Dato for udgivelse
21 Apr 2005 13:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31. marts 2005
SKM-nummer
SKM2005.170.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-626-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Omkostninger, domæne, leje, bil, brobizz, grundkursus, afskrivning, ophør
Resumé

Skatteyderen var af skattemyndighederne blevet nægtet en lang række fradrag vedrørende indkomståret 1998. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de fradragne beløb vedrørende betaling af telefon, leje af bil, benzin og en parkeringsafgift var erhvervsmæssigt begrundede.

Tilsvarende gjorde sig gældende med udgifterne til domæneregistreringer, Brobizz og advokat. Skatteyderen blev også nægtet fradrag for en udgift til et voksenpædagogisk grundkursus, da kurset blev anset for et grund- eller videreuddannelseskursus og dermed ikke en driftsudgift. Endelig blev skatteyderen også nægtet afskrivninger på driftsmidler i 1998, idet hans virksomhed blev anset for opgivet i 1998, hvorfor der ikke var ret til afskrivninger, jf. dagældende afskrivningslovs § 6, stk. 1.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6 a
Afskrivningsloven § 6 stk 1 (dagældende)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.A.2.1.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.B.3.4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.C.2.4.9


Parter

A
(advokat Lars Sandager-Jørgensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Astrup Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Waaben, Kallehauge og Inge Neergaard Jessen

Under denne sag, der er anlagt den 4. marts 2004, har sagsøgeren, A, principalt påstået sagsøgte tilpligtet at anerkende, at der ved sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1998 alene er grundlag for at forhøje overskuddet af virksomhed med kr. 23.790 i forhold til selvangivet. Sagsøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved de lignende myndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Sagsøgte har i et støttebilag givet følgende oversigt over de af sagsøgeren foretagne fradrag, der er nægtet af skattemyndighederne:

Konto 3007 Tab på debitorer, kr. 56.167,
godkendt 33.830 kr.

   
     

Nægtet fradrag for bil/benzin kr. 18.255, telefon kr. 3.632, parkeringsafgift kr.450,-

kr.

22.337

     

Konto 3510 Varekøb - Domæneregistreringer                          

kr.

11.650

Konto 3511 Leje af bil til videresalg                                          

kr.

21.780

Konto 7400 Rejseudgifter

kr.

2.300

Konto 8818 Advokat

kr.

8.000

Konto 8830 Kursus                                                                   

kr.

3.950

Konto 8910 Afskrivninger

kr.

45.126

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren selvangav for 1998 et overskud af egen virksomhed med 306.441 kr. Den 19. november 2001 forhøjede skatteforvaltningen sagsøgerens overskud af virksomhed med 170.621 kr., således at overskuddet blev ansat til 477.062 kr.

Sagsøgeren påklagede skatteforvaltningens afgørelse til Skatteankenævnet for et beløb på 146.651 kr. Skatteankenævnet traf den 9. oktober 2002 følgende afgørelse:

"Afgørelse af Deres klage

Deres klage over skatteansættelsen for indkomståret 1998 har været behandlet i skatteankenævnet.

Nævnet har truffet følgende afgørelse:

Resultat af virksomhed er tidligere ansat til

477.062

 
 

Ændret til, jf. nedenstående opgørelse

443.232

-33.830

 

Samlet ændring af indkomst

 

-33.830

Ankenævnet har godkendt at Deres transaktioner med G1 ApS for så vidt angår varesalg og varekøb, kan karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens af dette, er der godkendt fradrag for konstaterede tab på debitorer efter statsskattelovens § 6.

Godkendt tab på debitorer:

...

Rest til fradrag

 

33.830

Ad 98014*

Der er ikke godkendt fradrag for det resterende beløb på 9.522 kr. da det vedrører udlån af en bil som De har lejet for RH. Ankenævnet finder ikke, at der er nogen erhvervsmæssig begrundelse for, at De har afholdt denne udgift, der er derfor ikke godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6a.

Faktura nr. 98016 og 98024 vedrører ligeledes udlån af bil til RH. Fradrag er ikke godkendt, jf. begrundelse ovenfor.

Faktura nr. 98017 og 98022 vedrører betaling af telefon for "TH", "NH" og "RH". Ankenævnet finder ikke, at der er nogen erhvervsmæssig begrundelse for, at De har afholdt disse udgifter, der er derfor ikke godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6a.

Faktura 98025 vedrører en P-afgift. Beløbet er udfaktureret til G1 ApS, men ikke bogført som betalt, så alene af den grund er der ikke godkendt fradrag.

Ankenævnet har endvidere anset Dem for ophørt med erhvervsvirksomhed i 1998. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for afskrivninger i ophørsåret, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2.

...

Ankenævnet har fastholdt nedenstående reguleringer, da samtlige udgifter er afholdt efter at De er blevet lønansat hos G1 ApS. Ankenævnet finder ikke, at der er nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne, og der kan heller ikke være tale om fradragsberettigede lønmodtagerudgifter. Der er derfor ikke godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6a og ligningslovens § 9.

Der er således ikke godkendt fradrag for udgifter til domainregistreringer, udgift til leje af bil og udgift til køb af Brobizz.

Der er endvidere ikke godkendt fradrag for udgift til advokat, idet det ikke er dokumenteret, at afholdelse af udgiften har været erhvervsmæssigt begrundet, jf. statsskattelovens § 6.

Ankenævnet har fundet, at Deres deltagelse i Alment Voksenpædagogisk Grundkursus har været med henblik på en udvidelse af Deres virksomhed. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Der er ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

...

Der henvises endvidere til de i sagsfremstillingen anførte begrundelser og henvisninger.

..."

Af sagsfremstillingen i Skatteankenævnets afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"...

1. Klagen vedrører

For indkomståret 1998 klages der over regulering af posterne; tab på debitorer,

udført arbejde, varesalg, udlejning af driftsmidler, varekøb, leje af bil til videresalg, udgifter til rejser, advokat og kursus samt afskrivning på auto, ...

2.Den påklagede ansættelse

Indkomståret 1998

 

Personlig indkomst

 

Selvangivet overskud af virksomhed

306.441 kr.

 
 

Overskud af virksomhed ændres med 170.621 kr.

Der henvises til nedenstående begrundelser og lovhenvisninger, samt bemærkninger til Deres
klage af 6. november 2001.

477 062 kr.

+170.621 kr.

                                           

Nedenstående forhøjelser og nedsættelser er foretaget
i henhold til Statsskattelovens §§ 4 og 6.

 
   
 ...
   

i alt overskud af virksomhed

+477.062 kr.

   

i alt forhøjelse

170.621 kr.

 

Ikke påklagede forhøjelser

 

...

   

I alt

23 970 kr.

Begrundelser vedrørende korrektionerne til det ændrede overskud af virksomhed.

Tab på debitorer, ej godkendt

Efter gennemgang af Deres regnskab og bilagsmateriale er administrationen kommet til den konklusion, at der intet erhvervsmæssigt er i Deres tab til G1 ApS u/konkurs, v/RH, på 56.167 kr. Det anses ikke for at være fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, da det ikke kan antages, at have været nødvendigt for at sikre og vedligeholde Deres indkomst.

Administrationen har ikke kunnet godkende Deres fratrukne tab. Vi har modregnet Deres indtægtsførte og udgiftsførte transaktioner vedrørende tabet, se foranstående opgørelse. Transaktioner for indkomståret 1997 er forældet.

Tab på fordringen på Deres tidligere med-aktionær RH anses for at være et privat formuetab.

De forskellige posteringer vedrørende tab på debitorer, i alt 56.167 kr. drejer sig blandt andet om:

Et lån 18.000 kr. til G1 ApS, v/RH.

De udskrevne fakturaer til G1 ApS er beregnet uden avance og omhandler blandt andet:

Købt programmel.

Leje af bil.

De har skrevet kontrakt med R1 med RH som fører af bilen Reg.nr. SH ..., månedlig leje 4.356 kr.

De har skrevet kontrakt med Sonofon ligeledes til fordel for RH, hvorefter De betaler telefonregninger for RH på følgende:
Tlf. nr. 4081 ...,TH tlf. nr. 4083 ..., NH tlf. nr. 4083 ...

De betaler domain-registreringer til DKnet et selskab i Tele Danmark.

Der er i ovenstående dispositioner intet erhvervsmæssigt.

Konto 3510 Varekøb

Administrationen har ikke kunnet godkende fratrukne domain-registreringer, i alt 11.650 kr. + moms.

De har det første halve år betalt domain-registreringer for G1 ApS. Ovenstående fakturaer er alle for det sidste halve år af 1998. Det er administrationens opfattelse, at De sandsynligvis er fortsat med at betale for RH. De har intet indtægtsført vedrørende disse domainregistreringer. Det tilføjes, at De betaler både leje af bil og telefonregninger resten af året for RH.

Konto 3511 Leje af bil til videresalg

Administrationen har ikke godkendt 21.780 kr. + moms, vedrørende Deres fradrag for betalt leje af bil reg. nr. SH ... for RH i tidsrummet 1. juli 1998 -1. december 1998.

Forhøjelsen fastholdes, idet det stadig er administrationens opfattelse, at der ikke er nogen driftsmæssig begrundelse for dispositionen.

Konto 7400 Rejseudgifter

De har fratrukket Brobizz 2.300 kr. Vi har ikke i Deres bilagsmateriale kunnet finde nogen dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse af dette - der er ingen af Deres kunder der bor i Jylland. Såfremt vi skal godkende beløbet skal vi have dokumentation for hvilke kunder det drejer sig om.

Revisor oplyser, at brobizzen er indkøbt for G1 ApS i forbindelse med kundebesøg. Administrationen fastholder forhøjelsen. De er ansat som lønmodtager i G1 ApS, og som sådan må det være selskabets udgift og ikke Deres. Administrationen anser beløbet for at være et formuetab.

Konto 8818 Advokat

Ej godkendt advokatregning 8.000 kr. for juridisk vejledning. På møde her på kontoret den 20. september 2001, kunne De ikke fortælle hvilken vejledning det drejede sig om. De talte om, at det var omkring noget etablering, men da De ikke har etableret Dem og der ikke er yderligere dokumentation for udgiften, har administrationen ikke kunnet godkende denne udgift.

Forhøjelsen fastholdes, idet man ikke har set nogen dokumentation for hvilken juridisk vejledning De har modtaget for ydelsen.

Konto 8830 Kursus

Fradrag for kursus 3.950 kr. ej godkendt. Kurset var et alment voksenpædagogisk grundkursus AVG. De fortalte på mødet her den 20. september 2001, at formålet med kurset var at lære at undervise, på baggrund af dette har administrationen ikke kunnet godkende udgiften, idet kurset bærer præg af en ny uddannelse. I henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 kan udgifter der er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder, at fradragsret for kursusudgifter kræver, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og Deres indkomsterhvervelse, således at formålet med at deltage i kurset skal være, at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden og uddannelse.

Deres revisor skriver, at det var et krav at De skulle tage dette kursus for at få et certifikat for at kunne undervise. De var lønmodtager hos G1 ApS, hvis selskabet krævede et sådant kursus, måtte det jo så være selskabets udgift og ikke Deres. Havde det været Deres udgift, er det stadig administrationens opfattelse, at der ikke er fradragsret. Forhøjelsen fastholdes, jf. ovenstående.

Konto 8910 Afskrivninger

Afskrivninger 45.126 kr. kan ikke godkendes i ophørsåret, jf. Afskrivningslovens § 6 stk. 1. Det er skatteforvaltningens opfattelse, at De ophører med virksomhed med udgangen af 1998. Den sidste faktura De udskriver i 1998 er dateret i oktober måned. Der er kun den ene aktivitet i oktober 1998. Deres arbejde for G2 IT ophører med udgangen af september 1998. Der har ingen omsætning eller varekøb været i indkomståret 1999. Der har været udskrevet en faktura i indkomståret 2000 med en avance på 196 kr. Begge år bærer præg af ikke at være drevet erhvervsmæssigt og er som sådan ikke godkendt, jf. Statsskattelovens §§ 4 og 6. Forhøjelsen fastholdes på grund af nedenstående:

Virksomheden er startet pr. 19. november 1996 og af regnskaberne fremgår følgende:

År

Resultat før renter

     Omsætning

Bruttoavance

 

 

1996

16.613

24.320

24.320

1997

590.562

   839.143

795.145

1998(...)

299.501

619.762

493.584

1999

-40.593

0

0

2000

-29.690

5.569

196

Deres indtægtsgrundlag i virksomheden et konsulentjob i G2 IT er ophørt ultimo september 1998, der har ikke siden været nogen indtjening.

Som det fremgår af ovenstående har Deres virksomhed ændret karakter fra oktober 1998 i forhold til tidligere og er ikke længere rentabel.

...

3. Klagerens opfattelse og begrundelse herfor

3.1 Klagerens opfattelse

For indkomståret 1998 skal overskud af virksomhed reguleres med 23.970 kr. og ikke med 170.612 kr. ...

3.2 Klagerens begrundelse

I 1998 har klageren hovedsageligt arbejdet for G2 IT og G1 ApS. I september 1998 sluttede hans samarbejde med G2 IT.

G1 ApS var ejet af 3 personer hvoraf den ene var klagerens kammerat. Alle havde interesse i, at lave undervisning og konsulentopgaver indenfor EDB, derfor besluttede de to firmaer sig til at prøve at samarbejde.

Klagerens firma havde mulighed for at skaffe billigt edb-materiel som G1 ApS kunne købe til indkøbspris. Desuden var klagerens firma registreret hos DK-hostmaster for at få lov til at foretage domæneregistreringer. Nogle af de navne der blev registreret var for G1 ApS og er også blevet faktureret til dem, nogle var til klagerens firma, og nogle registreringer er ikke blevet viderefaktureret fordi kunden aldrig er vendt tilbage.

Endvidere er det muligt at G1 ApS har brugt klagerens password til selv at foretage registreringer selvom deres samarbejde var stoppet.

I starten var det meningen at klageren skulle udføre konsulentopgaver samt undervise på kurser bl.a. i Microsoft for G1 ApS. For at kunne få et certifikat som MCT var det et krav at klageren skulle tage det omhandlede kursus. Det har desuden den fordel at mange kunder ser det som en kvalitetssikring.

Det fælles projektfremstød krævede et meget stort arbejde hvilket betød, at klageren ikke kunne overkomme flere andre projekter. Da en af indehaverne af G1 ApS ikke kunne leje en bil tilbød klageren gennem sit firma at leje en bil for G1 ApS mod at de betalte ydelsen. Dette gjorde de desværre ikke.

Grunden til at der blev betalt billeje resten af året var, at klageren ikke kunne komme ud af lejekontrakten med R1 med det samme.

Klageren har ikke haft nogen interesse i, at betale disse beløb for G1 ApS, udover at han havde indgået et samarbejde og troede, at der kunne komme et mersalg for ham.

Det er korrekt, at en af de 3 ejere var en bekendt af klageren, men det betyder ikke, at det ikke er en forretningsforbindelse. Desuden var der 3 ejere af G1 ApS.

Desværre kom der ikke noget ud af anstrengelserne da G1 ApS ikke kunne betale og senere gik konkurs. Men inden da prøvede man at ansætte klageren for på den måde at dække nogle af hans omkostninger, men dette skete først på et senere tidspunkt og derfor kan hans udgifter ikke henføres til, at det er lønmodtagerudgifter.

Klageren mistede en del penge da G1 ApS gik konkurs og han mistede også sin kontrakt med G2 IT, men han var da i gang med at udvikle en prisbillig server til mindre og mellemstore virksomheders behov for en internet server.

Det projekt tager tid at udvikle, især da klageren arbejder alene, og klageren var derfor nødt til at tage et midlertidigt job som lønmodtager, og har derfor i den forløbne periode ikke været meget udfarende i sin virksomhed.

Det er derfor ikke korrekt, at klagerens erhvervsvirksomhed sluttede i 1998, da klageren har arbejdet på sit projekt, og det har krævet nogle udgifter i 1999 og 2000. Projektet er blevet færdigt i løbet af 2001 og har bl.a. været forsøgt solgt til ... og .... Der er en begrundet formodning om, at serveren kan komme i salg i slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002.

...

4. Sagens faktiske forhold

Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden H1 siden 19. november 1996. Firmaet beskæftigede sig hovedsageligt med konsulentarbejde for G2 IT samt i mindre udstrækning med levering af edb-programmel. Klagerens arbejde for G2 IT stoppede ved udgangen af september måned 1998. Herefter har der kun været 1 salg (i oktober) af programmel hvorpå der ikke er beregnet avance.

Klageren stiftede den 1. maj 1990 selskabet H2-computer A/S sammen med RH. Selskabet er gået konkurs i 199[5].

Primo 1998 blev klageren ansat i G1 ApS hvor RH var aktionær. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 19. juni 1998, og klagerens løn, 62.438 kr. er udbetalt via lønmodtagernes garantifond.

Den 1.10.1998 startede klageren hos G3 Forsikring A/S som lønmodtager. I perioden 1.10 - 31.12.1998 udgjorde lønnen 139.915 kr.

I forbindelse med, at klageren startede hos G3 Forsikring A/S anmodede han om at få ændret sin forskudsregistrering, da der ikke ville være overskud af egen virksomhed i 1999.

Klagerens hustru er medstifter af H3 ApS med binavn G5 IT ApS sammen med RH. Det er oplyst, at den daglige leder af selskabet var RH.

RH overtog samtlige anparter i 2000. G5 ApS overtog endvidere alle materielle og immaterielle aktiver fra G1 ApS under konkurs.

Klagerens enkeltmandsvirksomhed har i perioden 1996 - 2000 haft følgende resultat:

...

I regnskabet for 1998 har klageren fratrukket tab på debitorer med 56.167 kr. Tabet vedrører alene G1 ApS v/RH og omfatter lån til RH, salg af programmel og domainregistreringer, betaling for leje af bil, benzinudgifter samt telefonregninger.

Varesalget til G1 ApS er uden avance.

Skatteadministrationen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, da klagerens transaktioner med RH ikke er anset for at være af erhvervsmæssig karakter, men en vennetjeneste.

Skatteadministrationen har, udover at nægte fradrag for tab på debitorer, renset regnskabet for samtlige poster der har forbindelse til G1 ApS v/ RH.

Der er endvidere ikke godkendt fradrag for afskrivninger, da administrationen har anset klagerens virksomhed for ophørt i 1998. Dette er begrundet i, at den sidste faktura er dateret i oktober 1998, og da klagerens arbejde for G2 IT ophørte med udgangen af september 1998.

...

Skatteadministrationen har, udover at nægte fradrag for tab på debitorer og de dermed forbundne posteringer, nægtet følgende fradrag:

  • Fradrag for domainregistreringer med 11.650 kr. Der er ingen indtægter vedrørende domainregistreringer.

  • Skatteadministrationen har foretaget stikprøvekontrol af diverse domæner for andet halvår 1998, og konstateret, at det er firmaet G5 ApS, v/RH der administrerer disse.

  • Leje af bil 21.780 kr. Klageren har, udover det der fremgår af ovenstående vedrørende tab på debitorer, betalt for leje af bil for RH for perioden 1.07 - 1.12.1998. Det fremgår af kontrakten, at klagerens firma H1 lejer en bil hos R1 med RH som fører. Kontrakten løber fra 16.03.1998, men der er betalt leje fra 25.02.1998. Den månedlige leje udgjorde 4.356 kr.

  • Rejseudgifter på 2.300 kr. der vedrører køb af en BroBizz. Revisor har oplyst, at BroBizzen er indkøbt for G1 ApS i forbindelse med kundebesøg.

  • Advokatudgifter på 8.000 kr. for diverse juridisk rådgivning i perioden 28.05 - 29.10 1998.

  • Kursusudgifter på 3.950 kr. der vedrører et Alment Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG) hvis formål var

 1.

at give grundlag for at deltagerne selv kan udvikle en nødvendig voksenpædagogisk kompetence

   
 2.

at skabe de grundlæggende forudsætninger for fortsat uddannelse inden for området

   
 3.

at give mulighed for praktiske erfaringer med undervisnings- og formidlingsarbejde

Kurset var et weekend/aften kursus på 120 undervisningslektioner, uden nogen formelle adgangskrav til optagelse på grundmodulet.

  • Afskrivning på bil 45.126 kr., da skatteadministrationen har anset klagerens virksomhed for ophørt i 1998.

I 1999 har der ikke været nogen omsætning. Omkostninger har udgjort 60.577 kr., men er kun fratrukket med 9.004 kr., da der er modregnet for værdi af fri bil med 51.573 kr. Endvidere er der fratrukket afskrivning på bil med 31.589 kr.

Værdi af fri bil er medregnet, da klageren er i virksomhedsordningen og bilen indgår i virksomheden som et 100% erhvervsmæssigt driftsmiddel.

I 2000 er der kun udskrevet en faktura på 5.569 kr. med en avance på 196 kr. Omkostninger er fratrukket med 29.886 kr.

...

5. Skatteankenævnets vurderinger og begrundelse

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode.

Ankenævnet finder ikke, at klagerens transaktioner med G1 ApS kan karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden kan ikke anses for rentabel, idet alt salg er foretaget uden avance. Nævnet finder det endvidere for usandsynligt, at en erhvervsdrivende betaler for leje af bil samt telefonregninger m.v. for en kunde uden nogen modydelse af økonomisk værdi, medmindre der er tale om interesseforbundne parter eller vennetjenester.

Ankenævnet er således enig med skatteadministrationen i, at der ikke kan godkendes fradrag for tab på debitorer vedrørende G1 ApS v/RH, jf. statsskattelovens § 6 a. Ankenævnet er endvidere enig i, at regnskabet skal renses for de posteringer der vedrører det selvangivne tab.

For så vidt angår klagerens ansættelse som lønmodtager hos G1 ApS samtidig med, at klageren havde konsulentopgaver for G2 IT, finder ankenævnet er uden reelt erhvervsmæssigt indhold, og alene har været med henblik på, at få dækket de udlæg klageren har haft for RH via betaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det er endvidere ikke sædvanligt eller naturligt, at en lønmodtager betaler udgifter af en størrelsesorden og art som klageren har gjort. Ankenævnet finder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til domainregistreringer, udgift til leje af bil og udgift til køb af BroBizz da afholdelse af disse udgifter anses for udslag af en vennetjeneste overfor RH og således ikke har karakter af driftsomkostninger. Der kan derfor ikke godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgift til advokat, idet det ikke er dokumenteret, at afholdelse af udgiften har været af erhvervsmæssig karakter, jf. statsskattelovens § 6.

Udgift til Alment Voksenpædagogisk Grundkursus er efter nævnets vurdering, ikke et ajourføringskursus der er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde den løbende indkomst, men et videreuddannelseskursus, der gør klageren i stand til undervise, og således er afholdt for at udvide klagerens virksomhed. Der kan derfor ikke godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6.

Der har ikke været nogen omsætning i klagerens enkeltmandsvirksomhed H1 i november og december 1998, hele 1999 og kun 1 varesalg i maj 2000. Ankenævnet finder, i lighed med skatteadministrationen, at virksomheden er ophørt i 1998, da klageren ophører med sit arbejde for G2 IT og begynder som lønmodtager. Der kan derfor ikke foretages afskrivning på driftsmidler, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2 for 1998.

Da klageren er ophørt med virksomhed, kan der for indkomstårene 1999 og 2000 ligeledes ikke foretages fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, ligesom der ikke kan foretages afskrivning på driftsmidler, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2.

Klagerens påstand om, at virksomheden stadig er i gang, og at han forsøger at udvikle et nyt produkt, kan ikke føre til et andet resultat. Det er nævnets opfattelse, at virksomheden er ophørt i 1998. De udgifter der afholdes til udvikling af et nyt produkt, har ikke karakter af driftsudgifter, men må anses for etableringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.

Ankenævnet finder herefter, at skatteadministrationens ansættelse skal fastholdes for indkomstårene 1998 - 2000.

..."

Sagsøgeren påklagede Skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, der den 4. december 2003 traf følgende afgørelse:

"...

For indkomståret 1998 klages der over en forhøjelse af overskud ved virksomhed, ...

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet overskud af virksomhed i indkomståret 1998 med 136.791 kr., ...

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelser.

...

Sagens oplysninger

Klageren har siden den 19. november 1996 drevet enkeltmandsvirksomheden H1. Firmaet beskæftigede sig hovedsageligt med konsulentarbejde for G2 IT og i mindre udstrækning med levering af edb-programmel. Klagerens arbejde for G2 IT stoppede ved udgangen af september 1998. Herefter har der kun været et salg i oktober af programmel, hvorpå der ikke er beregnet avance.

Klageren stiftede den 1. maj 1990 selskabet H2-computer A/S sammen med RH. Selskabet trådte i betalingsstandsning i 1995.

Primo 1998 blev klageren ansat i G1 ApS, hvori RH var direktør. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 19. juni 1998, og klagerens løn, 62.438 kr., er herefter blevet udbetalt via Lønmodtagernes Garantifond.

Den 1. oktober 1998 blev klageren ansat hos G3 Forsikring A/S som lønmodtager.

Klagerens påstand og argumenter for skatteankenævnet

Klageren har for skatteankenævnet haft fremsat påstand om, at overskud af virksomhed i 1998 kun skal reguleres med 23.790 kr.,...

Klageren har for nævnet oplyst, at G1 ApS var ejet af tre personer. Alle havde de interesse i, at lave undervisning og konsulentopgaver inden for edb. Derfor besluttede de to firmaer sig for at prøve at samarbejde.

Hans eget firma havde således mulighed for at skaffe billigt edb-materiel, som G1 ApS kunne købe til indkøbspris. Desuden var hans firma registreret hos DK-hostmaster for at få lov til at foretage domæneregistreringer. Nogle af de navne, der blev registreret, var for G1 ApS, og er også blevet faktureret til selskabet. Nogle var til hans eget firma, og nogle registreringer er ikke blevet viderefaktureret, fordi kunden aldrig vendte tilbage.

Endvidere er det muligt, at G1 ApS har brugt hans password til selv at foretage registreringer, selvom samarbejdet var stoppet.

I starten var det meningen, at han selv skulle udføre konsulentopgaver samt undervise for G1 ApS på kurser bl.a. i Microsoft. For at kunne få et certifikat som MCT var det et krav, at han skulle tage et kursus. Det havde desuden den fordel at mange kunder anså det som en kvalitetssikring.

Det fælles projektfremstød krævede et meget stort arbejde, hvilket betød, at han ikke kunne overkomme flere projekter. Da den ene af indehaverne af G1 ApS ikke kunne leje en bil, tilbød han selv gennem sit firma at leje en bil for G1 ApS mod at dette betalte ydelsen. Dette skete desværre ikke.

Når der blev betalt billeje resten af året, skyldtes dette, at han ikke kunne komme ud af lejekontrakten med R1 med det samme.

Han har ikke selv haft nogen interesse i, at betale disse beløb for G1 ApS, udover at han havde indgået et samarbejde, og troede, at der kunne komme et mersalg for ham.

Det er korrekt, at en af personerne i G1 ApS var en bekendt til ham, men det betyder ikke at der ikke var en forretningsforbindelse. Desuden var der tre ejere af G1 ApS.

Desværre kom der ikke noget ud af anstrengelserne, da G1 ApS ikke kunne betale og senere gik konkurs. Men inden da prøvede selskabet at ansætte ham for på den måde at få dækket nogle af hans omkostninger, men dette skete først på et senere tidspunkt og derfor kan hans udgifter ikke henføres til, at det er lønmodtagerudgifter.

Han mistede en del penge da G1 ApS gik konkurs, og han mistede også sin kontrakt med G2 IT, men da var han i gang med at udvikle en prisbillig server til mindre og mellemstore virksomheders behov for en internet server. Det projekt tog tid at udvikle, især da han arbejdede alene, og var nødt til at tage et midlertidigt job som lønmodtager, og således ikke i den forløbne periode har været meget udfarende i sin virksomhed.

Det er derfor ikke korrekt, at hans erhvervsvirksomhed sluttede i 1998. Han har således arbejdet på sit projekt, og det har krævet nogle udgifter i 1999 og år 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

...

Klagerens forklaring ved den mundtlige forhandling

For Landsskatteretten har klageren oplyst, at han er en selvlært edb-mand. Han har dog siden 1980-erne deltaget i edb-kurser de steder, hvor han har været ansat. Den 19. november 199[6] startede han den selvstændige virksomhed H1 bl.a. med konsulentopgaver for G2 IT.

Den 1. maj 1990 stiftede han sammen med RH selskabet H2- Computer ApS. Selskabet gik i betalingsstandsning i 1995.

RH var direktør i selskabet G1 ApS. Anpartshaverne i selskabet var bl.a. dets regnskabschef og salgschef. Hans eget firma ydede konsulentbistand til de kunder, der købte ydelser hos G1 ApS. Hans firma leverede også hardwaren til kunderne. Hans firma var dog ikke stort nok til at kunne opnå pæne rabatter. Derfor er der blevet solgt uden særlig avance til G1 ApS. Fordelen ved at hans eget firma havde købt varen var, at han selv kunne kontakte leverandøren direkte, hvis der opstod problemer med materiellet. Det var aftalen, at hans eget firma skulle have betalingen, når kunderne betalte til G1 ApS. Han fik imidlertid aldrig at vide, når kunderne havde betalt G1 ApS, og betalingerne for ydelserne udeblev derfor. I længden havde hans firma derfor ikke råd til at fortsætte samarbejdet med G1 ApS. Han truede derfor med at stoppe samarbejdet.

G1 ApS oplyste, at der var vanskeligheder med at få pengene hjem fra kunderne, og foreslog ham herefter at blive ansat til en månedsløn. Selskabet havde stadig en stor kundemasse.

Han kontaktede sin advokat herom, der rådede til at udarbejde leveringsbetingelser med ejendomsforbehold, og til at disse skulle godkendes af køberen inden handelen. Dette gjorde bl.a. at han ikke regnede med at have sikkerhed for sine fordringer hos G1 ApS. Da han senere fik tilbud om ansættelse hos G1 ApS, meddelte hans advokat ham, at en ansættelse ikke ville forbedre hans stilling i forhold til tidligere fordringer, men ville stille ham langt bedre over for fordringer i forhold til den løn han skulle have for det arbejde han udførte efterfølgende.

Primo 1998 blev han herefter ansat i G1 ApS. Her udførte han arbejde bl.a. for ..., ..., ... og .... G1 ApS blev imidlertid allerede den 19. juni 1998 erklæret konkurs. G2 IT, som hans firma arbejdede for, opsagde endvidere i september 1998 samarbejdet, fordi en kunde var utilfreds med en slutleverance.

I september 1998 fik han herefter fast ansættelse hos G3 Forsikring, hvor han var i to år. Han fik indføjet i ansættelseskontrakten, at han kunne fortsætte med sit private firma i tre år. Arbejdet bestod i år 2000-Sikring. I 1999 var der således et meget stort forbrug af konsulenter, der udførte år 2000-Sikring, herefter faldt denne opgave bort.

Hans private firma ophørte dog ikke af den grund. Han har således hele tiden været ude hos kunder og aktivt forsøgt at sælge. I oktober 2003 har han således haft forhandlinger med ... Parkering og It... A/S. Den prisbillige server står også stadig hjemme hos ham, men har endnu ikke givet noget økonomisk afkast.

Når der har været underskud i firmaet i 1999 og år 2000 skyldes det, at bunden gik ud af markedet.

Hans firma eksisterer således stadig. Blot er der ikke indtægter til at dække omkostningerne. De få udgifter, der findes, afholder han privat for ikke at få problemer med skattemyndighederne. Han indsender også stadig nulangivelser på momsen.

Forholdet er blot dette, at han ikke har fået gjort så meget ud af firmaet, som han ville. Der har imidlertid tidligere været tale om en sund virksomhed med en årlig omsætning på over i mio. kr.

I relation til de enkelte klagepunkter har klageren oplyst, ...

Hans kunder sætter meget pris på, hvis man har en Microsoft-Certificering, og f.eks. er en Certified Trainer. Det koster dog 30.000 kr. at tage et kursus heri, foruden at man skal tage to uger fri. Han fandt i stedet ud af, at det også accepteres, at man har taget et Voksenpædagogisk grundkursus på en aftenskole til blot 3.800 kr. Det tog han så i stedet. Her lærer man at undervise og præsentere.

Hans firma er i virksomhedsordningen og han bliver beskattet af fri bil. Da bunden gik ud af markedet i 1999, havde han ikke noget særligt kørselsbehov. I begyndelsen af januar 1999 fik han derfor bilen vurderet hos forhandleren, og bad sin revisor, om at tage bilen ud af ordningen. Han må derfor kunne afskrive på bilen i 1998 også.

Skattemyndighederne anser imidlertid virksomheden for ophørt i september 1998, hvorfor han ikke kan afskrive på bilen i ophørsåret.

RH er registreret i Ribers, og havde derfor vanskeligheder ved at opnå kredit m.v. På et tidspunkt skulle han og RH byde på en stor opgave om afholdelse af nogle kurser for langtidsledige. Der var tale om en ordre på ca. 1,9 mio. kr. De havde da brug for en bil, således at de kunne komme rundt og se på undervisningslokaler i Storkøbenhavn. I forbindelse med projektet skulle RH stå for at indskyde de store arbejdsressourcer. Når undervisningen skulle ske, var de ellers begge på niveau.

Løsningen på bilproblemet blev herefter, at han selv formelt lejede bilen - en Ford Ka. G1 ApS skulle så betale den løbende leje af bilen. G1 ApS holdt dog op med at betale for lejen af bilen, hvorefter han selv måtte finansiere denne. Han kunne heller ikke få RH til at aflevere bilen til udlejningsfirmaet igen. Derved løb der yderligere omkostninger på lejen.

I relation til domæneregistreringer har klageren oplyst, at der var et run på at få registreringerne. Hans eget firma kunne foretage registreringen i DK-Net til ca. 150 kr. G1 ApS havde binavnet G5 og stod således først på navnelisterne, og kunne skaffe kunderne til registreringen, som så kostede 300 kr. På et tidspunkt var der tre - fire kunder i telefonen samtidig. Herefter kølnede interessen for at få foretaget registreringerne dog. Han fandt siden ud af, at G1 ApS har foretaget 3/4 af registreringerne uden hans viden. Det var hans håb, at køberne af domænerne også ville købe andre ydelser fra hans eget firma.

Advokatregningen vedrørte vejledning i, hvordan hans firma sikrede sine udeståender. Et ejendomsforbehold kan således ikke tages efter aftalens indgåelse. Det endte derfor med, at firmaet slet ikke solgte nogen varer overhovedet.

Skattemyndighederne vil heller ikke godkende fradrag for tab på debitorer med henvisning til, at der ikke foreligger nogen erhvervsmæssig relation til RH, og at lånet derfor er af privat karakter. De erhvervsmæssige relationer er dog i stedet til G1 ApS.

På et tidspunkt lånte han G1 ApS 20.000 kr. Det var således til G1 ApS at han lånte pengene og ikke til RH. Der er imidlertid intet odiøst i, at han låner sin kunde penge. Senere blev de 18.000 kr. tilbagebetalt. Hans firma regulerede dog tilbagebetalingen på de ældste poster først.

Anskaffelsen af Bro-bizzen skyldes, at han for G2 IT var på besøg hos BG-Bank på Fyn og i Jylland.

Parkeringsafgiften skyldes, at RH havde lånt hans bil, og havde parkeret den et ulovligt sted. Han havde bedt RH om at betale, men det havde denne ikke gjort.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser ikke at klagerens personlige virksomhed efter ophøret af samarbejdet med G2 IT har haft den i skattemæssig henseende tilstrækkelige driftsmæssige aktivitet til at kunne anses for en igangværende virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten kan derfor tilslutte sig skatteankenævnets synspunkter og begrundelser, hvorfor ansættelsen af overskud af virksomhed i indkomståret 1998 stadfæstes.

..."

Af sagen fremgår i øvrigt blandt andet følgende oplysninger:

Kurator i G1 ApS under konkurs udsendte den 17. juli 1998 en cirkulæreskrivelse, hvoraf det fremgår, at boets materielle og immaterielle aktiver var overdraget til selskabet G5 ApS c/o RH for 300.000 kr.

Af en udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register vedrørende selskabet H3 ApS, med binavnet G5 IT ApS, fremgår blandt andet, at det pr. 5. oktober 1998 blev registreret, at vedtægterne var ændret den 20. august 1998, og at læge B var indtrådt i selskabets direktion og havde erstattet den hidtidige direktion.

Af en kursusbeskrivelse vedrørende Alment Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG) fremgår blandt andet følgende:

"Kompetence

Kurset kvalificerer deltagerne til, sammen med en faglig kompetence, at varetage undervisning inden for folkeoplysningsområdet, eksempelvis aftenskole- og ungdomsskoleundervisning.

Kurset giver desuden kompetence svarende til optagelseskravet på Voksenunderviseruddannelsen.

Kurset ækvivalerer med tilsvarende AVG-kurser på de øvrige voksenpædagogiske centre i Danmark."

Ved brev af 21. august 1998 bekræftede Kommunen over for sagsøgeren, at han var optaget på AVG-kursus med første mødedag den 30. september 1998 i kursuscenteret .... Prisen for kurset var 3.950 kr.

Af et tillæg af 29. september 1998 til sagsøgerens ansættelseskontrakt af 28. september 1998 med G3 A/S fremgår følgende:

"Hverv under ansættelse

I henhold til aftale bekræfter vi, at G3 er bekendt med at A har egen konsulentvirksomhed, hvis omfang udgør ca. 10 timer om måneden.

A vil afvikle konsulentvirksomheden senest med udgangen af år 2000.

Derudover er G3 bekendt med at A gennemfører gæsteforelæsninger og undervisning i et mindre omfang.

..."

Af en faktura udstedt den 29. oktober 1998 af advokatfirmaet R2 til A fremgår, at salæret på 8.000 kr. ekskl. moms var til dækning af "diverse juridisk rådgivning i perioden 28. maj 1998 til d.d.".

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgeren og vidnet RH.

A har forklaret blandt andet, at han siden 1981 har arbejdet med edb. Han er selvlært, men har været på arbejdsgiverbetalte edb-kurser. Han lærte RH at kende i midten af 1980'erne på et aftenskolekursus i edb. Sammen startede de H2- Computer A/S, men selskabet gik i betalingsstandsning i 1995. I november 1996 startede han edbkonsulentvirksomheden H1. Det var en enkeltmandsvirksomhed, som arbejdede for G2 IT. I 1997-98 indledte han et samarbejde med G1 ApS, som blandt andet solgte internetløsninger. Sagsøgeren ydede konsulenttjeneste og solgte software til G1 ApS's kunder, men det eneste, der betød noget for sagsøgeren, var salget af hans egen konsulenttjeneste. Aftalen med G1 ApS var, at sagsøgeren fik sin betaling ved slutkundens betaling, og derved havde sagsøgeren selv risikoen for manglende betaling. I 1998 begyndte betalingerne fra G1 ApS at udeblive, og sagsøgte stoppede leverancerne, men han lod sig overtale til at fortsætte, da han var bange for at miste sit tilgodehavende.

I 1998 lejede han en bil til brug for RH og G1 ApS. Bilen skulle bruges til kundebesøg og i forbindelse med et forsøg på at vinde et udbud af kurser for arbejdsformidlingen, i hvilken forbindelse de skulle finde egnede lokaler. Han fik oplyst, at G1 ApS ikke selv var i stand til at leje bilen, og G1 ApS ville gå ned, hvis ikke sagsøgeren lejede bilen. Han indgik derfor på at leje bilen for derved at sikre sit tilgodehavende. Senere prøvede han forgæves at få RH til at aflevere bilen, og i øvrigt var han bundet af et opsigelsesvarsel i lejekontrakten.

Han betalte også telefonregninger for G1 ApS. Dette gjorde han for at holde virksomheden, der havde mange kunder, oppe.

Så vidt han ved, var de personer, som havde telefonabonnementerne, ansat i G1 ApS.

Sagsøgeren havde adgang til at foretage domæneregistreringer on-line. Nogen må have misbrugt denne adgang efter G1 ApS's konkurs, men han ved ikke, hvem det er. Han blev i december 1998 klar over misbruget, og derefter lukkede han kontoen.

Brobizzen er købt, fordi han skulle til Jylland for sit firma i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet opsøgte han kunder, særligt i tiden efter G1 ApS's konkurs. Han har ikke brugt brobizzen i privat øjemed.

Udgiften til advokat dækker blandt andet over rådgivning vedrørende mulighederne for at sikre hans tilgodehavender gennem ejendomsforbehold og hans muligheder for at opsøge gamle kunder.

Hans arbejde bestod i vidt omfang i at formidle viden til kunderne. Han ønskede at forbedre sine evner i at undervise, og derfor gennemførte han et alment voksenpædagogisk grundkursus.

Parkeringsafgiften vedrørte RH. Han husker ikke, hvilken bil det drejede sig om, men det var hverken hans egen eller Ford Ka'en.

Han husker ikke i dag den præcise begrundelse for, at han blev ansat i G1 ApS, men det var formentlig RHs idé med det formål at sikre sagsøgerens indtjening.

Hans personlige firma H1 er ikke ophørt. Han har siden efteråret 1998 forsøgt at få gang i aktiviteter i firmaet og har besøgt mulige kunder, men det er ikke lykkedes at indgå aftaler. Herudover har han arbejdet på at udvikle en server.

Han blev ansat i G3 A/S, fordi G3 A/S ikke kunne foretage fradrag for moms i forbindelse med konsulentydelser. Det indgik i hans ansættelsesaftale, at han fortsat kunne have egen virksomhed. Han trak bilen ud af virksomhedsordningen, da der ikke var udsigt til en indtjening i H1. Han er fortsat momsregistreret, og hans firma H1 har eller har haft en hjemmeside.

Hans ægtefælle, B, købte på et tidspunkt et skuffeselskab, hvori hun skulle starte nogle aktiviteter. Selskabet hed H3 ApS, senere G5 IT ApS. Planerne blev imidlertid ikke til noget, og hustruen har ikke brugt selskabet til noget som helst. I januar 1999 købte RH selskabet, og hustruen havde derefter intet med selskabet at gøre.

RH har forklaret blandt andet, at han var ansat som direktør i G1 ApS. Han ejede ikke anparter i selskabet. Ford KA'en blev lejet af A i begyndelsen af 1998 til G1 ApS. Det var vidnet, der kørte i den. Han var registreret i RKI og kunne ikke selv leje en bil, og det kunne G1 ApS heller ikke. Han brugte den primært til at køre mellem sin bopæl og arbejde, men han kørte også i den, når han besøgte kunder og i forbindelse med afholdelse af kurser. Han beholdt bilen, selv om A mange gange bad ham om at aflevere den. Han afleverede den i løbet af efteråret 1998. De tre telefonabonnementer var til vidnet og hans to døtre, TH og NH. Han kunne ikke selv oprette telefonabonnementer. Hans døtre må have brugt telefonerne privat, mens hans egen telefon også er brugt i arbejdet for G1 ApS. Han kendte As bruger-id til brug ved domæneregistreringer. Da G1 ApS gik konkurs, lånte han 300.000 kr. i sin bank og købte aktiviteterne af boet. As hustru havde købt et skuffeselskab, og de aftalte, at vidnet på et senere tidspunkt skulle købe det, hvilket han også gjorde. Han ville forsøge at fortsætte aktiviteterne fra G1 ApS i dette selskab, der hed G5 IT ApS.

Procedure

Sagsøgeren, A, har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende,

at

sagsøgers enkeltmandsvirksomhed, H1, i 1998 har været drevet erhvervsmæssigt,

 

at

enkeltmandsvirksomheden har været drevet gennem hele 1998 og således ikke kan anses ophørt i året 1998,

 

at

der i konsekvens heraf haves krav på fradrag for driftsomkostninger også ud over nettoindkomstprincippet, ligesom sagsøger har krav på afskrivning efter afskrivningslovens § 6 også for skatteåret 1998,

 

at

det af skrivelse af 29. september 1998 om tillæg til ansættelsesaftale mellem sagsøger og G3 A/S bekræftes, at sagsøger trods ansættelse som lønmodtager (hvilket var begrundet i G3 A/S' manglende mulighed for fradrag for moms) sideløbende kunne have selvstændig beskæftigelse, således som sagsøger også faktisk har udnyttet,

 

at

sagsøgers overgang til lønansættelse i maj 1998 i G1 ApS ikke kan ændre herpå, da sagsøger sideløbende fortsatte som selvstændig, jfr. for eksempel det fortsatte arbejde for G2 IT A/S frem til 1. oktober 1998 som selvstændig

 

at

overgangen fra et samarbejde mellem selvstændige virksomheder og mellem sagsøgers virksomhed og G1 ApS, der påbegyndtes i 1997 til lønansættelsen alene skete, idet sagsøger på dette tidspunkt konstaterede et større tilgodehavende hos G1 ApS, som ikke blev afregnet i henhold til aftalen med sagsøger, hvorfor sagsøger efter råd fra advokat skulle sikre sin fremtidige indtægt gennem overgang til lønmodtager med deraf følgende rettigheder,

 

at

der dog ikke ved overgangen til ansættelsesforholdet i øvrigt ændredes på parternes samarbejdsform fra tidligere,

 

at

det har været erhvervsmæssigt begrundet for sagsøger at sælge edbmateriel til G1 ApS med beregning af 2% avance, da dette var markedsavancen på tidspunktet, og idet sagsøger i øvrigt ikke opnåede sin fortjeneste gennem salg af programmel, men gennem udførelse af konsulentarbejde i forbindelse med installering m.v. af programmellet hos kunden, der blev faktureret gennem G1 ApS,

 

at

driften og samarbejdet med G1 ApS således i det hele har været erhvervsmæssigt og forretningsmæssigt begrundet, jfr. ovenfor,

 

at

det endvidere har været en driftsomkostning, jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at sagsøger også efter overgang formelt til ansættelse i maj 1998 har udlagt udgifter for selskabet, der ikke selv havde den fornødne likviditet alt med henblik på at søge dels, at selskabet opnåede overskud med henblik på betaling af sagsøgers allerede daværende tilgodehavende, dels med henblik på at sikre selskabets fortsatte eksistens, da G1 ApS var sagsøgers vigtigste samhandelspartner,

 

at

udgiften til leje af bil og betaling af telefon m.v. derfor i det konkrete tilfælde har været erhvervsmæssig begrundet og således en driftsomkostning, jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

 

at

G1 ApS/G5 It ApS' udnyttelse af sagsøgers ret til domæneregistrering er sket uden sagsøgers viden og kan således ikke opfattes som en vennetjeneste eller et lån, men en berettiget fradragsmæssig udgift for sagsøgers personlige virksomhed,

 

at

registreringer gennem selskabet G5 It ApS ikke vedrører sagsøger eller dennes ægtefælle, B, der ikke har noget med selskabet at gøre, jfr., også skrivelse fra ToldSkat af 21. oktober 2002, hvorved en sigtelse frafaldtes med henvisning til, at ægtefællen ikke havde noget at gøre med anførte selskab, cvr.nr. ..., som der er fremlagt fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på,

 

at

hverken sagsøger eller sagsøgers ægtefælle i øvrigt har et interessefællesskab med G1 ApS eller dennes daværende direktør, RH,

 

at

afholdte udgifter til kursus, konto 8830, kr. 3.950,00, ikke var et videreuddannelseskursus, man ajourføringskursus og dermed fradragsberettiget,

 

at

udgift til brobizz, kr. 2.300,00, konto 74100, er afholdt i forbindelse med sagsøgers konsulentvirksomhed for G2 It, hvor denne skulle udføre arbejde for G2 It' kunde, BG Bank, og BG Banks erhvervsafdelinger i Jylland med aftale om transporttiden betalt af G2 It/kunden, medens transportudgifterne skulle afholdes af sagsøger selv. Sagsøgte har under skriftveksling søgt at knytte en forbindelse mellem afholdelse af udgiften til brobizz og deltagelse i nævnte kursus, idet sagsøgte anførte, at kurset var afholdt i Århus. Dette er ikke korrekt. Kurset blev afholdt i København, jfr. kursusbekræftelse af 21. august 1998,

 

at

udgiften til advokatbistand, der er udført før sagsøgers tiltrædelse som ansat i G1 ApS, vedrører driften af sagsøgers virksomhed og som tidligere redegjort for, navnlig hvorledes at sagsøger skulle forholde sig i forhold til sit tilgodehavende over for G1 ApS, spørgsmålet om ejendomsforbehold og anden tingslig beskyttelse af de ydelser, der blev leveret i henhold til samarbejdet mellem sagsøger og G1 ApS - alt rådgivning, der havde en direkte erhvervsmæssig forbindelse til driften af sagsøgers selvstændige virksomhed og således fradragsberettiget, jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

 

at

sagsøgte således skal anerkende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1998 videre end anerkendt af sagsøger, subsidiært at der er påvist sådanne forhold ved ligningen, at det er godtgjort, at denne er ukorrekt, og der derfor subsidiært må ske hjemvisning til fornyet behandling ved de lignende myndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har overordnet gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at føre bevis for udgifter, som han ønsker fradrag for i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. Ufr. 2004.1516.H. Et sådant bevis har sagsøgeren ikke ført for så vidt angår de i nærværende sag omtvistede udgifter.

Sagsøgerens sagsfremstilling er fortsat i meget vidt omfang udokumenteret og det gøres gældende, at sagsøgeren ikke ved en partsforklaring og en vidneforklaring kan løfte bevisbyrden.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens skiftende forklaringer under sagens behandling i det administrative system og under skriftvekslingen, jf. nedenfor, skal komme denne processuelt til skade.

Vedrørende de enkelte fradrag bemærkes følgende:

Ad konto 3007 tab på debitorer

Sagsøgeren har fradraget tab på debitorer med kr. 56.167,-. Debitor var selskabet G1 ApS, der gik konkurs den 19. juni 1998 .

Den nærmere opgørelse af beløbet på kr. 56.167,- fremgår af skatteankenævnets kendelse.

Skatteankenævnet har godkendt sagsøgerens transaktioner med salg af EDB programmel og domæneregistreringer til G1 ApS som erhvervsmæssig virksomhed. Det samlede fakturabeløb vedrørende salg af EDB programmel og domæneregistreringer til G1 ApS udgjorde ifølge skatteankenævnet kr. 40.830,-, hvorfra skal fratrækkes kr. 7.000,-, som G1 ApS har betalt. Herefter er det anerkendt, at sagsøgeren kan fradrage kr. 33.830,- vedrørende tab på debitorer.

Det resterende beløb på kr. 22.337,- (kr. 56.167,- fratrukket kr. 33.830,-) - som sagsøgeren er nægtet fradrag for - vedrører udgifter til betaling af telefon (fakturanr. 98.017 og 98.022), leje af bil/benzin (fakturanr. 98.014, 98.016 og 98.024) og parkeringsafgift (fakturanr. 98.025), idet der ikke er dokumenteret nogen form for erhvervsmæssig tilknytning til sagsøgerens virksomhed vedrørende disse udgifter, og det påhviler herefter sagsøgeren at dokumentere, at disse udgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger.

Ad Konto 3510 Varekøb

Sagsøgeren har fratrukket udgifter til domæneregistreringer med kr. 11.650,- eksklusiv moms. Beløbet på kr. 11.650,- vedrører betalingerne til DK Hostmaster i perioden fra 30. juni 1998 til 31. december 1998. Samtlige af disse fakturaer vedrører sidste halvdel af 1998, hvor G1 ApS var gået konkurs. Betaling af DK Hostmasters fakturaer før 30. juni 1998 er behandlet ovenfor under punktet tab på debitorer og vedrører indkøb af domæner, der er viderefaktureret til G1 ApS.

Af skatteforvaltningens stikprøver vedrørende fakturaerne fra sidste halvdel af 1998 fremgår, at domænenavnene administreres af G5 IT ApS, der ejes af RH og sagsøgerens ægtefælle B, der har været anpartshaver i G5 It ApS i hvertfald indtil januar 1999. Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at domænerne dermed også er ejet af G5 IT ApS.

Der er ikke af sagsøgeren indtægtsført beløb vedrørende salg af domænenavnene, men det kan konstateres, at flere af domænenavnene er taget i anvendelse af firmaer, hvorfor der må have været en indtægt for G5 IT ApS.

Der foreligger således afholdelse af udgifter vedrørende en erhvervsvirksomhed, der tilhører sagsøgerens hustrus anpartsselskab. Selskabet og dets kunder er dog ikke kunder hos sagsøgeren. Sagsøgeren har under disse omstændigheder ikke ført noget bevis for, at udgifterne har omkostningskarakter for hans virksomhed.

Det bestrides, at G1 ApS/G5 IT ApS uberettiget har anvendt sagsøgerens ret til domæneregistrering uden sagsøgerens viden.

Ad konto 3511 Leje af bil til videresalg

Sagsøgeren ønsker fradrag for kr. 18.255,- og kr. 21.780,-, i alt kr. 40.035,-, der er betalt i 1998 vedrørende leje af bil (reg.nr. SH ...) hos R1 med RH som fører.

Beløbet på kr. 18.255,- er det beløb, der er viderefaktureret til G1 ApS (kontonr. 3007, jf. omtalen af beløbet på kr. 22.337,- ovenfor), og beløbet, på kr. 21.780,- er leje afholdt efter G1 ApS gik konkurs. Dette beløb er ikke viderefaktureret. Det bemærkes, at beløbet på kr. 18.255,- er indeholdt i det af sagsøgeren opgjorte fradrag for tab på debitorer, men de faktiske omstændigheder vedrørende bilen vil blive behandlet under dette punkt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt, lejekontrakten vedrørende leje af bil (reg.nr. SH ...). Det bestrides, at lejekontrakten er overgivet til skatteforvaltningen.

Lejekontrakten løb fra den 16. marts 1998, men der er betalt leje fra 25. februar 1998. Den månedlige leje udgjorde kr. 4.356,- eksklusiv moms.

Der er betalt samlet leje, kr. 18.255,-, fra den 25. februar 1998 til og med den 30. juni 1998. Bilen er ifølge sagsøgeren anvendt af RH i forbindelse med et projekt for G1 ApS, som sagsøgeren deltog i. Dette er udokumenteret, hvorfor udgiften ikke kan anses for erhvervsmæssig for sagsøgeren.

For så vidt angår lejen, stor kr. 21.780,-, betalt i perioden fra 1. juli 1998 til 31. december 1998 er denne leje ikke viderefaktureret til hverken G5 IT ApS eller RH. Eftersom G1 ApS er gået konkurs den 19. juni 1998 og der ikke er dokumenteret noget samarbejde med G5 IT ApS, understreger RHs angivelige fortsatte benyttelse af bilen, at udgiften ikke er nogen driftsomkostning for sagsøgeren. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren var uden mulighed for at bringe lejeforholdet til ophør tidligere end sket. Det er således udokumenteret, at RH var i besiddelse af bilen og nægtede at aflevere denne.

Sagsøgeren har ikke opfyldt opfordring (3) om at fremlægge nærmere dokumentation i form af udbudsmateriale og tilbud vedrørende opgaven for Arbejdsformidlingen og Uni-C. Det gøres gældende, at dette skal tillægges processuel skadesvirkning, således at det må anses for udokumenteret, at sagsøgeren har afholdt udgiften i forbindelse med bud på en opgave for Arbejdsformidlingen og Uni-C.

Ad Konto 7400 Rejseudgifter

Sagsøgeren har den 21. juni 1998 afholdt kr. 2.300,- til Brobizz.

Det bestrides som udokumenteret, at udgiften har omkostningskarakter i henhold til statsskattelovens § 6 a, stk. 1, litra a.

Fra sagsøgerens side er der fremkommet modstridende oplysninger om anvendelsen af den pågældende brobizz. Sagsøgerens revisor har oplyst, at brobizzen er indkøbt for G1 ApS i forbindelse med kundebesøg, og i stævningen og påstandsdokumentet er det oplyst, at brobizzen er indkøbt i forbindelse med besøg hos kunder hos G2 IT.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har udført arbejdet for BG Bank i Jylland og selv skulle afholde transportudgifterne.

Det kan endvidere ikke afvises, at sagsøgeren har anvendt Brobizzen i forbindelse med deltagelse i et kursus i Århus, jf. bl.a. nedenfor ad konto 8830 Kursus.

Ad Konto 8818 Advokat

Sagsøgeren har fremlagt faktura af 29. oktober 1998 på kr. 10.000,- inklusiv moms fra advokatfirmaet R2. Ifølge fakturaen er rådgivningen ydet i perioden 28. maj 1998 til den 29. oktober 1998. Fakturaen angiver ikke nærmere, hvad rådgivningen vedrørte.

Indholdet af fakturaen er i direkte modstrid med sagsøgerens anbringende om, at rådgivningen er ydet før sagsøgerens tiltrædelse som ansat i G1 ApS pr. 1. maj 1998.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret den erhvervsmæssige baggrund for den pågældende udgift.

Ad konto 8830 Kursus

Sagsøgeren har den 21. juni 1998 betalt kr. 3.950,- for et alment voksenpædagogisk grundkursus.

Sagsøgte bestrider fortsat som udokumenteret, at undervisningen foregik i København. Bekræftelsen fra Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning er dateret den 21. august 1998 og indeholder en opkrævning af kursusgebyret på kr. 3.950,-, der imidlertid er indbetalt af sagsøgeren den 21. juni 1998.

Det gøres gældende, at det almene voksenpædagogiske grundkursus har haft til formål at forbedre sagsøgerens indkomstgrundlag. Kurset har således ikke karakter af et ajourføringskursus nødvendiggjort af sagsøgerens IT-konsulentarbejde, men er et videreuddannelseskursus, idet kurset vil give færdigheder indenfor undervisning. En sådan udgift er ikke en driftsudgift, men en etableringsudgift, og er derfor ikke fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at kurset var et ajourføringskursus f.eks. ved fremlæggelse af kursusbeviset, der angiveligt blev udstedt til sagsøgeren efter gennemførelse af kurset. Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret, at denne tidligere har haft undervisningsvirksomhed.

Det må lægges til grund, at kursusgebyret skal indbetales før afholdelsen af kurset. Udgiften er afholdt på et tidspunkt, hvor sagsøgerens arbejdsgiver G1 ApS var gået konkurs. Der er således ikke overensstemmelse med sagsøgerens oplysning om, at baggrunden for udgiftens afholdelse var, at han skulle undervise for G1 ApS.

Ad Konto 8910 Afskrivninger

Det bestrides ikke, at sagsøgerens virksomhed var erhvervsmæssig indtil udgangen af september 1998.

Det fremgår af § 6 i den dagældende afskrivningslov, at der ikke kan afskrives på driftsmidler i det indkomstår, hvor en virksomhed sælges eller ophører.

Sagsøgerens konsulentarbejde for G2 IT ophørte med udgangen af september 1998, og den sidste faktura er dateret oktober måned 1998. Der er ingen omsætning eller varekøb i 1999, og i 2000 er der alene en faktura med en avance på kr. 196,-.

Der henvises i øvrigt til regnskabstallene i skatteforvaltningens afgørelse af 19. november 2001.

Efter ophøret af samarbejdet med G2 IT var sagsøgeren i realiteten ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Sagsøgerens virksomhed opfyldte ikke i 1999 eller senere de efter retspraksis stillede krav om intensitet eller rentabilitet, der skal være opfyldt for at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed.

Da erhvervsvirksomheden således var ophørt inden udgangen af 1998, er der ikke adgang til skattemæssige afskrivninger, jf. § 6 i den dagældende afskrivningslov.

Tillægget til ansættelseskontrakten af 30. september 1998 med G3 indeholder et afsnit om, at G3 er bekendt med, at sagsøgeren har egen konsulentvirksomhed, hvis arbejdsomfang udgør ca. 10 timer om måneden. Bilaget er uden betydning, idet det følger af funktionærlovens § 15, at sagsøgeren var berettiget til at drive virksomhed ved siden af lønmodtagerarbejdet. Endvidere er det først pr. udgangen af september 1998, at sagsøgeren ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har lidt et tab ved bilens overgang til udelukkende privat anvendelse. Det gøres gældende, at bilens værdi pr. 31. december 1998 svarer til den nedskrevne værdi.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at sagsøgeren måtte få medhold for så vidt angår en eller flere af de omtvistede udgiftsposter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger fradrages ved beregning af den skattepligtige indkomst. Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt skatteyderen.

Landsretten finder ikke, at sagsøgeren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de fradragne tab på debitorer, som dækker over udgifter til betaling af telefon, leje af bil samt benzinudgifter og en parkeringsafgift, er erhvervsmæssigt begrundede for den enkeltmandsvirksomhed, som sagsøgeren drev i 1998. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til udgifterne til domæneregistreringer, leje af bil i tiden efter G1 ApS's konkurs, brobizz og advokat.

Hvad angår det almene voksenpædagogiske grundkursus, som sagsøgeren har betalt for og foretaget fradrag for, er landsretten enig med skattemyndighederne i, at kurset ikke kan anses for ajourførende efteruddannelse, der var nødvendig for at sikre sagsøgerens løbende indkomst. Kurset må derimod anses for grund- eller videreuddannelse, og kursusudgiften er derfor ikke fradragsberettiget som driftsudgift i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i den dagældende afskrivningslov, at der ikke kan afskrives på driftsmidler i det indkomstår, hvori en virksomhed afhændes, afstås eller opgives. Det fremgår af sagen, at sagsøgerens konsulentarbejde for G2 IT ophørte med udgangen af september 1998, og at den sidste faktura i 1998 udstedes i oktober måned. Der var ingen omsætning eller varekøb i virksomheden i 1999, og virksomheden har i 2000 alene udstedt en faktura med en avance på 196 kr. Landsretten er på denne baggrund enig med skattemyndighederne i, at sagsøgerens erhvervsvirksomhed må anses for opgivet inden udgangen af 1998, hvorfor sagsøgeren ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på driftsmidler i indkomståret 1998.

Som følge heraf frifindes sagsøgte.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, A, inden 14 dage 12.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.