Dato for udgivelse
26 Jun 2014 15:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2014 14:41
SKM-nummer
SKM2014.467.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0218855
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Varegæld omkvalificeret til pengelån, skattefri kursgevinst på gæld, underskudsreduktion
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at et datterselskabs varegæld til et moderselskab har skiftet karakter til pengelån, og at moderselskabets kapitalindskud til indfrielse heraf - eller ved gældskonvertering - hverken er skattepligtigt eller underskudsreducerende for datterselskabet

Hjemmel

Kursgevinstloven §§ 3 - 8
Selskabsskatteloven §§ 12 A - 12 C

Reference(r)

Kursgevinstloven §§ 3 - 8
Selskabsskatteloven §§ 12 A - 12 C

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.3.3.3.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.2.4.5.2.1.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den gæld på 17,9 mio. kr. ApS vil indfri i det hele skal kvalificeres som et lån, der hverken er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3 om varetilgodehavender eller af kursgevinstlovens § 4, stk. 4 om rentefordringer - hvorfor indfrielse umiddelbart efter en af moderselskabet GmbH (Tyskland) gennemført kapitalforhøjelse hverken medfører skattepligt eller underskudsbegrænsning for ApS? 
  2. Såfremt der i stedet gennemgøres en gældskonvertering, kan Skatterådet da bekræfte, at den gæld på 17,9 mio. kr., som moderselskabet GmbH konverterer til selskabsskabskapital i ApS, hverken er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3 om varetilgodehavender eller af kursgevinstlovens § 4, stk. 4 om rentefordringer, hvorfor gældskonverteringen hverken medfører skattepligt eller underskudsbegrænsning for ApS?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen har ikke endeligt besluttet sig for, hvilken af de to fremgangsmåder, kapitalforhøjelse eller gældskonvertering, der er mest hensigtsmæssig at gennemføre ud fra praktiske og finansielle overvejelser.

ApS er en del af den europæiske Group, som er en af Europas førende leverandører af bl.a. forskellige systemer. Koncernen beskæftiger mere end 2.000 medarbejdere.

Der er ikke valgt international sambeskatning i koncernen.

Produktionen foregår på egne fabrikker i flere lande - dog ikke i Danmark.

ApS er ejet 100 pct. af det tyske moderselskab GmbH. Selskaberne er således koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4.

ApS har gennem årene oparbejdet en større gæld til forskellige selskaber i koncernen. Gælden er oparbejdet - dels som udlån fra koncernselskaber og dels som følge af vareleverancer fra koncernselskaber, jf. nedenfor (beløbene er opgjort i kr.):

Optaget / lånetype Kreditor

 Restgæld 31.12.2012

2005 / Udlån GmbH

 4.048.399,11

2008 / Varekøb GmbH     270.854,34
2009 / Varekøb GmbH  5.354.114,13
2009 / Varekøb B.V.

             13,62

2010 / Varekøb GmbH  4.900.328,06
2011/ Varekøb T GmbH     125.111,05
2011 / Varekøb GmbH  4.356.427,62
2012 / Varekøb B.V.  1.096,256,97
2012 / Varekøb T GmbH

    219.465,56

2012 / Varekøb England       10.008,78
2012 / Varekøb D GmbH     691.310,80
2012 / Varekøb GmbH  4.777.808,98
2012 / Varekøb  R GmbH       10.822,50
2012 / Varekøb  Italy

      66.630,62

I alt

25.927.552,14

Pr. 31. december 2012 havde ApS en negativ egenkapital på ca. 17 mio. kr.

GmbH har besluttet sig for at retablere kapitalen i datterselskabet ved enten en kontant kapitalforhøjelse på 2,4 mio. EUR, svarende til ca. 17,9 mio. kr., eller alternativt ved en gældskonvertering på 2,4 mio. EUR.

ApS vil indfri / gældskonvertere hovedstolen på følgende lån fra GmbH (dvs. ekskl. renter):

2005 / Udlån  4.048.399,11
- rentetilskrivning

   -211.859,50

Hovedstol fra udlån  3.836.539,61
2008 / Varekøb     270.854,34
2009 / Varekøb  5.354.114,13
2010 / Varekøb  4.900.328,06
2011 / Varekøb  4.356.427,62
14.881.724,15
Rentetilskrivning (fra varekøbsgæld)

   -793.013,32

Hovedstol fra varekøb

14.088.710,83

 

Hovedstol i alt, ekskl. renter

 17.925.250,44

Opmærksomheden henledes på, at ApS ved den anvendte fremgangsmåde, ikke vil indfri det varetilgodehavende, der kan henføres til vareleverancer fra moderselskabet i 2012 på 4.777.808,98 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Reglen om underskudsbegrænsning for selskaber findes i selskabsskattelovens § 12A. Af bestemmelsen fremgår det:

"Stk. 1. Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion, nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår.

Stk.2. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:

  1. Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for debitorselskabet. 
  2. Med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31 D. 
  3. I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

Stk.3. En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen."

Som det fremgår, sker der som udgangspunkt underskudsbegrænsning i debitorselskabet i det omfang selskabet opnår en tvangsakkord mv., jf. selskabsskattelovens § 12A, stk. 1.

Reglen om underskudsbegrænsning i selskabsskattelovens § 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til debitorselskabet foretaget af et koncernforbundet selskab, jf. nærmere selskabsskattelovens § 12 C. Den i spørgsmål 1 beskrevne fremgangsmåde vil således være omfattet af selskabsskattelovens § 12 A.

Som det fremgår af selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3 finder reglen om underskudsbegrænsning tilsvarende anvendelse i det omfang gælden konverteres til aktier. Den i spørgsmål 2 beskrevne gældskonvertering vil således tillige være omfattet af selskabsskattelovens bestemmelser om underskudsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 12 A, stk. 1.

Uanset om gælden indfries efter en forudgående kapitalforhøjelse eller som led i en gældskonvertering, er det således den samme bestemmelse i selskabsskatteloven, der regulerer de skattemæssige konsekvenser herved. Dette forekommer naturligt, idet det jo i princippet er det samme der opnås ved anvendelse af de to fremgangsmåder - uagtet at den tekniske gennemførelse adskiller sig lidt fra hinanden. Efter vores opfattelse bør SKAT således afgive en identisk besvarelse på de to stillede spørgsmål.

Hovedreglen er således at der vil ske underskudsbegrænsning, når gælden til moderselskabet afdrages med ca. 17,9 mio. kr. Som en undtagelse til denne hovedregel sker der dog ikke underskudsbegrænsning, i det omfang ApS efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten ved indkomstopgørelsen, jf. selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2, nr. 3.

Selskaber skal som hovedregel medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 6.

Som en undtagelse til denne hovedregel, skal koncernforbundne og sambeskattede selskaber ikke medregne gevinst på gæld til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 8.

Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark gælder der yderligere betingelser. I et sådant tilfælde, kan debitorselskabet alene opnå skattefritagelse for gevinst på gæld i det omfang følgene to betingelser er opfyldt. Det kræves således, at kreditorselskabet:

  1. ikke ville have fradragsret for tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 4, hvis kreditorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk. 
  2. ikke har fradragsret for tabet på fordringen. Når debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er det fordi der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten.

Ved afgivelse af det bindende svar kan SKAT lægge til grund, at det udenlandske moderselskab GmbH ikke har fradragsret for tabet på fordringen på ApS efter de tyske skatteregler, jf. nr. 2 ovenfor. Det er herefter afgørende, hvorvidt GmbH ville have haft fradragsret for tabet på fordringen efter de danske skatteregler - dvs. efter kursgevinstlovens § 4.

Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1 er der som udgangspunkt ikke fradragsret for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Udgangspunktet er således at den valgte fremgangsmåde ikke medfører underskudsbegrænsning i ApS.

Der gælder dog en række undtagelser til dette udgangspunkt. Koncernforbundne selskaber har således bl.a. fradragsret for:

  • Tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 3 og 
  • Tab på rentefordringer, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 4

I den juridiske vejledning afsnit C.B.1.3.3.3.2 er anført følgende om tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 3:

"Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag for leverede varer mv. Der lægges vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Se KGL § 4, stk. 3.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af begrebet vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag for leverede varer mv., kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter mv. mellem uafhængige parter, inden for det pågældende forretningsområde.

Betingelser

Det er en betingelse for fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at fordringen er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt.

Det er også en betingelse for tabsfradraget, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Denne begrænsning af fradragsret for tab på fordringer har virkning for tab, der realiseres den 30. maj 2008 eller senere. Se lov nr. 906 af 12. september 2008 § 4.

Eksempel

Et selskab havde modtaget en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fordringen ikke allerede på leveringstidspunkterne havde ændret karakter til udlån. Fordringen havde heller ikke senere ændret karakter til udlån. Datterselskabet havde foretaget løbende betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på fordringen. Se SKM2006.110.LSR.

I et andet tilfælde fik et selskab ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. Se SKM2006.338.LSR."

Som det fremgår, kan et varetilgodehavende efterfølgende skifte karakter, hvorved det i stedet anses som et udlån i skattemæssig forstand. I givet fald vil kreditor ikke have tabsfradrag.

I forhold til eksterne købere benytter GmbH to forskellige fremgangsmåder. I visse tilfælde stiller selskabet krav om forudbetaling. I andre tilfælde ydes der 30-dages kredit. Såfremt den eksterne køber ikke betaler rettidigt, beregner GmbH sig 10 pct. p.a. i morarente.

Vareleverancerne til ApS er sket på andre vilkår. ApS har som udgangspunkt tillige haft 30 dages kredittid, men der er i forhold til datterselskabet alene blevet beregnet en morarente på 5,5 pct. p.a. Frem til ca. maj 2009 skete der slet ingen forrentning af koncerninterne varetilgodehavender.

På et afgørende punkt adskiller vareleverancerne til ApS sig fra de vareleverancer der er sket til de eksterne købere. ApS har således fået leveret varer - fra moderselskabet og fra øvrige selskaber i koncernen - på et tidspunkt, hvor selskabet var i restance med betaling af tidligere leverancer. I forhold til en ekstern køber, er det åbenbart at der i en sådan situation ikke ville være sket yderligere leveringer - og i givet fald alene mod forudbetaling.

Efter vores opfattelse er der således ingen tvivl om, at den gæld som ApS har oparbejdet ved vareleverancerne i 2008, 2009, 2010 og 2011 ikke længere har karakter af varegæld, men derimod af at være et egentligt udlån. Omvendt har gælden til GmbH på 4.777.808,98 kr. - som kan henføres til vareleverancer foretaget i 2012 formentlig fortsat karakter af varegæld - uagtet at kredittiden på 30 dage for længst er overskredet.

Som det fremgår under beskrivelsen af de faktiske forhold, vil ApS netop ikke indfri den del af gælden, der kan henføres til de foretagne vareleverancer i 2012. Videre har vi beskrevet, at ApS alene vil indfri selve hovedstolen på gælden - dvs. gælden ekskl. renter. Helt konkret ønsker selskabet således at indfri hovedstolen på udlånet fra 2005 med 3.836.539,61 kr. og hovedstolen på varegælden, opstået som følge af vareleverancerne i 2008 - 2011 med op til 14.088.710,83 kr.

Den beskrevne fremgangsmåde giver anledning til overvejelser i retning af, om ApS, som debitor er berettiget til at anvise, hvilken del af gælden der ønskes indfriet. Vi skal gøre gældende, at ApS har en sådan anvisningsret. Til støtte herfor skal vi henvise til Obligationsretten, almindelig del, 4. udgave 1967 af Henry Ussing, hvoraf det på side 309 fremgår:

"Når en fordringshaver har flere pengefordringer på samme skyldner og han modtager et beløb, der ikke er stort nok til at dække alle fordringerne, opstår det spørgsmål, hvilken af fordringerne der er opfyldt. Et tilsvarende spørgsmål kan opstå, når flere fordringer går ud på generisk bestemte ydelser af samme genus. Ved besvarelsen må der sondres mellem frivillig erlæggelse og fyldestgørelse opnået ved retsforfølgning.

A. Frivillig betaling

1. Hvis skyldneren ved betalingen tilkendegiver, hvilken fordring betalingen skal dække, er skyldnerens bestemmelse afgørende. Fordringshaveren kan ikke tilegne sig beløbet til dækning af en anden fordring, og ved at modtage beløbet bindes han ved skyldnerens bestemmelse i overensstemmelse med de grundsætninger, der er fremstillet i "Aftaler" § 37..."

Henry Ussings beskrivelse angår en situation, hvor en fordringshaver har flere pengefordringer på den samme skyldner. Som det fremgår af citatet, har skyldneren mulighed for selv at bestemme, hvilken fordring som betalingen skal dække - og det af skyldneren foretagne valg vil være bindende for fordringshaveren.

Da der hverken i kursgevinstloven eller selskabsskatteloven er sket en udtrykkelig fravigelse af det obligationsretlige udgangspunkt, skal vi gøre gældende, at obligationsretten i den konkrete situation er styrende for den skatteretlige regulering. Som konsekvens heraf er ApS således berettiget til selv at anvise, hvilken del af gælden som selskabet ønsker at indfri. Herunder at det alene er selve hovedstolen på lånene opstået i årene 2005 - 2011 (og ikke de tilskrevne renter), der ønskes indfriet. Det af datterselskabet foretagne valg vil være bindende for moderselskabet.

Vi skal således anmode SKAT om at besvare de to stillede spørgsmål med et "JA".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den gæld på 17,9 mio. kr. som ApS vil indfri i det hele skal kvalificeres som et lån, der hverken er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3 om varetilgodehavender eller af kursgevinstlovens § 4, stk. 4 om rentefordringer - hvorfor indfrielse umiddelbart efter en af moderselskabet GmbH gennemført kapitalforhøjelse hverken medfører skattepligt eller underskudsbegrænsning for ApS.

Lovgrundlag

Kursgevinstloven

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Selskabsskatteloven

§ 12 A. Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion, nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår.

Stk. 2. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:

1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for debitorselskabet. 

2) Med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31 D. 

3) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

§ 12 B. § 12 A finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem et debitorselskab og dets kreditorer om bortfald eller nedsættelse af selskabets gæld (frivillig akkord).

§ 12 C. § 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et tilskud efter § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et selskab m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle. 

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne." 

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. 

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. 

5) Af en kautionist for fordringen og af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten. 

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen og af personer og selskaber, der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer. Hvis kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet, finder § 12 A, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved opgørelse af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 3 reduceres:

1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for debitorselskabet.

2) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Det beløb, som nedsættelsesbeløbet skal reduceres med efter stk. 4, nr. 2, opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.

Praksis

Af Den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit C.B.1.3.3.3.2 om "Undtagelsesvis fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber" fremgår bl.a.:

"Koncernforbundne selskaber har undtagelsesvis fradragsret for tab på

  • fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Se KGL § 4, stk. 3. 
  • rentefordringer. Se KGL § 4, stk. 4.

Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag for leverede varer mv. Der lægges vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Se KGL § 4, stk. 3.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af begrebet vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag for leverede varer mv., kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter mv. mellem uafhængige parter, inden for det pågældende forretningsområde.

Betingelser

Det er en betingelse for fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at fordringen er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt.

Det er også en betingelse for tabsfradraget, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Denne begrænsning af fradragsret for tab på fordringer har virkning for tab, der realiseres den 30. maj 2008 eller senere. Se lov nr. 906 af 12. september 2008 § 4.

Eksempel

Et selskab havde modtaget en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fordringen ikke allerede på leveringstidspunkterne havde ændret karakter til udlån. Fordringen havde heller ikke senere ændret karakter til udlån. Datterselskabet havde foretaget løbende betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på fordringen. Se SKM2006.110.LSR.

I et andet tilfælde fik et selskab ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. Se SKM2006.338.LSR..."

Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.2.4.5.2.1 om underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse, gældskonvertering og rekonstruktion fremgår bl.a. følgende om gældsnedsættelse eller bortfald af gæld:

"Fradragsbegrænsningerne efter SEL §§ 12 A - B indebærer, at hvis et selskab mv. i et indkomstår opnår tvangsakkord i rekonstruktion eller frivillig akkord om gældsnedsættelse eller bortfald af gæld, vil uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i ABL § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, KGL § 31, stk. 3 og § 31A, stk. 3 og EBL § 6, stk. 3, i nævnte rækkefølge, fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Med gældsnedsættelse sidestilles gældskonvertering til aktier eller konvertible obligationer...

SKM2003.224.LSR vedrørte spørgsmålet om fradragsbegrænsning i forbindelse med gældskonvertering til overkurs. Landsskatteretten fandt - i modsætning til de stedlige myndigheder - at gældskonverteringen ikke medførte begrænsning af det pågældende ejendomsselskabs adgang til underskudsfremførsel efter LL § 15, stk. 2 (nu SEL § 12 A). Der var tale om en samlet ordning, hvor kreditor ikke havde fradragsret efter den dagældende KGL § 6 B (nugældende § 4). I præmisserne skrev Landsskatteretten: "Allerede fordi selskabet ikke for indkomståret 1996 ses at have indtægtsført en skattepligtig gevinst som følge af gældskonverteringen, kan nedsættelsesbeløbet ikke reduceres efter ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. (nu SEL § 12 A)."...

Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi. Se SKM2002.32.LR ...

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der stammer fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser, herunder den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter SEL § 13, stk. stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter SEL § 31 D. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes desuden i det omfang, skyldneren efter reglerne i KGL §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen...

I tilfælde hvor kreditorselskabet er koncernforbundet med debitorselskabet, og begge selskaber er skattepligtige til Danmark, betyder SEL §§ 12 A og B sammenholdt med KGL § 8, at underskudsbegrænsningen nedsættes, når en fordring eftergives eller nedsættes i forbindelse med en tvangsakkord eller frivillig akkord. Det gælder, hvis der er tale om en fordring, der er omfattet af KGL § 4, stk. 1. Det gælder ikke fordringer, der er omfattet af KGL § 4, stk. 3- 5.

På fordringer, der omfattes af KGL § 4, stk. 1, er der ikke tabsfradragsret for kreditorer. Tilsvarende vil der ikke ske beskatning af den modsvarende gevinst hos debitor.

Hvis denne sammenhæng skal fastholdes i akkordtilfældene, er det nødvendigt med regler om, at fordringens eftergivelse i rekonstruktionstilfældene ikke beskattes indirekte hos debitorselskabet igennem en begrænsning af dettes underskud. Derfor nedsættes underskudsbegrænsningen. Det beløb, som nedsættelsen opgøres til, er den gevinst på gæld i anledning af gældseftergivelsen, der, opgjort efter reglerne i kursgevinstloven, ikke beskattes hos debitor. Se KGL § 8...

Underskudsbegrænsningen nedsættes også i nogle tilfælde af eftergivelse af fordringer mellem koncernforbundne selskaber, selvom kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark.

Nedsættelse sker, hvis det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget i den udenlandske skattelovgivning, der gælder for kreditorselskabet. Det er uden betydning, om selskabet i det konkrete tilfælde havde så lille en indkomst, at det ikke ville have kunnet udnytte fradraget, eller om selskabet, selvom der er fradragsret, lader være med at foretage fradraget...

Selve det beløb, som underskudsbegrænsningen nedsættes med, opgøres på samme måde, som når begge selskaber er skattepligtige til Danmark. Den samlede virkning af reglerne om eftergivelse, som det udenlandske selskab i koncernen ikke kan fradrage efter den relevante udenlandske lovgivning, og som det heller ikke ville kunne fradrage, selvom det havde været skattepligtigt her til landet, bliver herefter 

  • skattefrihed af gældseftergivelsen hos debitorselskabet, jf. KGL § 8, og 
  • nedsættelse af underskudsbegrænsningen hos debitorselskabet... 

Det beløb, som nedsættelsen opgøres til, er den gevinst på gæld i anledning af gældseftergivelsen, der - opgjort efter reglerne i kursgevinstloven - ikke beskattes hos debitor, jf. KGL § 8, hvis der i stedet for et indskud var sket en gældseftergivelse. De anførte regler gælder også, når kreditorselskabet er udenlandsk, men dets skattepligt her til landet skyldes reglerne om selskabers sambeskatning.

Desuden nedsættes underskudsbegrænsningen i nogle tilfælde af indskud mellem koncernforbundne selskaber, selvom kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark. Nedsættelse sker, hvis det godtgøres, at tab på eftergivelse af kreditorselskabets fordring af den pågældende art ikke er fradragsberettiget i den udenlandske skattelovgivning, der gælder for kreditorselskabet. Det er uden betydning, om selskabet i det konkrete tilfælde havde så lille en indkomst, at det ikke ville have kunnet udnytte fradraget, eller om selskabet, selvom der er fradragsret, lader være med at foretage fradraget.

Det er den skattepligtige, der ønsker underskudsbegrænsningen nedsat, der selv skal dokumentere de udenlandske regler. De gældende regler stiller dog en yderligere betingelse for at nedsætte underskudsbegrænsningen. Den går ud på, at kreditorselskabet ikke må kunne fradrage tabet, hvis det havde været skattepligtigt her til landet. Ved koncernforbundne selskaber vil denne betingelse altid være opfyldt, medmindre den nedsatte eller indfriede fordring er omfattet af bestemmelserne i KGL § 4, stk. 3 - 5. Selve det beløb, som underskudsbegrænsningen nedsættes med, opgøres på samme måde, som når begge selskaber er skattepligtige til Danmark...

Gældsnedsættelse sidestilles med hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer. Se SEL § 12 A, stk. 3. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. Bestemmelsen gælder såvel, hvor der er tale om en tvangsakkord som ved en samlet ordning. Se SEL § 12 A, stk. 3...

Kapitalindskud til skyldner eller skyldners selskab

Efter bestemmelsen i SEL § 12 C anvendes SEL § 12 A også, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et tilskud efter SEL § 31 D eller et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- og anpartskapitalen når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af: 

  • Kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle. 
  • Et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. 
  • En person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. 
  • Et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. KGL § 4, stk. 2. 
  • En kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i SEL § 12 C, stk. 1, nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten. 
  • En tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i SEL § 12 C, stk. 1, nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Se SEL § 12 C, stk. 4, nr. 6... 

"I forbindelse med indskuddet"

Når det er fastsat, at gældsbetalingen skal ske i forbindelse med kapitalindskuddet, betyder det, at det må antages, at debitor anvender kapitalindskuddet til at betale den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet. Der skal således kun ske underskudsbegrænsning i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng mellem indskuddet og betalingen, så der reelt er tale om en gældseftergivelse fra kreditors side.

Der er ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskud og gældsindfrielse mv. Det afgørende er kun, at gældsbetalingen skal ske i forbindelse med kapitalindskuddet. Heri ligger, at underskudsbegrænsning kan komme på tale, hvis det må antages, at debitor anvender kapitalindskuddet til at betale den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet. Der skal være en sådan sammenhæng mellem indskuddet og betalingen, at der reelt er tale om en gældseftergivelse fra kreditors side...

Beregning af underskudsregulering

Efter bestemmelsen i SEL § 12 C, stk. 2, anvendes SEL § 12 C, stk. 1, kun, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Hvis kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, anvendes SEL § 12 A, stk. 3, også. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der stammer fra det foretagne kapitalindskud.

Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes desuden i det omfang, skyldneren efter reglerne i KGL § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen.

Underskudsbegrænsningen kan ikke overstige hverken indskuddet eller indfrielsen.

Underskudsbegrænsningen kan altså ikke overstige det mindste af følgende tre beløb:

  • Forskellen mellem fordringens pålydende og det modtagne indskud/tilskud (eventuelt fordringens kursværdi) 
  • Indskuddet 
  • Indfrielsesbeløbet. 

Ved akkord gælder regler om forskellige nedsættelser af underskudsbegrænsningen. I det omfang, reglerne også anvendes på kapitalindskud, nedsætter de det mindste af de ovenfor anførte beløb. Ved akkord nedsættes underskudsbegrænsningen med den del af skyldnerens indkomst, der eventuelt stammer fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det fremgår udtrykkeligt af SEL § 12 C, stk. 4, at den analoge anvendelse af akkordreglerne på kapitalindskud består i en nedsættelse af underskudsbegrænsningen, hvis indskuddet er skattepligtig indkomst for modtageren. Nedsættelsen udgør samme beløb, som medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Ved akkord nedsættes underskudsbegrænsningen, hvis

  • kreditor ikke kan fratrække tabet på debitor, og 
  • det manglende tabsfradrag skyldes reglerne i KGL § 4. 

Det afgørende er, hvorledes forholdene er på indfrielsestidspunktet...

Eksempel 2

Et selskab har aktiver til en værdi på 100.000 kr. og en gæld til sit moderselskab på 500.000 kr. Moderselskabets fordring skyldes et udlån på 500.000 kr. til datterselskabet. Moderselskabet indskyder nu 400.000 kr. i selskabet, hvorefter hele fordringen på 500.000 kr. indfries. Fordringens værdi opgøres som værdien af aktiverne før kapitalindskuddet, dvs. 100.000 kr. Underskudsbegrænsningen før formindskelsen opgøres således:

Fordringens pålydende 500.000 kr.

Kursværdi af fordringen 100.000 kr.

Underskudsbegrænsning før formindskelse 400.000 kr.

Formindskelsen af underskudsbegrænsningen opgøres som moderselskabets tab på fordringen ved en fiktiv indfrielse med 100.000 kr.

Moderselskabets anskaffelsessum 500.000 kr.

Kursværdi af fordringen 100.000 kr.

Moderselskabets tab = formindskelse af underskudsbegrænsningen 400.000 kr.

Den formindskede underskudsbegrænsning opgøres dermed som den oprindelige underskudsbegrænsning på 400.000 kr. fratrukket formindskelsen på 400.000 kr. Underskudsbegrænsningen efter formindskelsen er dermed på 0 kr. ..."

I TfS1997.729.LR fandt Ligningsrådet, at der ikke var grundlag for underskudsregulering, idet det blev lagt til grund, at kursværdien af det indfriede beløb i det konkrete tilfælde var 100, da den ansvarlige lånekapital trådte tilbage for de fordringer, der skulle indfries.

I SKM2006.489.LSR skulle underskudsbegrænsningsbeløbet nedsættes efter ligningslovens § 15, stk. 5 (nu selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2). Et moderselskab indskød 400 mio. kr. ved at øge datterselskabets aktiekapital med 1.000 kr. Kapitalindskuddet blev anvendt til at nedbringe et lån hos et koncernforbundet selskab. Da der var tale om en kreditor for over 50 pct. af datterselskabets gæld, var forholdet omfattet af ligningslovens § 15, stk. 5. Da imidlertid en eventuel gevinst på gælden ikke skulle medregnes til selskabets indkomst, jf. kursgevinstlovens § 8, og et eventuelt tab på fordringen ikke ville være fradragsberettiget for moderselskabet, skulle der ske nedsættelse af underskudsbegrænsningsbeløbet efter ligningslovens § 15, stk. 5 (nu selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2).

I SKM2003.224.LSR fandt Landsskatteretten, at en gældskonvertering ikke medførte begrænsning i adgangen til underskudsfremførsel efter ligningslovens § 15, stk. 2. Der var tale om en samlet ordning, hvor kreditor ikke havde fradragsret efter daværende kursgevinstlovens § 6 B (nu § 4).

I SKM2013.73.SR bekræftede Skatterådet, at en overkurs i forbindelse med en konvertering af gæld til aktier ikke ville have skattemæssige konsekvenser, da overkursen var omfattet af skattefriheden i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen var en samlet ordning omfattet af skattefriheden i kursgevinstlovens § 24. Gældskonverteringen var derimod ikke omfattet af kursgevinstlovens § 8, da det udenlandske moderselskab havde fradrag for tabet ved gældskonverteringen. Skatterådet kunne ikke tillægge det vægt ved vurderingen af kursgevinstlovens § 8, at der kunne ske en genbeskatning ved en senere realisation, da der var tale om en genbeskatning, der måske aldrig indtrådte. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen udløste underskudsbegrænsning efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 2, da gældskonverteringen ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 8.

Begrundelse

Selskaber skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, jf. kursgevinstlovens § 6.

Undtagelser hertil omfatter bl.a. koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 8, hvorefter gevinst på koncerngæld ikke skal medregnes til indkomstopgørelsen, når kreditor efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab.

ApS har pådraget sig en del af sin gæld som led i samhandel med det tyske moderselskab, i alt 14.088.710,83 kr., hvorfor gevinst på denne del af gælden som udgangspunkt ikke er omfattet af ovennævnte undtagelse, da kreditor efter kursgevinstlovens § 4, stk. 3, kan fradrage det tilsvarende tab.

Indledningsvist ønsker spørger Skatterådets bekræftelse af, at omhandlede varegæld har skiftet karakter til et pengelån, hvorefter fordringen for moderselskabets vedkommende vil være omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, således at ApS' gevinst på gæld er omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 8.

ApS har optaget et lån hos sit tyske moderselskab i 2005 på 3.836.539,61 kr. Derudover har ApS i perioden 2008 til og med 2011 fået leveret varer fra sit tyske moderselskab for 14.088.710,83 kr.

ApS har ikke løbende foretaget betaling af nogen del af hverken lånet fra 2005 eller af varekøbet. Derfor er der også foretaget rentetilskrivning, hvilket beløb også fortsat skyldes - udover ovennævnte gæld.

Efter det oplyste, er vareleverancerne til ApS ydet på mere fordelagtige vilkår, end andre kunder kan opnå hos moderselskabet. Således stiller moderselskabet i visse tilfælde krav om forudbetaling, og i andre tilfælde ydes der en 30 dages kredit, og hvis ikke den eksterne køber betaler rettidigt, beregnes en morarente på 10 pct. p.a.

Vareleverancerne til ApS er ydet på vilkår, at der som udgangspunkt har været 30 dages kredittid, og at der alene er beregnet en morarente på 5,5 pct. p.a. Der er dog ikke i perioden frem til maj måned 2009 sket nogen rentetilskrivning.

Modsat andre kunder har ApS fået leveret varer, selv om selskabet har været i restance for tidligere leverancer. I forhold til andre kunder ville der efter det oplyste ikke være sket yderligere leveringer.

På baggrund heraf samt det oplyste om, at gælden er akkumuleret over flere år, at der ikke er foretaget nogen betalinger, og at der før vareleverancerne allerede var ydet et egentligt udlån, som der ikke har været foretaget hel eller delvis tilbagebetaling af, finder SKAT efter en samlet konkret vurdering, at vareleverancegælden har skiftet karakter og må anses for et egentligt pengeudlån.

Som følge heraf kan moderselskabet, hvis dette var skattepligtigt til Danmark, ikke få fradrag for sit tab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1.

Konsekvensen heraf er, at ApS ikke er skattepligtig af en eventuel gevinst ved indfrielse af gælden, jf. kursgevinstlovens § 8, da selskaberne aldrig har været sambeskattet, og da det uprøvet forudsættes, at moderselskabet heller ikke efter tyske regler kan opnå fradrag for det tilsvarende tab.

Derimod vil der efter selskabsskattelovens § 12 C, stk. 2, 2. pkt. som udgangspunkt ske underskudsbegrænsning, når gælden til moderselskabet nedbringes efter et af moderselskabet gennemført kapitalindskud, der anvendes til erhvervelse af aktier, jf. henvisningen i bestemmelsen til selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3.

Efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3, som også omhandler konvertering af gæld til aktier, sidestilles gældskonvertering med gældsnedsættelse efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 1, men nedsættelsen af et fremførselsberettiget underskud er reduceret til det beløb, som den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi med på konverteringstidspunktet.

ApS' gevinst på gæld, som svarer til moderselskabets tab på sin fordring, er således i udgangspunktet det beløb, som et fremførselsberettiget underskud skal nedsættes med.

Efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2, nr. 3, nedsættes det underskudsreducerende beløb imidlertid med det beløb, som ApS ikke skal medregne i indkomstopgørelsen efter kursgevinstlovens § 8, og da dette beløb udgør hele gevinsten på gælden, skal det underskudsreducerende beløb nedsættes til 0 kr.

Herefter vil et fremførselsberettiget underskuds størrelse ikke blive reduceret, ved at ApS anvender moderselskabets kapitalindskud til fuld indfrielse af gælden til moderselskabet.

På baggrund heraf er SKAT enig med spørger i, at en eventuel gevinst på gæld ved kapitalindskud til erhvervelse af aktier hverken er skattepligtig eller underskudsreducerende for ApS.

Det bemærkes, at SKATs opfattelse er afgivet under den angivne forudsætning, at moderselskabet efter tyske regler ikke kan opnå fradrag for et eventuelt tab på sin fordring.

Det skal i mangel af oplysninger om sammensætningen af ApS' negative egenkapital pr. 31. december 2012 på 16.497.668 kr. tilføjes, at hvis kapitalindskuddet til brug for indfrielsen af moderselskabets fordring udgør en samlet ordning, vil denne være omfattet af selskabsskattelovens § 12 B. Dette medfører dog ikke en anden skattemæssig kvalifikation, end som anført ovenfor, jf. henvisningen i selskabsskattelovens § 12 B til § 12 A og til ovennævnte SKM2003.224.LSR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den gæld på 17,9 mio. kr., som moderselskabet GmbH - som alternativ til kapitalforhøjelse - konverterer til selskabsskabskapital i ApS, hverken er omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 3 om varetilgodehavender eller af kursgevinstlovens § 4, stk. 4 om rentefordringer, hvorfor gældskonverteringen hverken medfører skattepligt eller underskudsbegrænsning for ApS.

Lovgrundlag

SKAT skal henvise til det beskrevne lovgrundgrundlag i spørgsmål 1.

Praksis

SKAT skal henvise til den beskrevne praksis i spørgsmål 1.

Begrundelse

Om kvalifikationen af gælden skal henvises til begrundelsen i spørgsmål 1, hvorefter SKAT finder, at varegælden har skiftet karakter til pengelån.

Efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3, behandles gældskonvertering på samme måde som kapitalindskud til erhvervelse af aktier, jf. henvisningen i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 2, 2. pkt.

Således behandles gældskonvertering og kapitalindskud til erhvervelse af aktier ens, hvorfor SKAT er enig med spørger i, at anmodningens to spørgsmål skal besvares ens, hvorfor der i det hele kan henvises til begrundelsen i spørgsmål 1.

På baggrund heraf er SKAT enig med spørger i, at en eventuel gevinst på gæld ved gældskonvertering hverken er skattepligtig eller underskudsreducerende for ApS.

Det bemærkes, at SKATs opfattelse er afgivet under den angivne forudsætning, at moderselskabet ikke efter tyske regler kan opnå fradrag for et eventuelt tab på sin fordring.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.