Dato for udgivelse
06 Jun 2005 08:56
SKM-nummer
SKM2005.231.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
001009/04-819, 001009/05-48/60
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Arbejdsmarkedsbidrag, virksomhedsindkomst, sygedagpenge, genoptagelse
Resumé

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, om ydelser udbetalt ved sygdom og barsel til læger i almen praksis og praktiserende speciallæger samt praktiserende tandlæger er omfattet af genoptagelsescirkulære om arbejdsmarkedsbidrag mv. af sygedagpenge m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende (TSS-cirkulære 2004-23). Styrelsen er ligeledes blevet spurgt om tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af cirkulæret.

Det er styrelsens opfattelse, at udbetalinger ved sygdom og barsel fra private aftalebaserede ordninger ikke er omfattet af genoptagelsescirkulæret, hvorimod tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende anses for bidragsfri indkomst uden for virksomheden.

Reference(r)

Lov om en arbejdsmarkedsfond § 10
Lov om en arbejdsmarkedsfond § 15
Lov om afgift af lønsum m.v. § 4, stk. 1
Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 9
Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 10
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-3 E.B.8

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.G

Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2005-2 C.3.1
Henvisning
Indeholdelse af A-Skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2005-2 B.5. , B.7.

”Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Foreningen af Speciallæger (FAS) har anmodet om, at udbetalinger af sygehjælp m.v. til praktiserende speciallæger og læger i almen praksis anses for omfattet af TSS-cirkulære 2004-23 om genoptagelse af skatteansættelsen, beregning af arbejdsmarkedsbidrag m.v. samt lønsumsafgift vedrørende sygedagpenge og andre lignende overførselsindkomster modtaget af selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter overenskomsterne med henholdsvis PLO og FAS og Sygesikringens Forhandlingsudvalg foretager Sygesikringen hvert år en nærmere angivet indbetaling til Administrationsudvalget og Foreningen af Speciallægers Sygefond, som derefter forestår udbetaling af sygehjælp m.v. til praktiserende speciallæger og læger i almen praksis ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og barsel.

Ordningerne med sygehjælp til lægerne finansieres således ved indbetalinger fra amterne i henhold til § 106 henholdsvis § 58 i de to overenskomster.

For så vidt angår praktiserende læger ansættes sygehjælpens størrelse ud fra summen af ydelseshonorarer og vagtberedskabshonorarer for gruppe 1-sikrede på de seneste 3 måneders edb-opgørelser fra Sygesikringen fra lægens praksis. Den daglige sygehjælp udgør 1/63 del heraf (svarende til 252 arbejdsdage om året), hvilket svarer til det gennemsnitlige ydelseshonorar for disse personer pr. dag. Der gives dog ikke fuld dækning, idet understøttelsen udgør en procentdel deraf, som ikke må komme under 75 pct.

For så vidt angår speciallægerne udgør beregningsgrundlaget ligeledes den gennemsnitlige daglige afregning med Sygesikringen i det forudgående kalenderår (250 arbejdsdage). Der gives dog heller ikke for disse fuld dækning, idet der udbetales 90% af grundlaget de første 10 dage, 85%  op til 120 dage, og 75% i en eventuel efterfølgende sygdomsperiode.

Sygedagpenge udbetales med hjemmel i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. lovbek. nr. 1047 af 28. oktober 2004 med senere ændringer.

Efter lovens § 1, stk. 1, ydes dagpenge ved sygdom eller fødsel efter denne lov ”på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption”.

Loven indeholder særskilte afsnit om dagpenge under sygdom til lønmodtagere (afsnit II), dagpenge under sygdom til selvstændigt erhvervsdrivende (afsnit III) og dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption (afsnit IV).

Det dagpengebeløb, der udbetales til erhvervsdrivende, kan efter lovens § 10, stk. 3, ikke udgøre mere end det efter lovens § 9, stk. 2, fastsatte maksimumbeløb for lønmodtagere, dvs. 3.267 kr. pr. uge (2005). Dagpengene udbetales af kommunen.

Det følger af Østre Landsretsdom gengivet i SKM2003.416.ØLR, at offentlige sygedagpenge modtaget af selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan anses for at indgå i indtægterne ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men for bidragsfri personlig indkomst udenfor virksomheden.

Det fremgår endvidere af genoptagelsescirkulærets punkt 6, at dommen ikke alene anses at have betydning i relation til sygedagpenge modtaget af en selvstændigt erhvervsdrivende. Barselsdagpenge, etableringsydelse, igangsætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse modtaget af en selvstændigt erhvervsdrivende anses i lighed med sygedagpenge ikke for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse ydelser skal dermed heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag

Dommen kan ligeledes have betydning for andre lignende overførselsindkomster, hvorom der ikke tidligere har været etableret en fast praksis. Derimod har dommen ikke betydning for tilskud og refusioner.

Det er styrelsens opfattelse, at lægernes private forsikringslignende ordning ved sygdom og barsel ikke er skattemæssig sammenlignelig med den offentlige understøttelsesordning.

Der er ikke tale om en lovbestemt obligatorisk social sikringsordning til forskel fra den selvstændiges dækning efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, hvor personen sikres en vis indkomst fra det offentlige i en periode, hvor indkomst fra virksomheden er usikker.

Der er derimod tale om en privat aftalebaseret ordning.

Det fremgår af bestemmelserne i overenskomsten, at den ene aftalepart (Sygesikringen) indbetaler bidrag til ordningerne, således at lægen kan bortse fra indbetalingen ved indkomstopgørelsen.

Det er endvidere aftalt, at sygehjælpen beregnes på grundlag af mistet omsætning, mens de offentlige sygedagpenge beregnes på grundlag af overskuddet (maksimeret til et fast beløb).

For lægernes vedkommende er der tale om en overenskomstmæssig dækning som led i honorarforhandlingerne og en dækning, der giver næsten fuld dækning for det formodede indtægtstab.

For selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende er der tale om dækning foretaget på et ufuldstændigt grundlag betalt af det offentlige som led i den sociale sikring. Den offentlige ydelse giver ikke på tilsvarende måde dækning for det reelle tab ved sygdommen m.v.

På det foreliggende grundlag er det således styrelsens opfattelse, at udbetalinger af sygehjælp m.v. fra Administrationsudvalget og Foreningen af Speciallægers Sygefond ikke er omfattet af genoptagelsescirkulæret 2004 – 23.

Styrelsen kan supplerende oplyse, at der efter styrelsens opfattelse ikke er skattemæssig bortseelsesret for lægernes indbetaling til ordningerne, såfremt sygehjælpen ikke anses for at indgå i indtægterne ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men for bidragsfri indkomst uden for virksomheden.”

”Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger har spurgt, om ydelser fra Tryghedsordningerne er omfattet af TSS-cirkulære 2004-23 om genoptagelse af skatteansættelsen, beregning af arbejdsmarkedsbidrag m.v. samt lønsumsafgift vedrørende sygedagpenge og andre lignende overførselsindkomster modtaget af selvstændigt erhvervsdrivende.

Om Tryghedsordningerne er det oplyst, at i henhold til § 50 i overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg foretages indbetalingerne af Den offentlige Sygesikring.

Inden amtet refunderer honorar fra Sygesikringen fratrækkes således p.t. 2 % af den enkelte tandlæges sygesikringsomsætning. Beløbet sendes til DTFT én gang om måneden, hvor amtet angiver, hvor meget hver enkelt ydernummer har indbetalt.

Tryghedsordningerne dækker p.t. ved sygdom 130% af den enkelte tandlæges sygesikringsomsætning i et år og ved barsel 65%. Der er intet minimum og intet maksimumbeløb for ydelsen.

Hvis en tandlæge sygemeldes og er syg i mere end 20 dage, kan Tryghedsordningerne udbetale ydelser fra 21. hverdag, hvad enten tandlægen på dette tidspunkt er helt sygemeldt eller går delvist i gang. Hvis tandlægen går delvist i gang modregnes egen omsætning i det beløb, som Tryghedsordningerne kan udbetale.

Ydelsen kan højst udbetales i 253 dage (ét år).

Ydelsen pr. sygehverdag fastsættes årligt af DTFT. Beløbet udgør en procentsats af den enkelte tandlæges omsætning med sygesikringen. Ydelsen beregnes på grundlag af omsætningen i de som udgangspunkt nærmest forudgående et eller to kalender år.

Sygedagpenge udbetales med hjemmel i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. lovbek. nr. 1047 af 28. oktober 2004 med senere ændringer.

Efter lovens § 1, stk. 1, ydes dagpenge ved sygdom eller fødsel efter denne lov ”på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption”.

Loven indeholder særskilte afsnit om dagpenge under sygdom til lønmodtagere (afsnit II), dagpenge under sygdom til selvstændigt erhvervsdrivende (afsnit III) og dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption (afsnit IV).

Det dagpengebeløb, der udbetales til erhvervsdrivende, kan efter lovens § 10, stk. 3, ikke udgøre mere end det efter lovens § 9, stk. 2, fastsatte maksimumbeløb for lønmodtagere, dvs. 3.267 kr. pr. uge (2005). Dagpengene udbetales af kommunen.

Det følger af Østre Landsretsdom gengivet i SKM2003.416.ØLR, at offentlige sygedagpenge modtaget af selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan anses for at indgå i indtægterne ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men for bidragsfri personlig indkomst udenfor virksomheden.

Det fremgår endvidere af genoptagelsescirkulærets punkt 6, at dommen ikke alene anses at have betydning i relation til sygedagpenge modtaget af en selvstændigt erhvervsdrivende. Barselsdagpenge, etableringsydelse, igangsætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse modtaget af en selvstændigt erhvervsdrivende anses i lighed med sygedagpenge ikke for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse ydelser skal dermed heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag

Dommen kan ligeledes have betydning for andre lignende overførselsindkomster, hvorom der ikke tidligere har været etableret en fast praksis. Derimod har dommen ikke betydning for tilskud og refusioner.

Det er styrelsens opfattelse, at tandlægernes private forsikringslignende ordning ved sygdom og barsel ikke er skattemæssig sammenlignelig med den offentlige understøttelsesordning.

Der er ikke tale om en lovbestemt obligatorisk social sikringsordning til forskel fra den selvstændiges dækning efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, hvor personen sikres en vis indkomst fra det offentlige i en periode, hvor indkomst fra virksomheden er usikker.

Der er derimod tale om en privat aftalebaseret ordning.

Det fremgår af bestemmelserne i overenskomsten, at den ene aftalepart (Sygesikringen) indbetaler bidrag til ordningerne, således at tandlægen kan bortse fra indbetalingen ved indkomstopgørelsen.

Det er endvidere aftalt, at ydelsen beregnes på grundlag af mistet omsætning, mens de offentlige sygedagpenge beregnes på grundlag af overskuddet (maksimeret til et fast beløb).

For tandlægernes vedkommende er der tale om en overenskomstmæssig dækning som led i honorarforhandlingerne.

For selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende er der tale om dækning foretaget på et ufuldstændigt grundlag betalt af det offentlige som led i den sociale sikring. Den offentlige ydelse giver ikke på tilsvarende måde dækning for det reelle tab ved sygdommen m.v.

På det foreliggende grundlag er det således styrelsens opfattelse, at ydelser fra Tryghedsordningerne ikke er omfattet af genoptagelsescirkulæret 2004 – 23.

Styrelsen kan supplerende oplyse, at der efter styrelsens opfattelse ikke er skattemæssig bortseelsesret for indbetaling til Tryghedsordningerne, såfremt ydelserne ikke anses for at indgå i indtægterne ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men for bidragsfri indkomst uden for virksomheden.”

Styrelsen er fra flere sider blevet spurgt om tilskud til fleksjob, som ydes til en selvstændigt erhvervsdrivende, anses for omfattet af genoptagelsescirkulære vedrørende arbejdsmarkedsbidrag mv. af sygedagpenge m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende (TSS-cirkulære 2004-23).

Reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende findes i § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der har varige begrænsninger i arbejdsevnen og opfylder betingelserne for fleksjob, findes i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 551 af 19. juni 2003 om fleksjob.

Kommunen kan give tilbud om tilskud om støtte til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed, forudsat at betingelserne for fleksjob i øvrigt er opfyldt.

Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige områder.

Tilskuddet udbetales til den pågældende person og ikke til virksomheden. Sigtet med ordningen er, at personer med en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne skal have mulighed for at bruge ressourcerne på arbejdsmarkedet og dermed undgå en førtidspension.

I øvrigt bemærkes, at reglerne trådte i kraft den 1. juli 2002 og oprindeligt fandtes i lov om aktiv socialpolitik. Reglerne er imidlertid uændret overført til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den ovennævnte bekendtgørelse.”

Det er styrelsens opfattelse, at tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende bidragsmæssigt må sidestilles med offentlige sygedagpenge, jf. SKM2003.416.ØLR.

På tilsvarende vis som med sygedagpenge er der her tale om en offentlig social understøttelsesordning. Ydelsen udbetales som følge af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne. Udbetalingen relaterer sig således til personlige omstændigheder, der ikke har noget med virksomheden at gøre. Efter styrelsens opfattelse, er det derfor mest naturligt at anse indkomsten for privat.

Der er således tale om en bidragsfri personlig indkomst uden for virksomheden.

Skattestyrelseslovens bestemmelser om ordinær genoptagelse finder anvendelse, idet reglerne om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende har virkning fra og med indkomståret 2002. For så vidt angår 2002 udløber den ordinære genoptagelsesfrist således den 1. maj 2006.