Dato for udgivelse
02 May 2005 09:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. april 2005
SKM-nummer
SKM2005.181.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-2015-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Registreringsafgift, afgiftsfritagelse, bus, institution, plejekriterium, behandlingskriterium
Resumé

Sagen drejer sig om, hvorvidt døgninstitutionen, H1s køb af en bus til brug for institutionens beboere er afgiftsfri efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Nærmere drejede sagen sig om, hvorledes begrebet "lignende institution" i forhold til plejehjem og ældrecentre, skulle forstås, samt om H1 var en "lignende institution".

Landsretten fandt, at der ved fortolkningen af "lignende institutioner" indgår et "pleje- og behandlingskriterium", således som det fremgår af administrativ praksis.

Landsretten fandt i forhold til H1 ikke, at beboerne på institutionen havde behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen var omfattet af "lignende institutioner" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Skatteministeriet frifandtes derfor.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6a

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2005-2 E 1.2.2

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2005-2 E 1.2.2.1


Parter

Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
(advokat Erik Øvlisen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Karsten Henriksen (kst.) og Kim Jensen (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 7. juli 2003, har sagsøgeren, Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren er fritaget for betaling af registreringsafgift ved køb af en nedstolet 10-personers bus til institutionen H1.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 16. april 2003 sålydende kendelse om sagsøgerens anmodning om afgiftsfritagelse:

"...

Klagen vedrører told- og skatteregionens afslag af 19. juli 2002 på en anmodning om fritagelse for afgift efter § 2. stk. 1, nr. 6a, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det er oplyst, at H1 (herefter benævnt institutionen) er en døgninstitution til børn og unge i aldersgruppen 9 - 18 år (såvel piger som drenge), der er anbragt uden for hjemmet i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42, med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Institutionen drives efter lov om social service § 51 og ejes af Københavns Kommune, og anbringelse sker efter visitation fra Københavns Kommunes socialcentre. Der er plads til 24 børn og unge i alt, som alle bor på institutionen. Ca. 1/3 heraf modtager undervisning i institutionens interne skole, mens ca. 2/3 modtager undervisning i ... kommunale skolevæsen.

Det er videre oplyst, at institutionens målgruppe er sorg-kriseramte børn og unge, elever med svage jeg-funktioner, mobningsofre, elever der har overtaget voksenansvaret i familien, elever fra hjem med narko- og alkoholmisbrugende forældre, samt tvangsfjernede børn og unge. Den gennemsnitlige opholdstid er imellem 3 og 4 år.

Det er oplyst, at behandling og pleje består i daglig omsorg, pleje og behandling af psykiske-, social- og adfærdsmæssige problemer på selve institutionen, mens der i konkrete tilfælde sker behandling og særlig pleje uden for institutionen af læge, psykolog, psykiater og eventuelt ergoterapeut. Institutionen har i alt 31 ansatte, hvoraf de 24 er pleje- og pædagogisk personale. Der er således bl.a. ansat 17 socialpædagoger, 3 lærere og 1 socialrådgiver, hvortil kommer et psykologteam.

Institutionen har anmodet told- og skatteregionen om tilladelse til at købe en registreringsafgiftsfri nedstolet 10-personers bus.

Told- og skatteregionen har fundet, at institutionen ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6a, og har derfor ikke imødekommet ansøgningen om afgiftsfritagelse. Regionen har herved bl.a. lagt vægt på, at de visiterede/anbragte børn efter det oplyste ikke kan anses for at være pleje- eller behandlingskrævende på samme måde som plejehjemsbeboere, der ikke kan klare sig selv i eget hjem. Regionen anser behandlingen som værende af opdragende og resocialiserende samt adfærdsregulerende adfærd, og finder ikke, at de ydelser, som præsteres af institutionen - under de unges reelle anbringelse - kan anses for at være af en sådan karakter, at de ganske kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre, der er omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6a.

Institutionens repræsentant har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at institutionen er berettiget til afgiftsfritagelse efter RGAL § 2, stk. 1, nr. 6a.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at den påklagede afgørelse er i strid med både regionens egen praksis, andre regioners praksis samt i strid med både Motornævnets, Told- og Skattestyrelsens og Landsskatterettens praksis. Der er herved bl.a. henvist til, at regionen tidligere har truffet afgørelse om afgiftsfritagelse for institutionerne G1 og G2, som ligeledes drives iht. lov om social service § 51 af Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Talrige tilsvarende institutioner rundt om i landet har tilsvarende fået tilladelse til afgiftsfri anskaffelse af nedstolede 10-personers busser.

For Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning drejer det sig således om 6 institutioner. Det er bl.a. videre anført, at denne praksis tillige fremgår af Told- og Skattestyrelsens afgiftsvejledning 2002, jf. de på side 3 og 4 nævnte afgørelser fra Motornævnet og Told- og Skattestyrelsen, hvor ansøgerne er at sidestille med denne institution. De sager regionen henviser til, ligner på ingen måde den konkrete sag. Der er videre henvist til Landsskatterettens kendelse af 3. september 2002.

Det er videre bl.a. anført, at alle døgnanbragte børn og unge på institutionen er pleje- og behandlingskrævende. Det pleje- og behandlingskrævende element adskiller sig ikke fra pleje og behandling på et plejehjem, men er derimod betydelig mere omfattende. Der er herved bl.a. henvist til, at alle børn er døgnanbragt uden for hjemmet frivilligt eller tvangsmæssigt iht. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42 på grund massive omsorgssvigt og forældrenes manglende kompetence i opdragelsen og stimuleringen af børnene. Der er tale om børn og unge med betydeligt nedsatte funktionsevner eller dysfunktioner, der kræver særlig socialpædagogisk og/eller psykologisk behandling. Børnene kan tillige have et fysisk handicap, og de har ikke mulighed for at klare sig i eget hjem. Det koster 465.000 kr. pr. barn/ung pr. år, hvilken pris ingen anbringer en ung til, medmindre der er et klart behov for behandling/særlig pleje. Denne består normalt i et sted at være, mad, tøj og personlig hygiejne, hvilket svarer til pleje på et plejehjem. Hertil kommer for institutionens vedkommende, at man skal lære de unge om personlig hygiejne og hele tiden være over dem, samt at lære dem at begå sig i det offentlige rum. Således modtager 1/3 af de unge undervisning på selve institutionen, fordi de ikke er i stand til at modtage den undervisning, der gives i folkeskolen. På institutionen er der - som ved et plejehjem - ikke blot et behov for transport af beboerne i almindelighed til fritidsklubber, læge, indkøbsture, m.v., men f.eks. også ved situationer, hvor et barn med kort varsel straks skal hentes f.eks. fra besøg hos forældre.

Til dokumentation af, at institutionen er forpligtet til også at tage unge med handicap ind er fremsendt en anonymiseret hospitalsjournal vedrørende en person med en forskydning af vækstzonen i lårbenshovedet, som har medført operation, mobilitet med kørestol og endelig fra krykker til stok. Der er til støtte for klagen endvidere fremsendt et notat af 9. januar 2003, der til brug for sagen er udarbejdet af Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 10. kontor (kontoret for børnefamilier med særlige behov).

Afslutningsvist er det bl.a. anført, at børnene/de unge visiteres til institutionen af en offentlig myndighed, og at de unge har en tilknytning til institutionen gennemsnitligt i mere end 3 år. Henset til karakteren af børnenes handicap (på grund af forældrenes massive omsorgssvigt) og det deraf følgende behov for intens pleje samt til personalets sammensætning, bør det lægges til grund, at institutionen udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, som ganske må ligestilles med de opgaver, der varetages på de plejehjem og ældrecentre, der er omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6a, således at der er tale om en lignende institution, jf. herved Landsskatterettens praksis.

Landsskatteretten udtaler

Ifølge RGAL, § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, er køretøjer, som omhandlet i lovens § 5a, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift, hvis de af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Tre af retsmedlemmerne, herunder retsformanden, udtaler

Institutionen kan efter det foreliggende ikke anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Der lægges vægt på det oplyste om institutionen, herunder særligt det oplyste om sammensætningen af beboerne, hvoraf hovedparten ikke er handicappede eller syge på en måde, der medfører, at de har behov for intensiv og konstant pleje. På denne baggrund kan de arbejdsopgaver, som de ansatte på institutionen udfører, ikke anses at være af en sådan karakter, at de kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre som omtalt i RGAL, § 2, stk. 1, nr. 6 a, og institutionen kan derfor ikke sidestilles med disse institutioner. Endvidere bemærkes, at henvisningen til, at andre institutioner af regionerne har opnået tilladelse til indkøb af afgiftsfri busser i henhold til RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a og til de i punktafgiftsvejledningen nævnte afgørelser fra Motornævnet og Told- og Skattestyrelsen, ikke kan føre til et andet resultat. Disse retsmedlemmer stemmer dermed for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Et retsmedlem udtaler

Institutionen kan anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Institutionen udfører således opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 3. september 2002. Dette retsmedlem stemmer derfor for at ændre den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af et notat udarbejdet af sagsøgeren den 13. oktober 2003 til brug for sagen fremgår:

"I svarskriftet har kammeradvokaten opfordret forvaltningen til at oplyse:

  1. om der er enighed om, at beboerne har psykiske, sociale og/eller adfærdsmæssige problemer, men ikke er fysisk handicappede eller er fysisk plejekrævende,

  2. antallet af børn, der har boet på H1 i 2000-2002, samt herunder redegøre for længden af det korteste ophold, og

  3. om der - udover de anførte pædagoger, socialrådgivere og læger - er ansat plejepersonale på H1.

Ad 1

H1 er en kommunalt ejet og drevet døgninstitution for børn og unge jf. servicelovens § 51. Institutionen er en af de 34 døgninstitutioner for børn og unge, jf. servicelovens § 51, som kommunen selv driver eller har driftsaftale med.

Servicelovens § 51 opdeler ikke institutionerne i underkategorier eller efter særlige målgrupper, men bestemmelsen kræver, at der er det nødvendige antal pladser og institutioner for børn og unge, som skal anbringes udenfor hjemmet, herunder på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hver af institutionerne tilstræber at samle en eller flere målgrupper af børn og unge med visse fællestræk. De mest karakteristiske fællestræk kan være barnets alder ved indskrivningen, barnets særlige behov på grund af eventuelle fysisk- psykiske- eller adfærdsmæssige handicaps og barnets eventuelle behov for specialundervisning i en intern skole. Institutionernes resurser bliver løbende tilpasset opgaverne.

Samlet set skal kommunens institutioner kunne aftage alle de børn og unge, som kommunen efter loven skal visitere til et behandlingstilbud på en § 51 døgninstitution. Det betyder dels, at der løbende må foretages justeringer og tilpasninger af institutionerne, således at de kan løse opgaven, og dels at hver af institutionerne må aftage de børn og unge, som der ikke kan skaffes plads til andre steder i systemet. Hvis der eksempelvis er lang ventetid til en institution, der er særlig egnet i forhold til barnets eller den unges særlige behov, herunder børn og unge med fysiske eller psykiske handicaps, vil forvaltningen være nødsaget til at anvende en ledig plads på en af de øvrige institutioner.

H1 skal således altid være parat til at indskrive de elever, som institutionen får anvist af de lokale socialcentre og handicapcentrene i Københavns Kommune, herunder også børn med fysiske eller psykiske handicaps.

Aktuelt er der indskrevet en elev, der lider af "caput femoris epifyse", som bevirker at eleven oftest er gående med krykker eller går meget besværet uden. Senest krævede hans lidelse, at han medio september 2003 måtte til behandlinger flere gange både på ... og ... sygehuse, idet hans nakke var "gået af led".

Med en børneflok på 24 i alderen 10 - 16 år er der ofte behov for læge- eller sygehusbesøg, og institutionen skal tage vare på de lægelige anvisninger med hensyn til pasning, pleje og medicinering i de forskellige situationer.

Forvaltningen er således af den opfattelse, at institutionen skal kunne rumme elever, som kan være både fysisk handikappede og fysisk plejekrævende.

Hertil kommer, at flertallet af eleverne er mindreårige, at alle eleverne er umyndige, og at institutionen har et udvidet offentligt omsorgsansvar for eleverne, idet elevernes forældre ikke eller kun i meget begrænset omfang varetager forældreomsorgen for deres børn, når de er døgnanbragt på institutionen.

Når eleverne indskrives på institutionen vil de som oftest ikke kunne magte at køre med offentlige transportmidler, eller de har en opførsel, der gør, at de øvrige passagerer ikke kan være tjent hermed. Eleverne skal under deres ophold blandt andet lære at begå sig også i de offentlige transportmidler, men det kan ofte være en længerevarende proces.

H1 ligger ca. 10 kilometer fra ... og der er ca. 1 kilometer til nærmeste busstoppested. Busforbindelsen er navnlig i weekenderne meget mangelfuld med sidste tur kl. 18.21. Børnene skal transporteres på hjemmebesøg i weekender og ferier. Forældrene bor som oftest i København. Det sker jævnligt, at institutionen må afhente en elev før aftalt tid, såfremt forældrene alligevel ikke magter at have barnet på hjemmebesøg.

Ad 2

Antallet af unikke indskrevne elever var i 2000: 27, 2001: 28 og i 2002: 29.

Det korteste ophold var på 1 måned. Grunden var, at eleven ønskede at flytte til en anden institution i København, idet eleven oplevede, at H1 ligger langt væk fra byen og kammeraterne. Denne elev bor udover et år fortsat på institutionen i København.

For de eleverne, som blev udskrevet fra H1 i år 2000 var det gennemsnitlige ophold på 32 måneder. De elever, der blev udskrevet i 2001 havde gennemsnitligt haft ophold på institutionen i 44 måneder. I 2002 var gennemsnittet 31 måneder. Det er ret usædvanligt at eleverne opholder sig under 24 måneder på institutionen.

De fleste af eleverne udskrives før de bliver 18 år til en anden foranstaltning, jf. servicelovens § 40, stk. 2. Det sker kun i få tilfælde, at eleverne bliver hjemgivet.

Ad 3

Der vedlægges en oversigt over stillingskategorier og antal ansatte på H1 i 2000 til 2003."

Af oversigten over stillingskategorier nævnt i notatet fremgår blandt andet, at H1 i 2003 havde 35,1 fuldtidsansatte, heraf en forstander, en stedfortræder, tre afdelingsledere, 12 pædagogiske assistenter, en pædagogstuderende, 5 døgninstitutionsmedhjælpere, 2,5 lærere/overlærere, 1 køkkenleder, 2,9 køkken-/rengøringsmedhjælpere, en overassistent på kontoret, 0,8 kontorfunktionær, to specialarbejdere, 0,5 fastansat vikar og 1,9 vikaransatte døgninstitutionsmedhjælpere.

Af en oversigt af 14. oktober 2003 over 30 § 51-døgsinstitutioner i Københavns Kommune fremgår, at 22 institutioner har opnået afgiftsfritagelse for indkøbte busser, 4 har ikke søgt herom, én har både fået afgiftsfritagelse og afslag, og én institution, sagsøgeren i nærværende sag, har modtaget afslag.

Parterne har under sagen gennemgået en række afgørelser, herunder fra Landsskatteretten, til illustration af praksis vedrørende afgiftsfritagelse efter den omhandlede bestemmelse.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af TB og PP.

TB har forklaret blandt andet, at han, der er uddannet socialpædagog, siden 1976 har været forstander på H1. H1 får visiteret børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, fra Københavns Kommune. Det er børn og unge med personlige, familiære og sociale problemer. De kommer typisk fra svage familier, hvor forældrene på grund af alkoholmisbrug, umodenhed eller andre personlige problemer har svært ved at tage vare på sig selv. H1 modtager også børn og unge, der er i krise eller ramt af sorg, fordi de har mistet nær familie. For tiden er 6 af 24 børn tvangsfjernede. Resten er frivilligt anbragt. Børnene har brug for faste rammer i dagligdagen, og de har et stort behov for pleje og behandling. Plejen kan være både af fysisk og psykisk karakter. Den fysiske pleje består typisk af hjælp til personlig hygiejne og korrekt medicinindtagelse. Nogle børn har brug for hjælp, fordi de tisser i sengen. I øjeblikket har institutionen tre store piger med dette problem. Der er for tiden ingen fysisk handicappede børn og unge på institutionen. Den psykiske pleje kan bestå i at hjælpe børnene med at løse konflikter og i at støtte dem, når de lider nederlag. H1 overtager forældrerollen, sørger for struktur på hverdagen og arbejder på at vinde børnenes tillid. Behandlingen foregår gennem dialog, samvær, terapi og samtaler om normer og adfærd. H1 har tilknyttet to privatpraktiserende psykologer. I øjeblikket modtager tre elever psykologbesøg. 16 af eleverne er psykologundersøgt, og en elev modtager behandling af psykiater. H1 har en bus til 9 personer og en stationcar, der tilsammen kører ca. 100.000 km om året. De anvendes til transport af eleverne til skole, læge, tandlæge, hospital, ture, weekendture og transport til forældre. Der er henholdsvis 4 og 10 km til skolerne.

PP har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.scient.soc., socialrådgiver og pædagog. Han har været pædagogisk konsulent i Københavns Kommune i 25 år. Han fører tilsyn med kommunens 27 døgninstitutioner for børn og unge og hjælper til ved visitering af børn og unge, der kan være svære at placere. Børnene placeres efter alder og problematik. Institutionerne er forpligtede til at modtage børn, der er behandlingskrævende, men ikke alle typer børn bliver placeret på H1. Den oftest forekommende anbringelsesgrund på H1 er symptomer på mistrivsel typisk på grund af utilstrækkelighed hos forældrene. Formålet med anbringelsen er at bringe børnene i god trivsel socialt. H1 havde tidligere ansat sygeplejerske, men en sådan antages nu efter behov. Der findes ikke egentlige plejehjem for børn og unge, som ikke er multihandicappede. Personalet på H1 yder den pleje og omsorg, som forældrene ikke er i stand til at yde.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at Landsskatterettens afgrænsning af, om H1 kan sidestilles med plejehjem og derved opnå afgiftsfritagelse, bygger på et forkert kriterium, idet kriteriet om behovet for intensiv og konstant pleje ikke har støtte i loven eller dennes forarbejder. Kriteriet er efter forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6a, at der såvel er tale om institutioner, hvor der er anbragt personer, som ikke kan klare sig alene i deres oprindelige hjem, som institutioner, der tilbyder aktiviteter for at få vedligeholdt fysiske eller psykiske færdigheder til personer, der ikke nødvendigvis har brug for omfattende personlig pleje. Dette støttes også af, at det i registreringsafgiftsloven i 1996 blev præciseret, at afgiftsfrihed også gælder for ældrecentre, som er karakteriseret ved, at de yder tilbud i form af ældreboliger, beskyttede boliger og plejeboliger, jf. lov om social service § 140, samt omsorg, dagaktiviteter, hjælpemidler, hjemmehjælp mv. til ældre, alt afhængig af det omsorgs- og plejebehov, som den ældre har, og den måde, som kommunen har valgt at organisere sin servicering af de ældre på. Kriteriet er derfor alene, om der er tale om en institution, som yder pleje og omsorg for personer, der har behov herfor. Opgaven i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11 eller § 42, jf. § 51, er at sørge for en institutionsplads for børn eller unge, der skal anbringes udenfor hjemmet, herunder på grund af en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, idet formålet efter lovens § 32 i alle tilfælde er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Opgaven i forhold til voksne efter lov om social service § 67, jf. § 91 - 93, er at forebygge, at den enkeltes problemer forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder og at forbedre den enkeltes livsudfoldelse, herunder ved at stille en plejehjemsplads til rådighed. Formålet efter lov om social service er derfor det samme, hvad enten der er tale om børn og unge eller ældre. Det er alene udviklingen i samfundet, som har medført, at ældre, som visiteres til egentlige plejehjem, er mere pasningskrævende end tidligere, hvorfor vurderingen om afgiftsfrihed efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6a ikke skal baseres på den aktuelle norm for at kunne opnå en plads på et plejehjem, men derimod på, om der er tale om en institution, der har til formål at yde omsorg og pleje til de målgrupper, som efter lov om social service skal have sådanne tilbud. Yderligere gøres det gældende, at Landsskatterettens kendelse af 16. april 2003 er en skærpelse af hidtidig praksis. En sådan skærpelse af praksis kan alene ske med fremtidig virkning efter en forhandling med de kommunale organisationer. Skærpelsen af praksis er i strid med den aftale, der er indgået mellem kommunerne og Finansministeriet om et skattestop.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden nærmere anført, at der ikke er hjemmel i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, til at afgiftsfritage H1s bus, idet H1 ikke er et plejehjem eller en lignende institution i lovens forstand, eftersom hovedparten af beboerne hverken er handicappede eller syge på en måde, der medfører, at de har behov for intensiv og konstant pleje. Sagsøgeren har ved fremlæggelse af de konkrete afgørelser, hvoraf den overvejende del er truffet af lokale told- og skatteregioner, ikke godtgjort, at afgørelsen i sagsøgerens sag ikke er i overensstemmelse med afgiftsmyndighedernes førte administrative praksis, således som den blandt andet er fastsat i punktafgiftsvejledningen 2002, pkt. E.1.2.2., side 218-224, jf. SKM2005.346.HR

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der som udgangspunkt svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven. Ifølge lovens § 2, er nærmere bestemte køretøjer fritaget for afgift, herunder køretøjer der af "plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner [..] anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder", jf. § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Af Punktafgiftsvejledning 2004-4 pkt. E.1.2.2. fremgår, at der ved vurderingen af om en konkret institution kan anses for en "lignende institution" tages hensyn til om:

"...

  • hovedparten af beboerne /klienterne er pleje- eller behandlingskrævende
  • opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder), og
  • der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling."

Af vejledningens pkt. E.1.2.2.1 fremgår, at der kan gives afgiftsfritagelse for busser også til institutioner for børn og unge, hvis de må anses for at udføre opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Det anføres videre, at børnene på en eller anden måde skal være visiteret til behandling eller kræve en særlig pleje.

Det fremgår af lov nr. 429 af 25. juni 1993 om ændring af lov om registreringsafgift af køretøjer mv., at den nugældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, oprindeligt angik busser, der "tilhører plejehjem og lignende institutioner, og som [..] anvendes til befordring af egne patienter".

Efter det oplyste blev der ved administrationen af, hvorledes "lignende institutioner" skulle forstås, anvendt et pleje- og behandlingskriterium, jf. herved også ordet "patienter", der svarer til det i den nugældende Punktvejledning anførte.

I bemærkningerne til ændringen af § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, til den - i det væsentlige - nugældende formulering (lov nr. 1213 af 27. december 1996), hvor "ældrecentre" indsattes og hvor "egne patienter" udgik og erstattedes af "egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder", anføres det, jf. FT 1996-97, tillæg A, sp. 1602:

"Efter den gældende bestemmelse er busser, der tilhører plejehjem og lignende institutioner, og som anvendes til befordring af egne patienter, fritaget for registreringsafgift.

Den nuværende formulering medfører, dels at bl.a. dagscentre, der i vidt omfang har overtaget plejehjemmenes funktioner, ikke kan benytte en afgiftsfri bus, dels at der ikke kan medtages hjemmeboende ældre til plejehjem og lignende institutioner, idet de ikke betragtes som patienter.

Det foreslås, at ældrecentre ligestilles med plejehjem, og at ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutioner med det formål at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, ligestilles med beboerne på plejehjem."

Landsretten finder hverken efter bestemmelsens nugældende ordlyd eller de anførte bemærkninger grundlag for at antage, at det ved ændringen af "patienter" til "beboere" m.v. har været tilsigtet, at der ikke skulle anvendes et pleje- og behandlingskriterium ved fortolkningen af "lignende institutioner".

Efter de foreliggende oplysninger om beboerne på H1, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter beboerne på H1 ikke har behov for en så intensiv og konstant pleje, at institutionen er omfattet af "lignende institution" i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

Landsretten finder endvidere ikke, at det anførte om Told- og Skatteregionernes praksis eller den påberåbte aftale mellem kommunerne og Finansministeriet om et skattestop, kan føre til et andet resultat.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten.