Dato for udgivelse
28 Jul 2014 13:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Jun 2014 11:55
SKM-nummer
SKM2014.533.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 48-358/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Virksomheder + Momsgrundlag
Emneord
Indbo, reservedele, motorcykler, hjemvisning
Resumé

Skatteyderen havde i en årrække deltaget i halvårlige stumpemarkeder, hvorfra han solgte og købte motorcykelreservedele fra en fast stand. Derudover solgte han også reservedele fra sin bopæl, hvorfor han bl.a. også annoncerede med salg af reservedele i medlemsblade for motorcykelentusiaster.

Sagen angik i første række, om skatteyderen derved drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele og i givet fald, om skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af motorcykelreservedele, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skatte- og afgiftspligtige indkomst.

Skattemyndighedernes skøn var i hovedsagen baseret på de konstaterede indsættelser på skatteyderens bankkonti. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer, fandt retten det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var foretaget på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, og at disse forhold samlet set vedrørte væsentlige beløb. Retten hjemviste derfor - i overensstemmelse med skatteyderens subsidiære påstand - sagen til fornyet behandling.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.4.2


Parter  

A
(Advokatfuldmægtig Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Peschcke-Køedt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af reservedele til motorcykler i indkomstårene 2008-2009 og i afgiftsperioden 1. januar 2008 til 30. juni 2010, og om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over omsætningen.

Sagsøger, A har nedlagt principal påstand om, at A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene

2008 nedsættes med kr. 122.863

2009 nedsættes med kr. 196.676

Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om, at A´s momsansættelse for perioden fra 1. januar 2008 til den 31. december 2009 nedsættes med kr. 79.704, og momsansættelsen for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2010 nedsættes med kr. 21.713.

Sagsøgeren har nedlagt subsidiær påstand om, at A´s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, dog således at Skatteministeriet anerkender, at beløbene, der indgik på A´s bankkonti, udgør hans omsætning inklusive moms, og at såvel opgørelse af momstilsvaret og den skattepligtige omsætning for indkomstårene 2008-2010 derfor skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet de afgivne forklaringer dog er medtaget.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger A, GN, TM, BK, PN, OC, CM, NM, DB, RB, LP og NJ.

A har blandt andet forklaret, at han begyndte at interessere sig for x-motorcykler som barn, idet naboen en glarmester havde en. Han fik dog først senere sin egen. Faren havde en del kollegaer, der havde x-motorcykler, så han samlede dele til x-motorcykler af interesse. Faren fik aldrig en x-motorcykel selv. Da han døde, overtog han farens reservedele, idet hans søskende ikke havde interesse her for. Han begyndte senere lidt mere systematisk at opkøbe dele, idet han havde planer om at oprette et museum. Han købte derfor en del motorcykler, som han skilte ad, fordi han ikke havde plads til dem. Før han blev pensionist, rodede han ofte med delene, men da han blev pensionist, blev det hver dag. Hans malersyndrom gør, at han ikke kan huske, blandt andet serier i tv, som han derfor ikke ser. Han har altid sedler med til indkøb, og han mister ind imellem orienteringen over, hvor han skal hen, når han er ude at køre. Da x-motorcykler er hans store interesse, sidder kendskabet til reservedelene mere fast. Udover at påvirke hukommelsen gør hans sygdom også, at han hører ret dårligt. Der er også andre gener, men det må man spørge hans omgivelser om. Da han fik erstatning, kapitaliserede han den og købte sit hus ud, købte et sommerhus og nye biler. Da han blev pensioneret skilte han x-motorcyklerne ad, samlede dem, pudsede dem mv. Det gjaldt om at få de rigtige dele til de rigtige modeller. Han drømte om at have en samling på 14 - 15 forskellige modeller også med sidevogne. Han ville gerne oparbejde en bred samling af forskellige modeller, farver og årgange til et museum. Han solgte også dele fra 90-erne. Det var for at få råd til de dele, han manglede. Han kunne f.eks. købe en hel mc, skille den ad, og lægge delene på hylder. Så solgte han de dele, han havde i forvejen, f.eks. på markeder. Når han købte 1½ x-motorcykel, fik han også dele i kasser med, som de pågældende havde samlet i gennem tiden. Så solgte han, når han f.eks. havde fået flere udstødninger el. lignende. Han annoncerede også med salg af dele.

Foreholdt ekstrakten side 182n, højre sp., om salg af et stort lager fra G1 Motor , så var det en ven, som havde fået lov til at købe et varelager fra G1 Motor, der fyldte 3 varevogne. Han hjalp ham med at tømme lageret og køre det, og han fik så lov til at købe for 30.000 kr. fra dette. Når han skrev, at delene var fra G1 Motor, var det nemmere at sælge, idet folk så ville vide, at der var dele, som var ubrugte og i emballage. Han kom forholdsvist langt med sin drøm om et museum. Han har tre komplette mc-er. Han byggede på et tidspunkt en garage for at få plads til det hele. I 2005 blev han skilt og fik derfor en del økonomiske problemer, idet der kun var en indtægt til hus mv. Han måtte derfor droppe planen om at have 14-15 mc-er. Han måtte også sælge ud af lageret. Det er meget nemmere at sælge det i dele frem for i komplette mc-ere. Det er in blandt x-motorcykel entusiaster at have delene i original.

Han havde været hos SKAT og spørge, om han måtte sælge de dele, han havde fra sin fars lager mv. Det fik han ok til, men han fik at vide, at han ikke måtte købe dele med henblik på at sælge dem. Han fik på et tidspunkt uanmeldt besøg fra SKAT. Han havde kedeldragt på, idet han havde rodet med sin bil. Der var to repræsentanter fra SKAT. Han troede først, det var en joke. I stuen stod der en kasse på hans spisebord, en sortimentskasse. JL spurgte, hvad en rigtig flot x-motorcykel koster, hvortil han svarede omkring 60.000 kr. De talte ikke om den røde y-motorcykel der stod hos ham. Hun har fået det til, at det var en x-motorcykel. Det var ikke hans, men hans ven TM´s. Han var flyttet i en lejlighed. Han gav ham lov til at have den stående i hans stue i ca. 7 år.

Folkene fra SKAT talte om, at han ikke måtte tjene penge som førtidspensionist. Det imødegik han med, at han vidste, at man måtte tjene 200.000 kr. ved siden af pensionen, men han sagde ikke noget om, at han tjente 200.000 kr. Han havde to bankkonti - en i Den Danske Bank og en i Jyske Bank. Når han solgte en reservedel på et marked for måske at købe en anden del, opgav han altid en bankkonto, som køberne kunne bruge. Han ville ikke have, at køberne kunne røre den bank, han selv havde sin budgetkonto mv. i. Han troede, at der var risiko for misbrug, hvis han opgav sit kontonummer. Derfor oprettede han en konto i Den Danske Bank til indsættelser. Han hævede så pengene og overførte dem til kontoen i Jyske Bank. Han har ikke selv elektronisk overført penge, idet han ikke har forstand på det. Men en tidligere kollega NK, hjalp ham ind i mellem her med, når han var på besøg. Han har udført alle de netbankoverførsler, der fremgår af kontoudtogene på sagsøgers pc. Efter denne sag har han skilt sig af med sin pc, og han har ikke en i dag. Han ville ikke lade Den Danske Bank overføre pengene til Jyske Bank, fordi det kostede gebyr. Han hævede de penge, han skulle bruge i småbeløb, lagde dem i sit handskerum, så han kunne samle sammen til omkring 7.000 kr. Han havde fået at vide, at når beløbet var over 7.000 kr., så ville det blive registreret, at det kun var ham, der indsatte pengene.

Han har deltaget i stumpemarkeder fire gange om året i henholdsvis ...1 og ...2. Han havde nogle dele med. Når han havde sat sit bord op, gik han rundt og så på de andre stader, før alle andre kom. Han udfandt sig således nogle gode dele, førend markedet åbnede for publikum. Man var tvunget til at købe en stadeplads med et bord på 3x5 m. Det kostede ca. 1150 kr. Han solgte ikke altid mere end han købte. Det passer ikke, at han havde visitkort med. Han havde nogle reservedelskataloger, som han havde stemplet med sit navn. Det var en bekendt, der havde lavet et katalog til ham. Det var kopier af x-motorcykelfabrikkens originale reservedelskatalog. Det var for at hjælpe kunderne. Han behøvede ikke, at slå op i et sådant selv. Han havde nok fået lavet 25 alt i alt, og han fik dem af vennen. Han har ikke givet penge for dem.

Han mener, at han var hos SKAT omkring 2007-2008. Han var der to gange og talte med den samme person. Han gik derover for at være 100 % sikker på, at han måtte sælge sine stumper. Beskeden, han fik, var, at han måtte sælge det lager, han havde haft i så mange år. Han havde fortalt om farens lager og det, han selv havde. Han havde ikke fortalt om, at han havde købt et lager fra G1  Motor, idet han jo ikke havde købt et lager der.

Foreholdt ekstrakten s. 194, møde den 19.5.10, er det rigtigt, at han selv mødte op hos SKAT, idet han gerne ville finde ud af, om det var muligt at anmelde en anden borger anonymt. Han gik herefter, da han fik det bekræftet. Han opgav ikke sit navn. Han har dele fra et militært overskudslager. De stammede fra det lager, som NV købte fra G1 Motor. Han har således ikke selv købt det fra overskudslageret. Disse dele stammede fra 1960-erne.

Foreholdt ekstrakten s. 218, midt, en udbetaling af d. 11.3.09 til HN, er det for reservedele, han har købt hos en forhandler i ... . Det var eger og nipler, som han købte for at udskifte med rustne eger på nogle af hans mc´ere. Der går 80 eger til en x-motorcykel og 120 til en x-motorcykel med sidevogn. På et tidspunkt, så han to lygterande på et stumpemarked i ...2. Han lagde dem hen til sig selv. GN kom og sagde, at sådan nogen kunne man godt bruge til en x-motorcykel. Han ville derfor købe den ene af ham. Herefter kom historien i x-motorcykel Tidende. Han kender udmærket GN, idet han er redaktør af bladet. Han har ikke givet ham sine kontaktoplysninger. Han går ud fra, at det var fordi, hvis nogen var interesseret i at købe sådanne lygteringe, kunne han være behjælpelig med at finde ud af hvor. Han gav dog ikke oplysning til GN om, hvem han havde købt lygteringene af.

Vidnet GN har blandt andet forklaret, at han har været redaktør på x-motorcykel Tidende i 11 år. Forevist ekstrakten s. 178, koster det ikke penge at annoncere, når man er medlem. Man vil ikke i bladet have forhandlere til at benytte denne rubrik til gratis reklame. Men det er noget, de nu har indført. Sådan var det ikke i 2008-2010. Vidnet har faktisk ikke betragtet A som erhvervsdrivende, men mere som vidnet selv som en person, der ind i mellem bytter sig til ting. Han har aldrig betalt for sine annoncer. Vidnet har en gang opfordret A til at lade sine annoncer stå i bladet, idet vidnet manglede en alternativ annonce til at opfylde spaltepladsen.

Forevist artiklen i ekstrakten s. 165, var det artikler, som vidnet selv udarbejdede. Vidnet havde en gang købt en rustfri tank af A, idet han havde oplevet, at hans egen tank var blevet utæt efter at have været sendt til maling. A havde fundet en løsning på problemet med rullesvejsning af tankene, således at det ikke ville ske igen. Når der står, at han så den på stumpemarked i ...2, er det fordi, det er meget normalt, at man skriver, hvor delen er set. Han husker det således, at A havde en sådan tank med til vidnet på et stumpemarked. Han mener, at han har taget billederne hjemme hos vidnet selv. Den anden artikel om lygtekranse handler om, at det gav problemer med at sætte nye lygter i gamle lygterande, idet de ofte ikke sad ordentligt fast, idet de var lidt mindre i diameter. Det er vidnets lygte, som han tog billederne af. Det er ikke fra A´s stand på stumpemarkedet i ...2.

Foreholdt ekstrakten s. 269 er det en check, som vidnet har udstedt. Det er hans underskrift.

Foreholdt erklæringen ekstraktens s. 271, kan han huske, at han købte en Chesterfield sofa. Han havde et stort hyr med at få den bragt hjem på sin trailer.

Foreholdt ekstrakten s. 289, er det også ham, der har udstedt checken.

Foreholdt erklæringen ekstrakten s. 291, er det ham, der har underskrevet den og dateret den. Han kan ikke huske mere, hvad han købte for checken.

Foreholdt erklæringen ekstrakten s. 293, har han ind imellem lånt penge af A, når han ikke har haft nok penge med på et marked til at købe noget for. Det lærer han aldrig at have. De to erklæringer til sammen udgør checken i ekstrakten s. 289. Han ved ikke hvilken omsætning, der kan opnås ved salg af en istandsat x-motorcykel.

Foreholdt erklæringen i ekstrakten s. 291, er det ikke ham, der har udarbejdet den. Den har han fået gennem A´s advokat. Det gjaldt alle erklæringerne i ekstrakten s. 271, s. 291 og s. 293. Han var selv som regel på foreningens vegne til stede på stumpemarkeder. Han besøgte gerne alle de stader, hvor han kendte ejerne, herunder A´s. Der var ikke mere travlt ved hans stade end ved så mange andres. Der var mennesker, men det er jo der, man mødes. Der har givetvis siddet nogen og drukket hans øl og sodavand. Vidnet har ikke set, at A har haft et visitkort. Vidnet har i hvert fald aldrig fået et.

Foreholdt artiklen med lygteranden i ekstrakten s.165, angivelsen af A´s oplysninger, har han sat oplysningerne om A ind, fordi folk ellers ville ringe til vidnet og høre, hvor man kunne købe delene. Lygteranden kunne man i hvert fald købe hos A, idet vidnet gik ud fra, at han havde nogle.

Vidnet TM har blandt andet forklaret, at mc´en på fotoet i ekstrakten s. 199, bilag 84, er hans mc. Han ejede den også i april 2010. Han havde fået lov af A til at stille den hos ham. Det er en y-motorcykel 150 kubikmeter. Det er ikke en x-motorcykel. Den skulle sælges. Vidnet har været hjemme hos A, og det kan godt være hans stue, som den står i på billedet. Den stod hos ham fra 2009, idet han skulle flytte fra hus i lejlighed. Han har ikke betalt A for at have den stående. Han har ikke ved besøg set andre røde mc´er hos A end hans egen.

Vidnet BK har blandt andet forklaret, at hun har været kæreste med A siden den 23. februar 2010. Hun indbetalte 6.000 kr. på A´s konto pr. 26. marts 2010, idet de havde købt diverse drikkevarer, da de havde været i Tyskland. Hun kan afvise, at det vedrørte x-motorcykel reservedele. Hun har aldrig ejet en x-motorcykel eller reservedele her til.

Foreholdt ekstrakten s. 349, er det hende, der har udarbejdet erklæringen. Det var den 26. marts 2010. Det var ligeså meget for hendes egen skyld og til hendes eget regnskab. Det gør hun altid, hvis hun har lånt penge af andre. Hun boede ikke den gang og ej heller nu sammen med A.

Vidnet PN, har blandt andet forklaret, at hun indbetalte 10.000 kr. til A´s konto ad flere gange i 2008-2010, idet han leverede koks til hende. Hun kender ham ikke, andet end at hun har set ham, når han har afleveret koks til hende. Det er derfor, at hun har overført til en konto, også fordi hun bor alene og aldrig har kontanter liggende. Hun ejer ikke en mc, og hun vidste ikke, hvad en x-motorcykel var, førend hun blev bedt om at vidne her i retten. Hun har aldrig købt reservedele af A.

Foreholdt ekstrakten s. 275, er det hendes skrift til og med underskriften. Det er ikke hendes skrift forneden. Hun kan bekræfte beløbene, som hun har indbetalt.

Vidnet OC har blandt andet forklaret ad ekstrakten s. 283, at det er hans underskrift. Han skrev de to checks som betaling for nogle porcelænsfigurer, som han købte af A. Det var helt sikkert ikke for x-motorcykel reservedele.

Foreholdt erklæringen s. 335, har han underskrevet den, men han har ikke skrevet teksten herover. Han kan godt huske, at han lånte pengene af A, idet han skulle købe dele til en gammel z-motorcykel, han havde. Det var på et stumpemarked i ...3. Det var ikke A, der solgte ham reservedelene, men han kan ikke huske, hvem det var, han købte delene af. Han kan ikke huske, hvem han fik erklæringen af til underskrift. Han kender A, og han har kendt ham i mange år. Nok 15-18 år. Vidnet traf A på markedet og spurgte, om han kunne låne penge af ham. Han havde ikke en stand på stumpemarkedet. Han ved ikke, om man generelt kunne låne penge af A. Det er den eneste gang, han har lånt penge af ham. De skrev ikke noget ned på et papir, da han lånte dem.

Vidnet CM har blandt andet forklaret, foreholdt ekstrakten s. 327, at det er ham, der både har udarbejdet og underskrevet erklæringen. Det var noget med, at han ikke kunne levere nogle dele til FS, og A skulle derfor levere dem for vidnet. Det skulle foregå på et stumpemarked, hvor A skulle til, men hvor vidnet ikke skulle til. Han lagde pengene ud. Det var som en vennetjeneste for vidnet. A betalte derfor kontant for delene. Vidnet ved ikke, hvor FS boede. A hjalp vidnet med at sælge en motor for 6000 kr. i starten af 2010, hvor A også betalte kontant for den. Vidnet vidste ikke, hvem den blev solgt til. A havde spurgt ham, om han havde en motorcykel til salg, og A formidlede herefter handlen. Han har kendt A fra ca. 2000.

Vidnet NM har blandt andet forklaret, at han den 15. april 2010 overførte 5.400 kr. til A´s konto.

Foreholdt ekstrakten s. 347 har vidnet skrevet erklæringen og underskrevet den. Han mener, at den er fra 2010 eller 2011. Den blev udfærdiget i forbindelse med handlen. Det er derfor nok 2010. Han havde fundet en nyboret blok til en x-motorcykel, han var ved at bygge op, og da sælger af den var fra ... og vidnet fra ..., fik han A til at kigge på den for ham for at tjekke, at den var i den stand, der var lovet. Han har kendt A i mange år fra x-motorcykel træf. Han overførte penge til A´s konto, så han kunne købe den, hvis den var god nok. Han skrev erklæringen for at være sikker på, at A fik en dags dato-kvittering. Han mener, at han sendte den med posten. Han er dog ikke helt sikker på det. Han er sikker på, at den blev udfærdiget i forbindelse med overførslen af beløbet. Det var i hvert fald ikke et år efter overførslen. Han mener, at han fik en dags dato kvittering, men han kan ikke huske det. Han kan ikke finde den nu.

Vidnet DB har blandt andet forklaret ad ekstrakten s. 259, at hun udstedte checken på 4.500 kr. Hun havde hørt, at A solgte inventar efter en skilsmisse. Hun købte nogle porcelænsfigurer og en Bing og Grøndahl vase. Hun skrev checken samme dag. Hun har aldrig købt x-motorcykler eller reservedele hertil. Hendes mand kender A fra markeder. Han har også en x-motorcykel. Hun sidder kun i sidevogn, men har ikke selv mc-kørekort. Hun har underskrevet erklæringen i ekstrakten s. 261, men hun har ikke skrevet teksten. Den kom vist fra en advokat.

Vidnet RB har blandt andet forklaret, foreholdt erklæringen i ekstrakten s. 315, at det er ham, der har skrevet den og underskrevet den. Vidnet havde rigtig mange x-motorcykel -dele. Han kan lide at køre x-motorcykel men er ikke god til at sælge dem. Vidnet spurgte A, om han ville købe reservedelene, hvilket han ikke ville. Men han tilbød at tage delene med på et stumpemarked og sælge dem for ham. Han fik pengene løbende, når A havde solgt noget. Han fik pengene i kontanter. Det var forudsat fra starten, at det, A ikke fik solgt, skulle tilbage til vidnet. x-motorcykel dele er ikke noget værd, hvis man ikke kommer på de rigtige steder, og det gør vidnet ikke. Han lavede erklæringen, fordi A sagde, da vidnet var hos ham for at hente en pære, at SKAT havde været inde over, og han ville gerne have dokumenteret, at han havde solgt dele for vidnet. Han tror faktisk, at det var for mere end 20.000 kr. Han mener, at de indgik aftalen helt tilbage i 2006-2007. Men han kan ikke huske det nøjagtigt. Han kan heller ikke huske, hvornår han første gang fik penge fra A for salget. Det var nok ca. ½ år efter, at han havde udleveret delene til A. Han fik de tilbageværende dele for 1½- 2 år siden. Han mener, at han nok fik sidste betaling for omkring 3½ år siden. A skulle ikke have nogen andel. Han gjorde det kvit og frit som en vennetjeneste. De har en fælles vennekreds og en fælles x-motorcykelinteresse, men A er lidt mere nørdet end han selv er.

Vidnet LP har blandt andet forklaret, at han i slutningen af 2009 og starten af 2010, fik hjælp af A til at sælge en mc. A ringede og sagde, at han kendte en, der skulle købe en mc, og om han ville sælge sin. Han kom og hentede mc´en, og vidnet fik pengene kontant. Han ved ikke, hvem A havde fundet som køber, han formidlede bare handlen. Han solgte mc´en for 29.000 kr. A sagde, at det var det, som køber ville give for mc´en. Han skrev ikke slutseddel. Han regner med, at køber gav 29.000 kr. til A. Han har ikke anledning til at tro, at A har taget kommission. Motorcyklen var ikke indregistreret. Den var fra USA, så der skulle ikke udarbejdes omregistreringspapirer. Han kender A, og derfor vidste A, at vidnet havde en mc, som han muligvis ville sælge.

Vidnet NJ har blandt andet forklaret, at han har indsat diverse beløb på A´s konto i perioden 2008-2009 i alt 51.290 kr., jf. ekstrakten s. 201, bilag 40. Det er lån, som han har fået af A, og en lille del er for motorcykeldele. Han er selv motorcykelentusiast, men ikke kun x-motorcykel-entusiast. Det har været på stumpemarkeder, når han ikke har haft penge nok med, at han har lånt penge af A. Han har nok lånt ca. halvdelen af beløbene til motorcykler og halvdelen heraf - altså en fjerdedel til x-motorcykel-dele, som han har købt af A. Nogle af de indsatte beløb er skæve beløb, hvilket kan skyldes, at han også på markeder måske har købt kaffe og mad for A. Han har så fratrukket disse beløb fra de lånte penge. Det er vidnet, der har skrevet erklæringen i ekstrakten s. 331. Det var for at lave en opgørelse over de beløb, han havde sat ind på A´s konto igennem årene. A havde spurgt, om han kunne finde ud af, hvilke beløb han havde lånt af ham. Lånene blev ikke skrevet ned på stedet. Han har en nogenlunde god hukommelse og har løbende betalt beløbene tilbage. Han havde ikke selv kontanter nok med, idet han bor i en lille landsby på landet. Der var ofte ikke penge i den lokale hæveautomat. Han havde en mandeaftale med A, og han stoler på ham. Han har nok kendt ham i 15-20 år. Han har også nogen gange købt x-motorcykel reservedele af A, som sagt for ca. 1/4 af det samlede lånte beløb.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort gældende:

"...

Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det gældende at A´s salg af x-motorcykeldele m.v. er omfattet af statsskattelovens § 5. Det gøres i den forbindelse gældende, at der er tale om salg af privat indbo, hvorfor en eventuel fortjeneste er A´s indkomst- og momsopgørelse uvedkommende.

Til støtte for de nedlagte subsidiære påstande gøres det for det første gældende, at Landsskatterettens opgørelse af A´s indkomst ved køb og salg af x-motorcykeldele er behæftet med en række fejl. Det gøres i den forbindelse gældende, at Landsskatteretten ikke ved sin opgørelse har taget stilling til en lang række dokumenterede udlån og salg af privat indbo, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det gøres videre gældende, at landsskatteretten ikke ved sin opgørelse har taget højde for, at en lang række af de indsættelser, som har dannet grundlag for forhøjelsen, vedrører indsættelser af kontanter, som A kort forinden har hævet fra en anden konto.

Det gøres for det andet gældende, at Landsskatteretten fejlagtigt har lagt en uforholdsmæssig høj bruttoavance til grund. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er grundlag for at antage, at A kunne sælge x-motorcykeldele med en bruttoavance på 50 %.

Det gøres for det tredje gældende, at Landsskatteretten ikke ved opgørelsen har lagt vægt på de udarbejdede privatforbrugsopgørelser, der dokumenterer, at A i årene har haft et sædvanligt privatforbrug,

Det gøres for det fjerde gældende, at Landsskatteretten har opgjort momstilsvaret forkert, idet Landsskatteretten fejlagtigt har beregnet momsen som 25 % af de indsatte beløb, som Landsskatteretten har lagt til grund, hidrører fra salg af x-motorcykeldele.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

- o -

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Som undtagelse til hovedreglen oplister statsskattelovens § 5 en række indtægter, der ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst. Skattefriheden efter statsskattelovens § 5 omfatter bl.a. indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Som en undtagelse til undtagelsen anføres det i statsskattelovens § 5, litra a, at skattefriheden ikke gælder, for så vidt salget henhører til den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Det gøres overordnet gældende, at A´s køb og salg af x-motorcykeldele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet de pågældende dele til stadighed har været omfattet af A´s private indbo, jf. statsskattelovens § 5. Det gøres i den forbindelse gældende, at fortjenester og tab herpå alene skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de tilfælde, hvor salgene har en sådan karakter, at de udgør en egentlig næringsvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed, eller i de tilfælde, hvor der er tale om spekulation.

Næringsvirksomhed kan defineres som omsætning med et bestemt type aktiv, eksempelvis salg af biler, fast ejendom m.v., og vil altid udgøre erhvervsmæssig virksomhed. Af udtrykkene "handelsfortjeneste og handelsvirksomhed" i statsskattelovens § 5, litra a, kan udledes, at næringsvirksomheden primært omfatter fortjeneste ved salg af aktiver, der er indkøbt eller produceret med videresalg for øje.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed er ikke nærmere defineret i skattelovgivningen. Der er imidlertid enighed i teorien om, at erhvervsmæssig virksomhed overordnet kan defineres som udøvelsen af en virksomhed af økonomisk art, der har til formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Afgørende for, om en genstand er erhvervet i spekulationsøjemed, er, om genstanden blev erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste, jf. TfS 1985.431.H. Både gevinstmotivet og videresalgshensigten skal således være til stede på erhvervelsestidspunktet.

- o -

I nærværende sag gøres det gældende at enhver anskaffelse af x-motorcykeldele, som A har foretaget, er sket som led i A´s personlige interesse for x-motorcykler.

A´s store drøm var at lave en slags "museum", hvor han kunne fremvise en række forskellige x-motorcykelmodeller. Det gøres i den forbindelse gældende, at ethvert salg af x-motorcykeldele foretaget indtil 2005 alene var motiveret af et ønske om at optimere sin samling af dele, med henblik på at opnå en komplet samling. Den grundlæggende betingelse for at drive erhvervsmæssig virksomhed - nemlig hensigten om at opnå et økonomisk overskud - har derfor aldrig været til stede.

Da A efter sin skilsmisse måtte se i øjnene, at hans økonomiske situation ikke længere levnede plads til drømmen om en samling af x-motorcykler, besluttede han sig for at sælge nogle af sine dele, for på denne måde at skabe økonomisk fundament for sit liv som enlig førtidspensionist.

Det gøres gældende, at det faktum, at A ikke samlet afhænder hele sin hobby, men i stedet sælger ud af delene, ikke er afgørende for den skatteretlige kvalifikation. Det bemærkes i den henseende, at en x-motorcykel ikke repræsenterer en større værdi i samlet stand, end summen af de involverede dele. Hver enkelt samler af x-motorcykeldele søger noget forskelligt til lige netop deres x-motorcykel-model, hvilket bevirker, at x-motorcykel-entusiaster ofte bruger en stor del af deres tid på at købe, sælge og bytte dele indbyrdes.

For så vidt angår "annonceringen" i x-motorcykel Tidende gøres det gældende, at der alene er tale om indrykkede privatannoncer. Det bemærkes i den henseende, at det er gratis for privatpersoner, som er medlem af foreningen, at annoncere i x-motorcykel Tidende, såfremt der ikke er tale om kontinuerlig annoncering vedrørende det/de samme produkt(er). Det gøres videre i den forbindelse gældende, at redaktøren på x-motorcykel Tidende, GN, stedse har vurderet, at der ikke har været tale om kontinuerlig markedsføring. A har således ingensinde været betragtet som erhvervsmæssig annoncør, hvorfor han følgelig aldrig har betalt for annoncering i x-motorcykel Tidende.

Det gøres gældende, at det forhold, at salgene i 2008-2010 har udgjort et større omfang end tidligere, ikke i sig selv medfører, at salgene skal anses for at være sket som led i næringsvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed. Det gøres i den forbindelse gældende, at samtlige x-motorcykeldele oprindeligt er erhvervet som følge af A´s personlige ikke-økonomiske interesse for x-motorcykler. Det gøres således gældende, at det manglende gevinstmotiv og videresalgs-hensigt på erhvervelsestidspunktet gør, at de senere salg af delene - uanset omfanget heraf - ikke kan medføre, at de "overgår" til at være salg som led i virksomhed. Særligt ikke i nærværende sag, hvor A´s skilsmisse er årsagen til, at salgene forøges i omfang.

Det bestrides, at der er solgt dele i den brede offentlighed. Det gøres heroverfor gældende, at A i altovervejende grad alene har solgt dele til en snæver kreds af x-motorcykelentusiaster. Det forhold, at A har haft en stand på stumpemarkederne, kan endvidere på ingen måde medføre, at salget af denne årsag må anses for at være erhvervsmæssigt.

For så vidt angår artiklerne i x-motorcykel Tidende vedrørende benzintanke og lygterande, gøres det gældende, at A aldrig har bedt GN om at indsætte artiklerne, og at disse således er indrykket i magasinet af egen drift fra GN´s side. Billederne i artiklerne har GN taget på sin egen bopæl, og har således intet med A at gøre.

Det gøres på baggrund af ovenstående sammenfattende gældende, at A´s salg af x-motorcykeldele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet delene udgør en sædvanlig del af A´s indbo, der skattefrit kan sælges, jf. statsskattelovens § 5.

Der er således hverken grundlag for at antage, at A´s salg af x-motorcykeldele er sket som led i næringsvirksomhed, erhvervsmæssig virksomhed eller spekulation.

- o -

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at opgørelsen af A´s skattepligtige indkomst ved salget af x-motorcykeldele er behæftet med en række fejl.

For det første har A såvel ved skatteankenævnets behandling som for Landsskatteretten fremlagt en lang række erklæringer fra venner og bekendte, som havde lånt penge af A på stumpemarkeder. Det gøres i den forbindelse gældende, at de pågældende erklæringer dokumenterer, at en lang række af indsætningerne på A´s konto i Danske Bank udgør tilbagebetaling af lån og salg af indbogenstande m.v., der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der henvises til det fremlagte støttebilag, jf. bilag 40, samt erklæringerne m.v., fremlagt som bilag 19-37, 42-48, 55, 59, 64-65, 77, og 82.

Herudover har Landsskatteretten alene i mindre omfang anerkendt, at A i stort omfang hævede de indsatte beløb på sin konto i Danske Bank og efterfølgende indsatte beløbene på sin budgetkonto i Jyske Bank. Landsskatteretten har således alene anerkendt de hævninger, der nøjagtigt modsvarer de indsatte beløb. Det gøres i den forbindelse gældende, at A i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at den omsætning, som man fra sagsøgtes side har skønnet A at have i indkomstårene 2008- 2010, bygger på et urigtigt grundlag, samt medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet mindst henholdsvis kr. 65.959 for 2008, kr. 93.209 for 2009 og kr. 81.305 for 2010 er dokumenteret ikke at stamme fra omsætning med x-motorcykeldele, og i øvrigt ikke udgør beløb, der har betydning for opgørelsen af A´s skattepligtige indkomst. For den talmæssige opgørelse henvises til støttebilaget, der er fremlagt som bilag 40.

- o -

Landsskatteretten har i afgørelsen lagt til grund, at A´s bruttoavance ved salg af x-motorcykeldele kan opgøres til 50 %. Det gøres gældende, at den opgjorte bruttoavance langt overstiger, hvad selv de dygtigste forhandlere kan opnå ved køb og salg af brugte reservedele. Der er i den forbindelse intet, der skulle begrunde, at A skulle være forundt særlige sælgerevner, således at han kunne sælge delene med en bruttoavance på 50 %. A har således ingen uddannelsesmæssig baggrund eller andre forudsætninger for at kunne tilvirke delene, eller på anden vis skabe en værditilvækst.

Det gøres videre gældende, at sagsøgte ved den skønnede bruttoavance ikke har taget højde for udgifter, som A har måttet afholde for at kunne købe og sælge sine brugte x-motorcykeldele. Landsskatteretten har således ikke i sin opgørelse taget højde for udgifterne til Storebæltsbroen samt for udgifterne til leje af stadeplads, der koster kr. 1.350 pr. gang.

Det gøres på denne baggrund gældende, at den skønnede bruttoavanceprocent er åbenbart urimelig, og bør fastsættes til et lavere niveau.

- o -

I forbindelse med sagens behandling for skatteankenævnet udarbejdede A´s revisor privatforbrugsopgørelser, jf. bilag 38. Det gøres gældende, at A´s privatforbrug i de pågældende indkomstår har været helt sædvanligt. Opgørelserne understøtter således, at skattemyndighedernes opgørelse over A´s skattepligtige indkomst ved salg af x-motorcykeldele ikke er retvisende.

- o -

I Landsskatterettens kendelser, bilag 2 og 3, beregnes momsen som 25 % af de indsatte beløb, som lægges til grund at hidrøre fra salg af x-motorcykeldele. I det tilfælde, at retten måtte finde, at A har drevet momspligtig virksomhed i perioden fra 1. januar 2008 til 30. juni 2010, gøres det gældende, at samtlige indsættelser vedrørende køb af x-motorcykeldele er inklusiv moms, og at alene 20 % af indsættelserne således må henregnes til salgsmoms, jf. f.eks. Landsskatterettens utrykte kendelse af 23. marts 2012, j.nr. 11-04075. Det gøres således i den henseende gældende, at der i dette tilfælde ikke er hjemmel til at anse de opkrævede beløb som værende nettobeløb uden moms.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende,

at

A har drevet virksomhed ved salg af x-motorcykler og reservedele,

  

at

skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst og moms, og

  

at

A ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

1. A har drevet selvstændig virksomhed

Det gøres gældende, at A har drevet virksomhed ved salg af x-motorcykler reservedele og motorcykler i de omhandlede indkomstår og afgiftsperioder. Indkomsten oppebåret herved er derfor skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 a, ligesom der skal beregnes moms heraf, jf. momslovens §§ 1 og 3.

Det følger af statsskattelovens § 4 a, at skatteyderens samlede årsindtægter, uanset indkomstkilden, som udgangspunkt er skattepligtige.

A har ubestridt solgt x-motorcykel reservedele og motorcykler i en længere årrække, ligesom det er ubestridt, at indtægterne herved i hvert fald i de omhandlede indkomstår/afgiftsperioder har andraget ca. kr. 600.000,- ved over 200 indsætninger, hvor langt de fleste ubestridt hidrører fra salg af reservedele. Hertil kommer de salg, der er sket kontant, jf. stævningen, side 11.

Disse indtægter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4. A gør gældende, at indtægterne er skattefrie efter undtagelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 5. Det er A, der skal godtgøre, at der som hævdet er tale om skattefri salg af privat indbo mv., jf. statsskattelovens § 5.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Alene omfanget af A´s salg taler derfor væsentligt imod, at der blot er tale om salg af privat indbo mv., jf. herved statsskattelovens § 5.

A har deltaget i en række "stumpemarkeder", hvorfra han har foretaget salg af reservedele fra en fast stand. Han har efter det i sagen oplyste også solgt reservedele fra sin bopæl, hvor han havde et (større) lager af reservedele samt motorcykler. Det bestrides, at salget kun er sket til en "snæver kreds af x-motorcykel-entusiaster". Under alle omstændigheder er det uden betydning for spørgsmålet om skattepligtigt, at salget er sket inden for en "snæver kreds af x-motorcykel-entusiaster", hvilket 2.000 medlemmer vel i øvrigt næppe er.

Derudover har A i vidt omfang og over en lang årrække foretaget annoncering med salg af reservedele, jf. de fremlagte uddrag af x-motorcykel Tidende (1992-2010). Det bemærkes hertil, at A også før de omhandlede år annoncerede med, at han havde "alt i nyt og brugt" til "rimelige priser". Det bestrides, at A ikke har betalt for annonceringerne. Under alle omstændigheder er det forhold, at annoncering har været "gratis" uden betydning for spørgsmålet om skattepligt.

Der er fremlagt to anonyme henvendelser i sagen angående A (bilag B og 12). Anmeldelsen i bilag 2 var blandt andet vedlagt en række blade fra x-motorcykel Tidende, hvor A har annonceret med salg af reservedele. Anmeldelserne drejer sig om "sort arbejde" med salg af reservedele, der har stået på i mange år, og at A sælger fra stort set alle markeder og har visitkort, som han "uddeler overalt". Betaling sker ved, at der enten sendes en check eller indbetaling på konto. Flere gange optræder følgende annonce (april 2003 og april 2010) (bilag B, side 2-3):

"...

x-motorcykel reservedele til rimelige priser, jeg har alt i nyt eller brugt til din x-motorcykel-ide ... A. (tlf.nr.)

..."

Og følgende fra 1995 (bilag B, side 5):

"...

Reservedele sælgeside Stort lager haves fra G1 Motor. Bemærk! Nye sologear haveside Ring og hør. Henv. A (tlf.nr.)

..."

Ifølge den anden anmeldelse (bilag 12, side 1) skulle A have pralet med, at han fik førtidspension samtidigt med, at han drev uregistreret virksomhed bestående i salg af reservedele til x-motorcykler. Købte man noget af ham, skulle beløbet altid indsættes på en konto i Danske Bank, reg. nr. ... . Kontoen, der er nævnt i anmeldelsen, er den i sagen omhandlede konto i Danske Bank.

På baggrund af anmeldelsen foretog to medarbejdere hos SKAT den 28. april 2010 et uanmeldt kontrolbesøg på A´s hjemmeadresse. Af referatet fra kontrolbesøget (bilag 13) fremgår bl.a. følgende:

"...

Vi traf A i kedeldragt på bopælen, og oplyste ham om at han var blevet anmeldt anonymt. Han oplyste, at han nok omsatte for 50.000 - 60.000 kr. om året. Han har efter sin fars dødsbo overtaget alle hans dele vedrørende motorcykler (x-motorcykler). ... Han oplyser, at han er på pension, under ordningen før 2003, så han må tjene op til 200.000 kr. om året. ... Han har sammen med 3 andre lavet rustfrie benzintanke. Endvidere har han nyfremstillet en lygterand i rustfrist stål. Han tager til stumpemarked i ...2 og ...1 både forår og efterår. Når han sælger reservedele får folk hans kontonr., så de kan sætte pengene ind. Alle betaler efterfølgende, og han modtager også penge kontant.

...

Han viste os lidt af sit lager, og inde i stuen på spisebordet stod en kasse med små rum (10-20 rum). Rummene var mærket med hvilke stumper det indeholdt. Inde i stuen stod en meget flot rød x-motorcykel uden nummerplader, han næsten lige har købt. Han oplyste, at han bl.a. har 2 stel og 20 motorcykler. 1 motorcykel har han solgt for 70.000 kr. Hans omsætning ligger nok på 200.000 kr. siger han til sidst.

..."

Det bestrides, at skattemyndighederne skulle have tilkendegivet over for A, at han ikke skulle beskattes af salget af reservedele. Såfremt A havde ønsket skattemyndighedernes tilkendegivelse om den skattemæssige virkning af salget af reservedele, måtte han gå frem efter reglerne om anmodning om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21.

Hvad angår omfanget af A´s køb af reservedele bemærkes, at A igennem en årrække har indkøbt store lagre af reservedele fra bl.a. G1 Motor (bilag B, side 5) samt reservedele fra G2 MC, jf. stævningen, side 11. Sidstnævnte har A blandt andet også solgt 165 dæksler til (bilag 1, side 6). Herudover bemærkes, at A har fremstillet et værktøj til fremstilling af 50 benzintanke, jf. stævningen side 7, og endvidere fremstillet en lygterand, som der er artikler om i x-motorcykel-tidende (bilag 7).

Det er desuden udokumenteret, at A i starten af 90´erne arvede reservedele fra sin far. Bilag 4 kan i den sammenhæng ikke tillægges nogen betydning, idet erklæringen er afgivet af A´s søster og ikke er objektivt bestyrket. Uanset om han måtte have arvet en række reservedele fra sin far, er det udokumenteret, at en del af salget i de omhandlede indkomstår vedrører netop disse reservedele.

Sammenfattende gøres det gældende, at A har drevet virksomhed ved salg af x-motorcykel reservedele og motorcykler i de omhandlede indkomstår og afgiftsperioder. Indtægterne herfra er skattepligtige. A har ikke påvist, at indtægterne - undtagelsesvis - skulle kunne oppebæres skattefrit.

2. Skattemyndighedernes skøn skal ikke tilsidesættes

Det må som ovenfor påvist lægges til grund, at A har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg reservedele mv. Under denne forudsætning bestrider A - så vidt ses - ikke, at skattemyndighederne var berettiget til at ansætte hans indkomst og moms skønsmæssigt i de omhandlede indkomstår.

Der er da heller ikke udarbejdet løbende bogføring eller et egentligt regnskab for A´s virksomhed. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at ansætte virksomhedens indkomst og moms skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det følger af helt fast retspraksis, at skønnet herefter alene kan tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at den skønsmæssige ansættelse medfører et åbenbart urimeligt resultat, eller at ansættelsen er blevet udøvet på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det er ubestridt, at der på kontoen i Danske Bank og Jyske Bank er foretaget indsætninger for henholdsvis kr. 179.768,- i 2008 og kr. 300.143,- i 2009, der hidrører fra salg af reservedele, jf. Processkrift 1, side 21. Dette svarer til, at A ikke bestrider ca. 73 og 76 pct. af Landsskatterettens opgørelse af bruttoindtægten ved salget af reservedele i indkomstårene 2008 og 2009. Da A har drevet virksomhed med salg af reservedele, er disse beløb derfor ubestridt skattepligtige beløb, som der også skal beregnes afgift af.

I forhold til indkomståret 2010 har Landsskatteretten skønsmæssigt ansat A´s skønsmæssige omsætning ekskl. moms til kr. 173.708,-, jf. bilag 3, side 2. Denne opgørelse har A ikke tidligere bestridt. Han bestrider nu, at kr. 81.305,- vedrører den af skattemyndighederne fastsatte omsætning. Dette svarer til, at han ikke bestrider ca. 53 pct. af Landsskatterettens opgørelse af bruttoindtægten ved salget af reservedele i indkomståret 2010.

A´s forklaring på, at de "resterende" indsætninger ikke udgør skatte- og momspligtig omsætning er, at de udgør (1) tilbagebetaling af lån, (2) kontante (fysiske) overførsler fra hans konti i Danske Bank til hans konto i Jyske Bank (dvs. genindsættelser af tidligere hævede beløb) samt (3) provenu fra salg af privat indbo, koks eller porcelæn.

A har ikke godtgjort, at indsætningerne hidrører fra tilbagebetalinger på lån m.v., idet der ikke er objektive kendsgerninger, der understøtter dette, jf. f.eks. UfR 2009, 497/2 H [? red.SKAT] og SKM2011.208.HR. Dette gælder i øvrigt også for så vidt angår de indsætninger, som Skatteankenævnet godkendte som værende tilbagebetalinger på lån, og som Landsskatteretten efter omstændighederne ikke har ændret ved. Forhøjelsen fremstår på den baggrund som en lempelig afgørelse for A.

Der foreligger ikke et eneste gældsbrev eller nogen form for (sikker) dokumentation for A´s udbetaling af lånene f.eks. kontoudtog mv. Det fremgår heller ikke af posteringsteksten til de omstridte indsætninger, at der er tale om tilbagebetalinger på lån. Tværtimod er karakteren af teksten, herunder med angivelse af navn og/eller angivelse af reservedele, den samme som den, der er ledsaget de øvrige indsætninger, og som ubestridt vedrører salg af reservedele.

Det bestrides, at A har løftet eller kan løfte sin bevisbyrde ved de fremlagte erklæringer eller påtænkte vidneforklaringer fra de påståede låntagere, navnlig fra venner og bekendte til A. Vidneforklaringer kan ikke erstatte objektiv dokumentation for, at der reelt er tale om et gældsforhold og dermed tilbagebetaling af gæld, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2010.278.ØLR.

En række af de fremlagte erklæringer er desuden udaterede, udarbejdet efterfølgende og generelt præget af manglende præciseringer og udetaljerede beskrivelser af lånebeløb samt lånegrundlag.

A har heller ikke godtgjort, at en mindre del af indsætningerne hidrører fra salg af almindeligt indbo, herunder porcelæn og koks. Dette må da også have formodningen imod sig henset til, at indbetalingerne ligner de mange øvrige indsætninger, der hidrører fra salg af reservedele. A har ikke løftet eller kan ikke løfte sin bevisbyrde ved de fremlagte - og efterfølgende udarbejdede - erklæringer eller påtænkte vidneforklaringer. A har ikke fremlagt skriftlige aftaler eller lignende, der gør det muligt - og på sikkert grundlag - at følge den påståede sammenhæng mellem salg og indsættelserne på hans konto i Danske Bank. Det styrker i øvrigt ikke troværdigheden af bilag 47, 55, 59, 64 og 65, at de har en næsten identisk formulering og opsætning, men at de er underskrevet af forskellige personer, herunder GN, OC og DB. Tilsvarende er de nævnte erklæringer alle stilet til R1 Revision og dateret enten ultimo november 2011 eller primo december 2011.

Det i Processkrift 1, side 4 og 5, påståede salg af koks til PN er også udokumenteret. Der er ikke fremlagt et skriftligt aftalegrundlag mellem PN og A om det påståede (løbende) salg. Det er slet ikke dokumenteret, at A har købt den påståede beholdning af koks, og at han senere forsøgte at sælge beholdningen igen via annoncer. Investeringen i to nye varmepumper er heller ikke dokumenteret.

Hvad angår de omtvistede indsætninger i Jyske Bank har A ikke godtgjort, at der er tale om beløb fra A´s konto i Danske Bank, som allerede er beskattet. Det bestrides som udokumenteret, at A har hævet penge på kontoen i Danske Bank for samme dag - eller et par dage efter - at indsætte dem på sin konto i Jyske Bank. Han har end ikke forsøgt at give en forklaring på, hvorfor pengene - hvad der havde været meget nemmere - ikke blev overført elektronisk. A har da heller ikke kun indsat og hævet penge på og fra sine konti ved fysisk fremmøde. Det kan således konstateres, at A i flere tilfælde har overført penge elektronisk fra sine konti i både Jyske Bank og Danske Bank.

På det foreliggende grundlag kan de beløb, der er indsat på kontoen i Jyske Bank, og som påstås at hidrøre fra kontoen i Dansk Bank, ligeså vel angå kontant omsætning fra A´s salg af reservedele m.v.

Der er i øvrigt heller ikke overensstemmelse mellem de omhandlede indsætninger i Jyske Bank og de hævninger i Danske Bank, som A henviser til, hverken i forhold til beløbenes størrelse eller datoen. Det fremgår heller ikke af posteringsteksten, at der er tale om beløb fra kontoen i Danske Bank. Når der videre henses til, at A har medbragt kontanter i betydeligt omfang på stumpemarkederne, hvor han har solgt reservedele uden at kunne modtage kreditkort m.v. (bilag 29) har A ikke godtgjort, at de omtvistede indsætninger på kontoen i Jyske Bank ikke er skattepligtig indkomst.

Det er også udokumenteret, at A har haft reservedele med på stumpemarkederne fra andre klubmedlemmer og modtaget pengebeløb på sin bankkonto herfor, og at en del af de omtvistede indsætninger på kontoen i Danske Bank derfor er pengebeløb, der tilhører andre klubmedlemmer. Oplysningen er i øvrigt i strid med samtlige af A´s tidligere forklaringer for SKAT, Skatteankenævnet, Landsskatteretten og oplysningen i stævningen om, at de omtvistede indsætninger enten var tilbagebetalinger på A´s udlån, salg af indbo eller reservedele fra faderens lager m.v., jf. bilag A, side 3 (SKATs sagsnotat), bilag 16, sagsfremstillingen, side 6 (Skatteankenævnets afgørelse), bilag 1, side 12 (Landsskatterettens kendelse) og stævningen, side 12.

SKAT og Landsskatteretten har forsigtigt skønnet, at bruttoavancen ved A´s indkomst har udgjort ca. 50 pct. Skatteankenævnet skønnede avancen til ca. 70 pct. A´s anbringende om, at bruttoavanceprocenten er for høj, er på ingen måde objektivt bestyrket, og kan derfor ikke føre til en tilsidesættelse af skønnet, jf. f.eks SKM2005.368.HR og SKM2004.367.VLR. A´s oplysning om, at et salg mellem to x-motorcykler forhandlere giver en fortjeneste på omkring 30 pct., er ikke objektivt bestyrket og godtgør allerede af den grund ikke, at den skønsmæssige forhøjelse er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. SKM2005.368.HR og SKM2004.367.VLR.

Den skønsmæssige forhøjelse er ikke sket med grundlag i A´s privatforbrug, men på grundlag af indsætningerne og en skønnet bruttoavanceprocent. De af revisoren udarbejdede privatforbrugsopgørelser godtgør derfor ikke, at skønnet er åbenbart urimeligt eller opgjort på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2007.96.HR (SKM2006.2.VLR). Under alle omstændigheder er revisorens opgørelser ikke retvisende. Det bemærkes f.eks., at det beregnede privatforbrug ikke har taget højde for, at Landsskatteretten nedsatte Skatteankenævnets forhøjelser med henholdsvis kr. 38.687,- og kr. 67.802,- (bilag 38).

Det bestrides, at A i forhold til sine kunder har opgjort omsætningen inklusive moms, da han selv hævder at have været af den overbevisning, at der ikke skulle beregnes moms.

A har således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn enten er åbenbart urimeligt eller har været udøvet på et forkert grundlag. Det gøres på den baggrund gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af A´s indkomst og moms i de omhandlede indkomstår og afgiftsperioder skal fastholdes.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Ad spørgsmålet om erhvervsmæssig virksomhed

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten, at A i de pågældende år drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af reservedele til x-motorcykler.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at A igennem flere år havde interesse for x-motorcykler og købte og solgte dele hertil. Retten finder, at hans køb og salg af reservedele i de i sagen omhandlede indkomstår havde et sådant omfang, at han må siges at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Retten har herved navnlig lagt vægt på omfanget af salget, herunder at der ubestridt i årene 2008-2010 var bruttoindtægter herfra på omkring 570.000 kr. ved talrige løbende indsættelser på hans bankkonti, hvortil kommer, at han ifølge sin egen forklaring modtog kontanter på stumpemarkeder for salg af reservedele. Retten har i denne forbindelse tillige lagt vægt på, at A på et tidspunkt købte en stor del af et lager fra en lukket motorcykelforhandler, som han senere solgte ud af. Retten har derudover lagt vægt på, at han igennem alle årene besøgte stumpemarkeder to gange om året, hvor han havde en stand, som han betalte for, og hvorfra han solgte reservedele, ligesom han i x-motorcykel Tidende i adskillige år havde annoncer med en generelt udformet tekst om salg af x-motorcykel reservedele. Retten finder herefter, at det må lægges til grund, at A drev selvstændig virksomhed med køb og salg af reservedele.

Ad spørgsmålet om skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af omsætningen

Da A således anses for at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende år, og da han ikke har udarbejdet løbende bogføring eller egentligt regnskab, findes skattemyndighederne at være berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst og moms, hvilket da heller ikke er bestridt.

Retten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at A har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, hvorfor retten tager hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter de afgivne vidneforklaringer fra GN, BK, PN, OC, CM, NM, DB, RB, LP og NJ, må lægges til grund, at de af dem indsatte beløb enten stammer fra andre effekter end reservedele eller fra lån ydet af A til de pågældende, der efterfølgende har indsat beløbet på hans bankkonto. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende for de flestes vedkommende ikke er beslægtede eller nære venner til A, idet mange af dem alene kender ham fra kredsen af x-motorcykler interesserede. Retten finder, at deres forklaringer forekommer troværdige og sandsynlige og er afgivet i retten efter indskærpelse af vidneansvaret. Retten lægger således til grund, at en lang række af de fra de omhandlede indkomstår foretagne indsættelser, der udgør et ikke uvæsentligt beløb, ikke hidrører fra de pågældendes køb af reservedele.

På denne baggrund finder retten, at A´s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Ad sagsomkostninger

Efter sagens karakter, forløb og udfald, findes hver part at skulle betale egne sagsomkostninger. Da sagsøger har afholdt udgifterne til fælles ekstrakt og materialesamling, findes sagsøgte at skulle refundere sagsøger halvdelen af udgifterne hertil eller i alt 5.530 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

A´s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Inden 14 dage betaler sagsøgte, Skatteministeriet, 5.530 kr. i sagsomkostninger til sagsøger, A.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter