Dato for udgivelse
25 Jul 2014 08:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Jul 2014 10:25
SKM-nummer
SKM2014.521.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-1450-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Virksomheder + Momsgrundlag
Emneord
Engros, eksport, import, privatforbrug
Resumé

Sagen vedrørte alene spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skatte- og momsansættelse for 2008 og 2009.

Forhøjelserne var foretaget på baggrund af SKATs gennemgang af selskabets driftskonto for indkomstårene, hvorved SKAT kunne konstatere, at der på virksomhedens konto var indsat et større antal afrundede, kontante beløb. De indsatte beløb svarede til de foretagne forhøjelser.

Da hverken appellantens forklaring eller erklæringer fra tidligere kunder og revisor var bestyrket ved objektive kendsgerninger, tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.4.2


Parter

H1 v/A
(advokat Finn C. Larsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Dorthe Wiisbye og Anja Kim Gudbergsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 24. april 2013 (BS 7A-580/2012) er anket af H1 v/A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med den tillagte forhøjelse på 579.600 kr., og at den for indkomståret 2009 nedsættes med den tillagte forhøjelse på 628.640 kr. Endvidere skal Skatteministeriet anerkende, at afgiften på 25 % for afgiftsperioden 1. januar 2008 - 31. december 2008 nedsættes med forhøjelsen på 144.900 kr., og at den for afgiftsperioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes med forhøjelsen på 157.160 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2008 og 2009 nedsættes efter rettens skøn. Skatteministeriet skal endvidere anerkende, at afgiften på 25 % for afgiftsperioden 1. januar 2008 - 31. december 2008 og afgiftsperioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 nedsættes efter rettens skøn.

A har mest subsidiært påstået sagen hjemvist til SKAT til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at A's skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 og momsansættelser for afgiftsperioderne 1. januar - 31. december 2008 og 1. januar - 31. december 2009 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har A fremlagt årsopgørelser for 2005, 2006, 2007 og 2010. Heraf fremgår, at for 2005 udgjorde overskud vedrørende virksomhed/udlejningsejendom 75.239 kr. og den skattepligtige indkomst 61.066 kr. For 2006 udgjorde overskud vedrørende virksomhed/udlejningsejendom 162.264 kr. og den skattepligtige indkomst 139.830 kr. For 2007 udgjorde overskud vedrørende virksomhed/udlejningsejendom 133.104 kr. og den skattepligtige indkomst 98.670 kr., og for 2010 udgjorde overskud af virksomhed/udlejningsejendom 22.214 kr. og den skattepligtige indkomst 54.645 kr.

A har for landsretten navnlig fremlagt en række kontoudtog og givet eksempler på indsættelser, der svarer til beløb, som tilsvarende kan findes i en oversigt, som Skatteministeriet har udarbejdet over indsættelser på A's konto i 2008 og 2009.

Forklaringer

A har i landsretten afgivet supplerende forklaring.

Herunder har A supplerende forklaret blandt andet, at når han indsatte kontantbeløb fra kunder på sin konto i mindre portioner, kunne disse portioner være på f.eks. 10.000 kr., 20.000 kr. eller 30.000 kr. Dette afhang helt af, hvad han i øvrigt havde brug for at betale af løbende udgifter af sin kontantbeholdning. 2008 var hans økonomisk bedste år. 2009 var et dårligere år med en lidt lavere omsætning, også pga. den globale økonomiske krise. Hans avance er mellem 10 og 25 % på de produkter, han sælger.

Regning nr. 05327, dateret 30. juli 2008, drejer sig om varesalg til firmaet "G4". Regningen er eksempel på en typisk faktura fra ham. Han fører omkring 100 produkter, herunder kager, te, dadler og dåsemad. Han importerer fra for eksempel Spanien, Grækenland, Libanon, Saudi-Arabien og Syrien. Han sælger sine produkter til kunder i Danmark, Sverige og Tyskland. Den notesbog, han omtalte under sin forklaring i byretten, er kasseret og derfor ikke fremlagt i retssagen.

Den omstændighed, at han sætter modtagne kontantbeløb fra kunder ind på sin konto, viser, at han ikke vil snyde. Han betaler altid det, han skal til myndighederne.

Som led i sin virksomheds drift har han cirka 10-12 udlandsrejser årligt, hver gang af en varighed på omkring 7-10 dage. Udgifterne dertil har han ikke selvangivet som fradragsberettigede, skønt han selv afholdt dem. Hans overskud i virksomheden er derfor formindsket med sådanne udgifter. Han vidste ikke i 2008 og 2009, at han kunne fratrække udgifterne.

Hans husstand bestod i 2008 og 2009 af ham, hans hjemmegående hustru og tre hjemmeboende børn. Han arbejder meget og har derfor så at sige ikke tid til at have et højt privatforbrug. Han og familien lever et liv med en meget normal levefod. Hans skattepligtige indkomst for 2010 på 54.645 kr. var tilstrækkelig for husstanden, fordi han i 2008 havde opsparet ca. 200.000 kr., som han i 2010 anvendte til at betale udgifter med. Samme år udbetalte han løn til sig selv i ApS'et. Han kan ikke sige, hvor i årsopgørelsen hans løn figurerer. Årsregnskabsmaterialet i 2010 er lavet af hans bogholder. Han har ikke snydt nogen. I 2008 og 2009 var virksomhedens indtægter og udgifter identiske med hans indtægter og udgifter, da virksomheden dengang var en personligt drevet virksomhed.

Han bor og arbejder i Danmark, men er i øvrigt statsborger i USA. Han flyttede til Danmark omkring 1990. Han har taget studentereksamen i USA. Han har arbejdet som kok.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Endvidere har A for landsretten yderligere gjort gældende, at han fejlagtigt ikke har medtaget fradragsberettigede udgifter til omkostninger ved sine forretningsrejser. Dette underbygger anbringendet om, at han har fået udarbejdet sine regnskaber i god tro.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at det påhviler A at dokumentere, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter. En sammentælling af udvalgte indsatte og udbetalte beløb på A's bankkonto dokumenterer ikke, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter ud over det selvangivne. Endelig kan den omstændighed, at han har selvangivet en lavere indkomst i andre indkomstår, ikke føre til, at skønnet udøvet af SKAT vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 skal tilsidesættes.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at A's regnskabsmateriale for indkomstårene 2008 og 2009 lider af sådanne mangler, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af A's indkomst for disse år.

Det fremgår af SKATs afgørelser af 11. april 2011 og 10. maj 2011, at SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse med udgangspunkt i de i sagen fremlagte kontoudskrifter.

Den afgivne forklaring og erklæringer fra kunder og selskabets tidligere revisor om, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede midler, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, der kan dokumentere, at der er sket betalinger af de fremlagte fakturaer og fakturakopier.

Herefter og da det, som A yderligere har anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at han ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 70.000 kr. til Skatteministeriet. I beløbet indgår dækning af udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 70.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter