Dette afsnit behandler retsgrundlaget for de sagsomkostninger m.v. som påløber sagen i forbindelse med RIMs inddrivelse. I det følgende gennemgås først selve retsgrundlaget, derefter retsafgifter ved udlægsforretninger, og endelig behandles de øvrige retsafgifter, gebyrer og omkostninger.

Retsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000 om retsafgifter) regulerer beregning af retsafgifter i forbindelse med forskellige retshandlinger, fx en udlægsforretning.

Bekendtgørelse (nr. 753 af 12. november 1990) om retsafgift regulerer nærmere om beregning af retsafgift for udlæg, der foretages efter SKINDL.

Retsafgift beregnes dels som en grundafgift af det beløb, der foretages udlæg for, dels som en tillægsafgift ved en udgående udlægsforretning eller ved fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp.

Retsafgiftens (grundafgiftens) størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for. Ved opgørelsen af det retsafgiftspligtige beløb medregnes hovedstol (skatter og afgifter mv.), renter og eventuelle omkostninger, dog ikke udgifter ved selve udlægsforretningen.

Der beregnes ikke retsafgift ved udlægsforretninger vedrørende bøder, jf. RAL § 20, nr. 1.

I tilfælde, hvor en foreløbig fastsættelse undtagelsesvis under udlægsforretningen afløses af en angivelse, der er større end det foreløbigt fastsatte afgifts- og/eller skattebeløb, skal retsafgiften (grundafgiften) beregnes af det angivne beløb, dvs. korrigeres til et større beløb.

Er angivelsen mindre end det foreløbigt fastsatte afgifts- og/eller skattebeløb, skal retsafgiften (grundafgiften) beregnes af det angivne beløb, dvs. korrigeres til et mindre beløb.

Ved udlæg hos samme skyldner for flere fordringer, fx A-skat, AM-bidrag og moms, sammenlægges kravene, inden grundafgiften og evt. tillægsafgiften beregnes, jf. RAL §§ 16, stk. 3, og 17 a, stk. 2. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav, beregnes grundafgiften og evt. tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller hvis der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening. Det sidste er fx tilfældet, hvis der foretages udlæg i en fast ejendom, der er i sameje mellem flere personer, som skylder for samme krav, jf. RAL §§ 16, stk. 4, og 17 a, stk. 3.

Ved nyt udlæg for samme krav hos en eller flere skyldnere skal der kun beregnes grundafgift og eventuel tillægsafgift første gang, jf. RAL § 19. Det betyder, at hvis der er foretaget udlæg for et givent krav, og der senere gennemføres en ny udlægsforretning for det samme krav, skal der ikke betales retsafgift for den efterfølgende udlægsforretning.

Der skal ikke skal betales retsafgift i forbindelse med afhentning af udlagte effekter.

Der skal betales retsafgift, selv om udlægsforretningen afsluttes som forgæves.

Retsafgiften beregnes med en grundafgift på 300 kr. Overstiger kravet 3.000 kr., beregnes yderligere ½ procent af det overskydende beløb i grundafgift, jf. RAL § 16, stk. 1.

I medfør af RAL § 59 afrundes den beregnede afgift opefter til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 10, således at grundafgiften udgør følgende beløb:

Restance Retsafgift
indtil 3.000 kr. 300 kr.
over 3.000 kr. indtil 5.000 kr. 310 kr.
over 5.000 kr. indtil 7.000 320 kr.

og yderligere 10 kr. i retsafgift for hver påbegyndt 2.000 kr.

Beregningsmodel:

Ovennævnte kan sammenfattes til følgende beregningsmodel med udgangspunkt i et eksempel: Hvis restancen fx udgør 24.000 kr. vedrørende en udlægsforretning, kan retsafgiften (grundafgiften) beregnes således:

Retsafgift indtil 3.000 kr. udgør altid 300 kr.

0,5 % af 21.000 (24.000-3.000) kr. = 105 kr.
+ afrunding opefter, deleligt med 10 =

110 kr.

Retsafgift (grundafgift) i alt 

410 kr.

Der beregnes tillægsafgift ved udgående udlægsforretning eller ved fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp. Tillægsafgiften udgør 400 kr. uanset størrelsen af kreditors krav.

Det vil sige, at hvis udlægsforretningen foretages helt eller delvist uden for inddrivelsesmyndighedens adresse, eller hvis skyldneren fremstilles ved politiets hjælp efter anmodning fra fogeden, beregnes en tillægsafgift på 400 kr., jf. RAL § 17 a, stk. 1.

Der skal kun beregnes tillægsafgift én gang for samme fordring ved flere af de nævnte retshandlinger i forbindelse med en udlægsforretning, fx hvor en udgående udlægsforretning følges op med fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, eller omvendt.

Fogeden skal være opmærksom på, hvornår retsafgiftspligten indtræder. Når retsafgiften er indtrådt, har skyldneren pligt til at betale retsafgiften, uanset om den berammede udlægsforretning efterfølgende afværges ved betaling, eller der aftales en afdragsordning mv.

Retsafgiftspligten indtræder, når fogeden underretter skyldneren om tid og sted for udlægsforretningen, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om retsafgift, jf. RAL § 18, stk. 2, samt jf. RPL § 493, stk. 1. Det betyder i praksis, at retsafgiftspligten (grundafgiften) indtræder, når skyldneren modtager tilsigelsen. Skyldneren bærer selv ansvaret for, om denne læser eller får kendskab til tilsigelsen, når tilsigelsen er fremsendt til dennes adresse.

Hvis udlægsforretningen foretages uden underretning til skyldneren, jf. RPL § 493, stk. 2, indtræder retsafgiftspligten (grundafgiften), når udlægsforretningen påbegyndes. Det vil sige, når fogeden opfordrer skyldneren eller den, der varetager dennes interesser, til frivilligt at opfylde kravet, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om retsafgift, jf. RPL § 496.

Ved udgående udlægsforretning, der foretages helt eller delvist uden for inddrivelsesmyndighedens adresse, eller ved fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, indtræder retsafgiftspligten (tillægsafgiften) allerede, når fogeden træffer bestemmelse om retshandlingens foretagelse, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen om retsafgift. Det vil i praksis sige fra det tidspunkt, hvor underretningen foretages, eller hvis en udgående udlægsforretning ikke er varslet, fra det tidspunkt fogeden har forladt sit kontor.

Retsafgiftspligten bortfalder ifølge RAL § 16, stk. 6, hvis udlæg ikke kan foretages som følge af KL §§ 12 c, 31 eller 207 om henholdsvis rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssaneringssag.

Retsafgiften skal protokolleres i udlægsbogen i rubrikkerne for skyldens opgørelse og medregnes ved opgørelsen af det samlede skyldige beløb.

Indsigelse over fogedens beregning af en retsafgift sker ved klage til fogedretten (den judicielle foged), jf. § 3 i bekendtgørelsen om retsafgift.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, underretter fogeden fogedretten. Efter udlægsforretningen kan indsigelse fremsættes ved klage til fogedretten senest 6 uger efter, at skyldneren har fået kundskab til beregningen, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om retsafgift.

Retsafgiften for udskrifter af udlægsbogen tilfalder den myndighed, der har ansat fogeden, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen om retsafgift.

Denne afgift udgør 175 kr., jf. RAL § 48.

Ifølge RAL § 37 svares der 750 kr. for behandling af konkursbegæringer.

Indgives der af flere kreditorer konkursbegæringer på forskelligt grundlag, betaler hver kreditor retsafgift for sig.

Der svares afgift efter RAL kap. 1 for behandling af tvister i boer, der behandles af kurator angående anmeldelse af fordringer eller deres fortrinsret, jf. KL § 246.

Det betyder, at der svares en grundafgift på 500 kr. Overstiger værdien af det anmeldte krav 6.000 kr., svares yderligere 2 pct. af det overskydende beløb, jf. RAL 1, stk. 1. Og det følger af bestemmelsens stk. 2, at ved sagens berammelse til domsforhandling svares yderligere 1/5 af den efter stk. 1 betalte afgift.

For auktioner, der afholdes af fogedretten, skal der svares afgift efter RAL § 21.

For behandling af en begæring om afholdelse af auktion over fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj med tilhørende løsøre svares en afgift på 800 kr., jf. RAL § 22. For tvangsauktion over disse aktiver svares yderligere ½ pct, jf. RAL § 22, stk. 2.

For behandling af begæringer om tvangsauktion over aktier, gældsbreve og andre fordringer svares en afgift på 300 kr. For auktion over disse aktiver svares yderligere 1 pct., jf. RAL § 23.

I medfør af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 1. juli 1998 jf. bekendtgørelse nr. 149 af 10. marts 2003 tilkommer der stævningsmændene et vederlag for at forkynde tilsigelser.

Fra 1. april 2003 ydes 27,50 kr. pr. forkyndelse samt befordringsgodtgørelse. Der skal betales vederlag, selv om forkyndelsen afsluttes som forgæves. Er restanten flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den nye adresse, betales nyt vederlag.

Eventuelle udgifter til vidner afholdes af inddrivelsesmyndigheden uden refusion fra skyldneren.

Der udbetales ikke vidnegebyr til personale ansat i inddrivelsesmyndigheden.

Skyldneren skal betale samtlige de med inddrivelsen forbundne omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med de udlagte effekters vurdering, afhentning, opbevaring og bortsalg, jf. RPL § 503. Skyldneren afkræves dog ikke portoudgifter og udgifter til fogedens og vidnets befordring.

Ifølge § 28 i Inddrivelsesbekendtgørelsen har RIM endvidere hjemmel til i forbindelse med opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, i gebyrloven og AMBL § 15, stk. 4, og KSL § 50, § 61 og § 62 A at opkræve gebyrer. Gebyret på 250 kr. opkræves ved udsendelse af erindringsskrivelse, afgørelse om lønindeholdelse samt tilsigelse til udlægsforretning.

I forbindelse med gebyret for udsendelse af tilsigelse til udlægsforretning bemærkes, at dette ikke er identisk med den retsafgift, som indtræder ved samme lejlighed. Hvor retsafgiften vedrører selve den retslige handling, dækker gebyret administrationen i forbindelse med udsendelsen af tilsigelsen.