejse- og repræsentations- samt biludgifter. Han var aflønnet af det tyske moderselskab og havde bopæl i Tyskland. Østre Landsret fandt, at skatteyderens lønindtægt hidrørte fra virksomhed udført her i landet og var undergivet skattepligt i Danmark. Betingelserne i DBO´en for at lade beskatningsretten til lønindkomsten tilfalde Tyskland var ikke opfyldt, TfS 1996, 248 ØLD.  
Andet
Visse former for lønindtægt er ikke A-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Uanset dette kan indtægten dog være undergivet begrænset skattepligt i henhold til KSL § 2, stk. 1, litra a. Som eksempel herpå kan nævnes løn til hushjælp mv. i private hjem. Lønnen - herunder værdien af fri kost og logi - er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og dermed begrænset skattepligtigt, selv om der er tale om B-indkomst.
 
Lønindtægt på skibe og fartøjer
Lønindtægt, der indtjenes om bord på skibe og luftfartøjer med hjemsted her i landet,  vil være begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a, hvis der er tale om indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1.
Et luftfartøj/skib har hjemsted i Danmark, når det er registreret her. Selvom luftfartøjet/skibet er registreret med hjemsted i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, anses luftfartøjet/skibet for at have hjemsted i Danmark, hvis det uden besætning (»bare boat«) overtages til befragtning af eller sælges til en dansk virksomhed. Det samme gælder, hvis et danskejet luftfartøj/skib med dansk besætning bliver registreret i udlandet, medmindre der er tale om, at luftfartøjet/skibet uden besætning er overtaget til befragtning af en udenlandsk virksomhed.
Omvendt vil et luftfartøj/skib, der er registreret med hjemsted i Danmark, ikke have hjemsted her, hvis luftfartøjet/skibet uden besætning er overtaget til befragtning af en udenlandsk virksomhed.
Betingelsen for, at et luftfartøj/skib er overtaget uden besætning, er, at der med luftfartøjet/skibet ikke medfølger personer, der er i et ansættelsesforhold til bortforpagteren.
Den begrænsede skattepligt omfatter alt vederlag af den i KSL § 43, stk. 1, nævnte art. Den begrænsede skattepligt kan således ikke reduceres til den del af indkomsten, der kan henføres til arbejde i Danmark og i selve flyet, TfS 1999, 82 DEP.
Skatteministeriet, Departementet, har i en sag vedrørende en i Monaco bosat pilot, der er ansat i SAS' danske afdeling, hvor han flyver i international trafik, udtalt, at vederlag for arbejde på de dansk registrerede fly skal beskattes i Danmark, jf. TfS 1993, 475 DEP.
 
Særligt vedrørende skibe
Såfremt skibet kan defineres som et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart i henhold til § 2 i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd mv., medfører KSL § 2, stk. 7, jf. § 48 C, at den begrænsede skattepligt afgøres med en bruttobeskatning på 30% af A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1, herunder fratrædelsesgodtgørelser mv. omfattet af LL § 7 O, se nærmere herom i afsnit A.B.3. Ny tekst startSe TfS 2000, 443 ØLD (appelleret) om et skib indregistreret på Bahamas, der efter en konkret vurdering blev anset som et dansk skib.
Ny tekst slutEr der tale om vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib indregistreret i DIS, skal begrænset skattepligtige ikke betale skat af vederlag, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 48 D. Dette gælder således også ydelser omfattet af LL § 7.
 
Hvornår indtræder skattepligten
Begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, indtræder efter det almindelige princip i KSL § 6, når skattepligtsbetingelsen er opfyldt, dvs. fra det tidspunkt, den pågældende oppebærer lønindtægt ved virksomhed udført her i landet. Det er i denne forbindelse afgørende, hvornår arbejdet er påbegyndt, medens der ikke kan lægges vægt på tidspunktet for lønudbetalingen.
En person, der opholder sig nogen tid her i landet, før han tager lønarbejde, vil altså få en periode uden begrænset skattepligt fra opholdets begyndelse og indtil det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Bliver han i stedet fuldt skattepligtig, fordi opholdet bliver af 6 måneders varighed eller derover, indtræder den fulde skattepligt imidlertid fra opholdets begyndelse.
Hvis en ikke fuldt skattepligtig person nu og da tager arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver inden for samme år, indtræder og ophører skattepligten flere gange inden for samme år, og der skal principielt foretages et tilsvarende antal ansættelser. Se herom nærmere i afsnit D.B.
En finsk kapelmester, der i henhold til kontrakt havde været ansat som kunstnerisk leder af et dansk byorkester i hele indkomståret, blev dog anset for begrænset skattepligtig for hele det pågældende indkomstår, og ikke kun for de 12 perioder (af en varighed fra 2 til 34 dage), i hvilke han havde opholdt sig her i landet, jf. LSR 1979, 92. Ny tekst startI TfS 1997, 816 BF skulle der ikke foretages omregning til helårsindkomst, idet der var indgået en ansættelsesaftale, som omfattede hele indkomståret med samme arbejdsgiver.
Ny tekst slut