Indhold

Alle krav, der inddrives af RIM, kan omfattes af en afdragsordning, men der gælder forskellige regler og betingelser, når RIM indgår afdragsordninger med henholdsvis personer og med en virksomhed. Dette afsnit beskriver regler og fremgangsmåder, når RIM vil fastsætte/tiltræde en afdragsordning.

Afsnittet indeholder:

  • Afdragsordninger for personer (I.1.1)
  • Afdragsordninger for virksomheder (I.1.2)
  • Klager (I.1.3)

Indhold

Dette afsnit beskriver hjemlerne samt de typer af afdragsordninger, som RIM kan indgå med en skyldner.

Afsnittet indeholder:

  • Typer af afdragsordninger (I.1.1.1)
  • Retsvirkninger og særlige forhold vedrørende udlæg, når skyldner har indgået en afdragsordning (I.1.1.2)
  • Fastsættelse af afdragsordninger (I.1.1.3)
  • Fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder (I.1.1.4)
  • Afdragsordninger for lavindkomstgruppen (I.1.1.5)

Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger RIM kan indgå med personer findes i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

    1. Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket
    2. En konkret betalingsevnevurdering,
    3. Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, fastsætter RIM en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse
    4. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

    Bemærk
    Der er særlige forhold, som RIM skal påse vedr. politibøder. Se afsnit I.1.1.4 Fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder.

    Retsvirkningerne af en indgået afdragsordning

    Selv om en afdragsordning overholdes af skyldner, kan RIM foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse mv. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9.

    Selvom RIM ikke længere skal tage et forbehold i afgørelsen for at kunne foretage fx modregning, bør RIM fortsat vejlede skyldnere om dette i en afgørelse.

    Der er ikke klageadgang til Landsskatteretten over et eventuelt modregningsforbehold i forbindelse med en afdragsordning. Se SKM2008.1011.LSR

     

    Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning

    Fogedretten kan bestemme, at ejendele, der er foretaget udlæg i, ikke må tages fra skyldner, når

  1. han indgår en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og
  2. ordningen løber i maksimalt 10 måneder.
  3. Se RPL § 525.

    Bestemmelsens formål er at hindre, at genstande, der har en betydelig brugsværdi for skyldner sælges på tvangsauktion, inden skyldner har haft rimelig mulighed for at betale restancen.

    RIM anvender de samme principper som Fogedretten. Se RPL § 525.

    Indhold

    Dette afsnit beskriver, hvordan RIM fastsætter afdragsordninger overfor personer og hvilke omstændigheder, der skal tages højde for.

    Afsnittet indeholder:

  4. Overblik over afdragsordninger (I.1.1.3.1)
  5. Indkomstbegrebet (I.1.1.3.2)
  6. Tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (I.1.1.3.3)
  7. Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6 (I.1.1.3.4)
  8. Kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 7 (I.1.1.3.5)
  9. Ændring af en afdragsordning (I.1.1.3.6)
  10. RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Se INDOG § 3, stk. 2.

    Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

    1. Fastsættelse via tabeltræk

    Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst (tabeltræk).

    Se afsnit I.1.1.3.3 Tabeltræk om fastsættelse af afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

    2. Betalingsevnevurdering

    RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering hvis

  11. særlige forhold taler derfor
  12. skyldner anmoder om det.
  13. Se afsnit I.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6

    3. Med udgangspunkt i gældens størrelse

    Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5.

    4. Kulanceaftaler

    RIM kan også acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når

    1. særlige forhold taler for det og
    2. hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid.
    3. Se afsnit I.1.1.3.5. om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7

      Indhold

      Fra 1. januar 2009 skal fastsættelse af afdragsprocenten ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør den årlige indkomst og hvilke oplysninger RIM benytter.

      Afsnittet indeholder:

      • Opgørelse af den årlige indkomst
      • Ændring i nettoindkomstbegrebet pr. 1. januar 2009
      • Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
      • Data fra eIndkomst
      • Data i eIndkomst - hvilken månedbruges, når RIMopgør den årlige indkomst 

      Opgørelse af den årlige indkomst

      Som hovedregel skal RIM fastsætte afdragsordninger som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst (tabeltræk).

      Den årlige indkomst opgøres som:

      Den årlige bruttoindkomst

      •  inkl. indtægter nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12

       Fratrukket

      • arbejdsmarkedsbidrag
      • pensionsindbetalinger nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 2a
      • SP-bidrag, ATP
      • Skat

      = den årlige indkomst

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

      RIM skal være opmærksom på, at A-indkomst, som er fritaget for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, indgår i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevnevurdering.

       

      Ændring i nettoindkomstbegrebet pr. 1. januar 2009

      Efter 1. januar 2009 benytter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 begrebet "årlig bruttoindkomst" i modsætning til tidligere, hvor begrebet "årlig nettoindkomst" blev anvendt.

      Ændringen betyder ikke, at afdragsprocenten og/eller lønindeholdelsesprocenten nu skal fastsættes efter skyldners årlige bruttoindkomst.

      Ændringen betyder alene, at

      • positiv kapitalindkomst

      ikke længere skal indgå i opgørelsen af indkomsten.

      Bemærk

      I inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, benyttes begrebet "nettoindkomst", som er det samme indkomstbegreb, som defineres i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

      Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes ?

      RIM opgør en skyldners årlige indkomst efter følgende princip:

      • Hovedregel: data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4
      • Undtagelse 1: fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i indkomstregistret, på grund af, at indkomsten helt eller delvist ikke er indberettet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1.pkt., 1. led.
      • Undtagelse 2: fra seneste årsopgørelse, hvis en væsentlig del af indkomsten består af B-indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt., 2.led.

      Oplysningerne fra årsopgørelsen skal derfor anvendes, når:

      • der alene er indberettet B-indkomst, eller ingen indkomst.
      • der er indberettet B-indkomst i den valgte måned og den udgør mere end 25 % af den samlede indkomst.
      • den seneste årsopgørelse viser overskud af virksomhed før AM-bidrag og SP-bidrag.
      • den seneste årsopgørelse viser underskud i virksomhed/udlejningsejendom.
      • den seneste årsopgørelse viser over-/underskud af udenlandsk virksomhed.

      RIM skal ved opgørelse af årsindkomsten efter årsopgørelsen bruge oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. Se SKM2008.5.SKAT

      • Undtagelse 3: RIM kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der på grund af manglende slutligning ikke er oplysning om skyldners indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 2. pkt.

      Data fra eIndkomst

      RIM skal fastsætte en skyldners indkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret.

      Skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12.

      RIM beregner skyldners månedlige afdragsbeløb på baggrund af seneste måneds indkomst omregnet til årsindkomst. Den måned, som danner grundlag for beregningen er:

      Hvis

       Så

      indkomsttyperne er ens i den seneste måned og den forudgående måned, men skyldner har ikke samme indkomst før skat i de 2 måneder

      skal RIM anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.

      Se inddrivelsesbekendgørelsens § 5, stk. 4 og § 8, stk. 4

      indkomsttyperne er ikke ens i den seneste måned og den forudgående måned

      skal RIM anvende den senest afsluttede måned til beregning af en skyldners årsindkomst

      Bemærk

      Indkomsttype(r) er de(n), der er anvendt ved indkomstregistreringen.

      Data i eIndkomst - hvilken måned bruges, når RIM opgør den årlige indkomst:

      En måneds indkomst er:Den afsluttede A-skattemåned som indkomsten er placeret i af eIndkomst.

      Seneste måned er:
      Ved udtræk fra eIndkomst er seneste måned = udtræksmåned minus 2 måneder.
      Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er seneste måned september 2009.

      Forudgående måned er:
      Ved udtræk fra eIndkomst er forudgående måned = udtræksmåned minus 3 måneder.
      Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er forudgående måned august 2009.

      Det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til i beregningen.

      SKAT skal ved opgørelse af årsindkomsten i henhold til oplysninger fra indkomstregistret anvende oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. I Selvbetjening restancer vil valg af relevant måned ske automatisk.

      Se også
      Se SKM2009.20.SKATafdragsordninger og lønindeholdelser for en uddybning af, hvordan RIM opgør den årlige indkomst.

      Indhold

      Dette afsnit beskriver reglerne for afdragssatser på basis af tabeltrækket efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

      Afsnittet indeholder:

    4. Regel
    5. Aktuelle satser
    6. Se også
      Afsnit I.1.1.3.2 Indkomstbegrebet om, hvordan RIM opgør den årlige indkomst, hvor RIM finder indkomstoplysningerne - og hvilke oplysninger RIM benytter.

      Regel

      RIM fastsætter det beløb, som skyldneren skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabeltrækket.

      Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke foretages inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning eller en lønindeholdelse.

      RIM regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

      Det månedlige beløb, som skyldneren skal afdrage, svarer til det fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

      Når afdragsordningen er fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

      Aktuelle satser

      Dette skema giver et overblik over de aktuelle satser for 2011. Se SKM2010.724.SKAT

      Ikke forsørgerpligt over for børn

         

      Forsørgerpligt over for børn

      Afdragsprocent

       Indkomstinterval per år

      Afdragsprocent

      5 %

      101.000

      125.949

      0 %

      6 %

      125.950

      133.079

      4 %

      7 %

      133.080

      140.209

      4 %

      8 %

      140.210

      147.339

      4 %

      9 %

      147.340

      154.469

      4 %

      10 %

      154.470

      161.589

      5 %

      11 %

      161.590

      168.729

      6 %

      12 %

      168.730

      175.849

      7 %

      13 %

      175.850

      182.989

      8 %

      14 %

      182.990

      190.099

      9 %

      15 %

      190.100

      197.239

      10 %

      16 %

      197.240

      204.369

      11 %

      17 %

      204.370

      211.499

      12 %

      18 %

      211.500

      218.629

      13 %

      19 %

      218.630

      225.749

      14 %

      20 %

      225.750

      232.879

      15 %

      21 %

      232.880

      240.009

      16 %

      22 %

      240.010

      247.139

      17 %

      23 %

      247.140

      254.279

      18 %

      24 %

      254.280

      261.389

      19 %

      25 %

      261.390

      268.529

      20 %

      26 %

      268.530

      275.649

      21 %

      27 %

      275.650

      282.789

      22 %

      28 %

      282.790

      289.909

      23 %

      29 %

      289.910

      297.039

      24 %

      30 %

      297.040

      304.169

      25 %

      30 %

      304.170

      311.299

      26 %

      30 %

      311.300

      318.429

      28 %

      30 %

      318.430

      325.559

      29 %

      30 %

      325.560

      og derover

      30 %

      Udgifter til offentlige transportmidler kan for 2011 fradrages ud over 670 kr. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3.

      Rådighedsbeløb

      De fastsatte rådighedsbeløb udgør

      • 1.500 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år

      • 1.920 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år

      • 2.750 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

        Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 4

        Det fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.480 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.820 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 21.

        Bemærk
        Når der afdragsfastsættes skal man være opmærksom på, at hvis forældrene ikke er samlevende, så er det den forælder, der får udbetalt (børnefamilieydelsen) nu børne- og ungeydelsen, som bliver anset for forsørger. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

        Se også
        Afsnit I.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens§ 5, stk. 6, der beskriver, hvilke særlige forhold, der kan medføre, at RIM kan fastsætte en afdragsordning selv om skyldnerens indtægt ligger under tabellens nedre grænse.

           

           

      Indhold

      Dette afsnit beskriver, hvordan RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler for det eller hvis skyldneren anmoder om det.

      Afsnittet indeholder

    7. Regel
    8. Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering
    9. Særlige forhold
    10. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
    11. Regel

      En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. RIM kan dog fastsætte en afdragsordning efter en betalingsevnevurdering frem for efter tabeltrækket,

      1. hvis der er særlige forhold, der taler for det eller
      2. hvis skyldneren anmodet om det.

      Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

      Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering

      Hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner beder om at få afdragsordningen fastsat på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, så skal RIM foretage en konkret betalingsevnevurdering.

      I den situation kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.

      Se også

    12. Afsnit I.1.1.3.6 Ændring af en afdragsordning.
    13. Afsnit I.2.4.3 Betalingsevnevurdering, der beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.
    14. Særlige forhold

      De særlige forhold, der skal tale for, at RIM fastsætter en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor RIM beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.

      Når RIM beder en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, så skal RIM oplyse skyldner hvilke særlige forhold, der fører til, at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Anmodningen skal angive det eller de konkrete forhold, der begrunder, at RIM udtager sagen til betalingsevnevurdering.

      RIM skal i afgørelsen om afdragets størrelse gentage hvilke særlige forhold, der har ført til, at RIM har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM skal begrunde, hvorfor der er tale om særlige forhold. Hvis RIM ikke opfylder kravet til en begrundelse, herunder angiver efter hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet samt oplyser, hvilke faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt, vil afgørelsen være ugyldig. Se SKM2010.779.LSR

      Landsskatteretten har i en række kendelser taget stilling til, hvornår der er tale om særlige forhold.

    15. Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold
      Der er tale om særlige forhold hvis

    16. skyldnerens årlige nettoindkomst, der er opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
    17. sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, fx skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
    18. en skyldners faktiske udgifter, fx til husleje, er meget lave, så skyldnerens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
    19. en fordringshaver efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fortæller RIM om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller beder RIM om, at intensivere inddrivelsen, fordi ændringer i skyldnerens forhold betyder bedre økonomiske forhold. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2
    20. andre forhold efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.
    21. Se SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT

      Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

    22. Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten der forholder sig til begrebet betalingsevnevurdering.

      Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

      Afgørelsen i stikord

      Yderligere kommentarer

      Landsskatteretten

      SKM2006.558.LSR

      Et skattecenter havde fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldnerens betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3 og ikke efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag.

      Landsskatteretten udtalte, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.

      SKM2007.617.LSR

      Et skattecenter havde fastsat en skyldners afdrag efter en betalingsevnevurdering, fordi et afdrag fastsat efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ikke ville sikre en afvikling af gælden inden for rimelig tid.

      Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendt-gørelsen § 5, stk. 3, 2. punktum, kan en afdragsordning fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse, bl.a. hvis dens størrelse tilsiger det. Efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 3, 4. punktum, kan RIM endvidere tiltræde et forslag til afvikling af gælden, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont.

      Landsskatteretten antog på den baggrund modsætningsvis, at hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, kunne anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.

      SKM2009.89.LSR

      RIMs afgørelse om forhøjelse af afdrag blev anset som ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og RIM havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde.

      SKM2009.608.LSR

      I denne afgørelse udtalte Landsskatteretten, at en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom.

      En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning, idet Landsskatteretten anførte, at:

      "Skattecentret opfordrede i afgørelsen om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, klageren til at indsende et budgetskema, såfremt klageren mente, at hans husstand efter den fastsatte afdragsordning efter tabeltrækket ikke havde et rimeligt rådighedsbeløb, eller der var særlige forhold, som klageren mente, at der skulle indgå i vurderingen.

      Denne opfordring kan ikke med rimelighed forstås på anden måde, end at indsendelsen af budgetskemaet sker med henblik på fastsættelse af en afdragsordning med et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket.

      Klagerens indsendelse af budgetskemaet efter opfordring fra skattecentret kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højere afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

      Efter SKATs fortolkning er afgørelsen et udtryk for en konkret vurdering i en konkret sag.

      Afgørelsen ændrer ikke den udmeldelse der er kommet i SKM2007.647.SKAT

      SKM2010.559.LSR

      En skyldners indsendelse af en anmodning til SKAT om, at en afdragsordning på 3.050 kr. blev nedsat til 1.000 kr. om måneden, ansås ikke for en konkret anmodning om, at afdragsordningen skulle fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering.

      Da skattecentret ikke nærmere havde begrundet, hvilke særlige forhold, der kunne begrunde, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevur-dering, nedsatte Landsskatteretten derefter det månedlige afdrag til tabeltræk.

      SKM2010.711.LSR

       I denne afgørelse lagde Landsskatteretten vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget  fastsættes efter en betalingsevnevurdering.

      Da skyldneren ikke kunne anses for at have anmodet om, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevurdering, nedsatte Landsskatteretten afdraget, således at det stemte overens med tabeltrækket

      SKM2010.779.LSR

      Landsskatteretten anså en afgørelse fra SKAT, hvor en afdragsordning blev fastsat ud fra en betalingsevnevurdering og ikke ud fra tabeltrækket, for ugyldig.

      Landsskatteretten lagde vægt på, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., idet SKAT ikke havde angivet efter hvilke bestemmelser afgørelsen var truffet. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at begrundelsen ikke indeholdte en sådan kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt vægt, og som måtte anses for nødvendig for, at der kunne udledes en meningsfuld begrundelse for, at SKAT havde valgt at fastsætte afdraget ved anvendelse af betalingsevneberegning frem for ved tabeltræk.

      SKM2010.835.LSR Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk.

      Indhold

      Der er fra 1. januar 2009 sket en skærpelse og en indskrænkning af, hvornår RIM kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder reglerne for, hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning, som skyldneren tilbyder og dermed indgå en kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.

      Afsnittet indeholder:

      • Hvad forstås ved en kulanceaftale?
      • Hvad er ikke en kulanceaftale?
      • Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?
      • Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale?
      • Hvad er særlige forhold?
      • Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?
      • RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler
      • Skriftlig begrundelse og bekræftelse
      1. Hvad forstås ved en kulanceaftale?

      RIM kan tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldneren, når særlige forhold taler for det og forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.

      Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og RIM uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget.

      Kulanceaftaler efter bekendtgørelsens § 5, stk. 7 træder ikke i stedet for - men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering.

      1. Hvad er ikke en kulanceaftale?

      Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale, da en fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Se INDOG § 2, stk. 3.

      De situationer, hvor skyldner tilbyder mere end tabeltrækket, anses ikke som en kulanceaftale, men fortolkes som en frivillig indbetaling. Dette medfører, at RIM, ved en misligholdelse, alene kan fortsætte inddrivelsen ved fx. lønindeholdelse med et beløb efter tabeltrækket.

      1. Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?

      Skyldneren skal være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende restancer, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit I.1.1.2.

      Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

       

      1. Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket,
      2. En konkret betalingsevnevurdering,
      3. Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse.
      4. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

      Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at RIM kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.

      Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale?

      En kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til afvikling, under forudsætning af, at

      • der foreligger særlige forhold hos skyldner og
      • kun hvis skyldners forslag sikrer afvikling indenfor en rimelig tid,

      uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.

      Hvad er særlige forhold?

      Det er alene særlige forhold hos skyldneren, der kan medføre, at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.

      Der foreligger derfor alene særlige forhold, når

      • sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
      • andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

      Særlige forhold hos RIM som eksempelvis ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at

      • der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.)
      • skyldner alene modtager B-indkomst
      • skyldner er bosat i udlandet

      kan ikke betragtes som særlige forhold, der er omfattet af bestemmelsen og som kan føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.

      At skyldneren efter indsatsstrategien betragtes som en "medspiller" kan heller ikke tolkes som et særligt forhold, idet dette ses som en forudsætning for at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.

      Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?

      Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan RIM ikke tiltræde afdragsordningen. RIM må i stedet for henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

      Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt tillægges et proportionalitetsprincip, således at

       

      • jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk
      • des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.

      Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må være mere "indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder.

      Når RIM modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal RIM derfor altid vurdere tilbuddet ud fra

      • hvor "alvorlig/indgribende" er de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket
      • det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk
      • længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk

      Sagsbehandleren skal endvidere være særlig opmærksom på, hvorvidt restancen er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler.

      Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre restancer således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned.

      Eksempler

      Eksempel

      Vurdering

      a)

      svage forhold

      En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

      En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

      Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder.

      Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

      b)

      svage forhold

      En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

      En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

      Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

      Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

      c)

      indgribende forhold

      En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

      En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

      Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

      Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

      d)

      indgribende forhold

      En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

      En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

      Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder.

      Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

      Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til at der foretages en betalingsevnevurdering

       

      RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

      RIM har en forvaltningsretlig forpligtigelse til, at vejlede skyldner om hvilke retsregler, der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:

      Hvis

      en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket

      skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket.

      en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket

      skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket.

      Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at

      • det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt.
      • afdragsordningen betragtes som misligholdt, såfremt afdrag ikke betales rettidigt.
      • misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel
      • RIM kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.
      • selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg og modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9.

      Skriftlig begrundelse og bekræftelse

      Når RIM tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde ovennævnte vejledning.

      Af hensyn til en efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at RIM har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.

      Se også
      SKM2009.268.SKAT om indgåelse af afdragsordninger som kulanceaftaler på inddrivelsesområdet.

      Indhold

      Afsnittet beskriver, hvornår RIM kan ændre en eksisterende afdragsordning, og

      hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning i stedet for en lønindeholdelse.

      Afsnittet indeholder:

    23. Ændring af en eksisterende afdragsordning
    24. Forhøjelse af afdraget
    25. Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
    26. Ændring af en eksisterende afdragsordning

      Når skyldners økonomiske forhold ændres, så kan RIM ændre afdragsbeløbet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

      Forhøjelse af afdraget

      Landsskatteretten har udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for gældens afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket. Se SKM2007.617.LSR

      Når skyldner har anmodet om, at RIM foretager en konkret betalingsevnevurdering, kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

      Landsskatteretten har i SKM2010.711.SKAT anført, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget  fastsættes efter en betalingsevnevurdering.

      I SKM2009.608.LSR udtalte Landsskatteretten, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning.

      Se også
      afsnit I.1.1.3.4 betalingsevnevurdering, der indeholder en oversigt over afgørelser, der forholder sig til, hvornår en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering. 

    27.  

      Afdragsordninger i stedet for lønindeholdelse

      Hvis skyldneren beder som det, så kan RIM give skyldneren tilladelse til at afvikle hans restance gennem en afdragsordning i stedet for at blive lønindeholdt. Det er dog en forudsætning, at de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt.

      En afdragsordning i stedet for lønindeholdelse skal ske efter en konkret vurdering.

      Se også
      SKM2006.158.SKAT om afdragsordning i stedet for lønindeholdelse.

       

      Indhold

      Dette afsnit omhandler de regler, der gælder, når RIM skal fastsætte afdragsaftaler, hvor restancen stammer fra bøder.

      Afsnittet indeholder:

    28. Hvilke bøder er omfattet?
    29. Regel
    30. Lavindkomstgruppen

      Hvilke bøder er omfattet?

    31. Der gælder særlige regler for inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder. Reglerne findes i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9 .

      Der er tale om

    32. bøder som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve
    33. idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i
    34. kriminallov for Grønland
    35. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og
    36. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union
    37. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

      Regel

      RIM kan indgå afdragsordninger med skyldneren eller give henstand med betalingen efter kapitel 3 og 4 i inddrivelsesbekendtgørelsen, når restancen stammer fra den særlige type bøder, der er beskrevet ovenfor. Se § 31, stk. 1 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

      Når skyldneren betaler af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, gælder der en lovbestemt dækningsrækkefølge:

      1. Først skal de indbetalte afdrag afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget
      2. Dernæst på konfiskationsbeløb og
      3. Til sidst på sagsomkostninger.
      4. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 32 stk. 1 og 2.

        Hvis skyldner ikke betaler blot et enkelt afdrag, medfører det, at hele det resterende beløb straks er forfaldent til betaling. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk.3.

        Lavindkomstgruppen

        Hvis skyldners nettoindkomst er mindre end 101.000 kr. (sats for 2011), fastsætter RIM afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensynstagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter regler i kapitel 6. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

        Indhold

        Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår RIM kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen.

        Afsnittet indeholder:

      5. Hovedregel
      6. Undtagelse
      7. Hovedregel


        Med udgangspunkt i

      8. kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og
      9. uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn
      10. er der fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår RIM normalt skal iværksætte inddrivelse. Se SKM2007.136.SKAT Nettogrænsen reguleres hvert år.

        Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for 2011.

        Ikke forsørgerpligt over for børn

        Forsørgerpligt over for børn

        Procent

        Nettoindkomstinterval per år

        Procent

        5 %

        101.000

        125.949

        0 %

        Se SKM2010.724.SKAT

        Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan RIM som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

        Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter RIM en afdragsordning /lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.

      11. Se også
        Se afsnit I.1.1.3.3 om tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1..

        Undtagelse

        RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler for det. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

        Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor

        • en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

        Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse. Det kan fx være:

        • En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.

        • En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende. Se SKM2007.136.SKAT.

      12. Indhold

        Dette afsnit beskriver, hvordan RIM fastsætter afdragsordninger overfor virksomheder og hvilke omstændigheder, der skal tages højde for.

        Afsnit indeholder

      13. Regel for indgåelse af afdragsordninger med virksomheder (I.1.2.1) Afdragsordninger for afmeldte virksomheder (I.1.2.2)
      14. Afdragsordninger for igangværende virksomheder (I.1.2.3)
      15. Afdragsordninger vedr. "kiosk-bøder" (I.1.2.4)
      16. Fratagelse af autorisationer, bevillinger mv.(I.1.2.5)
      17. Se også

        Afsnit D.4 Opkrævningsopgaver vedr. fratagelse af autorisationer, bevillinger mv.

        Der er i skatte- og afgiftslovgivningen fastsat bestemmelser om, hvordan skatte- og afgiftspligtige virksomheder/personer skal afregne skatter og afgifter.

        Når RIM indgår en afdragsordning, skal RIM derfor skelne mellem aftaler med

      18. igangværende virksomheder
      19. afmeldte virksomheder.
      20. SKAT har ikke pligt til at yde kredit ud over den, der følger af de almindelige og særlige betalingsfrister.

        Efter dansk ret er en fordringshaver ikke forpligtet til at modtage et skyldigt beløb i afdrag, hvis der ikke er indgået en aftale om det. RIM kan derfor som fordringshaver nægte at acceptere en ansøgning om afdragsordning, uden at RIMs retsstilling forringes. Skyldner opnår ikke en bedre retsstilling ved at tilbyde afdragsvis betaling. En afdragsordning kan dog være den eneste mulighed for hel eller delvis betaling af en restance.

        Når RIM indgår afdragsordninger med igangværende virksomheder sker dette som led i RIMs faktiske forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at afdragsordninger og/eller RIMs afslag på at tiltræde en afdragsordning ikke kan indbringes for Landsskatteretten. Se SKM2010.833.LSR.

        En afmeldt virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning efter de samme regler, som gælder for afdragsordninger for personer.

        De regler, der er beskrevet i dette afsnit om afdragsordninger for virksomheder gælder derfor ikke for afmeldte virksomheder.

        Se også
        Afsnit I.1.1. om fastsættelse af afdragsordninger for personer

        Indhold

        Afsnittet beskriver reglerne for afdragsordninger for igangværende virksomhed.

        Afsnittet indeholder

      21. Hvilke restancer er omfattet?
      22. Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning?
      23. Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning
      24. Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde?
      25. Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges?
      26. Praktisk fremgangsmåde
      27. Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning
      28. Hvilke restancer er omfattet?

        Alle krav, der er til inddrivelse i SKAT, kan omfattes af en afdragsordning.

        Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning?


        En igangværende virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning, hvis RIM skønner, at

      29. virksomheden ikke kan skaffe de fornødne likvide midler til betaling af det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., og
      30. likviditetsproblemerne må anses for at være midlertidige og forbigående, og
      31. en afdragsordning er den eneste mulighed for at opnå betaling af restancen, idet der ikke findes andre hensigtsmæssige inddrivelsesmuligheder.
      32. Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning


        Virksomhedens samlede restance skal være fuldt indbetalt eller kraftigt nedbragt ved udløbet af afdragsperioden.

        Det vil endvidere altid være en betingelse for en afdragsordning, at

        • løbende skatter og afgifter angives og betales rettidigt
        • der kan ske modregning i ethvert krav som virksomheden erhverver hos statskassen, dog ikke krav indenfor formuerettens område, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.
        • afdragsordningen kan genforhandles, hvis der sker en væsentlig ændring i virksomhedens indtægts- og formueforhold.

        Herudover skal det gøres klart for virksomheden, at afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis

      33. afdrag ikke betales rettidigt, og/eller
      34. der ikke sker rettidig angivelse og betaling af løbende skatter og afgifter.
      35. En misligholdelse indebærer, at hele restancen på ny forfalder til betaling, og at inddrivelsen uden yderligere varsel vil blive genoptaget i fuld omfang.

        RIM skal oplyse virksomheden om, at afdragsordningen

      36. fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter momslovens § 62, stk. 3
      37. medfører, at virksomheden kan undgå en eventuel indberetning til RKI Kredit Information A/S.
      38. ikke fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter LAL § 10
      39. ikke fritager virksomheden for et krav om sikkerhedsstillelse efter OPL § 11
      40. Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde?


        En afdragsordning kan som hovedregel kun indgås for maksimalt 12 måneder ad gangen. RIM kan forlænge afdragsordningen efter en revurdering/genforhandling af aftalen. Revurderingen kan fx medføre:

      41. Afdragsordningen fortsætter på samme vilkår
      42. Forhøjelse af afdrag
      43. Nedsættelse af afdrag
      44. Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges?

        Hvis RIM accepterer en afdragsordning, skal der være en skriftlig aftale mellem virksomheden og RIM.

        En skriftlig aftale om afdragsvis betaling skal indeholde følgende betingelser:

      45. fremtidige A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, afgifter mv. skal angives og betales rettidigt.
      46. ethvert krav, som virksomheden måtte få på statskassen, modregnes i skylden uafhængig af denne ordning.
      47. ordningen fritager ikke virksomheden for et eventuelt strafansvar efter kildeskattelovens § 74.
      48. ordningen fritager ikke virksomheden for betaling af renter. Renterne er ikke fradragsberettigede.
      49. det er en betingelse for ordningen, at der kan foretages udlæg for skylden.
      50. eventuel misligholdelse af ordningen medfører, at virksomheden uden varsel vil blive kreditbegrænset og/eller indberettet til RKI-registeret, ligesom RIM vil overveje en eventuel konkursbegæring mm.
      51. Hvis ordningen eller aftalen er indgået for at afværge en kreditbegrænsning og/eller indberetning til RKI Kredit Information A/S kan de nævnte betingelser anvendes. I modsat fald skal sidste punkt om RKI-registrering ved misligholdelse udgå.

        Praktisk fremgangsmåde

        Virksomheden skal sende en skriftlig ansøgning til RIM for at komme i betragtning til en afdragsordning.

        Når RIM tiltræder en afdragsordning, skal det ske med udgangspunkt i

      52. en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og
      53. RIMs kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje og -evne.
      54. RIM bør stille krav om dokumentation for virksomhedens økonomiske forhold til brug for vurdering af en ansøgning om afdragsordning. Kravet til hvilket dokumentationsmateriale, som virksomheden skal sende til RIM, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag. Det vil typisk være regnskabs- og budgetmateriale.

        RIM bør så vidt muligt kræve sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.

        Kan virksomheden ikke stille sikkerhed, bør RIM foretage udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb.

        RIM bør ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.

        Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning

        Pantefogedens tiltrædelse af en afdragsordning skal ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og i pantefogedens kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje og -evne.

        Pantefogeden kan anmode virksomheden om at få forelagt regnskabs- og budgetmateriale.

        Er pantefogeden i tvivl, om virksomheden opfylder betingelserne for at kunne opnå en afdragsordning, skal pantefogeden henvise virksomheden til at ansøge RIM om en afdragsordning. Pantefogeden skal vejlede virksomheden om hvilken dokumentation, der skal indsendes til RIM.

        Selv om pantefogeden henviser virksomheden til at ansøge RIM om en afdragsordning, skal han stadig gennemføre udlægsforretningen hos virksomheden.

        Tiltræder pantefogeden virksomhedens tilbud om en afdragsordning, bør der så vidt muligt foretages udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb. RIM bør ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.

        Pr. 1. januar 2003 blev der indført bestemmelser om skærpede bøder for visse overtrædelse af regnskabs- og fakturaregler i de tilfælde, hvor det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i:

      55. lov om afgift af mineralvand,
      56. lov om afgift af chokolade og sukkervarer,
      57. lov om afgift af øl og vin,
      58. lov om afgift af spiritus,
      59. lov om tobaksafgifter og
      60. lov om afgift af emballage.
      61. Se lov nr. 1059 af 17. december 2002.

        Disse bøder kaldes i daglig tale "kiosk-bøder".

        SKAT kan ikke indgå afdragsordninger vedrørende vedtagne eller idømte "kiosk-bøder" for igangværende virksomheder. Se SKM2006.501.SKAT

        Hvis en vedtaget eller idømt bøde ikke betales straks, skal bøden overgives til inddrivelse.

        Inddrivelse

        Virksomheden skal straks tilsiges til en udlægsforretning.

        Hvis udlægsforretningen ikke afværges ved fuld betaling, skal der foretages udlæg i virksomhedens aktiver til sikkerhed for bøden mv. eller i virksomhedens kassebeholdning under iagttagelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 509, stk. 3.

        Et foretaget udlæg skal effektivt følges op med afhentning og tvangsrealisation, medmindre sådanne skridt afværges ved fuld betaling af bøden mv.

        I særlige tilfælde vil der kunne indgås kortvarige afdragsordninger vedrørende betaling af en vedtaget eller idømt bøde. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor den pågældende, efter at der er gennemført kontrol og evt. sket beslaglæggelse af varer, har lukket sin virksomhed og afmeldt den fra registrering hos SKAT.

        Skyldner skal have haft mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist, før RIM kan fratage en autorisation, bevilling mv. Skyldner skal have mulighed for at forhindre, at reglen om nægtelse/fratagelse af autorisationer mv. bringes i anvendelse ved at indgå en betalingsaftale med RIM.

        Se forarbejderne til bestemmelserne om fratagelse af autorisationer og bevillinger. Hjemlen findes i omkring 30 love, hvor adgangen til at drive erhverv er betinget af, at den erhvervsudøvende ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige. De fleste af reglerne om fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. er udformet efter samme model.

        Se også

        Afsnit D.4 Opkrævningsopgaver vedr. fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. hvori der bl.a. er opregnet en række love for nogle af de oftest forekommende brancher, hvor der kræves særlig tilladelse til at drive erhverv.

        En afdragsordning for disse virksomheder vil normalt ikke kunne strække sig ud over 12 måneder. Der kan dog foreligge sådanne omstændigheder at betingelsen for en genforhandling, og herefter en forlængelse efter de 12 måneder, vil være opfyldt. Virksomhedens samlede restance skal dog stadig være kraftigt nedbragt ved udløbet af

        Der henvises til afsnit C