Ny tekst start Fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer samt gaver i forbindelse hermed blev tidligere beskattet lempeligere end anden indkomst fra arbejdsgiveren. De første 11.200 kr. (2000-tal) var skattefri, og af det overskydende beløb blev alene medregnet de 85 pct. til den skattepligtige personlige indkomst.
Med lov nr. 955 af 20. december 1999 om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven er reglerne for beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer blevet ændret. Disse regler er ændret således, at der gives et samlet bundfradrag på 8.000 kr. i jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser. Beløb ud over bundfradraget beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Uddannelsesydelser i forbindelse med afskedigelsen er dog efter loven skattefrie, jf. afsnit A.B.1.9.20.
Bundfradraget reguleres - i modsætning til det tidligere bundfradrag - ikke. Det præciseres endvidere, hvornår der foreligger ansættelse, og hvornår der er tale om en egentlig fratræden med henblik på at forebygge misbrug.
Efter loven er der tale om én fælles bundgrænse, dvs. at hvis en arbejdstager et år modtager både et jubilæumsgratiale og en fratrædelsesgodtgørelse, sammenlægges beløbene. Hvis en arbejdstager modtager ydelser, der er omfattet af LL § 7 O, og ydelser, der er omfattet af LL § 7 U, vil der nu ved beregningen af den skattepligtige indkomst være to bundgrænser - mod tidligere kun én bundgrænse.
Den skattepligtige har ret til ét bundfradrag i hvert indkomstår for den samlede indkomst, der henføres til beskatning efter LL § 7 U, se TSS-cirk. 2000-31, hvoraf det fremgår, at hvis udbetalingen fordeler sig over flere år, kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL § 46 herom.
Der skal fortsat opgøres og indeholdes lønmodtagerbidrag og særligt pensionsbidrag efter AMFL § 11, stk. 1 eller 6, jf. stk. 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, i fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer og lignende udbetalinger. Beregningsgrundlaget er det fulde beløb.
Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1, eller efter KSL § 43, stk. 2.
Ved bek. nr. 1142 af 20. december 1999 er kildeskattebekendtgørelsen som følge af lovændringerne ændret således, at det sikres, at alle ydelser efter LL § 7 U er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens (bek. nr. 729 af 6. juli 2000) § 20, nr. 24. Bekendtgørelsesændringen har primært betydning for naturalier.
Tingsgaver er også fortsat omfattet af disse regler. Det betyder, at en tingsgave skal medregnes med den værdi, som den skønnes at ville koste lønmodtageren i almindelig fri handel. Både omsættelige og ikke-omsættelige tingsgaver er omfattet af reglerne.
Der skal som hidtil ikke betales arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing af tingsgaver i anledning af jubilæum eller fratræden.
For at forebygge misbrug indeholder loven for fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer en række opstramninger af de hidtil gældende regler. Der henvises til afsnit A.B.1.4.1, A.B.1.4.2 og A.B.1.4.3 nedenfor.
Loven indeholder alene en begrænsning af de gaver, fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, der er omfattet af de lempelige beskatningsregler, samt en begrænsning af den del, der ikke beskattes. Loven ændrer ikke ved de ansættelsesretlige regler for fratrædelsesgodtgørelser og udvider heller ikke kredsen af de ydelser, der berettiger til feriepenge. Loven ændrer således ikke ved virksomhedernes muligheder for at udbetale fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Hvis et godtgørelsesbeløb eller et gratiale ikke er omfattet af de lempelige beskatningsregler, beskattes det blot fuldt ud som personlig indkomst.
Om hidtil gældende praksis henvises - i det omfang denne ikke omfatter ovennævnte ændringer af lovreglen - til LV 1999, afsnit A.B.1.4.1.
Ny tekst slut