Dato for udgivelse
07 Jul 2005 10:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. april 2005
SKM-nummer
SKM2005.290.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1693-0042
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Told
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift + Told
Emneord
Manglende sagsfremstilling, ugyldighed
Resumé
Regionens afgørelse om efteropkrævning af told var ugyldig pga. manglende partshøring (sagsfremstilling).
Reference(r)
Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 2
Skattestyrelsesloven kap. 3 og 3 A.
Redaktionelle noter
I 5. sidste afsnit er 1999 retten til 2002 under Landsskatterettens begrundelse

Klagen skyldes, at regionen har efteropkrævet 203.857 kr. i told og 50.964 kr. i moms for  klagerens indførsel af en sending ståltråd fra De forenede Arabiske Emirater.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

ToldSkat’s afgørelse annulleres. 

 

Sagens oplysninger

 

Klageren er en virksomhed, der fremstiller diverse stålprodukter til brug indenfor bygge- og anlægsbranchen.

 

Klageren har ved indfortoldning den 8. december 1999 indført et parti ståltråd til Danmark under toldposition 7223. I forbindelse hermed fremlagde klageren et oprindelsescertifikat formular A, som bevis på, at varerne havde oprindelse i de Forenede Arabiske Emirater. Herved kunne der ved indfortoldningen ske præferencetoldbehandling, og varerne kunne indføres til en toldsats på 0.

 

På oprindelsescertifikatet er der noteret et ”P” i rubrik 8, hvilket betyder, at ståltråden fuldt ud er fremstillet af produkter, som alle er produceret i de Forenede Arabiske Emirater.

 

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren begyndte at importere ståltråd den 27. september 1999 fra firmaet Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) beliggende i de Forenede Arabiske Emirater. Forinden importerne blev påbegyndt, havde klageren været nede og besigtige fabriksanlægget. Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at der fandt en egentlig produktion af ståltråd sted, herunder af de produkter, som klageren havde til hensigt at importere. Klageren ophørte med at importere ståltråd fra Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) i marts 2000.

 

I april/maj 2001 samt i april 2002 gennemførte EU-Kommissionen en undersøgelse af indførelse af ståltråd fra de Forenede Arabiske Emirater til EU, idet man havde mistanke om, at ståltråden havde oprindelse i Indien. Ståltråd herfra henhørende under toldposition 7223 (underposition 00.19.10 og 00.19.90) var med Kommissionens forordninger nr. 617, 618 og 619 af 23. marts 1999 samt nr. 1599, 1600 og 1601 af 21. juli 1999 blevet pålagt en antidumpingtold/udligningstold med virkning fra den 25. marts 1999. Kommissionsundersøgelsen omfattede bl.a. klagerens leverandør Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C)’s eksport af ståltråd til EU.

 

Af Kommissionens rapporter fra 2001/2002 fremgår følgende:

 

”(…)

 

1. BACKGROUND

The anti-dumping and countervailling duties imposed in March 1999 by the European Community (hereafter: EC) on stainless steel wire (herafter: SSW) originating in India appeared to be reason for the diversion of the traffic of SSW from India via the United Arab Emirates (hereafter: UAE) to the EC.

 

(…)

 

3. MISSION FINDINGS

 

In the course of these Community missions the UAE companies (…)Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C), were visited, the production plants were inspected and the companies’ production facilities and capacities evaluated. On the basis of the documentary evidence obtained throughout the missions, the witness statements made by the UAE company representatives and the inspections carried out in the production plants of the companies visited, it has been established:

 

that the SSW exported from UAE with GSP origin certificates Form A had not been manufactured from semi-finished materiels of tariff heading 7218 and, therefore, were not eligible for preferential treatment on the importation into the Community;

 

that the SSW exported from the UAE with non-preferential origin certificates had not undergone the last, substantial, economically justified processing or working which resulted in the manufacture of new product and represented an important stage of manufacture;

 

that the finished SSW had been imported from India into the Emirates from where the goods were shipped onward to the Community. The commercial and customs documentation collected also reveals the identities of the Indian producers of the SSW concerned.  

 

4. CONCLUSIONS

 

During the period under investigation, stainless steel wire was imported from India into the UAE by the above-mentioned companies and was re-exported to the European Community without undergoing sufficient processing in the UAE to qualify for preferential or non-preferential UAE origin. All certificates of UAE origin issued in respect of these consignments were issued in good faith by the UAE authorities on the basis of the declarations by the exporters and the fact that the exporters were holders of industrial licences for the production of the goods in question. Having reviewed the information now provided with the letters of the European Community mission dated April 2002, including the statements by the exporters, it is clear that the declarations by the exporters are untrue. (…)

 

(…)

 

Minutes of the Meeting of the visiting European Community Mission 12 – 30 April 2002

 

(…)

 

In respect of the preferential origin certificates issued by the Ministry of Economy and Commerce Offices in Dubai and Aiman, to the companies (…)Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) (closed since 2001) (…) for their exports of SSW and / or SSB to the EC, the Federal Ministry of Economy and Commerce agrees to the findings as shown in the attached minutes.(…)

 

(…)

 

3.2.3 Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C)

 

Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) had been existent since November 1995 and ceased their business activities in January 2001. The company had been duly registered in Ajman and is holder of and Industrial licence and a Trading licence. The foundation contract had been amended in April 1999 to the effect that the Indian shareholder (…) had been replaced by the Indian national (…) holder of 49 % of the company shares. The UAE national (…) remained unchanged as the shareholder of 51 %. The purposes of the company were declared as Fastners & Electroplating Industry and manufacturing of wire metals and import of related items.

 

A warehouse premises in the industrial area in Ajman, claimed to have been occupied by the company in question during several months in 1997, was identified. The SSW exports of Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) commenced, however, in 1999. The local shareholder (…) of the company explained that the Indian partner (…) had moved the company to other premises. These premises were visited but the assessment of the production facilities and capacities in respect of the manufacture of SSW was impossible since the claimed production equipment had been removed.

 

The visit to the customs authorities in Port Rashid, Dubai, on 23.04.01 and the evaluation of specimen customs import entries made available there concerning the importation of goods from India by the company in question revealed that Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) had been imported SSW originating in India.(…)

 

The goods imported were SSW, soft-annealed and pickled, for re-drawing. There were origin certificates issued by the Chamber of Commerce in India attached to the customs import entries which described the goods exported from India to be SSW of Indian origin for re-drawing. The Indian supplier of the SSW imported into the UAE was Raajratna Metal Industries ltd.

 

(…)

 

4. CONCLUSIONS

 

(…)

 

4.1. Exports of SSW with GSP origin certificates Form A

 

Within the generalized system of preferences granted by the Community to products originating in the United Arab Emirates, the origin rule laid down for SSW (HS heading 7223) stipulates the manufacture from semi-finished materiels of heading 7218 as a condition which must be fulfilled in order to confer preferential origin on the goods thus produced.

 

It is already evident from the verifications carried out in the United Arab Emirates concerning the origin status of the SSW exported by the companies (…) to the European Community with GSP origin certificates, that the goods did not meet these conditions. None of these exported goods had been manufactured from semi-finished materials of heading 7218. Therefore, the goods were not eligible for preferential treatment on importation into the Community.

 

As regards the SSW exports of Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C), no satisfactory conclusions concerning, the originating status can be drawn from the information gathered on this mission. However, the specimen customs documentation seen at Customs, Port Rashid, clearly showed that the UAE Company did not import the semi-finished material of heading 7218 from India but SSW allegedly to be re-drawn in the company premises. Such simple processing by re-drawing is not classified as sufficient and therefore, these goods – if the same to those exported to the Community – were not eligible for preferential treatment.”

 

De i rapporterne omtalte tolddokumenter, der viser, at firmaet Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) har importeret ståltråd fra firmaet Raajratna Metal Industries Ltd. i Indien er fremlagt som bilag.

 

Klagerens repræsentant har med baggrund i disse bilag foretaget en sammenligning af dimensionering, ståltrådstype, vægt og pris mellem importerne fra Indien til de Forenede Arabiske Emirater og klagerens import af ståltråd. Endvidere er anført trækstyrkeværdierne for ståltråden fra Indien.

 

Vedrørende forskellen mellem ståltråd henhørende under toldposition 7221 og 7223, har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt udtalelser af 6. marts 2002, 25. september 2003 samt 29. oktober 2003 fra FORCE Technology i en samtidig verserende sag for Landsskatteretten (j.nr. 2-6-1692-0045).

 

Af udtalelsen af 6. marts 2002 fremgår følgende:

 

”(…)

Uddybende svar i relation til fremsendte prøver – T.028-033/02

 

Hermed FORCE Technology’s svar på de stillede spørgsmål:

 

1. Hvilket forhold er afgørende for hvorvidt et produkt skal defineres som koldtformet i varekode 7223 eller varmtvalset i varekode 7221?

 

Force Technology bestemmer hårdheden af prøven. Ved opslag i litteratur kan man finde hårdheden for henholdsvis varmt- og koldt deformerede emner. På dette grundlag bliver det afgjort, hvorvidt prøven er behandlet på den ene eller anden måde.

 

Som tommelfingerregel vil vi bedømme prøver med en hårdhed på under 200 HV som værende varmtformet og prøver, der har en hårdhed på over 250 HV som værende koldtformet. Prøver med en hårdhed der imellem må underkastes en yderligere vurdering. Disse grænser er nogle vi selv har sat.

 

2. Er den metallurgiske definition af hvorvidt et produkt er koldtformet eller varmtvalset overensstemmende med Toldtariffens definition?

 

Vi ser ingen modstrid. I FB 72-4, punkt 5 er det angivet, at koldt deformerede emner har en stor hårdhed og en stor trækstyrke. Dette er ikke 2 uafhængige parametre, hvorfor det kun er nødvendigt at måle den ene for at afgøre, om der er tale om koldt- eller varmt deformeret emne. Det er også angivet, at en mikroskopisk undersøgelse af tværsnittet kan afsløre, om emnet har været udsat for en koldtdeformation. Dette er rigtigt, men det kan være vanskeligt at kvantificere dette, især hvor emnet kun har været udsat for en let koldtdeformation. For at få et objektivt kriterium, der kan måles, har vi valgt at basere vores bedømmelse på hårdheden.

 

3. Hvis et produkt har gennemgået en varmebehandling og en koldbehandling, hvilken type koldbehandling skal det endelige produkt have gennemgået for at kunne defineres som koldtformet i varekode 7223?

 

Varmtvalsede produkter kan udsættes for alle grader af koldtvalsning, alt efter hvilke egenskaber man ønsker slutproduktet skal have. Med en let koldtvalsning får man en mere homogen overflade og en lidt forhøjet hårdhed. Ved en kraftig koldtvalsning får man både en ændring af overfladen, men også en væsentlig forøgelse af hårdheden.

 

Efter vores opfattelse får en prøve ikke karakter af koldtvalset produkt, blot fordi det har været underkastet en let koldtvalsning.

 

4. Kan EPQ-tråd som udgangspunkt defineres som et koldtformet eller varmtformet produkt?

 

Electro Polising (EPQ) er en elektro-kemisk overfladebehandling, der kan udføres både på varm- og koldtformet produkter. Processen anvendes oftest på koldtformet produkter, som har en mere homogen overflade.

(…)”

 

Af udtalelsen den 25. september 2003 fremgår følgende:

 

”(…)

Ad. Spørgsmål 1:

Alle de stålpartier, der er nævnt i skønstemaets bilag 5.2. til og med bilag 5.25 er varmtvalsede produkter og skal på grund af deres geometri (cirkulær) rubriceres under litra l (pos. 7221) i toldtariffens kapitel 72, bestemmelse 1.

 

Efter en gennemgang af alle certifikater, indeholdt i bilag 5.2. til og med 5.25 kan de enkelte stålpartiers leveringstilstand karakteriseres som anført i følgende tabel.

 

Ud fra hver enkelt bilagsnummer er tillige den maksimale målte trækstyrke (UTS) for hvert stålparti nævnt. Der er for mange af stålpartierne nævnt flere trækstyrkeværdier, men det er kun den maksimale der er anført i følgende tabel.

 

Alle de omtalte stål tilhører en af familierne 302, 304 eller 316, hvilket vil sige, at der er tale om rustfrie austenitiske stål. Alle de rustfrie austenitiske stål vil i blødglødet tilstand udvise en beskeden trækstyrke, men en stor brudforlængelse (sejhed).

 

Bilag

Leveringstilstand

Max. Anførte trækstyrke, MPa

5.2

Soft annealed

591

5.3

Soft annealed

585

5.4

Annealed and pickled

580

5.5

Annealed and pickled

577

5.6

Annealed and pickled

688

5.7

Soft annealed

680

5.8

Soft

676

5.9

Soft

681

5.10

Soft

670

5.11

Soft

676

5.12

Soft annealed

593

5.13

Soft annealed

590

5.14

Soft

601

5.15

Soft annealed

685

5.16

Soft annealed

684

5.17

Soft annealed HRAP

568

5.18

Soft annealed/soft

575

5.19

Soft annealed

580

5.20

HRAP soft

551

5.21

Soft

619

5.22

Soft/annealed

623

5.23

HRP

644

5.24

Soft

640

5.25

Soft

625

 

Til de tilstande, der er nævnt i ovenstående liste, kan der knyttes følgende kommentarer:

 

Soft annealed =

Blødglødning

Annealed and pickled =

Blødglødning efterfulgt af bejdsning

Soft =

Blød. Noget uspecificeret og kan dække over produkter, der leveres i varmtvalset tilstand, uden efterfølgende blødglødning.

HRAP =

Hot rolled, annealed and pickled (varmt valset, blødglødet og bejdset)

HRP

Hot rolled and pickled (varmt valset og bejdset)

 

Som det ses af certifikaterne, er alle stålene leveret i en tilstand, som kan benævnes som blødglødet. Det er underordnet om stålene har opnået tilstanden, som følge af varmen  under valseprocessen eller ved en efterfølgende varmebehandling. At stålene faktisk er leveret i blødglødet tilstand ses også af trækstyrkeværdierne. Den maksimale trækstyrke, nævnt i alle de certifikater, indeholdt i bilag. 5.2 til og med 5.25, er 688 MPa. Dette viser, at stålene ikke har opnået en styrkeøgning som resultat af en deformationshærdning (koldvalsning, koldformning, kolddeformation).

(…)

I skønstemaet er varekode 7223 specifikt nævnt som alternativ til varekode 7221 (varmtvalsede stænger).

 

Varekode 7223 omhandler tråd som i toldtariffens kapitel 72 defineres som:

 

”Koldtformede produkter i oprullet stand, med et hvilket som helst ensartet massivt tværsnit i hele længden, og som ikke svarer til definitionen af fladvalsede produkter”.

 

Da der ikke kan spores nogen styrkeøgning af stålene, kan det ikke hævdes, at de er koldformede eller koldvalsede.

 

Det kan i denne forbindelse nævnes, at Dansk Standard, DS 10601, definerer kolddeformation som følger:

 

”Plastisk deformation af et metal under rekrystallisationstemperaturen. Herved bliver metallet normalt hårdere og mindre sejgt”.

 

Varmvalsning af de austenitiske rustfrie stål foregår normalt altid i temperaturintervallet 900 – 12000C.

 

Rekrystalliseringstemperaturen for disse stål ligger typisk på 600-6500C. Der kan ikke anføres nogen eksakt rekrystalliseringstemperatur, da denne afhænger af graden af forudgående kolddeformation. Det kan sluttelig nævnes, at alle stålpartierne, nævnt i bilag 5.2, til og med bilag 5.25 er leveret i oprullede ringe (coils). Dette betyder, at trådene ikke har modtaget kolddeformation i forbindelse med udretning og eventuel strækning.

 

Ad spørgsmål 2:

Det er skønsmandens vurdering, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt, da så mange faktorer vil påvirke svaret.

 

Det skal endvidere med det samme gøres klart, at skønsmanden aldrig har arbejdet på et stålvalseværk og har derfor ikke kendskab til priser på produktionsudstyr og drift.

 

Visse generelle betragtninger kan dog anføres:

 

Kolddeformation kræver større kræfter, da stålene har meget større styrke ved stuetemperatur end ved temperaturer over 9000C. Maskiner, der kan overføre større kræfter er, alt andet lige, kraftigere og mere robuste og dermed dyrere. Varmvalsning, på den anden side, kræver ovne, der kan opvarme emnerne til temperaturer langt over lavest tilladelige valsetemperaturer.

 

På et koldtvalseværk er det imidlertid ofte nødvendigt også at have adgang til ovne, til blødglødning af emnerne. Deformationshærdning gør, at en blødglødning kan være nødvendig inden fortsat koldreduktion. Uden en blødglødning, i dette tilfælde kaldes det en mellemglødning, ville emnerne simpelthen revne og dermed være kassable.

 

I praksis vil det imidlertid aldrig være prisen for indkøb og drift af produktionsanlæg, der bestemmer, hvorvidt et produkt skal varm- og koldvalses. Det er udelukkende det færdige produkt egenskaber, der betinger et sådant valg.

 

Ønskes f.eks. styrkeøgning, er dette kun muligt ved koldvalsning.

 

Omvendt, hvis det færdigvalsede produkt skal videreforarbejdes med koldformningsprocesser, kan det være nødvendigt at benytte varmvalsning eller evt. koldvalsning, efterfulgt af en blødglødning.

 

Ved store dimensionsændringer vil det normalt altid være mest fordelagtigt (også økonomisk) at benytte varmvalsning, da valseprocessen ellers må afbrydes for at indskyde mellemglødninger.

Foruden de tekniske aspekter kan der, ved valg af valseproces (kold/varm) også være faktorer vedrørende stykantal, logistik, tilgængelighed osv. der bør tages i overvejelse.

(…)”

 

Af udtalelsen af 29. oktober 2003 fremgår følgende:

 

”(…)

”FORCE Technology anmodes hermed om at udtale sig om, hvorvidt ”hårdheden” (HV-Vickers Hårhedsprøve) kan indikere, om der er tale om henholdsvis koldt- eller varmt deformerede emner og i givet fald, hvor grænsen mellem koldtformede og varmtformede emner går”.

 

Besvarelse

En hårdhedsmåling, f.eks. efter Vickers metoden kan indikere, om der er tale om koldt- eller varmt deformerede produkter. (Ordet ”indikere” benyttes her i betydningen ”antyde”).

 

Af samme grund har undertegnede, i sin første besvarelse, dateret 25. september 2003 netop anført stålenes maksimale trækstyrke, idet der er en sammenhæng mellem et ståls trækstyrke og hårdhed.

 

I ovennævnte besvarelse er det således undertegnedes opfattelse, at de lave trækstyrkeværdier (alle under 688 MPa) netop indikerer, at stålene er leveret i blødglødet tilstand.

 

Man kan ikke opstille en specifik grænse mellem koldt- eller varmt deformerede produkter, hvad enten vi taler om trækstyrke eller hårdhed.

 

Der er mange grunde hertil, hvoraf de væsentligste vil blive søgt forklaret i det følgende. Et ståls styrke og hårdhed afhænger af flere ting, hvoraf de vigtigste er:

 

  •         Aktuelt legeringsindhold
  •         Opløste gasser
  •         Mikrostrukturen, herunder kornstørrelsen
  •         Deformationstilstanden     

Som det ses, er det ikke deformationstilstanden alene, der sammen med stålets kemi er bestemmende for styrkeforholdene.

 

Ser vi f.eks. på et specifikt stykke stål kan styrken af dette specifikke stykke stål variere, afhængigt af den forudgående behandling. Det er mikrostrukturen, inklusive mængden og formen af udskillelser, der påvirkes af forudgående behandlinger.

 

Hvis f.eks. to stykker af samme stang blødgøres ved 11000C, men i forskellige tider, vil det stykke af stangen, der varmebehandles i længst tid opnå den laveste styrke og hårdhed. Det skyldes bl.a. at der, under varmebehandlingen, sker kornvækst og jo større kornene bliver, des lavere styrke.

 

Selv om flere ens stykker stål har gennemgået samme principielle procesforløb, kan styrken alligevel variere.

 

Det bliver endnu mere kompliceret, hvis man betragter alle forudgående kombinationer af deformationer og varmebehandlinger.

 

Det er følgelig forståeligt, at der ikke kan opstilles en bestemt hårdhedsgrænseværdi, hvorover man kan sige, at stålet er kolddeformeret.

(…)”

 

Regionen foretog uanmeldt kontrol hos klageren den 4. december 2002. Af brev af 5. december 2002 fra klagerens repræsentant til regionen fremgår følgende: 

 

”(…)

I fortsættelse af vores drøftelser under det uanmeldte besøg i går har jeg i dag under en telefonsamtale med min klient haft lejlighed til at drøfte de omstændigheder, som man tilsyneladende baserer et krav på.

 

Jeg skal indledningsvist anmode om at få udleveret de dokumenter, som sagen baserer sig på.

 

Herudover kan jeg forstå, at kravet støttes på et synspunkt om, at der ikke har været nogen form for virksomhed eller produktion i Dubai.

 

Min klient er imidlertid i besiddelse af dokumentation for, at dette ikke er korrekt, ligesom der vil kunne fremskaffes yderligere dokumentation herfor.

 

Jeg vil derfor anmode om, at der afholdes et møde i den kommende uge, hvorunder sagen kan drøftes, min klient kan få lejlighed til at udlevere evt. supplerende oplysninger og kommentere de oplysninger / modbevise de oplysninger, som Told- og Skatteregionen er i besiddelse af.

 

Jeg finder det ganske uantageligt, at man nu for 3. gang i træk kommer på uanmeldt besøg hos min klient og fortsætter undersøgelsen / gennemfører interviews, uden at ledelsen hos min klient er tilstede.

 

På dette grundlag må det være klart, at det ikke vil være i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler, hvorunder at afgørelser skal træffes på objektivt grundlag, hvis min klients ledelse ikke får lejlighed til at udtale sig i sagen og fremlægge evt. supplerende dokumentation.

 

Jeg er opmærksom på, at De naturligvis vil komme med et udkast til sagsfremstilling, hvorefter min klient kan reagere indenfor 14 dage, men jeg har imidlertid erfaret, at en sådan sagsfremstilling aldrig kan ændres.

 

Hvis De er interesseret i at lave sagsfremstillingen på det bedst mulige grundlag, er De velkommen til at kontakte mig for telefonisk at aftale et mødetidspunkt.

(…)”

 

Regionen traf afgørelse i sagen den 6. december 2002. Der blev ikke forud herfor udsendt sagsfremstilling til klageren. 

 

Klagerens repræsentant har i forbindelse med indgivelse af klagen til Landsskatteretten fremsendt kopi af den påklagede afgørelse af 6. december 2002, hvorpå er stemplet ”09. DEC. 2002”.

 

ToldSkat’s afgørelse

 

Regionen har opkrævet i alt 254.821 kr. i told og i moms for klagerens import af ståltråd.

 

Ståltråden har ikke opfyldt betingelserne for at kunne blive præferencetoldbehandlet, idet ståltråden hverken er fuldt ud fremstillet i de Forenede Arabiske Emirater som angivet i oprindelsescertifikaterne eller fremstillet på basis af halvfabrikata henhørende under toldposition 7218, jævnfør EU-Kommissionens konklusioner om eksport af ståltråd fra de Forenede Arabiske Emirater og gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, artikel 68, 69, bilag 15 og 17. Ståltråden har således ikke i de Forenede Arabiske Emirater undergået en forarbejdning/bearbejdning, der har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgjort et vigtigt led i fremstillingen, jævnfør toldkodeksens artikel 24. Som følge heraf skal der betales almindelig tarifmæssig told, jævnfør toldkodeksens artikel 20, stk. 4.

 

Der skal endvidere betales antidumpingtold, idet ståltråden må anses for at være importeret fra virksomheden Raajratna Metal Industries Limited i Indien til Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. i de Forenede Arabiske Emirater og herfra videre ind i EU til klageren. Ståltråd henhørende under toldposition 7223.00.19.90 fra den pågældende indiske virksomhed har været omfattet af de antidumpingtoldforordninger, der blev indført i 1999.

 

Der er ikke noget grundlag for i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), at undlade den efterfølgende bogføring af tolden, idet der ikke er begået nogen fejl af myndighederne, da myndighederne i de Forenede Arabiske Emirater har udstedt oprindelsescertifikaterne i god tro.

 

Endelig er der ikke foretaget høring af klageren, forinden der er truffet en afgørelse, jævnfør forvaltningslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., idet told- og momskravet ellers var blevet forældet. Toldkodeksen, indeholder i artikel 220, stk. 1, og artikel 222, stk. 1, litra a, stramme frister for henholdsvis bogføringen og betalingen af told, men indeholder ikke nærmere regler om partshøring. Der er derfor i toldkodeksen sat meget snævre rammer for en evt. høring.

 

Hertil kommer, at der i nærværende tilfælde var risiko for, at EU’s indtægter af en betydelig størrelse ville være forældet, såfremt der skulle være foretaget høring forinden efteropkrævningen. Endvidere var afgørelsen baseret på en EU-Kommissionsrapport, som klageren ikke har haft nogen indflydelse på, og som derfor ikke har givet anledning til at søge en eventuel tvivl afklaret ved høring af klageren.  

 

Samlet set skyldes den manglende høring derfor væsentlige hensyn til offentlige interesser omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at afgørelsen er ugyldig, subsidiært at kravet er forældet. Der er endvidere fremsat mere subsidiær påstand om, at der ikke skal opkræves told og moms, endnu mere subsidiært alene med et mindre beløb.

 

Ad den principale påstand)

 

Afgørelsen er ugyldig, idet der ikke har været foretaget partshøring, forinden regionen traf afgørelse i sagen. At myndighedernes krav måtte blive forældet, såfremt der ikke forinden blev truffet en afgørelse, kan ikke begrunde en undladelse af parthøringen efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, 3. pkt.. Regionens henvisning til, at denne ikke havde mulighed for at opgøre kravet før den 6. december 2002 er en udokumenteret påstand og hænger ikke sammen med, at hele kravet er rejst på baggrund af en EU-Kommissionsrapport, som er produceret på et langt tidligere tidspunkt. Regionen kunne derfor også langt tidligere have taget skridt til at foretage en efteropkrævning overfor klageren, umiddelbart efter at de havde modtaget den omhandlede rapport.

 

Ad den subsidiære påstand)

 

Kravet på told og moms er forældet efter toldkodeksens artikel 221, stk. 3, idet 3-årsfristen løber fra klareringen den 8. december 1999 og derfor er udløbet den 8. december 2002, mens klageren først har modtaget kravet på told og moms den 10. december 2002.

 

Ad den mere subsidiære påstand)

 

Ståltråden har oprindelse i de Forende Arabiske Emirater og har derfor kunne indfortoldes til en nul-toldsats. Der er henvist til, at eksportøren Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) har haft licens samt produktionsfaciliteter til at producere den omhandlede ståltråd. Endvidere har klageren for hver import fremlagt oprindelsescertifikat, der er udstedt af myndighederne i de Forende Arabiske Emirater, som dokumenterer, at ståltråden har oprindelse i landet. Under hensyn hertil er det derfor ikke klageren, men regionen, der har bevisbyrden for, at ståltråden ikke har oprindelse i de Forenede Arabiske Emirater, men stammer fra Indien. Denne bevisbyrde har regionen ikke løftet henset til, at der ikke i forbindelse med EU-Kommissionens rapporter er tilvejebragt bevis for varernes oprindelse i Indien samt bevis for sammenhængen mellem den ståltråd, som klageren har importeret og den ståltråd, som Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) har importeret fra Indien. Tværtimod er det dokumenteret, at den tråd som klageren har indført ikke har samme dimensionering, som den eksportøren i de Forende Arabiske Emirater har indført fra Indien og i visse tilfælde heller ikke er af samme type.

 

Såfremt Landsskatteretten lægger til grund, at ståltråden har oprindelse i Indien har klageren været i god tro og har gjort alt hvad der har været muligt for at sikre sig mod svindel. Derfor skal der ikke ske efteropkrævning af den tarifmæssige told, jævnfør toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

 

Ad den endnu mere subsidiære påstand)

 

Der skal alene ske efteropkrævning af antidumpingtold i det tilfælde, hvor der har været tale om import af ståltråd omfattet af toldposition 7223, dvs. koldformede ståltråd, og hvor der er dokumenteret en sammenhæng mellem klagerens import og Gulf Fastners and Electroplating Industry Co. (L.L.C) importer fra Indien. For den del af importen, der under hensyn til indholdet af bilagene til EU-Kommissionens rapporter, skal tariferes under toldposition 7221, skal der ikke ske efteropkrævning, idet disse varer ikke har været omfattet af antidumpingtoldforordningerne.

 

Vedrørende forskellen mellem ståltråd henhørende under toldposition 7221 og 7223, er der henvist til udtalelser af 6. marts 2002, 25. september 2003 samt 29. oktober 2003 fra FORCE Technology i den samtidig verserende sag for Landsskatteretten (j.nr. 2-6-1692-0045). Den omstændighed, at klageren alene har indfortoldet ståltråden under toldposition 7223, skyldes, at klageren ikke har været opmærksom herpå under hensyn til, at ståltråden kom fra de Forende Arabiske Emirater, og den toldmæssige behandling af produkter herfra henhørende under de to toldpositioner var ens.

 

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

 

Styrelsen har overfor Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse ikke kan anses for ugyldig.

 

Forholdet er omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, der skal ses i sammenhæng med forvaltningslovens § 11, stk. 2, 1. led, og § 21, stk. 2. Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, 1. pkt., har netop fastsat en lovbestemt frist for sagens afgørelse og denne bestemmelse har Toldskat ikke mulighed for at fravige. Samtidig er afgørelsen ikke endelig, men en 1. instans afgørelse, der kan ankes til Landsskatteretten.

 

Endvidere er forholdet omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, hvorefter partshøring kan undlades, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

 

Regionen havde først den 6. december 2002 mulighed for at opgøre et endeligt krav om efterbetaling, som derfor efter en konkret afvejning blev sendt til klageren uden forudgående høring. Såfremt kravet var sendt i høring, ville toldkravet være blevet forældet. For EU’s vedkommende ville der være tale om et tab af indtægter af en anseelig størrelse. Da EU’s forskrifter ikke stiller krav om forudgående høring, ville EU således gøre Danmark finansielt ansvarlige for det manglende beløb. Derfor er der i nærværende tilfælde tale om et væsentligt hensyn til offentlige interesser, der gør, at partshøringen har måtte undlades.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Efter toldlovens § 71 a, stk. 2, finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3A tilsvarende anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

 

Efter Processuelle regler på ToldSkats område 2002, afsnit E.3.5.3 og E.3.6, skal den myndighed, der er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans i bl.a. toldsager, udarbejde en sagsfremstilling og forslag til afgørelse, før der træffes en afgørelse. Forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen skal sendes til afgørelsens adressat. Denne skal have en frist på mindst 14 dage til at komme med kommentarer og bemærkninger til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden, inden der træffes afgørelse i sagen.

 

De danske regler om partshøring kan ikke antages at stride mod de EU-retlige regler om told, herunder toldkodeksens artikel 220, stk. 1, da det må forudsættes, at toldmyndighederne først har et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en efterfølgende bogføring af told, når debitor forinden har haft lejlighed til at udtale sig om det materiale, der danner grundlag for den efterfølgende bogføring.

 

Endvidere havde regionen allerede den 14. november 2002 haft adgang til Kommissionens rapport, men foretog først en kontrol hos klageren den 4. december 2002. Idet toldkravet først ville være blevet forældet med udgangen af den 9. december 2002, jævnfør toldkodeksens artikel 221, stk. 3, har regionen derfor haft mulighed for at foretage en høring med forkortet frist, forinden den traf afgørelse, uden at toldkravet herved var blevet forældet. Forholdet er derfor ikke omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Det forhold, at partshøring ville have medført, at toldkravet blev forældet efter toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og EU derved ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod Danmark, kan ikke i sig selv anses som et sådant væsentligt hensyn til offentlige interesser som omhandlet i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, at partshøring alene af den grund undlades.

 

Regionen har ved den manglende udarbejdelse og fremsendelse af sagsfremstilling og forslag til afgørelse, forinden der blev truffet afgørelse i sagen den 6. december 2002, tilsidesat en væsentlig garantiforskrift, der generelt må anses for egnet til at påvirke en afgørelses lovlighed og rigtighed.

 

Det må antages, at klageren ikke, forinden afgørelsen blev truffet, var bekendt med, at EU-Kommissionen havde gennemført undersøgelser af bl.a. klagerens leverandør af ståltråd beliggende i de Forende Arabiske Emirater - oplysninger, der var til ugunst for klageren, og som har haft væsentlig betydning for sagens afgørelse. Klageren har derfor haft en væsentlig interesse i at få lejlighed til at kommentere disse oplysninger, forinden en afgørelse blev truffet og har samtidig på baggrund af dennes repræsentants skrivelse af 5. december 2002 udtrykkelig tilkendegivet at ville fremkomme med indsigelser.

 

Under disse omstændigheder kan det ikke på forhånd udelukkes, at den manglende udarbejdelse af sagsfremstilling, forinden der blev truffet afgørelse i sagen, har haft betydning for sagens afgørelse.

 

Den påklagede afgørelse må derfor anses som ugyldig.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter