Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jf. KGL § 26, stk. 4. Om realisationsprincippet se A.D.2.13.1.
Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi ved påtagelsen med fradrag af afdrag i indkomstperioden og gældens værdi ved indkomstperiodens udløb. Om lagerprincippet se under A.D.2.13.3.
For realkreditinstitutter mv. se desuden A.D.2.16.2.
 
Delvis indfrielse
Ved delvis indfrielse, det vil sige afdrag, opgøres realiseret gevinst og tab som forholdet mellem:
 
(indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag
 
Eksempel:
Det antages, at en gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.
Det vil sige, at kurstabet på afdraget udgør:
 
(100.000 -  50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr.
 
Omkostninger
Låne- og handelsomkostninger i forbindelse med påtagelse (stiftelse eller overtagelse) af gæld kan tillægges anskaffelsessummen, jf. TfS 1998, 581. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, f.eks. efter § 41, stk. 14 - 17 og § 42, stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke tillægges indgangsværdien. Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.
 
Ny tekst startLåneomkostninger afgrænses som de omkostninger, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde gældsforholdet. Også omkostninger i forbindelse med lånetilbud kan være omfattede. Det er dog kun omkostninger, der vedrører det pågældende lån, som kan ingå i opgørelsen af gevinst og tab. Omkostninger ved lånetilbud kan derfor kun medregnes, hvis lånet faktisk hjemtages.
Ny tekst slut 
De fradragsberettigede låne- og handelsomkostninger omfatter f.eks. stempelafgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger i forbindelse med indfrielse af et lån i fremmed valuta samt kurtage ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån og kurtage ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.
Omkostninger, f.eks. kurtage ved salg og opkøb af obligationer, kan kun medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, såfremt den skattepligtige ikke - i sin egenskab af kreditor - har medregnet omkostningen ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationerne.
Der kan ikke medregnes låne- og handelsomkostninger, for hvilket den skattepligtige kan opnå fradrag ved indkomstopgørelsen, det være sig efter reglerne i LL § 8, stk. 3, SL § 6, litra a, eller andre regler inden for skattelovgivningen. Det er i den forbindelse uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler.
 
Ny tekst startAnvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden. Anvender den skattepligtige lagerprincippet, skal omkostningerne medregnes til gældens værdi i den periode, omkostningen forfalder til betaling - eksempelvis til gældens primo- eller ultimoværdi, hvis omkostningen relaterer sig til gældens stiftelse eller indfrielse.
Ny tekst slut
Stiftelse til overkurs - KGL § 22, stk. 1
Det skal bemærkes, at § 26, stk. 4 (og § 25 - se A.D.2.13) ikke finder anvendelse, hvis personer eller dødsboer er skattepligtige af gevinst som følger af at gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, jf. § 22, stk. 1. For en beskrivelse af beskatningen henvises til A.D.2.7.2.
 
Frigørelse og indfrielse
Ved frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, konfusion, forældelse, gældssanering eller akkord.
Ved indfrielse forstås enhver disposition, der bevirker en hel eller delvis nedsættelse af restgælden (afdrag), eller som bevirker, at gældsforholdet ophører.
Overdragelse af gæld efter skattelovgivningens særlige successionsregler udløser ikke beskatning, idet indfrielses-/frigørelsestidspunktet udskydes.
 
Om fortolkning af værdien ved indfrielse i forbindelse med konvertering, kan følgende sag nævnes. Landsskatteretten afsagde kendelse (TfS 1996, 696), hvorefter et selskab blev anset for skattepligtig af forskellen mellem tegningskursen på 840 ved en kapitaludvidelse, der gennemførtes ved gældskonvertering, og den kurs på 651,6, som anpartshaverne senere samme dag afstod anparterne til, jf. dagældende KGL § 2, jf. § 5, stk. 1. Sagen blev af selskabet indbragt for domstolene, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle (TfS 1998, 116). Departementet har i en kommentar (TfS 1998, 123) udtalt, at det ved opgørelse af gevinst/tab efter kursgevinstloven er fordringens værdi, der skal lægges til grund. Dette gælder uanset om selskabet er solvent eller insolvent. Hvis fordringens værdi er pari, opstår der ingen gevinst/tab. Værdien ved indfrielse skal således fortolkes som fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen og ikke som de nytegnede anparters værdi, som Landsskatteretten havde lagt til grund.
Ny tekst startFor så vidt angår gældskonvertering i et insolvent selskab, se TfS 2000, 418 LSR, der tillige vedrørte spørgsmålet om overkurs kontra kursgevinst. Landsskatteretten fastslog, at hvis fordringens kursværdi overstiger aktiernes nominelle værdi, er forskellen mellem aktiernes nominelle værdi og fordringens kursværdi overkurs på aktierne. Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen.
Ny tekst slut 
Ændringer i de aftalte vilkår for en gældspost kan have en sådan karakter, at gælden må anses for afstået mv., således at ændringen betyder stiftelse af en ny gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld, må derimod bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.
Som eksempel på at der anses at foreligge et nyt låneforhold kan nævnes Ny tekst startTfS 2000, 605 ØLD (appelleret)Ny tekst slut.
En euro-redenominering i danske kroner vil være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld, idet der i denne situtation ændres valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP). Redenominering vil sige, at gælden omlægges til en anden valuta. En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld. Tilsvarende gælder, hvor en gæld i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt i en national valuta fra et andet euro-deltagende land. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af gæld i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro eller et andet euro-deltagende lands nationale valuta, behandles efter kursgevinstlovens regler.
 
Indgangsværdier for personer og dødsboer
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis KSL § 2, stk. 1, litra e, og DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997, jf. § 42, stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990, jf. § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige forpligtelser og fordringer (se A.D.2.14) under ét.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 42, stk. 15.
 
Indgangsværdier for selskaber mv.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997, jf. § 41, stk. 14. Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af LL § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 16. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 41, stk. 17. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.
 
Gæld stiftet før indtræden af skattepligt
KGL § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis SEL § 4 A og KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.
Efter disse regler anses gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
Reglerne finder både anvendelse for personer og selskaber mv., der bliver fuldt skattepligtige, og for personer og selskaber mv., der bliver begrænset skattepligtige. Hvis et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.
 
Efter § 36, stk. 2, skal der på tilflytningstidspunktet ske beskatning af overkurslån, jf. § 22, stk. 1, såfremt lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri (se A.D.2.7.2).
 
Fraflytning
Om beskatning ved fraflytning se A.D.2.19.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter