Dato for udgivelse
14 Dec 2004 08:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. november 2004
SKM-nummer
SKM2004.487.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-0329
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Afgifter + Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, fradrag, bus, regulering, olie, CO2
Resumé
En virksomhed med turist- og rutekørsel mv. anskaffede en bus til udelukkende momspligtig virksomhed og fik fuldt fradrag for købsmomsen. Efter bussens overgang til anvendelse til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter skulle der ske regulering af fradraget for købsmomsen, og der kunne kun foretages forholdsmæssigt momsfradrag vedrørende udgifterne beregnet på grundlag af hele virksomhedens omsætning. Opgørelsen af virksomhedens godtgørelsesberettigede olie- og CO2-afgift skulle ske ud fra en omsætningsfordeling.
Reference(r)
Momsloven § 38, stk. 1, § 43, stk. 1 og § 44, stk. 2
Bekendtgørelse nr. 1263 af 13. december 1996 §§ 6 og 7
Henvisning
Momsvejledning 2004-4, afsnit J.2.1.1

Klagen skyldes regionens efteropkrævning af moms og olie- og CO2-afgift.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Generelle oplysninger

Virksomheden, som i år 2000 havde 12 ansatte, drives i personligt regi af B og hans ægtefælle fra ægteparrets privatadresse.

Virksomheden har i alt tre aktiviteter. Det drejer sig om turistkørsel i ind- og udland, rutekørsel i Danmark  og endelig taxakørsel. Rutekørslen og turistkørslen udgør langt den overvejende del af omsætningen (95 %).

Virksomhedens busser parkeres på virksomhedens garageanlæg. Virksomhedens taxa parkeres på privatadressen. Ved garageanlægget er der installeret eget tankanlæg, der forsyner alle virksomhedens køretøjer med diesel.

Regulering af momsfradrag

Sagens oplysninger

I december 1998 købte virksomheden en bus af mærket Renault Iliade. Virksomheden har overfor regionen oplyst, at bussen blev indkøbt til turistkørsel alene, og at man derfor foretog fradrag for hele købsmomsen i 1998 med 470.000 kr.

I februar/marts 1999 overgik bussen efter det oplyste også til anvendelse ved rutekørsel, og blev herefter anvendt blandet til både turist- og rutekørsel. I den forbindelse skønnede virksomheden den momspligtige anvendelse til 50 %, og virksomheden angav en forholdsmæssig regulering af momsen med 50 % af 94.000 kr. (1/5 af 470.000 kr.) eller 47.000 kr.

Regionens afgørelse

Regulering af fradrag i 1999 vedrørende den omhandlede bus skal opgøres udfra en omsætningsfordeling efter momslovens § 38, stk. 1. Regionen har beregnet momsfradragsprocenten for hele klagerens virksomhed i 1999 til 32 %. Virksomheden skal derfor foretage regulering med 68 % af 94.000 kr. eller 63.920 kr. Virksomhedens momstilsvar er derfor forhøjet med 16.920 kr. på dette punkt.

Virksomheden har anvendt en skønnet fradragsprocent for et driftsmiddel omfattet af momslovens § 43, stk. 2, nr. 1 (investeringsgodereglerne). Regulering for driftsmidler, der anvendes til momspligtige og momsfri aktiviteter, skal opgøres ud fra en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38, stk. 1. For 1999 udgør virksomhedens fradragsprocent 32. Der skal derfor foretages regulering med 68 % af 94.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at der kun skal foretages regulering for 1999 med 50 % af 94.000 kr. eller 47.000 kr.

Bussen har i det omhandlede år været anvendt lige meget til momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter. Det er forkert at fastsætte en momsfradragsprocent udfra en omsætningsfordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Det kan man alene, hvis alle driftsmidlerne (busserne og taxien) bruges til både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter. Virksomheden har således busser og en taxi, som udelukkende anvendes til ikke momspligtige aktiviteter, busser, der udelukkende anvendes til momspligtige aktiviteter, og endelig få busser, der anvendes blandet.

Der er endvidere en stor forskel i fortjenesten på eksempelvis rutekørsel og turistkørsel, idet busserne typisk er fyldt op ved turistkørsel, mens der ved rutekørsel ofte kun er 6-10 passagerer i gennemsnit.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 43, stk. 1, og stk. 3, nr. 1, har følgende ordlyd:

”§ 43. For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

(...)

Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder skal foretage regulering i følgende tilfælde:

Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen har givet virksomheden ret til fuld eller delvis fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til et mindre fradrag.

(...)”

Momslovens § 44, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”§ 44. For driftsmidler foretages der regulering for ændringer, som indtræder inden for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidlet er anskaffet.

(…)

Stk. 2. Regulering i de enkelte regnskabsår foretages for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbeløb, som er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det pågældende investeringsgode. Reguleringen foretages på grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted inden for det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i det regnskabsår, hvor det pågældende investeringsgode er anskaffet eller taget i brug.

(…)

Stk. 3. Der foretages ikke regulering, såfremt udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.”

Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

”§ 38. For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. (...)”

Bussen blev på anskaffelsestidspunktet anvendt udelukkende til momspligtig virksomhed og virksomheden var derfor berettiget til fuldt fradrag efter momslovens § 37.

Bussen blev i 1999 anvendt både til momspligtige og til momsfritagne aktiviteter og virksomheden er derfor i dette regnskabsår kun berettiget til fradrag for moms af udgifter vedrørende bussen efter § 38, stk. 1. Fradrag for moms af udgifter omfattet af § 38, stk. 1 fastsættes efter forholdet mellem den momspligtige omsætning og den samlede omsætning i hele virksomheden. Da virksomhedens momspligtige omsætning i 1999 udgjorde 32 % af den samlede omsætning, er virksomheden i dette regnskabsår kun berettiget til fradrag for udgifter vedrørende bussen med denne procentsats, uanset om bussen måtte være anvendt 50 % til momspligtige aktiviteter. Da der således er sket en ændring af anvendelsen af bussen, der medfører, at virksomheden har ret til et mindre fradrag end på anskaffelsestidspunktet, skal der ske regulering efter momslovens § 43, stk. 3, nr. 1. Da udsvinget i fradragsprocenten endvidere er på mere end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet, skal der i overensstemmelse med § 44, stk. 2, ske regulering med 68 % af en femtedel af den moms, der er betalt for bussen eller med 63.920 kr.

Regionens afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Regulering af olie- og CO2-afgift

Sagens oplysninger

Virksomheden har ved garageanlægget eget tankanlæg, der anvendes til optankning af alle busser og taxa’en. Ved turistkørsel i udlandet tankes busserne op undervejs.

Det er oplyst, at virksomheden har ført et tankningsregnskab, som indeholdt oplysninger om, hvor meget diesel der var påfyldt det pågældende køretøj. Dette regnskab er imidlertid bortkommet under en turistkørsel i Norge/Sverige. Klageren har endvidere oplyst, at der også tankes andre steder i Danmark end fra eget anlæg.

Ifølge regionens oplysninger indeholdt det pågældende tankningsregnskab udelukkende oplysninger om, hvor meget diesel, der var påfyldt det pågældende køretøj, og der findes ikke et egentligt kørselsregnskab/kørselsbog for de enkelte køretøjer.

Virksomheden har angivet olieafgiftsgodtgørelsen for de busser, der anvendes blandet, på grundlag af et skøn, der er foretaget med udgangspunkt i tankningsregnskabet. For årene 1998-2000 er angivet godtgørelse af olieafgift med i alt 826.791 kr. og godtgørelse af CO2-afgift med 99.670 kr.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling ved regionen anmodet om frist til at rekonstruere det bortkomne kørselsregnskab. Klageren har trods gentagne opfordringer ikke fremsendt et rekonstrueret regnskab.

Regionens afgørelse

Virksomheden er kun anset for berettiget til godtgørelse af olieafgift efter mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 5 med 729.236 kr. og til godtgørelse efter CO2-afgiftsloven § 7, stk. 4, nr. 3 med 95.686 kr. Virksomhedens afgiftstilsvar er derfor forhøjet med 101.539 kr.

Det skøn, som virksomheden har foretaget over den godtgørelsesberettigede olie- og CO2-afgift er ikke retvisende. Der foreligger ikke et forskriftsmæssigt forbrugsregnskab, der kan påvise rigtigheden af de godtgjorte beløb. Der skal derfor anvendes en omsætningsfordeling som grundlag for opgørelsen, jf. § 7 i bekendtgørelsen til mineralolieafgiftsloven (bekg. nr. 241 af 4. april 2000.)

Regionen har lavet følgende opgørelse over virksomhedens omsætning fordelt på turistkørsel i ud- og indland, rutekørsel og taxakørsel samt godtgørelsesprocent (rutekørsel i danmark set i forhold til indenlandsk omsætning):

1998

1999

2000

Samlet omsætning vedr. kørsel

3.717.095

4.336.645

5.180.170

- turistkørsel i udlandet

-384.525

-393.691

-623.977

Samlet indenlandsk omsætning

3.332.570

3.942.954

4.556.193

- turistkørsel i DK og taxakørsel

-620.298

-1.116.971

-1.387.851

Rutekørsel i Danmark

2.712.272

2.825.983

3.168.342

Godtgørelsesprocent

82%

72%

70%

Regionen har godkendt godtgørelse af virksomhedens samlede olie- og CO2-afgiftsbetalinger med disse procenter.

Ved opgørelsen af godtgørelsesprocenten er turistkørsel i udlandet således holdt udenfor, idet det er regionens vurdering, at den forbrugte diesel i udlandet er lig med den diesel, der er tanket i udlandet.

I henhold til § 9, stk. 5, i olieafgiftsloven og § 7, stk. 4, nr. 3, i kuldioxidafgiftsloven ydes der fuld godtgørelse af olie- og CO2-afgift for svovlfattig dieselolie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.

Virksomheder, der anvender ultralet dieselolie til rutekørsel, skal i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 om dokumentation for olie og gas, specifikationer for dieselolie m.v. kunne dokumentere forbruget af ultralet dieselolie, der er anvendt til rutekørsel.

Regnskabet skal i henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, føres for hvert enkelt køretøj, og skal indeholde følgende oplysninger:

  • Kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde.
  • For køretøjer, der anvendes til både rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet indeholde oplysninger om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og slutning af rutekørsel.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 7, at der for hver afgiftsperiode skal foretages en samlet opgørelse og afstemning af forbruget. For køretøjer nævnt i § 6 opgøres forbruget forholdsmæssigt på grundlag af kørte kilometer eller efter omsætningen til rutekørsel og anden kørsel.

Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter skal i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen føre regnskab over tilgang, beholdning, udlevering og forbrug. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan redegøres for mængden og anvendelsen for hver udlevering. Af side 42 i vejledning om busmoms, VAV nr. 79, 1996, fremgår det, at godtgørelse af olie- og CO2-afgift skal ske på baggrund af en omsætningsfordeling, hvis der ikke foreligger et forskriftsmæssigt forbrugsregnskab.

Klagerens påstand og anbringender

Klageren har nedlagt påstand om, at regionens efteropkrævning frafaldes. Der er herved henvist til, at der for hvert køretøj er ført kørselsbog, som er bortkommet på en turisttur til Norge/Sverige. Der er anmodet om en frist til at rekonstruere dette regnskab.

Det er først fra den 7. august 2000, at der anvendes 2 rutebusser til blandet kørsel, rute og turist. Disse to busser bliver næsten ikke brugt til turistkørsel, da de jo kører rutekørsel det meste af tiden. Busserne blev udelukkende indregistreret til blandet kørsel, hvis der skulle komme en lille turisttur i området, hvor rutekørslen er.

Forbruget af ultralet dieselolie vedrører således næsten udelukkende rutekørsel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til olieafgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3, ydes der fuld godtgørelse af olie- og CO2-afgift for svovlfattig dieselolie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel.

Virksomheder, der anvender ultralet dieselolie til rutekørsel, skal i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1263 af 23. december 1996 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie m.v. kunne dokumentere forbruget af ultralet dieselolie, der er anvendt til rutekørsel. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, at regnskabet føres for hvert enkelt køretøj, og skal indeholde oplysninger om kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde. For køretøjer, der anvendes til både rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet indeholde oplysninger om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og slutning af rutekørsel.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 7, at der for hver afgiftsperiode skal foretages en samlet opgørelse og afstemning af forbruget. For køretøjer nævnt i § 6 opgøres forbruget forholdsmæssigt på grundlag af kørte kilometer eller efter omsætningen til rutekørsel og anden kørsel.

Da der ikke foreligger kørselsregnskab i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 6 finder Landsskatteretten, at opgørelsen af den godtgørelsesberettigede olie- og CO2-afgift skal ske ud fra en omsætningsfordeling, jf. bekendtgørelsens § 7. Da der ikke er gjort indsigelser mod regionens beregninger, stadfæstes sagen for så vidt angår dette punkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter