Ved lovrevisionen af KGL (lov nr. 439 af 10. juni 1997) er der sket en præcisering af forholdet mellem SL §§ 4 - 6 og KGL's anvendelsesområde. De tidligere henvisninger til SL §§ 4 - 6 er således erstattet af direkte lovbestemmelser, der præciserer KGL's område i forhold til SL's regler, og hvilke regler der i øvrigt gælder.
Der er ikke herved tale om en ændring af hidtil gældende definitioner af næringsbegrebet og vederlagsnæring, ligesom der med ændringerne ikke er tiltænkt nogen ændring af den hidtidige praksis angående næringsbegrebet.
Som en undtagelse fra det nævnte om, at henvisninger til SL er erstattet af direkte lovbestemmelser er KGL § 17, der henviser til SL § 6, litra a. Bestemmelsen præciserer, at tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden fortsat behandles efter reglerne i SL § 6, litra a.

Vederlagsnæring Vederlagsnæring er en betalingsform. Vederlagsnæring omfatter de tilfælde, hvor en person eller et selskab modtager et skattepligtigt vederlag i form af en fordring. Det kan for eksempel være som betaling for vareleverancer og tjenesteydelser. Sådanne fordringer anses altid for erhvervet som led i den pågældendes næringsvej.
Ved erhvervelsen af en vederlagsfordring beskattes personen af fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet efter SL. Fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet medregnes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1.
Efterfølgende gevinster og tab behandles derimod som gevinst og tab på andre fordringer efter KGL. Tab på fordringer i danske kroner kan ikke fradrages, jf. KGL § 14, stk. 1. Beskatningen af efterfølgende gevinster vil afhænge af, om fordringen opfyldte mindsterentekravet efter KGL § 14, stk. 2, jf. § 38. Opfyldte fordringen mindsterentekravet vil kursgevinsten som hovedregel være skattefri. Såfremt fordringen ikke opfyldte mindsterentekravet, skal kursgevinsten medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Se om mindsterenteordningen afsnit A.D.2.3.1.
Som en undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke er fradrag for tab på fordringer i danske kroner, er det i KGL § 17 fastsat, at personer efter reglerne i SL § 6, litra a kan fradrage tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet som vederlag i næring. Tabet opgøres som forskellen mellem handelsværdien på erhvervelsestidspunktet og fordringens værdi på tidspunktet, hvor tabet realiseres. Tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL's § 4, stk. 3, 2. pkt.
Er fordringen omfattet af en DBO, kan tab dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt reglerne i § 18 finder anvendelse. For en beskrivelse af reglerne i § 18 henvises til afsnit A.D.2.6.

Vederlagsnæringsbegrebet er iøvrigt ophævet indenfor KGL's område.