Når der opstår en restance er udgangspunktet at der skal følges hurtigt og effektivt op på den manglende betaling ved tilbundsgående udlæg.

Ud fra en konkret vurdering kan pantefogden dog undlade at iværksætte en fogedforretning første gang en virksomhed eller en borger optræder på en restanceliste.

Skattecentret kan vælge, at kontakte restanten telefonisk med henblik på en afklaring af, hvornår beløbet vil kunne betales. Der kan gives en kort fristudsættelse med betaling på maksimalt en måned. Betaling skal dog som udgangspunkt altid ske inden næste tilsvar/rate forfalder.

Hvis betaling ikke kan ske inden for denne tidsfrist, skal der foretages udlæg for det forfaldne beløb.

Inden udlæg foretages skal pantefogeden påse, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt, det vil sige, at

  1. kravet ikke er forældet eller bortfaldet på anden måde
  2. kravet er omfattet af fogdens stedlige kompetence (se G.1.3.1.1)
  3. kravet er omfattet af fogdens saglige kompetence (se G.1.3.1.2)
  4. fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485 er udløbet (se G.2.1)
  5. underretning om udlægsforretningen er kommet frem til skyldneren (se G.2.5 og G.2.6)

Manglende overholdelse af de 3 første betingelser medfører udlæggets ugyldighed, medens betingelserne D og E i visse tilfælde kan fraviges.

Hovedreglen, for hvornår udlæg kan foretages, er fastsat i RPL § 485, der fastslår, at udlæg først kan foretages, når der er forløbet 7 dage fra skyldneren fik meddelelse om udlægsforretningen.

Denne 7-dages frist, kaldes fuldbyrdelsesfristen og er indført for at give skyldneren en mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Fuldbyrdelsesfristen regnes fra den dag meddelelsen om forretningen er givet til skyldneren.

Undtagelser til hovedregelen i RPL § 485 er fastsat i RPL § 486, stk. 2.

Fravigelse fra hovedreglen kan herefter blive,

  1. hvis skyldneren samtykker i forretningens fremme (frafalder kald og varsel). Dette kan være praktisk for skyldneren i de tilfælde, hvor der i tiden fra forkyndelse af udlæg til forretningens foretagelse forfalder yderligere krav
  2. hvor det antages, at dækningsmuligheden ellers vil blive væsentligt forringet, fx hvis skyldneren er i færd med at realisere sine aktiver for at tage til udlandet, hvis skyldneren indgår usædvanlige handler, eller hvis skyldneren pludselig får en stor arv eller gevinst.
    Før denne undtagelsesbestemmelse anvendes skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel og konkret vurdering af samt være konkrete holdepunkter for antagelsen om, at dækningsmuligheden i modsat vil blive væsentligt forringet.

Hvis en undtagelsesbestemmelse bringes i anvendelse, skal det dokumenteres på udlægsbladet med angivelse af, hvorfor undtagelsesbestemmelsen er anvendt og hvilke konkrete forhold, der har begrundet anvendelsen.

Hvis fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, jf. RPL § 493, stk. 3, 1. punktum, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. En forkyndelse er en underretning til skyldneren om udlægsforretningen.

Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1, og skyldnerens skal være underrettet om om kravets grundlag, størrelse og sidste rettidige betalingsdato, jf. RPL § 493, stk. 3, 2. punktum.

Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg for et krav, jf. RPL § 493, stk. 3, 3. punktum. Ved senere forretning for samme krav skal der således ikke ske forkyndelse efter stk. 3, men kun ske underretning efter stk. 1 om tid og sted for forretningens foretagelse. Underretning kan dog undlades, jf. RPL § 493, stk. 2, se nærmere herom i afsnit G 2.5.

Forkyndelse kan ske enten overfor hver enkelt skyldner efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 (individuel forkyndelse) eller ved bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade, jf. SKINDL § 9, stk. 1.

Endvidere kan udlæg foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført, jf. SKINDL § 9, stk. 2.

SKINDL § 9, stk. 2, kan også anvendes ved udlægsforretninger mod subsidiært hæftende ægtefæller ifølge Retten i Brønderslevs kendelse af 25. marts 2002 i sagen FS 3-690/2001 (fogedretskendelse).

Udlæg kan dog tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Gives meddelelsen efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelse af meddelelsen.

Denne forkyndelsesform anvendes ved udlæg for selskabsskatter, B-skatter samt restskatter, og kan som anført ovenfor også anvendes mod subsidiært hæftende ægtefæller.

Dagbladsforkyndelse i medfør af SKINDL § 9 sker ultimo i måneden og omfatter alle offentlige krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

Bekendtgøres udlægsforretningen efter SKINDL § 9 skal pantefogden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen, jf. RPL § 493, stk. 1.

Finder skattecentret, at en udlægsforretning på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente bekendtgørelse i dagspressen, kan udlægsforretningens fremskyndes ved forkyndelse for skyldneren personligt.

Individuel forkyndelse skal ligeledes anvendes, hvis pantefogden træffer bestemmelse om, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2, eller stk. 3.

Forkyndelse overfor skyldneren personligt skal ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17 og kan ske i følgende former:

  1. Brevforkyndelse
  2. Postforkyndelse
  3. Digetalforkyndelse
  4. Stævningsmandsforkyndelse
  5. Forkyndelse i Statstidende
  6. Politiforkyndelse

Forkyndelsen anses for gyldig, blot den er kommet frem til skyldneren, medens den ikke behøver at være kommet til hans kundskab.

Er reglerne om forkyndelse i RPL §§ 155 - 157 ikke overholdt, anses forkyndelsen alligevel for gyldig, såfremt den er kommet skyldneren i hænde, jf. RPL § 163, stk. 2.

Retningslinierne for brevforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 1.

Den meddelelse, som skal forkyndes, sendes eller afleveres til skyldneren, som anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart eller et modtagelsesbevis.

Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet, jf. RPL § 156.

Efter RPL § 155, nr. 2, kan forkyndelse ske ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse).

Retningslinierne for postforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 3.

Meddelelsen sendes til skyldneren i et brev med afleveringsattest.

Overfor hvem og hvor forkyndelse kan ske er nærmere beskrevet under punktet G 2.3.2.4. om stævningsmandsforkyndelse.

Retningslinierne for stævningsmandsforkyndelse er fastsat i RPL § 155, nr. 4.

Meddelelsen afleveres til skyldneren af en stævningsmand.

Post- og stævningsmandsforkyndelse skal, jf. RPL § 157, stk. 1, så vidt muligt ske overfor skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen.

Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller hvis skyldneren bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet

eller

på skyldnerens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale overfor personer, der er ansat i virksomheden.

I de tilfælde skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år, jf. RPL § 157, stk. 2.

Er skyldneren et selskab sker forkyndelse overfor direktøren eller et andet medlem af ledelsen, jf. RPL § 494, stk. 4, der giver vejledning om, over for hvem forkyndelse kan ske.

Retningslinierne for forkyndelse i Statstidende er fastsat i RPL § 159.

Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis skyldnerens bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses,

eller

hvis en fremmed myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse for en skyldner med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet, jf. RPL § 158.

Reglerne for politiforkyndelse er fastsat i § 8 i bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse, der er udstedt i medfør af en bemyndigelse til justitsministeren i RPL § 165, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler for forkyndelse.

Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

Betingelsen for at anmode politiet om bistand, er at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger om adresse, opholdssted eller arbejdssted, og at nye oplysninger ikke kan tilvejebringes ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde.

En anmodning om bistand fremsendes til politidirektøren i København/ politimesteren i den politikreds, hvor skyldneren sidst har haft bopæl.

Skyldneren skal som hovedregel have underretning om tid og sted for udlæggets foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1.

Tidspunktet fastsættes under hensyn til følgende:

  1. Fuldbyrdelsesfristen skal være overholdt, jf. RPL § 485 (se G.2.1)
  2. Underretning eller tilsigelse skal være sket, jf. RPL §§ 493, stk. 1, og 494 (se G.2.5 og G.2.6)
  3. Den praktiske tilrettelæggelse af udlægsarbejde

Stedet for udlægsforretningen fastsættes under hensyn til følgende:

  1. RPL § 487 (se G.1.3.3 )
  2. pantefogdens kendskab til skyldneren og den praktiske tilrettelæggelse af udlægsarbejdet

Værnetingsreglen i RPL § 487 er afgørende for, i hvilken retskreds udlægsforretningen kan gennemføres. Om skyldner vil kunne tilsiges til udlægsforretningen, afgøres af SKINDL § 10, som svarer til tilsigelsesbestemmelsen i RPL § 494. SKINDL § 10 og RPL § 494 er ikke værnetingsregler, men bestemmelser, der fastlægger, i hvilke situationer den særlige underretningsform, som tilsigelsen er udtryk for, kan anvendes. Da tilsigelsen er forbundet med en adgang til at lade skyldner politifremstille ved udeblivelse uden anmeldt lovligt forfald, er der med disse bestemmelser indført en grænse for, hvor langt skyldner skal rejse fra den retskreds, hvor skyldner typisk opholder sig, dvs. bopæl, opholdssted eller virksomhedsadresse, for at kunne deltage i udlægsforretningen. Grænsen er sat ved den tilstødende retskreds. For at kunne gennemføre udlægsforretningen i denne tilstødende retskreds skal denne retskreds rumme et efter RPL § 487 lovligt værneting.

Påbegyndes udlægsforretningen på skattecentret, skal det nøjagtige tidspunkt angives.

Foretages udlægsforretningen uden for skattecentrets adresse, angives tid og sted så præcist, som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader. Angivelse af dato og formiddag/eftermiddag anses for tilstrækkeligt, ligesom der kan angives alternative datoer.

Af hensyn til skyldnerens retssikkerhed er det i RPL § 493, stk. 3, bestemt, at skyldneren, hvis ikke andet er bestemt i lovgivningen, skal have underretning om udlægsforretningen, såfremt fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret.

Retsplejeloven stiller ingen formelle krav til underretning, men den bør altid ske på en sådan måde, at det efterfølgende kan godtgøres, at underretning rent faktisk er sket.

Sendes underretning samtidig med bekendtgørelse i dagspressen, skal fristen af hensyn til overholdelse af fuldbyrdelsesfristen være på mindst 7 dage.

Sendes underretningen efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen kan udlæg foretages med aftens varsel.

Der bør gives skyldner en frist, som giver skyldner mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Undlades underretning, uden at betingelserne i RPL § 493, stk. 2, herfor er opfyldt, er udlægget ugyldigt, medmindre det antages, at undladelsen har været uden betydning.

Retten i Randers har behandlet spørgsmålet i sagen FS 6-1079/2002 (fogedretskendelse). I denne sag stadfæstede fogedretten en told- og skatteregions udlæg i indestående på bankkonti tilhørende skyldneren, da der ikke var foretaget udlæg i en budgetkonto, og der henstod et beløb på 2.500 kr. til leveomkostninger indtil næste lønudbetaling. Udlægget var foretaget uden forudgående underretning og uden skyldnerens tilstedeværelse, da skyldneren tidligere på dagen overfor fogden havde tilkendegivet, at han intet ejede, som kunne være til genstand for et udlæg, hvorefter det blev aftalt, at en igangværende afdragsordning skulle fortsætte.

I SKM2006.545.HR havde Viborg Politi under en ransagning hos skyldneren fundet 70.000 kr., som politiet tog i sin besiddelse, uden at der var hjemmel hertil i retsplejelovens kapitel 74.

Politiet kontaktede herefter Viborg Kommune, der på baggrund af oplysningerne om, at politiet var i besiddelse af 70.000 kr. tilhørende skyldneren foretog udlæg i beløbet, hvilket skete uden forudgående underretning af skyldneren.

Skyldneren gjorde under sagen gældende, at det var med urette, at udlægget var foretaget uden forudgående underretning af skyldneren, at politiet var kommet i besiddelse af pengene på ulovlig vis, hvorfor det af Viborg Kommune foretagne udlæg var ulovligt, at politiet ikke havde været berettiget til at kontakte Viborg Kommune med meddelelse om, at politiet hos skyldneren havde fundet 70.000 kr., og at beløbet ikke tilhørte skyldneren, men derimod dennes børn.

Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg uden forudgående underretning af kærende, jf. SKINDL § 5 og RPL § 493, stk. 2, ligesom Højesteret fandt, at kommunen ikke havde fået kendskab til beløbets eksistens på en sådan måde, at udlægget var ulovligt. Afgørelsen er tillige nævnt i afsnit G.5.2.1.

Ny tekst startI SKM2011.503.VLR fandt Vestre Landsret, med henvisning til at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt.Ny tekst slut

Underretning sker typisk i form af en tilsigelse i henhold til SKINDL § 10. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretning. Tilsigelsen skal angive tid og sted samt konsekvenserne af en udeblivelse.

Der anvendes 2 typer af udlægstilsigelser henholdsvis en uformel tilsigelse og en formel tilsigelse.

I begge tilfælde er det skyldneren og/eller virksomhedens ansvarlige leder, der tilsiges til udlægsforretning.

Fælles for de 2 typer af tilsigelser er oplysningerne om mødested, -dato og -tid, restancens størrelse og oplysningerne om, hvordan udlægsforretningen kan afværges.

Derimod er virkningen af udeblivelse fra udlægsforretning forskellige på de 2 typer, se nærmere herom under punkterne G 2.6.1 (uformel tilsigelse) og G 2.6.2 (formel tilsigelse).

Virkningen ved udeblivelse på en uformel tilsigelse er, at der uden fornyet underretning inden for 2 dage kan foretages udlægsforretning på skyldnerens bopæl eller i virksomheden.

En sådan udgående fogedforretning anses ifølge gældende retspraksis for en fortsættelse af den varslede, hvis den vel at mærke foretages inden for 2 dage. Hvis 2-dagsfristen ikke kan overholdes, skal der ske fornyet underretning af skyldneren, da der i så fald er tale om en ny udlægsforretning.

En uformel tilsigelse kan forkyndes i dagspressen efter reglerne i SKINDL § 9, men kan også forkyndes for skyldneren personligt, hvis udlægsforretningen på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente forkyndelse i dagspressen.

Hvis skyldneren ikke træffes på den udgående fogedforretning, og pantefogden vurderer, at der er behov for at gennemføre fogedforretningen, rekvirerer pantefogden en formel tilsigelse.

Som præciseret i SKM2008.123.SKAT kan en uformel tilsigelse ikke danne baggrund for en politifremstilling af skyldner.

Virkningen af udeblivelse på en formel tilsigelse er, at skyldneren uden yderligere varsel kan blive afhentet og fremstillet ved politiets foranstaltning efter reglerne i RPL § 494, stk. 2 og 3, jf. SKINDL § 7, stk. 1

En formel tilsigelse anvendes således alene, når konsekvenserne af udeblivelsen forventes at blive politifremstilling, se G 2.7 Politifremstilling.

En formel tilsigelse skal altid forkyndes for skyldneren personligt, se herom i afsnit G 2.3.2. og SKM2008.123.SKAT

Er skyldneren blevet tilsagt i henhold til RPL § 494, stk. 1, ved en formel tilsigelse, har skyldneren pligt til at give møde under udlægsforretningen.

Fremgangsmåde

Det følger af SKINDL § 7 sammenholdt med retsplejelovens § 494, stk. 2, at skyldneren kun kan politifremstilles, hvis han ikke giver møde, når en tilsigelse om at give personligt møde, er blevet forkyndt for ham.

Politifremstilling af skyldner forudsætter således, at der, på en af de i retsplejelovens kap. 17 anførte måder, er forkyndt en tilsigelse for skyldner til at møde personligt på et bestemt tidspunkt.

Tilsigelser udsendt i medfør af SKINDL § 9 kan ikke danne baggrund for en politifremstilling, men alene medføre, at sagen fortsætter som udkørende forretning.

Dette betyder således at, er en skyldner blevet tilsagt til en udlægsforretning ved en uformel udlægstilsigelse, det vil sige ved at forkyndelse er sket ved bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade, jf. SKINDL § 9, stk. 1, kan denne uformelle tilsigelse ikke danne grundlag for en politifremstilling, hvis skyldner ikke møder.

Vurderer pantefogeden således i denne situation, at der skal ske politifremstilling af skyldner, skal pantefogeden herefter forkynde en tilsigelse for skyldner (formel tilsigelse) på en af de måder, der er nævnt i retsplejelovens kap. 17.

Det præciseres dog, at en formel tilsigelse alene skal anvendes, når konsekvenserne af en udeblivelse forventes at blive en politifremstilling.

Lovligt forfald

Udebliver skyldneren uden lovlig forfald, kan pantefogden bestemme, at han skal politifremstilles, jf. RPL § 494, stk. 2.

Begæring om politifremstilling beror på pantefogdens skøn. I det skøn, der skal udøves, skal det indgå, om der ikke forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.

Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren beviseligt har været syg. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.

Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.

Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen bør han ikke politifremstilles.

Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde eller en ny udlægsforretning.

Kan der altid ske politifremstilling

Anser pantefogden det for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, jf. RPL § 494, stk. 3, medmindre formålet hermed er at fremskaffe oplysninger til brug for lønindeholdelse, jf. SKINDL § 7 eller i særlige tilfælde, at der skal ske afbrydelse af kravets forældelse, se SKM2008.201.SKAT og afsnit F.9.3.3.2.1.

Er der truffet bestemmelse om politifremstilling, uden at betingelserne herfor er opfyldte kan dette medføre et erstatningskrav fra skyldneren, jf. RPL § 505, stk. 1 og 2. (se afsnit G 1.10).

Krav om erstatning skal fremsættes overfor pantefogden, fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende, jf. RPL § 505, stk. 3.

SKINDL § 11, stk. 1 bestemmer, at fra den dag, udlæg kan foretages, kan skyldneren med frigørende virkning betale det skyldige beløb til den, der skal foretage udlægget, samt at RIM kan bestemme, at betaling til pantefogden kun kan ske under forretningen.

Afværgelse kan ske såvel inden som under udlægsforretning ved betaling, modregning eller korrektion af kravet.

Afværgelse ved betaling forudsætter indbetaling af det samlede krav inkl. renter og omkostninger. Betaling skal ske kontant eller ved banknoteret check.

Afværgelse ved modregning kan ske under udlægsforretningen, såfremt skyldnerens krav anerkendes af pantefogden, eller hvis rigtigheden må anses for godtgjort og de almindelige modregningsbetingelser er opfyldte, jf. RPL § 522.

Dækker modregningen kun en del af fordringen, gennemføres der udlægsforretning for den resterende del.

Afværgelse ved korrektion af skyldgrundlaget kan ske ved 0-angivelse, negativ angivelse eller oplysning om, at virksomheden er afmeldt fra registrering uden restance.

Pantefogden må vurdere, om korrektionen kan antages at være korrekt. I benægtende fald fremmes udlægsforretningen og eventuelle indsigelser forelægges fogedretten til prøvelse, jf. SKINDL § 6.