Indhold


Ved lønindeholdelse forstås, at der indeholdes en del af skyldnerens A-indkomst til dækning af den gæld, der inddrives af RIM. Dette afsnit beskriver regler og fremgangsmåde, når RIM vil lønindeholde hos en person, der har gæld, der inddrives af RIM.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag for lønindeholdelse (I.2.1)
  • Krav der kan lønindeholdes for (I.2.2)
  • Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i? (I.2.3)
  • RIMs fremgangsmåde ved lønindeholdelse (I.2.4)
  • Indeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder (I.2.5)
  • Skyldners insolvensbehandling (I.2.6)
  • Umyndige (I.2.7)
  • Den indeholdelsespligtige (I.2.8)
  • Klager (I.2.9)
  •  

    Indhold


    Dette afsnit beskriver de regler og lovhjemler, der regulerer lønindeholdelser.

    Afsnittet indeholder:

    • Regel
    • Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
    • Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
    • Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse
    • Forholdet til forældelse  

    Regel

    Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel på linje med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse mulighed for, at RIM kan inddrive i en skyldners kommende A-indkomst.

    Det er kun RIM, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

    Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10. De kravtyper, der er nævnt i lovens bilag 1, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kan inddrives ved lønindeholdelse

  • Beløbsgrænse på 100 kr.
    RIM kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav der overstiger 100 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

    Se også
    Afsnit I.2.2, der angiver hvilke kravtyper, der er nævnt i bilag 1 til INDOG.

    Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

    Lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Se INDOG § 10, stk. 1.

    Udlæg for krav, der har udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Jf. RPL § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den forkyndelse eller bekendtgørelse, der er foreskrevet i Ny tekst startSKINDLNy tekst slut § 9.

    Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt.

    Selv om der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998, 542 ØLK.

    Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?

    RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8. Indeholdelsen omfatter udover den misligholdte gæld også renter, omkostninger, gebyrer og retsafgift. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Det er RIMs opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også er omfattet af selve afgørelsen om lønindeholdelse, men ikke af de særlige forældelsesregler vedrørende lønindeholdelse.

    Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse

    RIM opkræver et gebyr på 250 kr. for en afgørelse om lønindeholdelse på følgende krav:

  • Fordringer omfattet af § 2, stk. 1 og 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af RIM
  • Fordringer omfattet af AMBL § 15, stk. 4 vedrørende bidragskrav, der påhviler personer
  • Fordringer vedrørende ikke rettidigt betalt foreløbig skat efter KSL § 50 og restskatter efter KSL §§ 61 og 62 A
  • Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, nr. 2.

    RIM opkræver et gebyr på 200 kr. for en indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsessystem for:

  • ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer, herunder misligholdt studiegæld.
  • Se bekendtgørelse nr. Ny tekst start1669 af 21. december 2010 Ny tekst slutom gebyrer for ekspedition ved inddrivelse af restancer § 1, stk. 1, nr. 4.

    RIM har ikke hjemmel til at opkræve et gebyr for et varsel om lønindeholdelse.

    Landsskatteretten fastslog, at der ikke var hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af et varsel om lønindeholdelse. Et gebyr for en erindringsskrivelse, der var påført i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, nr. 1 (§ 26, nr. 1) bortfaldt, da det vedrørte et afdrag, der var for højt ansat. Se SKM2006.681.LSR

    Forholdet til forældelse

    Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er forældet.

    Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, sker der en afbrydelse af forældelsesfristen, hvis RIMs underretning om afgørelsen er kommet frem til skyldner. Der er altså 2 forhold, der begge skal være opfyldt for, at en lønindeholdelse afbryder forældelsesfristen:

      1. der skal foreligge en afgørelse om lønindeholdelse og
      2. underretning om afgørelsen skal være kommet frem til skyldner

      Der sker ikke afbrydelse af forældelsesfristen:

    1. når RIM sender et varsel om lønindeholdelse
    2. hvis lønindeholdelsen sker uden underretning til skyldner.
    3. Se også

    4. Afsnit F.9.3.3.4 Lønindeholdelse, der beskriver hvornår en lønindeholdelse har afbrudt forældelsen.
    5. SKM2010.376.SKAT, der beskriver reglerne om lønindeholdelse som forældelsesafbrydende skridt efter 1. januar 2009.
    6. SKM2008.495.SKAT der beskriver hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at RIM kan sende et varsel og træffe en afgørelse om lønindeholdelse.
    7. Indhold

      Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10 og bilag 1 til INDOG. Dette afsnit beskriver nærmere formålet med § 10 samt hvilke krav, der fremgår af bilag 1.

      Afsnittet indeholder:

    8. Formål og beskrivelse af INDOG § 10
    9. Bemærkninger til de enkelte krav i bilag 1
    10. Formål og beskrivelse af INDOG § 10

      Fordringer, som RIM kan inddrive ved lønindeholdelse, er fra 1. januar 2009 samlet og opregnet i bilag 1 til INDOG. Jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG) lov nr. 1333 af 19/12/2008.

      Med indførelsen af INDOG § 10 er der skabt ét fælles regelgrundlag for lønindeholdelser på restancer til det offentlige. Bilag 1 er en gruppering af de kravtyper, der tidligere kunne inddrives ved udpantning og/eller lønindeholdelse. Der er nu skabt et sammenfald mellem fordringer, der kan inddrives ved udpantning og fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse.

      Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og andre omkostninger.

      INDOG § 10, hjemler adgang til lønindeholdelse for

    11. de fordringer, der tidligere var omfattet af KSL § 73.
    12. de særlove, der tidligere hjemlede lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler.
    13. enkelte offentligretlige krav, der ikke tidligere kunne inddrives ved lønindeholdelse, men som var tillagt udpantningsret, fx gebyr for spilleautomater og gebyr og renter efter lov om planteskadegørere.
    14. INDOG § 10 giver endvidere adgang til lønindeholdelse for skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter KSL §§ 46 og 49, samt beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse for. Se bilag 1, nr. 1.

      Bemærk:
      Tidligere fandtes der en lang række love, hvor der var hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for misligholdte statslån. Med den ændrede systematik er misligholdte statslån generelt omfattet af hjemlen til lønindeholdelse.

      Bemærkninger til de enkelte krav i bilag 1

      Af lovens bemærkninger til bilag 1 fremgår:

      Nr.

      Ordlyd

      Bemærkninger bl.a. med henvisning til tidligere lovgivning

      1

      Stats- og kommuneskatter, samt afgifter og ydelser som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve samt parafiskale udgifter.

      Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt KSL § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter KSL §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse.

      2

      Enhver på en fast ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt begivenhed afhængig pengeafgift, som uden særlig vedtagelse går over fra ejer til ejer, og tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, når afgiftens størrelse fastsættes efter faste regler.

      Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2 og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer.

      3

      Krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom.


      Bestemmelsen omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven

      4

      Arbejdsmarkedsbidrag, herunder arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har været forpligtet til at indeholde eller opkræve.

      Bestemmelsen omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt men ikke afregnet.

      5

      Told

      Bestemmelsen omfatter krav vedrørende told. Det kan fx være toldkrav, som er pålagt men ikke betalt.

      6

      Krav vedrørende retsafgift, tinglysningsafgift, registreringsafgift, stempelafgift, bo- og gaveafgifter, vægtafgift og lignende afgifter.

      Bestemmelsen omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade.

      7

      Underholdsbidrag.

      Bestemmelsen vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede.

      8

      Betaling fastsat af en offentlig myndighed for benyttelse af indretninger, der tjener et almennyttigt formål, og hvor der er almindelig offentlig adgang.

      Bestemmelsen omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål.

      9

      Krav på erstatning

      Bestemmelsen vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på. Den gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold.

      10

      Krav på betaling for løsøre købt på offentlig auktion.

      Bestemmelsen vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion.

      11

      Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser og ydelser, som er for meget udbetalt og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktioner, der vedrøre disse krav.

      Bestemmelsen vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser, som modtageren har modtaget med urette. Det kan også være for stort tilskud eller lignende, som modtageren har modtaget. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, (børnefamilieydelse) nu børne- og ungeydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte.

      12

      Betaling for hjælp ydet af det offentlige.

      Bestemmelsen vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan fx dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

      13

      Beløb, som en offentlig myndighed har udlagt.

      Bestemmelsen vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan fx dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning.

      14

      Udgifter til foranstaltninger og arbejder, som det offentlige har foretaget på den forpligtedes vegne eller for den forpligtedes regning.

      Bestemmelsen vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan fx være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v.

      15

      Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter.

      Bestemmelsen vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, fx dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan fx være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

      16

      Misligholdte statslån og kommunale lån

      Bestemmelsen vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning.

      17

      Statskassens eller kommuners tilgodehavender efter indfrielse af en ydet garanti eller kaution.

      Bestemmelsen vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav, som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan fx være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter.

      18

      Kongeriget Danmarks Fiskeribanks tilgodehavender og Byggeskadefondens tilgodehavender, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom.

      Bestemmelsen vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3.

      19

      Medielicens.

      Bestemmelsen vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt.

      20

      Betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det offentlige.

      Bestemmelsen vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige. Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

      21

      Krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet.

      Bestemmelsen vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som RIM inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

      22

      Krav vedrørende ubetalt præmie og refusionskrav efter lov om arbejdsskadesikring.

      En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22.

      23

      Præmiebetaling og refusion fra arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte beløb efter lov om sygedagpenge.

      Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23.

      24

      Krav vedrørende arbejdsgiverbidrag.

      Bestemmelsen vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond.

      25

      Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

      Bestemmelsen vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

      26

      Tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en A-kasse og ydelser, der skal betales tilbage som følge af at et medlem senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

      Bestemmelsen vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis A-kassen har krav på refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en A-kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig.

      27

      Fordringer, staten har overtaget vedrørende ikke rettidigt betalt leje og lignende ydelser.

      Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27.

      28

      Beløb, som vedrører tvungen administration af udlejningsejendomme.

      Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28.

      29

      Sagsomkostninger vedrørende civilretlige sager og straffesager.

      Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager.

      30

      Statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere.

      Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 fx nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer.

      31

      Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, andre administrationsomkostninger samt omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket.

      Bestemmelsen vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab.

      Indhold

      Dette afsnit beskriver de regler, der afgør om RIM kan lønindeholde i en skyldners indkomst.

      Afsnittet indeholder:

    15. Hovedregel
    16. Undtagelse
    17. Hvad er A-indkomst?
    18. A-indkomster der ikke må lønindeholdes i
    19. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
    20. Hovedregel

      RIM kan lønindeholde i en skatteyders beregnede eller godskrevne A-indkomst. Se INDOG § 10.

      Undtagelse

      Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, der er beskattet efter KSL § 48 E eller de indkomsttyper, der nævnes i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Se afsnittet: A-indkomster, der ikke må lønindeholdes i.

      Ydelser til skyldners ægtefælle
      Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.

      Hvad er A-indkomst?

      A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) skal beregne og indeholde A-skat af.

      A-indkomst er enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for arbejde i personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder

    21. løn
    22. feriegodtgørelse
    23. honorar
    24. tantieme
    25. provision
    26. drikkepenge og
    27. lignende ydelser.
    28. Til A-indkomsten skal endvidere henregnes indkomstarter som fx

    29. pension
    30. folkepension
    31. arbejdsløshedsdagpenge.
    32. Se kildeskattelovens § 43.

      For en nærmere opremsning af hvilke indkomstarter, der regnes som A-indkomst, se KSL § 43, stk. 2 og kildeskattebekendtgørelsens § 18. Vær opmærksom på, at KSL §§ 44 - 45 nævner undtagelser hertil. Jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 19.

      RIM kan endvidere lønindeholde i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, selv om der er afvigende bestemmelser i anden lovgivning. Se INDOG § 10, stk. 5.

      Særligt vedr. ratepensioner
      Landsskatteretten har afgjort, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Se SKM2008.76.LSR
      Landsskatteretten udtalte, at
      "der kan ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer. Jf. KSL § 73, stk. 1

      Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (§ 13, stk. 2), medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

    33. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade
    34. børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn
    35. boligstøtte og andre boligydelser.
    36. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (nu § 13, stk. 3), medregnes følgende endvidere som indtægt:

    37. udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler
    38. udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.
    39. Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen."

      A-indkomst der ikke må lønindeholdes i

      Kildeskattelovens § 48 E
      Der kan ikke ske lønindeholdelse i A-indkomst, der er beskattet efter KSL § 48 E. Se INDOG § 10, stk. 2, 2. pkt. KSL § 48 E angår forskere og nøglearbejdere fra udlandet.

      Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

      Der kan heller ikke foretages lønindeholdelse i de A-indkomster, der er nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Disse indkomster er:

      1. Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
      2. Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark.
      3. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9 i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8 i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.
      4. Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
      5. Ydelser som nævnt under nr. 4 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
      6. Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse. Jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.
      7. Ydelser som nævnt under nr. 6 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.
      8. Ydelser som nævnt under nr. 6 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
      9. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende. Jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.
      10. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere.
      11. Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.
      12. Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.
      13. Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
      14. Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.
      15. Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
      16. Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
      17. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse. Jf. § 23, stk. 2 i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
      18. Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
      19. Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3 og § 5, stk. 3 og 4 i lov om erhvervsgrunduddannelse mv.
      20. Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
      21. Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
      22. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
      23. Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.
      24. Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.
      25. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).
      26. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
      27. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

        Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 friholder således f.eks. kontanthjælp og starthjælp fra lønindeholdelse. Dette er i overensstemmelse med den nederste indkomstgrænse i tabeltrækket efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Tabeltrækkets nederste indkomstgrænse er nemlig fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Se SKM2007.136.SKAT.

        Visse af de A-indkomster der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, var også efter tidligere praksis friholdt for lønindeholdelse, fx godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse. Se SKM2006.276.SKAT.

        Bemærk
        Selvom der ikke kan foretages lønindeholdelse i de nævnte A-indkomster, indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i RIMs fastlæggelse af skyldners betalingsevneberegning.

        RIM kan træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2. Denne bemyndigelse er pt. ikke udnyttet.

        Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

        Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten.

        Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

        Afgørelsen i stikord

        Yderligere kommentarer

        Landsskatteretten

        SKM2008.76.LSR

        Landsskatteretten har afgjort, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren

        SKM2010.191.LSR

        Landsskatteretten har lagt grund, at der kunne foretages lønindeholdelse i udbetalinger fra en erhvervsudygtighedsforsikring, idet udbetalingerne fra forsikringen udgjorde erstatning for tab af erhvervsevne. Landsskatteretten udtalte, at det følger af forsikringsbetingelserne for klagerens erhvervsudygtighedsforsikring, at udbetalinger fra forsikringen udgør erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse hermed er forsikringen kommet til udbetaling som følge af klagerens manglende evne til at arbejde. Der er således ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage erhvervsudygtighedsforsikringen fra lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, nr. 2.
        Klageren har ikke godtgjort, at Kommune 1 tidligere har annulleret lønindeholdelse i klagerens udbetalinger fra erhvervsudygtighedsforsikring med en begrundelse, der kan have givet klageren en berettiget forventning om, at der ikke senere ville kunne foretages lønindeholdelse i disse udbetalinger.
        Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i erhvervsudygtighedsforsikringen

        Indhold

        Dette afsnit beskriver, hvordan RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse samt hvilke typer af lønindeholdelser, som RIM kan fastsætte overfor en skyldner.

        Afsnittet indeholder:

      28. Varsel om lønindeholdelse (I.2.4.1)
      29. Afgørelse om lønindeholdelse (I.2.4.2)
      30. Betalingsevnevurdering (I.2.4.3)
      31. Ændring af en lønindeholdelse (I.2.4.4)
      32. Henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud (I.2.4.5)
      33. Modregning i overskydende beløb (I.2.4.6)
      34. Dækningsrækkefølge mv. for lønindeholdte beløb (I.2.4.7)
      35. Indhold

        Når RIM vil lønindeholde hos en skyldner, skal RIM varsle dette. Dette afsnit beskriver, hvilke krav der stilles til et varsel om lønindeholdelse, samt i hvilke tilfælde RIM kan iværksætte en lønindeholdelse uden at varsle skyldner.

        Afsnittet indeholder:

      36. Skriftligt varsel
      37. Budgetskema
      38. Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel
      39. Lønindeholdelse uden varsel
      40. Skriftligt varsel

        RIM skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive iværksat en lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 2. pkt.

        Hvad skal varslet om lønindeholdelse indeholde?

        Varslet skal oplyse

      41. afdragsprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (tabeltrækket).
      42. hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af afdragsprocenten.
      43. hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med.
      44. en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, sidste pkt.
      45. hvilken indkomst, RIM har lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten.
      46. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 3. og 4. pkt.

        Varslet skal således oplyse dels afdragsprocenten og dels oplysninger om omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

        Herudover skal varslet indeholde:

      47. Oplysning om, at RIM efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners indkomstforhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
      48. Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende det vedlagte budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.
      49. Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.
      50. Bemærk
        RIM skal også udsende varsel om lønindeholdelse, selvom der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt.

        Budgetskema

        Sammen med varslet om lønindeholdelse skal RIM sende et budgetskema til skyldneren.

        Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til at indsende budgetskemaet.

        Oversigt over, hvordan RIM forholder sig efter et varsel om lønindeholdelse

        Skyldner indsender ikke budget

        Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet, kan RIM træffe en afgørelse om lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5.

        Skyldner indsender budget

        Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering.

        Se afsnit I.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering

        Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel

        Reglerne om varsling af lønindeholdelse skal sikre, at skyldneren har mulighed for at komme med indsigelser, før RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse overfor skyldner. Reglen om varsel af lønindeholdelse er således en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf vil som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig.

        Landsskatteretten har udtalt at RIMs bemærkning i et brev om, at hvis restanten ikke reagerer på brevet, vil restancen uden yderligere varsel blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, ikke er et korrekt varsel om lønindeholdelse. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse blev derfor anset for ugyldig, selv om RIM efterfølgende havde nedsat lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. Se SKM2007.170.LSR.

        Lønindeholdelse uden varsel

        RIM kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel i 2 situationer:

        A. hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistreret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6.

        B. hvis skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8.

        Ad B. Hvis skyldner i forvejen har en restance der inddrives ved lønindeholdelse.

        Hvis RIM modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan RIM iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel.

        Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8.

        Det er uden betydning

        • hvilken inddrivelsesenhed hos RIM der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse. Er det fx IC-RIS, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse, kan IC-KMD, der efterfølgende modtager en restance til inddrivelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel.
        • hvornår restancen er modtaget til inddrivelse hos RIM. Har IC-KMD fx i eksemplet overfor, modtaget restancen til inddrivelse før IC-RIS traf afgørelse om lønindeholdelse, men inddrivelsen har været stillet i bero, kan IC-KMD alligevel træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel.
        • Hovedregel - RIM skal anvende samme indeholdelsesprocent.

          Det er en forudsætning for, at der kan træffes en afgørelse uden varsel, at der i den nye afgørelse om lønindeholdelse anvendes samme lønindeholdelsesprocent som i den først afgørelse. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led

          Hvis IC-KMD, i eksemplet, vil anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den procent, der er fastsat i IC-RIS´s afgørelse, skal IC-KMD først varsle dette overfor skyldner, førend de kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

          Undtagelse:

          hvis den første afgørelse var en reduceret procent

          Hovedreglen om, at RIM skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis lønindeholdelsesprocenten i den første afgørelse var en reduceret procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led.

          Dette er begrundet i, at RIM i varslet om en reduceret lønindeholdelsesprocent både skal oplyse hvilken lønindeholdelsesprocent, lønindeholdelsen kunne gennemføres med og hvilken reduceret lønindeholdelsesprocent, der vil blive anvendt.

          Hvis den nye afgørelse om lønindeholdelse skal træffes uden varsel, skal RIM i den nye afgørelse anvende den fulde lønindeholdelsesprocent, som er angivet i varslet til den første afgørelse.

          hvis den anden afgørelse skal være med en reduceret procent

          Hovedreglen om, at RIM skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis RIM ønsker, at lønindeholdelsesprocenten i den anden efterfølgende afgørelse skal foretages med en reduceret procent.

        Indhold

        Når RIM iværksætter en lønindeholdelse overfor en skyldner, skal RIM træffe en afgørelse. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som RIM skal påse i forbindelse med afgørelsen.

        Afsnittet indeholder:

        • Regel
        • Rims fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
        • 3 betingelser for at kunne lønindeholde

        Regel

        Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal RIM straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse gældens art og størrelse.

        Forvaltningslovens regler
        RIMs beslutning om at foretage en lønindeholdelse er en afgørelse, som er omfattet af forvaltningsloven. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. RIM skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især:

        • Partshøring. Jf. FVL § 19
        • Begrundelse. Jf. FVL §§ 22 og 24
        • Klagevejledning. Jf. FVL § 25

        RIMs fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten

        Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Se INDOG § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

        Når RIM vil fastsætte en lønindeholdelse, skal denne derfor fastsættes på baggrund af

        1. Tabeltræk

        Se også

        • afsnit I.2.5 Indeholdelsesprocenten

        2. En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, når særlige forhold taler derfor.

        Se også

        • afsnit I.2.4.3 Betalingsevnevurdering
        • afsnit I.1.1.3.4. Betalingsevneberegning efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6.

        Lønindeholdelser sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

        Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet, og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. Til denne omregning anvendes følgende formel:

        Nettoindkomsten x afdragsprocenten
        Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag

         = lønindeholdelsesprocenten

         

        Se også

        Afsnit I.2.5 Indeholdelsesprocenten, der bl.a. indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan RIM beregner indeholdelsesprocenten.

        3 betingelser for at kunne lønindeholde

        Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor RIM

        • afsender et varsel om lønindeholdelse
        • træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8.

        Betingelse 1 - skyldner skal have en betalingsevne

        Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

        Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan RIM som hovedregel ikke iværksætte inddrivelse overfor en skyldner. Heller ikke i form af en lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der fastsættes en lønindeholdelsesprocent på baggrund af de skematiske regler i tabellen.

        For at RIM kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse, er det som udgangspunkt en betingelse, at skyldner har en betalingsevne, da bestemmelsen i INDOG § 10, stk. 3 angiver, at "ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold".

        RIM har nærmere præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, som har en nettoindkomst under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Se SKM2007.136.SKAT.

        RIM kan lægge til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis

        Regel

        Bemærkninger

        Skyldners nettoindkomst ligger indenfor tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1

        Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, jf. SKM2008.5.SKAT, at skyldners nettoindkomst ligger over den nedre grænse i tabellen, er betingelsen, om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

        Skyldner efter en konkret betalingsevne-vurdering har en betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

        Hvis skyldner indsender budgetskema, og en betalingsevnevurdering viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

        Bemærk

        A-indkomsten omfatter også A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3.

        Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i

        Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor RIM

        • sender et varsel om lønindeholdelse
        • træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 8.

        Eksempel:

        Hvilken type A-indkomst har skyldner

        Eksempel

        Kan der lønindeholdes hos skyldner?

        Kun A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i

        RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i.

        Skyldner har efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger over den nederste indkomstgrænse i tabellen.

        RIM kan træffe afgørelse om lønindeholdelse.

        A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse

        og

        A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

        RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner får udbetalt både

        1. A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og
        2. A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

          Bemærk

          I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til inddrivelsesbekendt-gørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

        RIM kan træffe afgørelse om lønindeholdelse.

        Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsesplig-tige, der udbetaler den A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i.

        Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som bliver indeholdt hos denne arbejdsgiver.

        Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i

        RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner A udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der i henhold til inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

        RIM kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse

        De A-indkomstarter, der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, giver som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendt-gørelsens § 5, stk. 1.

        Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

        Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i

        RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner A udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der efter inddrivelsesbekendt-gørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

        Skyldner A har efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen.

        RIM kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse

        Selvom skyldner efter tabeltrækket har en lille betalingsevne, kan RIM ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, fordi skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse.

        Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort

        Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan RIM ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.

        Dette skyldes, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet.

        eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis RIM har truffet en afgørelse om lønindeholdelse.

        Indhold

        Når RIM modtager et budgetskema fra skyldner, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.

        Afsnittet indeholder:

      51. Det månedlige afdrag (I.2.4.3.1)
      52. Særligt hvis gælden er stiftet før samlivet (I.2.4.3.2)
      53. Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten? (I.2.4.3.3)
      54. Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevnevurdering?(I.2.4.3.4)
      55. Se også
        Afsnit I.1.1.3.4. Betalingsevneberegning efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6.

        Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter:

      56. rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 15
      57. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16
      58. udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16-17
      59. bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18
      60. udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19
      61. udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 20
      62. et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21
      63. ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 22
      64. ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 23
      65. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

        Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 14. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

        Det månedlige afdrag udgør skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7 i følgende tilfælde:

      66. Skyldnerens gæld er i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.
      67. Der træffes samtidig afgørelse om eftergivelse eller der afsiges samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.
      68. Ægtefællen afdrager offentlig gæld.
      69. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

        Det fremgår dog af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5 at:

        betingelsen om, at skyldnerens gæld i al væsentlighed skal være stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, gælder ikke hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7.

        Hvis

      70. skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7,
      71. finder punktet " træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle" ikke anvendelse.

        I disse tilfælde betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, Stk. 6.

        Med ægtefælle sidestilles en samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

        Indhold

        Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering.

        Afsnittet indeholder:

      72. Nettoindkomsten
      73. Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
      74. Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
      75. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

        Nettoindkomsten

      76. Skyldners nettoindkomst opgøres som alle indtægter med fradrag af

          1. skat, AM-bidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag
          2. pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger
          3. rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (for 2011: 670 kr. Jf. SKM2010.724.SKAT) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
          4. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
          5. bidrag til efterlønsordning
          6. et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

          Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

          Landsskatteretten nåede i en kendelse til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Se SKM2009.339.LSR.
          Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selv om klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00. Landsskatteretten lagde vægt på

        1. udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler
        2. klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje
        3. skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.
        4. Satsregulering

          Beløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 3 (rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten) reguleres hvert år pr. 1. januar. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

          Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

          Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.
          Det samme gælder skyldnerens samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

          Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

          Som indtægt medregnes således følgende:

          • udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
          • udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

          Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

          Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensioner.

          Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

          Følgende indtægter medregnes ikke:

        5. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade.
        6. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
        7. Boligstøtte og andre boligydelser.
        8. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

          Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

          Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten og hvilke, der ikke skal.

        9. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

          Afgørelsen i stikord

          Yderligere kommentarer

          Landsskatteretten

          SKM2007.617.LSR

          Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.

          SKM2008.76.LSR

          Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (13, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

            1. indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade

            2. (børnefamilieydelse) børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn

            3. boligstøtte og andre boligydelser.

          Indhold

          Ud over et fastsat rådighedsbeløb skal RIM i en betalingsevnevurdering fratrække skyldners konkrete relevante udgifter. Dette afsnit beskriver nærmere hvilke, og hvornår de enkelte udgifter skal fradrages.

          Afsnittet indeholder:

          • Boligudgifter
          • Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn
          • Udgifter til samvær med mindreårige børn
          • Bidragsforpligtelser
          • Udgifter til særlige behov
          • Udgifter til ganske særlige behov
          • Ydelser på ægtefællens gæld
          • Ydelser på anden gæld
          • Oversigt over afgørelser, domme, kendelse, SKAT-meddelelser med videre

          Bemærk
          Den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, finder også anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med udgiften. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen. Se SKM2007.647.SKAT.

          Boligudgifter

          Nettoboligudgiften udgør følgende udgifter:

          • udgifter til lejebetaling
          • ydelser på prioritetsgæld
          • fællesudgifter vedrørende ejendommen
          • ejendomsskat
          • ejendomsværdiskat
          • el, gas, vand og varme
          • renovation og lignende
          • bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.

          Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 15.

          Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes
          De ovenstående udgifter skal dog fratrækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Boligstøtte og andre boligydelser medregnes nemlig ikke i indtægterne. Jf inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 3

          Alene rimelige boligudgifter
          Der kan alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at RIM efter et konkret skøn kan lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

          Landsskatteretten har fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften. Se SKM2006.681.LSR.

          Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn

          Det er kun nettoudgiften der kan fradrages
          Det er alene nettoudgiften til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, der kan fradrages. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

          Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan derfor kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne.

          Oversigt over, hvordan nettoudgiften beregnes:

          Som indtægter medregnes

          • børne- og ungeydelse
          • børnetilskud
          • børnebidrag
          • børnepension
          • andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats

          Som udgifter regnes

          • udgifter vedrørende pasning af barnet
          •  udgifter til barnets særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 19
          • udgifter til barnets ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 20
          • et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder.

          Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16.

          Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 4.

          Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan dog altid fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

          Rådighedsbeløbene fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 3, og reguleres hvert år pr. 1. januar. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Rådighedsbeløbene er for år 2011 reguleret i SKM2010.724.SKAT

          Særligt hvis børne- og ungeydelsen fratages
          Ved lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om familieydelse, er der i henhold til ændringslovens §§ 1 - 3 i de respektive love indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om forældrepålæg med den konsekvens, at manglende overholdelse medfører, at retten til at modtage børne- og ungeydelse fratages for en periode.

          Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børne- og ungeydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen.

          Ligeledes vil fratagelse af børne- og ungeydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang.

          Udgifter til samvær med mindreårige børn

          Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

          Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldner. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21. Se SKM2007.617.LSR.

          I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 16, stk. 3, nr. 4. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2

          Bidragsforpligtelser

          Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1

          Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven"). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

          En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Dette er en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR

          Se afsnittet Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre, hvor der er gengivet flere afgørelser, der er relevante i forbindelse med bidragsforpligtelser.

          Udgifter til særlige behov

          Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle kan fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 1. pkt.

          Det beløb, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør

          • den afholdte udgift

          fratrukket

          • ydelser
          • erstatninger
          • tilskud mv.

          der er ydet direkte til dækning af udgiften

          • ydelser
          • godtgørelser mv.

          der er af personlig karakter og må antages, at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin mv.

          Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 2. pkt.

          Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som et handicap omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19. Se SKM2010.835.LSR.

          Udgifter til ganske særlige behov

          Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Jf. dog § 16, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 20

          Ydelser på ægtefællens gæld

          Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 22.

          Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 22.

          Med ægtefælle sidestilles samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24.

          Ydelser på anden gæld

          Inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fastslår, at

          • ydelser på studiegæld
          • tilbagebetalingspligtige sociale ydelser
          • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af INDOG § 2, stk. 3
          • ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5
          • ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse

          kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

          Efter tjenestemandslovens § 57 kan tjenestemænd give transport på løn til låneinstitutter. Selv om tjenestemandslån som udgangspunkt må anses for at være privat gæld, bør sagsbehandleren dog iagttage visse forhold i disse sager.

          Trangsbeneficiet
          Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Om trangsbeneficiet henvises til G.5.2.4.

          Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

          Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke bidragsforpligtelser, der skal fradrages i en betalingsevnevurdering.

          Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

          Afgørelsen i stikord

          Yderligere kommentarer

          Landsskatteretten

          SKM2006.558.LSR

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

           

          Landsskatteretten har udtalt, at bidragsforpligtelser skal fradrages i den månedlige nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., jf. § 18 (§ 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17) Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, (§ 17, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 18, (§ 17) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, (§ 12, stk. 2), hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

          Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

           

          SKM2007.265.SKAT

          Som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes uanset, at der ikke sker betaling af de løbende bidrag. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2)

          Indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR

          SKM2009.613.LSR

          Landsskatteretten udtalte, at:

          "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning."

          I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. Se § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

          Hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Jf. § 50, stk. 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Af samme lov § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

          Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen.

          Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde betydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned.

          Det har klageren ikke godtgjort.

          Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag."

          SKM2010.239.LSR

          Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne i forbindelse med en lønindeholdelse kunne der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget var fastsat af statsforvaltningen, idet skyldner ikke havde godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

          Indhold

          Dette afsnit beskriver, hvornår RIM kan ændre en lønindeholdelse.

          Afsnittet indeholder:

        10. Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
        11. Ændring af lønindeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold
        12. Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten
        13. Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse
        14. Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen
        15. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

          Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

        16. Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering.

        17. Skyldners indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. Se SKM2010.642.LSR

          Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold

          RIM kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9. Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal RIM iagttage reglerne om varsling. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

          Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering
          RIM skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

          Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

          Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 ville føre til. Se SKM2007.627.LSR

          I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.
          Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

        18. hvis skyldners lønindeholdelsesprocent var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
        19. hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 13, stk. 1.
        20. Den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret fastsatte på 11 %, er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.
          Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

          RIM har bemærket, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, ville Landsskatteretten efter RIMs opfattelse være kommet til det samme resultat. 30 % er den lønindeholdelsesprocent, som Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering. Se SKM2007.647.SKAT.

          RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

          Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan RIM, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent, som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. RIM er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

          Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse

          Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår RIM skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Derimod er der fastsat nærmere retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelser i SKM2008.495.SKAT.

          Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning. Se SKM2008.1009.LSR. Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret, der har afsagt dom i sagen den 12. oktober 2010. Afgørelsen er endnu ikke offentliggjort, men anfører samme begrundelse og resultat som Vestre Landsret afgørelse af 31. maj 2010 i SKM2010.569.VLR.

          Vestre Landsret har i afgørelse af 31. maj 2010 anført: "Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler.
          RIM var ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der bestod heller ikke en forpligtelse for RIM til generelt eller konkret at orientere om lovændringen. Se SKM2010.569.VLR.

          Restancen er indfriet
          Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

          Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

          Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder i afsnit I.1.2.4.6.

          Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen

          I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med at være indregnet i eSkattekortet.

          På denne baggrund er der fastlagt følgende retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

          Hovedregel:
          RIM tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

          Undtagelse:
          Retningslinjerne om RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet ændres som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt..

          RIM skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter, at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde:

        21. Skyldner er blevet selvstændig.
        22. Skyldner er flyttet til udlandet.
        23. Skyldner vil vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum have A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
        24. Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.
        25. Situationer omfattet af hovedreglen
          Det er hovedreglen, at RIM ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

          Eksempel 1:
          Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

          RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

          Skyldner mister nu sin betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

          I denne situation skal RIM ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne. Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til RIM med henblik på, at

        26. få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10
        27. få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7,
        28. Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse.

          Eksempel 2:
          Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

          RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

          Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at have A-indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12..

          RIM skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende har A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige rekvirerer et eSkattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

          Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Skyldner vejledes derfor om, at hvis han på ny har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til RIM med henblik på, at

        29. få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, sammenholdt med inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3.
        30. få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
        31. få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7,
        32. Hvis RIM konstaterer, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner har A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen. Jf. den fastsatte undtagelsesregel, der er nævnt ovenfor.

          Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

          Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der vedrører emnet lønindeholdelser

        33. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

          Afgørelsen i stikord

          Yderligere kommentarer

          Landsskatteretten

          SKM2007.627.LSR

          Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til.

          RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

          SKM2008.1009.LSR

          Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning.

          Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret.

          Østre Landsret har den 12. oktober 2010 givet SKAT medhold. Afgørelsen er dog endnu ikke offentliggjort.

          Se SKM2010.569.VLR der omhandler samme problemstilling

          SKM2010.586.LSR Skattecentret havde indeholt løn med et for stort beløb. Landsskatteretten fandt, at beløbet som udgangspunkt skulle tilbagebetales. Det var ikke godtgjort, at klageren var blevet kompenseret ved berostillelse de efterfølgende to måneder
          SKM2010.642.LSR

          SKAT havde uden varsel iværksat lønindeholdelse overfor klageren på trods af, at klageren havde indsendt et budgetskema. Ind-sendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelse er et mere indgribende middel end fastsættelse af en afdragsordning, og at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. SKATs afgørelse om lønindeholdelse blev derfor ophævet.

          RIM har fastlagt retningslinier for hvornår, der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110. Se SKM2007.751.SKAT.

          RIM har fået en forespørgsel om, hvorvidt der skal foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjem.

          Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Jf. servicelovens § 110.

          Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område. Jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006. Jf. servicelovens § 103, stk. 2. Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

          I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

          RIM finder, at når der ses på

        34. formålet med centrene
        35. den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under 5 dage på centrene
        36. formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og lommepenge i forhold til opholdstiden på centrene
        37. kan der efter omstændighederne gives henstand med inddrivelse hos personer, der under ophold på botilbud efter § 110 i serviceloven får udbetalt ovennævnte beløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusører mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.

          Indhold

          Dette afsnit beskriver, hvordan RIM forholder sig til et overskydende lønindeholdt beløb.

          Afsnittet indeholder:

        38. Modregning i overskydende beløb
        39. Udbetalingsgrænse
        40. Modregning i overskydende beløb

          Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen), kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Se INDOG § 10, stk. 7.

          Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter INDOG § 10, stk. 7, udbetales til skyldneren.

          Udbetalingsgrænse

          RIM har fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr. Jf. SKM2008.495.SKAT

          Udbetalingsgrænsen betyder, at

          • Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto, uden at RIM undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for. Jf. INDOG § 10, stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister.
            • Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Se INDOG § 10, stk. 7. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer.
            • Indhold

              Dette afsnit beskriver de gældende regler vedrørende dækningsrækkefølgen på lønindeholdte beløb.

              Afsnittet indeholder:

            • Kildeskattelovens regler
            • Det fælles lønindeholdelsessystem (DFLS)
            • Kildeskattelovens regler

              En indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 46, stk. 3

              Indregnede restskatter og skatterestancer, lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 og A-skat dækkes i følgende dækningsrækkefølge:

              1. Lønindeholdte beløb efter INDOG § 10
              2. Indregnet restskat
              3. Indregnede skatterestancer
              4. A-skat for det aktuelle indkomstår.
              5. Se § 10 i kildeskattebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009 om kildeskat

                Opsplitning af den indeholdte A-skat
                Det fremgår af § 11 i kildeskattebekendtgørelsen, at:

                Stk. 1. Opgørelsen af lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af indeholdelsesprocenten for A-skat henholdsvis den lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen.

                Stk. 2. Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter INDOG § 10 efter, at told- og skatteforvaltningen har foretaget en fordeling efter stk. 1, fragår nedsættelsesbeløbet i den opgjorte A-skat forud for det lønindeholdte beløb efter INDOG § 10.

                Stk. 3. Told og skatteforvaltningen sender de lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 til Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

                Det fælles Lønindeholdelsessystem (DFLS)

                En afgørelse om lønindeholdelse skal indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 9.

                Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at

              6. registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om lønindeholdelse
              7. påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse
              8. modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne
              9. styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.
              10. Se lønindeholdelsesregisterlovens § 2.

                Dækningsrækkefølgen i DFLS

                Der gælder følgende dækningsrækkefølge i DFLS:

                • Lønindeholdelse for skattekrav efter kildeskatteloven sker forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
                • Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.
                • Lønindeholdelse for andre krav sker efter lønindeholdelse for skattekrav og underholdsbidrag, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig. 
                • I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse for andre krav end skattekrav og underholdsbidrag sker dækningen i den rækkefølge, som DFLS har modtaget indberetningen om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

                Se lønindeholdelsesregisterlovens § 4.

                Indhold

                Dette afsnit beskriver reglerne om lønindeholdelsesprocenten, samt hvordan RIM beregner denne.

                Afsnittet indeholder:

                • Regel
                • Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten
                • Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
                • Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
                • Den maksimale lønindeholdelsesprocent
                • Den reducerede lønindeholdelsesprocent

                Regel

                Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

                Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Jf. INDOG § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.

                Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag, som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

                Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten

                Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som

                • afdragsprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1
                • ganget med indkomsten efter samme bestemmelse
                • divideret med en på grundlag af indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen § 12
                • reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

                Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt.

                Af SKM2008.495.SKAT fremgår det, at RIM til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, skal anvendes følgende oplysninger:

                Nødvendig oplysning

                Bemærkninger

                Skyldners nettoindkomst

                Nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i TastSelv. Jf. SKM2008.5.SKAT

                Afdragsprocenten

                Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1

                Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort

                Skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i

                • eIndkomstregistret
                • i skyldners forskudsoplysninger eller
                • i TastSelv - selvbetjening restancer.

                Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet.

                Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i

                • eIndkomstregistret
                • i skyldners forskudsoplysninger eller
                • TastSelv - selvbetjening restancer.

                Skyldners teknisk beregnede A-indkomst

                Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel.



                Eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.

                • Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.
                • Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger).
                • Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.
                • Skyldners trækprocent er 40.
                • Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 kr.

                Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

                Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag
                --------------------------------------------------- x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten
                100 - trækprocenten

                Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:

                163.200 kr. - 48.000 kr.
                ------------------------ x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr.
                100 - 40 (60)

                Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således:

                Nettoindkomsten x afdragsprocenten
                --------------------------------------------------------- = lønindeholdelsesprocenten
                Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag

                Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

                163.200 x 13
                ------------------- = 11,05 % (nedrundes til 11 %)
                240.000 - 48.000

                Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.)

                Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering

                Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering skal følgende oplysninger anvendes:

                Nødvendig oplysning

                Bemærkninger

                Det månedlige afdrag.

                Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

                Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget

                Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.

                Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.

                Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget

                Indtægt                                                                        20.000 kr.
                + værdien af evt. fri bil                                                     4.000 kr.
                -         ATP-bidrag                                                               30 kr.
                -         Eget pensionsbidrag                                               1.500 kr.
                Bruttoløn                                                                       22.470 kr.
                -         AM-bidrag                                                             1.797 kr.
                -         SP-opsparing *                                                            0 kr.
                A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af)                    20.673 kr.
                -         Månedsfradrag iflg. eSkattekort                                 3.025 kr.
                Trækgrundlaget                                                                           17.648 kr.

                *Pensionsopsparingen er suspenderet.

                I dette eksempel udgør

                • den månedlige A-indkomst 20.673 kr.
                • trækgrundlaget 17.648 kr.

                Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet.

                Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i

                • eIndkomstregistret eller
                • i skyldners forskudsoplysninger.



                Eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten.

                • Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.
                • Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.
                • Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.
                • Trækgrundlaget er 17.648 kr.

                Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

                Månedlige afdrag x 100
                --------------------------------------------------
                Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag

                Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:

                4.630 x 100
                ---------------- = 26,2 % (nedrundes til 26 %)
                20.673 - 3.025

                Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.

                Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten

                Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt.

                Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.

                Eksempel
                I et tidligere eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.

                Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.

                Den maksimale lønindeholdelsesprocent

                Den samlede indeholdelsesprocent efter KSL § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt.

                Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.

                Eksempel:
                Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent, højest udgøre 60 %. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1

                Selv om lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre fx 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.

                Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal RIMs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.

                Den reducerede lønindeholdelsesprocent

                Den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, når RIM må antage, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., vil føre til væsentlig overdækning af gælden. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt.

                Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.

                I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslår RIM, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance inklusiv renter og omkostninger.

                Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:

                "Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække."

                "Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."

                Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende.

                Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:

                • Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan RIM i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.

                Bemærk
                Der må ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.

                • RIM har modtaget en mindre restance til inddrivelse, fx en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan RIM fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således, at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen inklusiv eventuelle renter og omkostninger.

                Indhold

                Dette afsnit beskriver, om RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.

                Afsnittet indeholder:

              11. Lønindeholdelse hos en skyldner i betalingsstandsning
              12. Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
              13. Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord
              14. Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
              15. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

                Lønindeholdelse hos en skyldner i betalingsstandsning

              16. Selv om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både en påbegyndt lønindeholdelse og iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

                Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

                Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Jf. KL § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

                Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode om en revurdering.

                Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Jf. UfR 1987.755/2H. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

                Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

                Fra akkordforhandlingens åbning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg. Jf. KL § 171. Endvidere kan skyldners ejendom ikke tages til brugeligt pant. Ved lønindeholdelse hos skyldneren under akkord skal der sondres mellem akkordforhandlingens åbning og akkordens stadfæstelse, samt om kravene er omfattet af akkorden.

                En påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden, og for krav, der ikke er omfattet. Se UfR 1983, 252 ØLD.

                Såfremt der foretages indeholdelse for krav, der er omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

                Efter akkordens stadfæstelse kan lønindeholdelse kun ske for krav, der ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne og ikke betalte afdrag ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

                Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

                Betaling af gæld efter fristdagen kan kræves omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne. Jf. KL §§ 72 og 74.

                Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:

              17. de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for
              18. betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse
              19. afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.
              20. Se TfS 1996, 304.

                Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2H

                Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

                Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før RIM iværksætter lønindeholdelse. Særlige forhold kan fx være, hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

                Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

                Nedenfor angives relevante afgørelser.

              21. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

                Afgørelsen i stikord

                Yderligere kommentarer

                Højesteretsdomme

                UfR 1987.755/2H

                Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår.

                Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74.

                Landsretsdomme

                UfR 1983.252 ØLD

                En påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden og for krav, der ikke er omfattet.

                Byretsdomme

                TfS 1996, 304

                Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:

                • de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for

                • betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse

                • afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

                Indhold

                Med umyndige tænkes i det følgende først og fremmest på mindreårige. Dvs. børn og unge under 18 år. Dette afsnit beskriver, om RIM kan lønindeholde hos umyndige.

                Afsnittet indeholder:

              22. Regel
              23. Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?
              24. Umyndiges gældsforpligtelser
              25. Inddrivelsesmidler
              26. Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

                Regel

              27. Retsgrundlaget findes i lov nr. 1015 af 20. august 2007 om værgemål kap. 6.

                Umyndiges selvstændige rådighed og næring
                Umyndige - dvs. unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab samt voksne, der er frataget den retlige handleevne - råder selv over:

                • hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne
                • hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente
                • hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25, stk. 3.

                Se værgemålslovens § 42

                Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor, men rådigheden medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Se værgemålslovens § 42, stk. 2.

                Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. Jf. værgemålslovens § 42, stk. 3.

                Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?

                Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser eller hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

                Umyndiges gældsforpligtigelser

                Erstatningskrav
                Umyndige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, fx i form af lån eller kreditkøb. Umyndige kan derimod godt pådrage sig gældsforpligtelser. Umyndige er således underlagt et almindeligt erstatningsansvar for deres skadegørende handlinger eller undladelser og kan derfor hæfte for et erstatningskrav.

                Bødestraf
                Umyndige over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den umyndige hæfter for. I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser. Jf. Vestre Landsrets dom af 6. juni 1984 i ankesag B 3120/1983. I dommen blev en 17-årig forpligtet til at betale kontrolafgift.

                Inddrivelsesmidler

                Lønindeholdelse
                RIM kan lønindeholde hos umyndige personer, som har en lønindtægt.

                Den umyndige råder over, hvad han har erhvervet ved eget arbejde. Jf. lov om værgemål § 42, stk. 1, nr. 1. RIM kan derfor lønindeholde i den umyndiges selverhvervede midler.

                Modregning
                RIM kan også modregne i den umyndiges midler. De midler, som SKAT tilbagebetaler den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som den umyndige mindreårige selv har råderet over.

                Den mindreåriges selvstændige råderet bevirker endvidere, at lønindeholdelse og modregning i disse selverhvervede midler ikke kræver underretning af værgen.

                Udlæg
                Reglerne i RPL §§ 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

                Se også SKM2007.495.SKAT

                Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

                Siden den 1. juli 2009 hæfter enhver med forældremyndighed over et hjemmeboende barn solidarisk med barnet for skader, som barnet efter den almindelige culparegel har pådraget sig et erstatningsansvar for efter 1. juli 2009. Hæftelsen for indehaveren af forældremyndigheden er dog beløbsmæssigt begrænset til 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.

                Se lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar.

                Efter retspraksis kan erstatningsansvar ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

                Barnets erstatningsansvar kan, som følge af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, bortfalde, hvis den forvoldte skade er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring, og der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed hos barnet. I så fald bortfalder også hæftelsen for forældremyndighedsindehaveren.

                Loven berører ikke forældremyndighedsindehaverens eventuelle selvstændige erstatningsansvar efter anden lovgivning eller culpareglen. Eksempelvis kan forældre pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar, hvis deres tilsynssvigt ligger bag en skade forvoldt af deres barn.

                Indhold

                Dette afsnit beskriver hvilke pligter, ansvar mv. arbejdsgiveren har i forbindelse med, at RIM lønindeholder hos en skyldner.

                Afsnittet indeholder:

              28. Anvendelse af beskæftigelseskoder
              29. Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt
              30. Arbejdsgiverens ansvar ved lønindeholdelse
              31. Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

                Anvendelse af beskæftigelseskoder

              32. Ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning om dette. Se § 10, stk. 5 i indberetningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 2009-12-09 nr. 1198 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven)

                I forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst skal den indeholdelsespligtige således meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

                Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvor der ikke kan lønindeholdes i, skal rekvirere et skattekort mv., hvor indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

                Eksempel:

              33. Skyldner A har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i hos indeholdelsespligtige Ø.
              34. Skyldner A får endvidere udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6 fra indeholdelsespligtige Å. Denne erstatning er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.
              35. Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM træffer derfor afgørelse om lønindeholdelse.

                I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

                Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler". Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

                Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt

                Når RIM anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give RIM alle oplysninger om

              36. skyldnerens arbejdsforhold og
              37. økonomiske forhold
              38. af betydning for lønindeholdelsen.

                Arbejdsgiveren skal besvare RIMs anmodning inden 14 dage efter modtagelsen.
                Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 11.

                Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele RIM de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når RIM anmoder om det.

                Arbejdsgiverens ansvar ved lønindeholdelse

                Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold.

                Se INDOG § 10, stk. 6.

                Det fastslås således i INDOG § 10, stk. 6, at:

              39. KSL § §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70, 72, 73 A, 73 B, 73 D, i afsnit VIII, i §§ 83 - 86
              40. finder anvendelse på lønindeholdelser efter INDOG § 10.

                Efter KSL § 69, stk. 1 er den

              41. som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat
              42. som indeholder skat med for lavt beløb
              43. umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

                Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Jf. KSL § 69, stk. 2.

                Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for RIM for

              44. såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet
              45. som for beløb, der burde være indeholdt.
              46. Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter KSL § 69:

              47. INDOG § 11 § giver mulighed for inddrivelse ved udlæg.
              48. INDOG § 10, stk. 2 hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.
              49. KSL § 84, stk. 2, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb.
              50. KSL § 86 indeholder bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.
              51. For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.

                Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

                Indeholdelse er sket
                Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til RIM frigjort for betaling af beløb, som der er indeholdt i hans indkomst.

                Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

                Indeholdelse er ikke sket
                Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Jf. KSL § 69, stk. 1.

                Ved lønindeholdelse indtræder RIM i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.

                Lønmodtageren, er i forhold til RIM ikke frigjort for betaling af beløb, idet han efter KSL § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se INDOG § 10, stk. 6.

                Der henvises til afsnit C