Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der betales afgift med 40 pct. af den samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed, PBL §§ 25, 26 og 26 A. Af de nedenfor i pkt. omhandlede ordninger betales dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.Ny tekst start For de nedenfor i pkt. 2, 3 og 4 omhandlede ordninger er der som følge af lov nr. 294 af 29. april 2000 mulighed for at en del af en persons indestående på kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct. på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne. Muligheden herfor kan kun benyttes én gang. Om de nye regler om samtidig afgiftsberigtigelse se senere i dette afsnit.
Ny tekst slut  
Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i dec. 1979 og 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet efter 1. jan. 1980 betales en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde:
  1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter. Ny tekst startFor så vidt angår af Ligningsrådet godkendt lavere pensionsalder end 60 år gjaldt tidligere en regel om, at hvis der var indbetalt på kapitalpensionsordningen efter personens opnåelse af den godkendte lavere pensionsalder, ansås en efterfølgende ophævelse af ordningen ikke at være sket på grund af opnåelse af den godkendte lavere pensionsalder. Der skulle derfor betales en afgift på 60 pct. ved udbetaling af eller fra ordningen før det fyldte 60. år. Ved lov nr. 294 af 29. april 2000 ændres dette. Der er herefter fremover muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordniner med 40 pct. selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter opnåelsen af den godkendte lavere pensionsalder. Er indbetalingerne foretaget af en ny arbejdsgiver i et andet ansættelsesforhold end det der gav basis for godkendelsen, må ordningen dog anses for en kapitalpensionsordning, for hvilken der gælder de almindelige vilkår.Ny tekst slut
  2. ved udbetaling til ejeren Ny tekst startpå grund af varigt nedsat funktionsevne (note 1), der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, Ny tekst slutsom berettiger til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente). Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod betaling af 40 pct. i afgift, i tilfælde af indtruffen Ny tekst startvarigt nedsat funktionsevneNy tekst slut alene kan ske efter modtaget dokumentation for tilkendt mellemste eller højeste førtidspension. Adgangen til at ophæve kapitalpensionsordningen til lav afgift er betinget af, at kontohaveren bliver varigt uarbejdsdygtig efter kontoens oprettelse. En dokumenteret forværring af kontohaverens Ny tekst startfunktionsnedsættelse (note 1) Ny tekst slutefter kontoens oprettelse vil kunne begrunde ophævelse af ordningen. . Ny tekst startFra og med 15. maj 2000 er denne praksis ændret ved lov nr. 294 af 29. april 2000, således at det fremover er muligt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordninger med 40 pct. selv om der er foretaget indbetalinger til ordningen efter at funktionsnedsættelsen er indtrådt. De nye regler gør det muligt for personer, der har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse, at fortsætte indbetalingerne til kapitalpensionsordningen i en periode, f.eks. hvor den pågældende fortsat opretholder en tilknytning til arbejdsmarkedet (note 2)Ny tekst slut
  3. Ny tekst startved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, jf. lov nr. 294 af 29 april 2000 (note 2)Ny tekst slut
  4. Ny tekst startved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelse af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom, se endvidere om livstruende sygdom senere i dette afsnit (note 2)Ny tekst slut
  5. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som nævnt i punkt A.C.1.2.4.2, eller
  6. ejerens død,
  7. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,
  8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 eller stk. 3, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.
 
Ny tekst start(Note 1) Begrebet varigt nedsat funktionsevne svarer til det hidtil anvendte begreb invaliditet. Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom på, at dette udtryk opfattes nedladende over for de pågældende personer, og vil derfor tilstræbe at undgå udtrykket i fremtidig regeludstedelse i det omgang dette kan opnås uden at skabe begrebsforvirring. Det bemærkes herved at udtrykket forsat anvendes inden for forsikringslovgivningen, og at det tillige anvendes i internationale sammenhænge. Der er ved lovændringen i lov nr. 294 af 29. april 2000 ikke foretaget nogen ændring af kriterierne for hvornår varig nedsættelse af funktionsevnen (invaliditet) anses at foreligge. Fra hidtidig praksis fastholdes endvidere, at der ikke er nogen maksimumsgrænse for hvor lang tid, der må gå fra funktionsnedsættelsens indtræden og frem til udbetalingen fra eller ophævelsen af kapitalpensionsordningen.
Ny tekst slut 
 
Ny tekst start(Note 2) De nye regler har virkning fra og med den 15. maj 2000 og finder anvendelse, hvis ejeren af kapitalpensionsordningen opfyldte betingelserne den 15. maj 2000 eller senere.
Ny tekst slut 
Ny tekst start(Note 3) Ved lov nr. 294 af 29. april 2000 er opgørelsestidspunktet ændret fra dødsdagen til udbetalings- eller udleveringsdagen. Opgørelsestidspunktet er dermed sammenfaldende med opgørelsestidspunktet i relation til en eventuel boafgift, og udgangspunktet for beregningen af de to afgifter bliver dermed det samme.
 
Når begge afgifter skal beregnes af den samme kapitalpension, fragår betalt 40 pct.s-afgift efter pensionsbeskatningsloven i beregningsgrundlaget for boafgiften, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr.1047 af 16. december 1999 om boafgifter og gaveafgift m.v. Reglen har virkning fra og med 15. maj 2000.
Ny tekst slut 
40 pct.-afgiften efter pkt. skal som nævnt betales af den samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed jf. PBL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under pkt. kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og betale afgift på 60 pct. heraf efter PBL § 28, jf. 1983.115, Ny tekst startAfgiftsberegningen foretages senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt, jf. PBL § 26, stk. 4.Ny tekst slut Kravet om, at samtlige kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig har til formål at sikre, at pensionsopsparingen er til stede på pensioneringstidspunktet. Reglerne om invalidesumsforsikring sikrer, at der både kan være midler til stede ved indtruffet invaliditet og ved senere alderspensionering.
Ny tekst startVed lov nr. 294 af 29. april 2000 er samtidighedskravet modificeret i de tilfælde hvor den første kapitalpensionsordning er afgiftsberigtiget i december måned. Afgiftsberigtigelsen af den eller de øvrige kapitalpensionsordninger der kan eller skal afgiftsberigtiges samtidig med den første ordning, anses da for samtidige hvis den sker inden udgangen af januar måned i det efterfølgende kalenderår. Lovændringen indebærer således, at der altid haves en frist på mindst én måned til at få foretaget afgiftsberigtigelse af den eller de øvrige ordninger.Ny tekst slut Efter fristens udløb skal de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.
 
Ny tekst start
Funktionsevnen
er varigt nedsat
efter oprettelsen
af kapitalpensions-
ordningNy tekst slutSom udgangspunkt er det uden betydning, af hvilken årsag den varige funktionsnedsættelse er indtrådt. En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift. Hvis ejeren således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes højeste eller mellemste førtidspension på grund af sygdommen, opstår der f.eks. i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse. En undtagelse gøres dog i de tilfælde hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange.
Om de nye regler om samtidig afgiftsberigtigelse se senere i dette afsnit.
 
Ny tekst start
Funktionsevnen
er varigt nedsat
før oprettelsen af
kapitalpensions-
ordningenNy tekst slutDet er muligt for personer der oppebærer højeste eller mellemste førtidspension, at oprette kapitalpensionsordninger, men det er ikke muligt for de pågældende at ophæve kapitalpensionsordningen med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år på grund af den varige funktionsnedsættelse der lå til grund for tildelingen af førtidspensionen.
Ved lov nr. 294 af 29. april 2000 er det præciseret at personer med en varig funktionsnedsættelse kan oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år, i de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen efter sin art ganske vist ville berettige personen til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension, men hvor den pågældende konkret ikke er berettiget til førtidspensionen pga. erhvervsarbejde. Personer i denne situation oppebærer i stedet for førtidspensionen en invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension.
Ændringen tilgodeser personer, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel personer i fleksjobs som personer der er beskæftiget på fuldt normale vilkår. Hvis de pågældende vælger at forlade arbejdsmarkedet før det fyldte 60. år, ligestilles de skattemæssigt med personer der forlader arbejdsmarkedet før det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.
Om de nye regler om samtidig afgiftsberigtigelse se senere i dette afsnit.
 
Ny tekst start
Afgiftsberigtigelse
ved livstruende
sygdomNy tekst slutVed lov nr. 294 af 29. april 2000 er der indført hjemmel for at kapitalforsikringer, opsparinger i pensionsøjemed eller pensionsordninger, hvor der indgår en supplerende éngangsydelse kan afgiftsberigtiges med 40 pct., hvis de udbetales, efter at ejeren er blevet ramt af en livstruende sygdom. Efter de hidtil gældende regler var der ingen hjemmel til at afgiftsberigtige kapitalpension med 40 pct., når ejeren ønskede den udbetalt før sit fyldte 60. år, fordi han eller hun var blevet ramt af en livstruende sygdom. Afgiftsberigtigelse med 40 pct. forudsatte ved kapitalpension i pengeinstitutter, at ejeren var blevet berettiget til højeste eller mellemste førtidspension efter lov om socialpension, og ved kapitalpension i forsikringsselskaber, at policens betingelser for udbetaling pga. invaliditet var opfyldt. Hvis disse betingelser ikke var opfyldt, kunne kapitalpension kun afgiftsberigtiges efter reglerne om udbetaling af kapitalpension i utide, dvs. at der skulle betales en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Efter de hidtil gældende regler kunne det i forbindelse med en aftale om kapitalpension aftales, at denne kunne komme til udbetaling pga. invaliditet hos ejeren. Derimod kunne det ikke aftales, at kapitalpensionen skulle kunne komme til udbetaling, hvis ejeren ramtes af en livstruende sygdom.
Ved lovændringen er der indført lovhjemmel til, at kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct., når den udbetales, efter at ejeren er blevet ramt af en livstruende sygdom, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordnigen. Der er endvidere indført en tilsvarende hjemmel til, at supplerende éngangsydelser fra en pensionskasse kan afgiftsberigtiges med 40 pct., når den udbetales efter, at medlemmet er blevet ramt af en livstruende sygdom. Afgiftssatsen på 40 pct. gælder både ved udbetaling af hele kapitalpensionsordningen, ved delvis udbetaling af kapitalpensionsordningen og ved udbetaling af én ud af flere kapitalpensionsordninger.
 
Ny tekst start
Livstruende
sygdomNy tekst slutLivstruende sygdom er ikke defineret i lovteksten, men i stedet er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om livstruende sygdom. Hjemlen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 311 af 4. maj 2000 om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom. Efter bekendtgørelsen skal afgiftsberigtigelse ske med 40 pct. hvis ejeren godtgøre at lide af én af de i bekendtgørelsen opregnede sygdomme. Bekendtgørelsen opregning af livstruende sygdomme er ikke udtømmende.
En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift. Hvis en person, der lider af en livstruende sygdom, således har fået konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. er blevet tilkendt højeste eller mellemste førtidspension, og hvis personen på grundlag heraf har valgt at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, opstår der f.eks. ikke med lovændringen en ny mulighed for at får udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den livstruende sygdom.
 
Ny tekst start
Livstruende
sygdom der
er nævnt i
bekendtgørelsenNy tekst slutI bekendtgørelse nr. 311 af 4. maj 2000 §§ 2-13 er der nævnt en række sygdomme der umiddelbart anses for livstruende. Attest herom skal udstedes på en særlig blanket, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.
Personer, der lider af én af disse sygdomme og ønsker at få udbetalt kapitalpension pga. sygdommen, skal henvende sig i sit pensionsinstitut og dér få udleveret et eksemplar af blanketten. Dernæst skal vedkommende rette henvendelse til en læge. Det vil være hensigtsmæssigt at der enten er tale om personens egen læge eller en læge, der har behandlet personen i forbindelse med sygdommen, men der stilles intet krav herom.
Lægen skal attestere, at personen lider af en af de i bekendtgørelsen nævnte sygdomme efter at have sikret sig, at sygdommen er dokumenteret på den måde det er angivet i bekendtgørelsen vedrørende den pågældende sygdom, i bekendtgørelsen. Erklæringen indebærer ikke, at lægen skal oplyse hvilken sygdom det drejer sig om. Patienten skal selv afholde lægens attestgebyr.
Attesten forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen. Pensionsinstituttet kan udbetale med frigørende virkning på baggrund af lægens erklæring.
 
Ny tekst start
Livstruende
sydom der ikke
er nævnt i
bekendtgørelsenNy tekst slutI bekendtgørelsens § 14 og § 15, stk. 2, er angivet, hvordan en kapitalpensionsejer skal forholde sig, hvis vedkommende er blevet ramt af en livstruende sygdom, der ikke er nævnt i bekendtgørelsen §§ 2-13. I sådanne tilfælde kan Told- og Skattestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen give individuel tilladelse til at afgiftsberigtigelse sker med 40 pct. Med livstruende sygdom forstås efter bekendtgørelsen § 14 en sygdom som i henseende til forkortelse af personens forventede restlevetid, må anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme der er nævnt i bekendtgørelsen § 2-13. Kapitalpensionsejeren skal også i disse tilfælde henvende sig til en læge, som skal gøres bekendt med patientens formål med henvendelsen, og som på dette grundlag skal udstede en lægeerklæring om, at personen lider af en navngiven sygdom. Lægen bør i tilknytning til lægeerklæringen anføre sådanne yderligere oplysninger om patientens sygdom, som lægen fagligt skønner, kan have betydning for Sundhedsstyrelsens vurdering af om den forsikredes sygdom, henset til mulig levetidsforkortelse, kan sidestilles med de i bekendtgørelsen §§2-13 opregnede tilstande. Lægen skal derimod ikke selv foretage en individuel vurdering, af hvorvidt sygdommen konkret er livstruende for patienten. Lægen kan enten udstede erklæringen på grundlag af eget kendskab til patienten eller på grundlag af dokumentation, som patienten forelægger.Af hensyn til Sundhedsstyrelsens efterfølgende sagsbehandling er det hensigtsmæssigt, at eventuel dokumentation i form af f.eks. udskrivningsbreve eller laboratoriesvar følger erklæringen. Kapitalpensionsejeren skal selv afholde lægens gebyr. Lægeerklæringen med eventuel medfølgende dokumentation skal herefter indsendes til Told- og Skattestyrelsen, Kontoret for Skattepligt og Dobbeltbeskatning, Østbanegade 123, 2100 København Ø. Lægeerklæringen og/eller eventuel medføglende dokumentation kan efter bekendtgørelsen § 18, stk. 3, eventuelt indsendes til Told- og Skattestyrelsen i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen. Man kan hermed opnå at diagnosen kun kan læses af Sundhedsstyrelsens læger og ikke af Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen træffer efter forelæggelse af sagen for Sundhedsstyrelsen afgørelse,hvorefter der tages stilling til om afgiften kan nedsættes til 40 pct. Told- og Skattestyrelsens afgørelse forevises pengeinstituttet, forsikringsselskabet eller pensionskassen til brug for afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordningen.
 
Lov nr. 294 af 29. april 2000 regulerer ikke forholdet mellem ejeren af pensionsordningen og pensionsinstituttet.
Der er ingen aftaler om oprettelse af kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I der er indgået før lovændringens ikrafttræden den 15. maj 2000, der fra oprettelsen indeholder vilkår om udbetaling pga. indtræden af livstruende sygdom hos ejeren. Det samme gælder pensionskasseordninger med løbende udbetalinger hvortil der er knyttet en supplerende éngangsydelse.
Ved lov nr. 294 af 29. april 2000 er der imidlertid indført hjemmel til, at et sådant vilkår kan indgå i aftalen om en kapitalpensionsordning eller en supplerende éngangsydelse. Dette gælder både for nye pensionsaftaler der indgås den 15. maj 2000 eller senere, og for allerede indgåede pensionsaftaler hvor der kan, men ikke skal indgås tillægsaftaler af tilsvarende indhold. Sådanne aftaler tillægges efter lovgivningen betydning for afgiftsberegningen.
Tilstedeværelsen eller manglen på en sådan aftale er imidlertid ikke afgørende for afgiftssatsen. Hvis det konkret i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af en kapitalpensionsordning dokumenteres på den foreskrevne måde at personen lider af en livstruende sygdom, er afgiftssatsen 40 pct., uanset om pensionsaftalen indeholder et vilkår om udbetaling på grund af livstruende sygdom, og uanset om den foreliggende situation i så fald falder ind under aftalevilkårene eller ej.
Bekendtgørelse nr. 311 af 4. maj 2000, § 16 er et udslag af aftalefriheden. Efter bestemmelsen kan det aftales, at udbetaling ikke skal kunne ske i tilfælde af alle de sygdomme, der er nævnt i bekendtgørlesen, men kun i nogle af dem. Det kan også aftales, at visse sygdomme kun omfattes hvis de er erhvervet under særlige omstændigheder, eller kun omfattes hvis den pågældende har pådraget sig sygdommen som led i sit erhverv. Det kan også aftales, at sygdommen skal kunne dokumenteres på anden måde end ved den procedure, der er foreskrevet i bekendtgørelsens § 15, stk. 1. Endelig kan et pensionsinstitut betinge sig, at man ikke vil udbetale en kapitalpensionsordning alene på grundlag af en udfyldt blanket, men at man f.eks. derudover vil have adgang til at efterse den bagvedliggende medicinske dokumentation og/eller til selv at iværksætte undersøgelse af den pågældende.
 
Samtidigheds-
kravet
Efter de hidtil gældende regler er det ikke en tilstrækkelig betingelse for afgiftsberigtigelse af kapitalpension med 40 pct., at én af betingelserne herfor er opfyldt. Det kræves tillige, at hele indeståendet på kapitalpension afgiftsberigtiges samtidig. Dette gælder både ved opfyldelse af det generelle alderskrav (60 år), ved opnåelse af en godkendt lavere pensionsalder og ved varig funktionsnedsættelse.
 
Reglerne om samtidig afgiftsberigtigelse er ændret i lov nr. 294 af 29. april 2000 . De nye regler finder anvendelse ved afgiftsberigtigelse pga. opnåelse af en godkendt lavere pensionsalder, ved varig nedsættelse af funktionsevnen, hvadenten denne er indtrådt før eller efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen, samt ved livstruende sygdom. Derimod er reglerne for afgiftsberigtigelse pga. opfyldelse af det generelle alderskrav ikke ændret.
 
Ny tekst start
Hidtil gældende
reglerNy tekst slutDe nedenfor beskrevne regler gælder fortsat, når en kapitalpensionsordning ønskedes udbetalt pga. opfyldelse af det generelle alderskrav.
 
Efter de hidtil gældende regler indtræder der afgiftspligt for samtlige kapitalpensionsordninger, hvis én ordning udbetales. Det vil sige, at det er en betingelse for at ophæve én kapitalpensionsordning med 40 pct.s-afgift, at hele ejerens indestående på kapitalpensionsordninger inklusive eventuelle tilknyttede invalidesumsforsikringer afgiftsberigtiges (men ikke nødvendigvis udbetales) samtidig. Det vil sige, at der ikke kan delhæves fra en ordning uden afgiftsberigtigelse af hele ordningen, og at eventuelle andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed skal afgiftsberigtiges (men ikke nødvendigvis udbetales) samtidig. Samtidig afgiftsberigtigelse betyder almindeligvis afgiftsberigtigelse inden for samme kalenderår. Hvis den første kapitalpension ophæves i december måned, anses afgiftsberigtigelse af den eller de øvrige kapitalpensioner inden udgangen af januar måned i det efterfølgende kalenderår, dog for samtidig, jf. PBL § 26, stk. 4.
Supplerende éngangsydelser i pensionskasser omfattes ikke af reglerne.
 
Ny tekst startFor at sikre reglens overholdelse er det ved lov fastsat, at udbetaling af en kapitalpensionsordning pga. alder eller invaliditet ikke må finde sted før, ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt vedkommende har anden kapitalpension (den såkaldte "§ 26-erklæring"). Hvis det fremgår af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for en kapitalpensionsordning i et andet pensionsinstitut, påhviler det det udbetalende pensionsinstitut at give det andet pensionsinstitut underretning om denne afgiftspligt.
Som alternativ til samtidig afgiftsberigtigelse af al kapitalpension kan ejeren vælge kun at afgiftsberigtige det udbetalte beløb, men med en afgift på 60 pct. Denne mulighed er åben både ved delhævning af én ordning og ved udbetaling af én ud af flere kapitalpensionsordninger. Der skal foreligge en positiv tilkendegivelse fra ejeren om, at afgiftsberigtigelsen ønskes gennemført på denne måde. Uden tilkendegivelse fra ejeren gælder ovenstående hovedregel.
Ny tekst slut 
Ny tekst start
Nye regler
om samtidig
afgiftsberigtigelseNy tekst slutDe beskrevne regler er som nævnt fortsat gældende ved udbetaling efter opfyldelse af det generelle alderskrav. Ved lovændring er reglerne derimod modificeret, for så vidt angår udbetaling pga. varig nedsættelse af funktionsevnen, livstruende sygdom og opnåelse af godkendt nedsat pensionsalder.
 
Ny tekst start
Livstruende sygdom
og varigt nedsat
funktionsevneNy tekst slutLov nr. 294 af 29. april 2000 muliggør, at en del af en persons indestående på kapitalpension kan afgiftsberigtiges med 40 pct. på grund af livstruende sygdom eller varigt nedsat funktionsevne. Muligheden herfor kan kun benyttes én gang. Dette indebærer, at personen på det tidspunkt hvor den første kapitalpensionsordning ønskes udbetalt, skal træffe beslutning om, hvorvidt vedkommende ønsker hele sit indestående på kapitalpension udbetalt, eller en del af indeståendet ønskes bevaret.
Lovændringen muliggør, at en person med flere kapitalpensionsordninger kan få afgiftsberigtiget én kapitalpensionsordning med 40 pct., selv om der foreligger en anden kapitalpensionsordning, hvis udbetalingsbetingelser ikke er opfyldt. Den anden kapitalpension skal ikke afgiftsberigtiges. En sådan situation kan bl.a. foreligge, hvis personen er blevet ramt af en livstruende sygdom, og livstruende sygdom efter aftalebetingelserne giver adgang til udbetaling af én af personens kapitalpensionsordninger, mens en anden kapitalpensionsordning ikke indeholder noget vilkår om udbetaling pga. livstruende sygdom.
For de kapitalpensionsordninger eller dele af kapitalpensionsordninger der ikke vælges afgiftsberigtiget, gælder efterfølgende de samme regler som for kapitalpensionsordninger der oprettes efter, at den livstruende sygdom eller den varige nedsættelse af funktionsevnen er indtrådt, dvs. at de først kan ophæves med 40 pct.s-afgift ved opfyldelsen af den almindelige aldersbetingelse, ved død, ved ny eller forværret nedsættelse af funktionsevnen eller ved ny livstruende sygdom.
 
Ny tekst startEn række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Lovændringen indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift. Hvis en person således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes højeste eller mellemste førtidspension på grund af sygdommen, opstår der i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse. En undtagelse gøres dog i de tilfælde, hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange.
Ny tekst slut 
Ny tekst start
Godkendt
nedsat
pensionsalderNy tekst slutVed lov nr. 294 af 29. april 2000 er det præciseret, at der, når en kapitalpensionsordning ophæves pga. opnåelse af den godkendte lavere pensionsalder, kun skal ske afgiftsberigtigelse af de pensionsordninger, der er omfattet af godkendelsen, og som udbetales. Muligheden for udbetaling mod 40 pct.'-afgift efter opnåelser af godkendt lavere pensionsalder, kan kun benyttes én gang. For så vidt angår kapitalpensionsordninger, der omfattes af godkendelsen, skal ejeren træffe en beslutning om hvor stor en del af indestående der ønskes udbetalt og afgiftsberigtiget straks. For de kapitalpensionsordninger eller dele af kapitalpensionsordninger der ikke kan eller ikke ønskes afgiftberigtiget, gælder efterfølgende de samme regler for kapitalpensionsordninger der oprettes efter opnåelsen af den godkendte lavere pensionsalder, dvs. at de først kan ophæves med 40 pct.'s-afgift ved opfyldelse af den almindelige aldersbetingelse, ved død, ved varig nedsættelse af funktionsevnen eller ved livstruende sygdom.
 
Ny tekst start
PBL § 26 -
erklæringerNy tekst slutSkatteministeren er efter PBL § 26, stk. 7, bemyndiget til at fastsætte hvilke oplysninger der skal afgives i erklæringen. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om de såkaldte "§ 26-erklæringer" i §§ 26-28 i bekendtgørelse nr. 827 af 31 aug. 2000 om beskatningen af pensionsordninger.
 
Ny tekst startEfter de således fastsatte regler skal personen i alle tilfælde, hvor en kapitalpensionsordning skal udbetales og afgiftsberigtiges med 40 pct., afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende har andre kapitalpensionsordninger. Hvis spørgsmålet besvares bekræftende, skal der afgives oplysninger, der kan identificere alle andre kapitalpensionsordninger, og det skal angives med hvilken begrundelse, der ønskes udbetaling. Der kan angives én af følgende begrundelser:
- opnået alder 60 år eller mere,
- opnået lavere pensionsalder godkendt af Ligningsrådet (alderen skal i så fald angives),
- varig nedsættelse af funktionsevne efter oprettelse af pensionsordningen,
- varig nedsættelse af funktionsevne før oprettelse af pensionsordningen, eller
- livstruende sygdom.
Ny tekst slut 
Ny tekst startBortset fra tilfælde hvor det generelle alderskrav er opfyldt, og hvor der gælder en formodningsregel om, at alt indeståendet på kapitalpensionsordningen skal afgiftsberigtiges samtidig, skal personen i forbindelse med afgivelsen af erklæringen om øvrige kapitalpensionsordninger for hver af disse angive, om de ønskes afgiftsberigtiget straks eller ej.
Hvis det fremgår af erklæringen at kapitalpensionsordningen ønskes udbetalt på grund af varig nedsættelse af funktionsevnen eller livstruende sygdom, skal personen tillige angive om vedkommende tidligere har afgiftsberigtiget kapitalpension på grund af livstruende sygdom, varig nedsættelse af funktionsevnen eller, i tilfælde hvor den første afgiftsberigtigelse er sket efter de hidtil gældende regler, invaliditet. Dette krav stilles af hensyn til kontrollen med overholdelsen af den ovenfor beskrevne regel om, at et sygdomsforløb under ét kun giver adgang til udbetaling med 40 pct.s-afgift én gang.
Ny tekst slut 
Ny tekst startI tilfælde hvor der som begrundelse for udbetalingen er angivet varig nedsættelse af funktionsevnen eller livstruende sygdom, og hvor det oplyses, at der foreligger en anden kapitalpensionsordning, skal det udbetalende pensionsinstitut give det andet pensionsinstitut underretning, uanset om det i oplysningerne over for det udbetalende pensionsinstitut er angivet, at den anden kapitalpensionsordning ønskes udbetalt eller ikke, jf. pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 6, 2. pkt., og § 28 i bekendtgørelse nr. 827 af 31. august 2000. Undladelse heraf kan straffes, jf. lovens § 57, stk. 1, nr. 3, og bekendtgørelsens § 49.
Ny tekst slut 
Ny tekst startUnderretningspligten gælder således ikke kun i de tilfælde, hvor personen har angivet, at den anden kapitalpensionsordning ønskes afgiftsberigtiget, men også i de tilfælde hvor det er angivet, at den anden kapitalpensionsordning ikke ønskes afgiftsberigtiget. Underretningspligten gælder også selv om det udbetalende pensionsinstitut ikke ved om den anden kapitalpensionsordning er omfattet af en godkendelse af lavere pensionsalder eller ej. Hvis den anden kapitalpensionsordning er omfattet af godkendelsen, men ikke ønskes afgiftsberigtiget, bør det pågældende pensionsinstitut notere oplysningen idet eventuelle senere udbetalinger fra ordningen før det fyldte 60. år i såfald ikke vil kunne ske med 40 pct.s-afgift.
Ny tekst slut 
Ny tekst startBegrundelsen for denne omfattende underretningspligt er, at den medvirker til at sikre overholdelsen af den ovenfor beskrevne regel om, at et sygdomsforløb under ét kun giver adgang til udbetaling med 40 pct.s-afgift én gang.
 
En anden begrundelse for underretningspligten er retsvirkningen af, at en kapitalpensionsordning der kunne have været afgiftsberigtiget med 40 pct., samtidig med den først udbetalte ordning, konkret ikke bliver afgiftsberigtiget. Retsvirkningen er, som ovenfor beskrevet, at den ikke ophævede ordning i almindelighed først kan ophæves med 40 pct., når det generelle alderskrav er opfyldt. Denne retsvirkning kan efter omstændighederne have så vidtgående konsekvenser for ejeren af kapitalpensionsordningen, at det er fundet rimeligt gennem en omfattende underretningspligt, at sikre at også det andet pensionsinstitut gøres opmærksom på, at der kan være grund til at overveje, om kapitalpensionsordningen dér også bør afgiftsberigtiges.Ny tekst slut  
 
Dispensations-
adgang
Som følge af, at et stigende antal personer er omfattet af en kollektiv kapitalpensionsordning, som indgår i pensionsvilkårene på en sådan måde, at det ikke er åbenbart for medlemmet, at der er tale om kapitalpension, er der i § 26, stk. Ny tekst start5 Ny tekst slutindsat en dispensationsadgang. Herefter kan  skatteministeren dispensere fra kravet om 60 pct.s-afgift af den først ophævede ordning, selv om den eller de øvrige ordning(er) først afgiftsberigtiges efter fristens udløb.
Efter sagsudlægningsbekendtgørelse Ny tekst start nr. 303 af 2. maj 2000 §§ 2 og 18Ny tekst slut træffer told- og skatteregionen (i København og på Frederiksberg de pågældende kommunale skattemyndigheder) afgørelse om dispensationen med påklage til .  
 
Hidtidig praksis
Efter praksis skal det ved afgørelsen vurderes, om det må anses for undskyldeligt, at den eller de øvrige ordninger ikke er blevet afgiftsberigtiget i tide. Der skal lægges vægt på, om ejeren kendte eller burde kende til, at havde mere end én kapitalpensionsordning. Dispensation er således hidtil kun givet i  tilfælde, hvor den ikke afgiftsberigtigede ordning er en mindre del af en kollektiv pensionsordning, hvori der også indgår andre elementer end kapitalpensionselementet. Det må derudover godtgøres af ejeren, at der ikke fra pensionsinstituttets side er ydet tilstrækkelig vejledning med hensyn til sammensætningen af pensionsordningen.
 
Told-og Skattestyrelsen administreret dispensationsbestemmelsen på den måde, at det ikke længere skal være en betingelse for at få begge ordninger afgiftsberigtiget med 40%-satsen, at den ikke afgiftsberigtigede ordning er en mindre del af en kollektiv pensionsordning. Dispensation således også kunnet opnås i tilfælde, hvor den er en mindre del af en privat pensionsordning.
De øvrige betingelser har været uændrede, idet en dispensation dog har været betinget af, at der er afgivet erklæring efter PBL § 26, stk..Ny tekst start6.
Ny tekst slutDenne praksis blev offentliggjort i TfS 1999, 204 (TSS).
Ny tekst startMed virkning fra og med 7. december 2000 er der sket en yderligere lempelse i administrationen af dispensationsbestemmelsen, som herefter kan beskrives således:Ny tekst slut
  1. Ny tekst startDer kan kun gives dispensation efter ansøgning, og kun efter en konkret vurdering.Ny tekst slut
  2. Ny tekst startDen afgiftspligtige skal have afgivet erklæring i henhold til PBL § 26, stk. 6, om, hvorvidt den pågældende har anden kapitalpension, og der skal være svaret, at dette ikke er tilfældet. ( I henhold til § 26, stk. 1, 2. pkt i bek. nr. 827 af 31. august 2000 om beskatningen af pensionsordninger skal erklæringen i givet fald indeholde oplysninger til identifikation af alle andre kapitalpensionsordninger. Hvis en afgiftspligtig har tre eller flere kapitalpensionsordninger og derfor har svaret bekræftende på forespørgslen i erklæringen, afskærer dette ikke den afgiftspligtige fra at søge om dispensation, men den kapitalpensionsordning, der giver anledning til dispensationsansøgningen, må i så fald ikke være identificeret i erklæringen).Ny tekst slut
  3. Ny tekst startDet kræves ikke positivt, at den afgiftspligtige skal have været uvidende om eksistensen af den kapitalpensionsordning, der giver anledning til dispensationsansøgningen, men omstændighederne skal sandsynliggøre, at den afgiftspligtige med rimelig grund har glemt eller overset den pågældende kapitalpensionsordning.Ny tekst slut
  4. Ny tekst startDen kapitalpensionsordning, der giver anledning til dispensationsansøgningen, skal være væsentligt mindre end den eller de afgiftsberigtigede kapitalpensionsordninger. Denne betingelse kræves dog ikke opfyldt, når den kapitalpensionsordning, der giver anledning til dispensationsansøgningen, er en ordning i ansættelsesforhold. Sidstnævnte er ikke alene begrænset til arbejdsmarkedspensionsordninger, men gælder alle pensionsordninger, der administreres af en arbejdsgiver. Det vil derfor være muligt at anvende undtagelsesreglen på f.eks. firmapensionsordninger og individuelle pensionsordninger i ansættelsesforhold, såfremt de øvrige betingelser for at give dispensation er opfyldt.Ny tekst slut
 
Betaling af afgift
Afgiften skal betales, uanset om ejeren har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PBL § 32, stk. 1. Se afsnit A.C.1.9.
I medfør af PBL § 38 er pensionsinstitutterne forpligtet til på vegne af den afgiftspligtige at tilbageholde samt indbetale afgiften til statskassen, hvilket skal ske inden 1 måned efter kendskab til afgiftspligten. Pensionsinstitutterne er umiddelbart ansvarlige for manglende beløb. Se TfS 1997, 180 Ny tekst startvedr. pengeinstituts hæftelse for ikke indeholdt realrenteafgift og skat.Ny tekst slut
I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.
Se også skd. 30.253. I denne sag kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40 pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der skal betales indkomstskat efter PBL § 48. Med virkning fra 9. maj 1995 beregnes der en samlet afgift på 60 pct.
En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. jan. 1972. De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd. 64.46.
 
Overgangsregler for
ordninger fra før
1980 - procentsatser
Ved lovændringen i dec. 1979 og marts 1980 blev der indført overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og 27). For ordninger, oprettet i perioden 1. jan. 1958 til 31. dec. 1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger mv., der foretages efter 1. jan. 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen betales en afgift på 25 pct.
I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv. at opgøre ordningens værdi pr. 31. dec. 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. dec. 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.
For ordninger, oprettet før 1. jan. 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. dec. 1979 og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. jan. 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25 pct.
Indbetalinger, der foretages efter 1. jan. 1980 skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. jan. 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger mv. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. jan. 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har Skatteministeriets departement erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. jan. 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag.
Skatteministeriets departement har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31. dec. 1971 til 31. dec. 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.
Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PBL § 12, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, Skd 58.266.  
Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, (smh. ovenfor under ), jf. PBL § 27, stk. 1, nr. 1.
Ny tekst startStk. 4 i PBL § 26 A er ophævet ved lov nr. 170 af 15. marts 2000, bestemmelsen omhandlede afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordninger ejet af personer, der den 1. januar 1980 var fyldt 60 år, eller havde opnået en lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, eller opfyldte betingelserne for at få kapitalpensionen udbetalt på grund af invaliditet. Bestemmelsen har efter sit indhold mistet enhver relevans for personer, der var fyldt 60 år forud for den 1. januar 1980, idet disse i dag er fyldt 80 år og har afgiftsberigtiget deres kapitalpensionsordning senest i forbindelse med det fyldte 70. år, jf. PBL § 25, nr. 7. Skulle der på nuværende tidspunkt findes personer, der ejer en kapitalpensionsordning oprettet før 1980 med en godkendt lavere pensionsalder end 50 år, eller personer, der siden 1980 har opfyldt betingelserne for at få udbetalt deres kapitalpensionsordning på grund af invaliditet, men som ikke tidligere har ønsket pensionsordningen udbetalt, kan afgiftsberigtigelsen fortsat foregå som angivet i den nu ophævede lovbestemmelse.
Ny tekst slutVed udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.
Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter Renteforsikringsloven § 6, c (dvs. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen mv., der hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. jan. 1972 ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger mv. efter 31. dec. 1979 til disse bidrag.
En »gammel« kapitalpensionsordning, dvs. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. jan. 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under og Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PBL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. jan. 1972.
Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. jan. 1972, dvs., at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.
En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
ORDNINGER OPRETTET I PERIODENINDBETALINGER FØR 1958 SAMT TILVÆKST HERTILINDBETA-
LINGER 1958-1971 OG VÆRDI- TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980
INDBETA-
LINGER 1972-1979 OG VÆRDI-
TILVÆKST HERTIL INDTIL 1980
INDBETA-
LINGER OG VÆRDI- TILVÆKST FRA 1980
1. jan 1980 eller senere   40 pct.
1. jan. 1972-31.dec. 1979  25 pct. 1)40 pct.
1. jan. 1958-31.dec.1971 25 pct.1)25 pct. 1)40 pct.1)
Før 1. jan. 1958afgiftsfriafgiftsfri afgiftsfri 2)40 pct. 
 
  1. Der skal ved afgiftsberegningen bortset fra summen af arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. jan. 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.
  2. Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25 pct.
 
Afholdelse af
orlov
Personer, der i henhold til lov om orlov, jf. Arbejdsministeriets lovbek., Ny tekst startnr. 6 af 5. jan. 2000Ny tekst slut har fået bevilliget orlov til uddannelse, børnepasning eller sabbat, kan til supplerende finansiering af afholdelsen af orloven, helt eller delvist ophæve deres kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Der henvises til PBL § 20 A, der er indsat ved lov nr. 431 af 14. jun. 1995 (orlovsfinansiering m.v.)
Udbetalinger efter § 20 A medregnes i ejerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. PBL § 20, stk.1, nr. 5. Beløbet er i medfør af kildeskattebek., Ny tekst startnr. 729 af 6. juli 2000Ny tekst slut jf. § 20, nr. 19, gjort til A-indkomst.
I tilknytning til loven har Arbejdsministeriet udstedt bek. nr. 532 af 28. juni 1995.  
Det fremgår heraf bl.a., at ansøgning om orlov indgives til Arbejdsformidlingen og vedlægges særskilt bilag vedr. ophævelse af kapitalpensionsordningen. Bilaget skal bl.a. angive den hidtidige gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af indkomsten i de seneste 3 måneder forud for orlovsansøgningens indgivelse. Pensionsinstituttet skal på baggrund af de afgivne oplysninger beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen, og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber. Pensionsinstituttet indeholder A-skat i det hævede beløb. Beløbet kan udbetales som et engangsbeløb.
Er der hævet mere end det hæveberettigede beløb, vil det overskydende beløb være undergivet beskatningsreglerne ved ophævelse i utide, jf. A.C.1.2.4.6.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter