Dato for udgivelse
25 Jun 2014 09:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Apr 2014 12:57
SKM-nummer
SKM2014.448.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aarhus, BS 10-1601/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
Emneord
Regnskabskrav, brugtmomsordningen, afregningsbilag
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skønsmæssige ansættelse af den afgiftspligtiges momstilsvar for 2008 og 2009 kunne tilsidesættes. Den afgiftspligtige drev i de omhandlede år virksomhed med salg af brugte designmøbler.

Der var under sagen enighed om, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den afgiftspligtiges momstilsvar. Den afgiftspligtige gjorde imidlertid gældende, at skønnet hvilede på et forkert grundlag, idet den afgiftspligtige gjorde gældende, at han var berettiget til at anvende brugtmomsordningen.

Retten bemærkede, at anvendelse af brugtmomsordningen - af kontrolhensyn - forudsætter, at den afgiftspligtige fører et særligt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter ordningen, jf. momslovens § 70, stk. 4, og at der foreligger afregningsbilag på de indkøbte varer, jf. momsbekendtgørelsens § 92, stk. 4, jf. § 40.

Retten fandt herefter ikke, at den afgiftspligtige virksomhed opfyldte betingelserne for at anvende brugtmomsordningen, idet der hverken forelå et særskilt regnskab over de omhandlede leverancer eller afregningsbilag på de indkøbte varer.

Den afgiftspligtiges forklaring om, at afregningsbilagene i 2009 blev stjålet fra hans våbenskab, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at den afgiftspligtige var dømt for tyveri af designmøbler, og at han ikke - ifølge SKATs beregninger - havde haft økonomisk mulighed for at købe de møbler, som han skulle have indskudt i virksomheden.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Momsloven § 70, stk. 4
Momsbekendtgørelsen § 92, stk. 4 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 D.A.18.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 D.A.18.6.3


Parter

A
(advokatfuldmægtig Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Grith Rosleff

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens momstilsvar for 2008 og 2009 skal tilsidesættes, herunder om betingelserne for, at sagsøgeren kan anvende brugtmomsordningen, er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A's afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2008 nedsættes med kr. 85.085, samt at A's afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2009 nedsættes med kr. 119.938.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2008 og A's afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 15. juli 2013.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne er dog gengivet.

Landsskatteretten har den 16. april 2013 truffet afgørelse vedrørende A's momstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008. Landsskatteretten fandt bl.a., at A ikke kunne anvende brugtmomsordningen og ansatte momstilsvaret til 100.231 kr., hvoraf et tilsvar på 85.085 kr. var en følge af, at han ikke kunne anvende brugtmomsordningen.

Landsskatteretten har den 21. juni 2013 truffet afgørelse vedrørende A's momstilsvar for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009. Landsskatteretten fandt, at A ikke kunne anvende brugtmomsordningen og ansatte momstilsvaret til 120.757 kr., hvoraf et tilsvar på 119.938 kr. var en følge af, at han ikke kunne anvende brugtmomsordningen.

A drev i årene 2008 og 2009 personlig virksomhed med salg af brugte klassiske designmøbler under navnet "H1". Ved virksomhedens start indskød A designmøbler, herunder lamper til en angivet indkøbsværdi på 809.450 kr.

Møblerne blev bl.a. solgt via www... . I forbindelse med salget udstedte A en faktura, hvor der ikke var beregnet moms. Af fakturaen fremgik endvidere at "varer på denne faktura sælges efter de særlige regler for brugte varer. Køber kan ikke fradrage købsmoms". På en af de fakturaer, der forelå for Landsskatteretten, fremgik denne passus samt det nederste af brevpapiret - muligvis som følge af en kopieringsfejl - dog ikke.

R1 har udarbejdet regnskab for virksomheden for 2008. Af påtegningen af 21. juni 2009 fremgår følgende forbehold:

"...

Virksomheden har en driftskonto, men en stor del af virksomhedens transaktioner foregår via privatkontoen med heraf følgende manglende muligheder for at afstemme bogføringen. Vi tager forbehold for eventuelle fejl og mangler på grund af den manglende afstemningsmulighed.

..."

Af regnskabet for 2008 fremgår bl.a., at der er købt varer for 557.036 kr., at der er overført møbler fra privat for 809.450 kr., og at der er forbrugt varer for 450.836 kr. Af virksomhedens saldobalance fremgår, at der på konto 1080, designmøbler (brugtmoms), har været en nettoomsætning på 284.326,40 kr. Af en kontospecifikation for konto 1080 fremgår, at der i henhold til en række fakturaer er solgt møbler for 434.700 kr.

SKAT har i et høringssvar af 23. maj 2012 til brug for Landsskatterettens afgørelse bl.a. udarbejdet en oversigt over A's skattepligtige indkomst og ændring i formuen. Af denne fremgår bl.a. følgende:

Skattepligtig indkomst

Ændring i formue

År 2000

107.371

+ 1.509

År 2001

42.410

+ 4.694

År 2002

77.759

- 101.749

År 2003

86.979

+ 76.534

År 2004

106.259

+ 5.064

År 2005

419.104

- 180.381

År 2006

360.170

- 61.475

År 2007

345.654

+ 25.740

År 2008

30.231

- 6.195

R1 har i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen ydet virksomheden assistance med opstilling af regnskab for 2009. Af erklæring af 14. januar 2013 fremgår følgende:

"...

På grundlag af virksomhedens bogføring og øvrige oplysninger fra virksomhedens ejer har vi ydet assistance med opstilling af årsregnskabet for H1 for regnskabsåret 2009. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ejeren har ansvaret for årsregnskabet. Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regnskabsopstilling.

Vi har ikke revideret eller udført review af årsregnskabet og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom.

..."

Af saldobalancen for 2009 fremgår bl.a. at der vedrørende konto 1080 Designmøbler (brugtmoms) var en nettoomsætning på 838.250 kr., hvilket svarer til det i kontospecifikationen angivne beløb. Nettoomsætningen udgjorde 1.220.914 kr.

Ved Vestre Landsrets dom af 8. marts 2012 blev A idømt fængsel i 2 år for bl.a. tyveri af designmøbler. Han blev samtidig frakendt retten til erhvervsmæssigt at handle med nye og brugte møbler i 5 år.

A har tilkendegivet, at det ikke bestrides, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, men SKAT burde ved ansættelsen have taget højde for, at han var berettiget til at benytte brugtmomsordningen.

A har forklaret, at han i de seneste ca. 10 år har arbejdet på G1 som havnearbejder. Der er tale om løsarbejde, hvor man bliver ansat på dagsbasis. Antallet af timer svinger, men han er fuldt beskæftiget.

Han har interesseret sig for designmøbler i ca. 15 år, og i samme periode har han samlet på sådanne møbler. For nogle år siden startede han virksomhed i eget navn med salg af designmøbler, bl.a. fordi han på daværende tidspunkt havde fået købt lidt for mange møbler til sig selv. Han kontaktede SKAT, der guidede ham igennem oprettelsen af virksomheden.

Han indkøbte møbler ved at svare på annoncer i Avis1, og Avis2, samt fra personer der fik kendskab til ham via gennem venner og bekendte. Han købte også beskadigede møbler, idet han vidste, hvordan man kunne istandsætte møblerne.

Han solgte møblerne via en hjemmeside, hvor man kunne se tingene og handelsbetingelserne, samt via www... . Der var udelukkende tale om brugte møbler. For at forhandle nye designmøbler skal man godkendes af producenterne, og en sådan godkendelse får man ikke, hvis man samtidig handler med brugte møbler.

En veninde til en bekendt hjalp ham med at købe et regnskabs- og bogføringsprogram, C5, og opsætte dette. Han udskrev derefter fakturaer fra systemet, idet han samtidig foretog bogføring. Af fakturaerne på de brugte møbler fremgik det standardmæssigt, at man ikke kunne fradrage moms. Der var heller aldrig angivet et momsbeløb. Når han købte møbler, lavede han en seddel med beskrivelse af møblet, prisen og identiteten på sælgeren.

En revisor, NT, ved R1, hjalp ham med at udarbejde årsregnskabet for 2008. Han klipsede de enkelte fakturaer sammen med et blåt bilag, hvor han ud fra indkøbsbilaget havde angivet købsprisen for at gøre det nemmere for revisoren at beregne fortjenesten på de enkelte møbler. De originale indkøbsbilag lå i en separat mappe. Han afleverede alle bilagene til revisor, også de originale indkøbsbilag, så revisor kunne sammenholde de blå bilag med de originale indkøbsbilag. Revisor gav udtryk for, at han håndterede brugsmomsordningen fornuftigt. Han har ikke hørt om, at der skulle være købere, der har fradraget moms.

Han mistede de originale indkøbsbilag under et indbrud i 2009. Bilagene lå i et våbenskab i hans kolonihavehus. De øvrige regnskabsbilag lå ikke i våbenskabet. De var vistnok hos den revisor, der skulle hjælpe ham med at lukke virksomheden ned. Efter revisor havde afsluttet regnskabet for 2008, fik han alle bilag, herunder de blå bilag og de originale indkøbsbilag, retur. Da revisor skulle hjælpe ham med at afslutte virksomheden, blev han bedt om at indlevere fakturaerne med de påhæftede blå bilag igen, hvilket han gjorde. Han beholdt de originale indkøbsbilag, der derefter blev stjålet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af salgsmomsen for perioderne 1. januar - 31. december 2008 og 1. januar - 31. december 2009 i henhold til momslovens § 4, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet A opfylder forudsætningerne for at være omfattet af den såkaldte Brugtmomsordning, der reguleres efter reglerne i momslovens §§ 69-71.

Til støtte herfor skal der henvises til, at brugtmomsordningen er indført for at undgå dobbelt moms ved levering af brugte varer.

I forlængelse heraf skal der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merværdiafgift, hvoraf der under punkt 4 vedrørende brugtmomsordningen fremgår følgende:

"...

Afgift af brugte varer m. v.

...

Formålet med de foreslåede regler er at undgå, at der betales fuld afgift af samme vare to eller flere gange. Det forekommer f. eks., når handlende af privatpersoner indkøber brugte varer med henblik på videresalg.

Danske antikvitetshandlere m. v. står således i en vanskelig konkurrencesituation, idet de efter de gældende regler skal betale afgift af den fulde salgspris ved videresalget.

..."

Det fremgår således direkte i de almindelige bemærkninger til lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merværdiafgift, at indførelsen af reglerne omkring brugtmomsordningen tjener det formål, at der ikke betales fuld afgift af samme vare to eller flere gange. Det er således formålet med bestemmelserne at undgå betaling af dobbeltmoms, hvilket ifølge de almindelige bemærkninger skyldes konkurrencemæssige forhold.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår af lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merværdiafgift følgende vedrørende bestemmelsen i momslovens § 69:

"...

De pågældende virksomheder kan vælge at anvende de særlige regler, men reglerne er ikke obligatoriske. Det vil sige, at videreforhandleren i hvert enkelt tilfælde kan vælge at afgiftsberigtige salget enten efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler i dette kapitel.

..."

Det kan således af bemærkningerne til bestemmelsen i momslovens § 69 konstateres, at momspligtige for hvert eneste salg kan vælge, i hvilket omfang salget skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler i brugtmomsordningen eller efter momslovens almindelige regler, hvilket A har gjort. Herefter har A konteret salget på to forskellige konti alt afhængig af, om salget er sket efter de særlige regler i brugtmomsordningen eller efter de almindelige regler i momsloven.

Til støtte herfor henvises der til saldobalancen for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2008, jf. bilag E, og saldobalancen for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2009, jf. bilag F.

A har således også ved den anvendte kontering overholdt de bogføringsmæssige krav til anvendelse af brugtmomsordningen, jf. momsbekendtgørelsens § 93.

Ligeledes har A opfyldt forudsætningerne efter momsbekendtgørelsens § 92, idet der heraf følger, at der ved levering af brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70-71 skal udstedes en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v., og at der ikke på fakturaen må anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Endvidere fremgår det af momsbekendtgørelsens § 92, at fakturaen skal være forsynet med oplysning om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages i købers afgiftsregnskab.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at A netop som illustreret ved citatet ovenfor har anført, at de brugte varer sælges efter de særlige regler for brugte varer, og at køber ikke kan fradrage købsmoms. Der henvises i den forbindelse til fakturaerne bogført på konto 1080 Designmøbler (brugtmoms) i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008, jf. bilag 3 og 4. I forlængelse heraf gøres det for det første gældende, at A opfylder alle de materielle krav, idet han alene efter reglerne om brugtmoms har afgiftsberigtiget handler, hvor han har købt brugte genstande uden afgift, som efterfølgende ligeledes er solgt uden angivelse af moms overfor køber, og at de pågældende handler alle er selvstændigt konteret på en særskilt konto og derved er holdt adskilt fra varer solgt efter de almindelige regler i momsloven, jf. bilag E og F.

A har således utvivlsomt sondret skarpt mellem de handler, der er afgiftsberigtiget efter brugtmomsordningen, og de handler, der er afgiftsberigtiget efter momslovens almindelige regler, hvorfor A i det væsentligste har overholdt de formelle krav vedrørende brugtmomsordningen.

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at sagsøgte ikke har ret i den påstand, at brugtmomsordningen ikke kan anvendes, såfremt alle de formelle krav efter regelsættet ikke er opfyldt.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til Landsskatterettens kendelse af den 12. januar 2011 (LSR2011.09-02097), der overordnet vedrører en ikke imødekommet anmodning om berigtigelse i form af efterfølgende udstedte fakturaer, der opfyldte betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsen § 92, stk. 1-3 med henblik på, at afgiftstilsvaret for køb og salg af brugte biler kunne opgøres efter den særlige Brugtmomsordning.

Virksomheden blev etableret og momsregistreret pr. 1. januar 1996. Virksomhedens aktiviteter bestod i handel med brugte biler til ind- og udland. SKAT havde i forbindelse med en kontrol konstateret, at virksomheden ved samtlige salg i 2006 havde angivet salgsmoms efter reglerne i momslovens § 91 - dvs. brugtmomsordningen. SKAT konstaterede videre, at virksomheden ved de enkelte salg havde udstedt slutsedler og ikke fakturaer, der indeholdte de oplysninger, som er angivet i momsbekendtgørelsens § 92. SKAT fandt herefter, at virksomheden ikke opfyldte de formelle fakturerings- og regnskabskrav til at anvende reglerne for brugtmoms, jf. momslovens § 70, stk. 4, og momsbekendtgørelsens §§ 92 og 93, hvorefter SKAT traf afgørelse om en forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2006 med kr. 161.391. SKATs afgørelse blev efterfølgende påklaget til Landsskatteretten, som i kendelse af den 10. februar 2009 stadfæstede afgørelsen. Det fremgår endvidere af kendelsen, at Landsskatteretten fandt, at SKAT i sin afgørelse ikke havde taget stilling til spørgsmålet om berigtigelsen med henblik på at opfylde betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen.

SKAT har i forbindelse med den ovennævnte klagesag udtalt, at virksomheden efter fornyede undersøgelser må anses for at opfylde betingelsen om et særskilt regnskab for leverancerne efter momslovens § 70, stk. 4.

Der blev efterfølgende overfor Landsskatteretten fremlagt proforma fakturaer til de allerede udstedte slutsedler med angivelse af fakturadatoen den 28. september 2009, og fakturaerne blev påført teksten "Bilen er solgt efter de specielle brugtmomsregler. Der er ingen adgang til momsfradrag for køberen."

Klager nedlagde i sagen påstand om, at anmodningen om efterfølgende udstedelse af fakturaer skulle imødekommes bl.a. under henvisning til sagen C-454/98 Schmeink & Cofreth & Co. KG, hvori EF-Domstolen tog stilling til spørgsmålet om berigtigelse på generelt plan og fastslog, at afgiftsmyndigheden skulle anerkende berigtigelse. Der blev i den forbindelse henvist til dommens præmisser 58-63, hvor domstolen ved præmis 63 fastslog, at:

"...

Såfremt udstederen af fakturaen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtigt fakturerede afgift skal kunne berigtiges, og at berigtigelsen ikke kan gøres betinget af at udstederen af den nævnte faktura har været i god tro.

..."

Landsskatteretten nåede herefter frem til følgende resultat:

"...

Det bemærkes, at virksomheden for samtlige handler har angivet salgsmoms opgjort efter reglerne om brugtmoms i momslovens § 71, og at virksomheden i forbindelse med handlerne havde udstedt almindelige slutsedler og ikke fakturaer med en tekst, der tilsvarer formuleringen i momsbekendtgørelsens § 92, stk. 3 ...

Det bemærkes videre, at daværende SKAT i forbindelse med rettens kendelse af 10. februar 2010 har udtalt, at virksomheden bør anses for at opfylde betingelsen om et særskilt regnskab for leverancerne efter momslovens § 70, stk. 4, og at SKAT ikke er fremkommet med indsigelser til repræsentantens udsagn om, at SKAT har accepteret at køber ikke som følge af den manglende, forskriftsmæssige faktura har afløftet moms vedrørende købet. Retten finder under disse omstændigheder, at de manglende forskriftsmæssige fakturaer ikke har udgjort en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten, jf. præmis 63 i EF-Domstolens sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG).

...

Retten finder det herefter på det foreliggende grundlag ubetænkeligt, at anse det for tilstrækkeligt godtgjort, at salgsmomsen for de pågældende biler i det konkrete tilfælde kan opgøres efter momslovens § 71, og derfor nedsættes den pågældende opkrævning på 147.498 kr. til 0 kr.

..."

For det andet skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 7. juli 2013 (LSR2013.12-0261371), der ligeledes omhandlede spørgsmålet om imødekommelse af en anmodning om berigtigelse i form af efterfølgende udstedte fakturaer, der opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens § 92, stk. 1-3 med henblik på at afgiftstilsvar for køb og salg af brugte biler kunne opgøres efter brugtmomsreglerne i momslovens § 71.

I den pågældende sag nedlagde klager påstand om, at forhøjelsen var uberettiget, idet klageren henviste til føromtalte kendelse fra Landsskatteretten afsagt den 12. januar 2011 (LSR2011.09-02097) samt sagen C-320/02 Stenholmen, hvori EU-Domstolen klart fastslår, at det er lovgivers udtrykkelige hensigt med brugtmomsordningen at modvirke betaling af dobbeltmoms.

I den pågældende sag nåede Landsskatteretten frem til følgende resultat:

"...

Retten finder under disse omstændigheder, at de manglende forskriftsmæssige fakturaer ikke har udgjort en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten, jf. præmis 63 i EF-Domstolens sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG).

...

Retten finder herefter på det foreliggende grundlag at betingelserne for salg af brugtmoms efter de pågældende biler i det konkrete tilfælde kan opgøres efter momslovens § 71 er tilstrækkeligt opfyldte, og derfor nedsættes den pågældende opkrævning på 382.820 kr. til 0 kr.

..."

Det fremgår af SKATs egen praksis, der er gengivet ovenfor i kraft af de to Landsskatteretskendelser af henholdsvis den 12. januar 2011 og den 7. juli 2013, at afgørende for, hvorvidt det er muligt at beregne moms efter brugtmomsordningen trods manglende overholdelse af formelle krav, er, i hvilket omfang de manglende forskriftsmæssige krav har udgjort en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten.

Dette støttes af præmis 63 i EF-Domstolens sag C-454/98 Schmeink & Cofreth & Co. KG, som må tillægges afgørende betydning, idet regelsætte vedrørende brugtmoms bygger på EF-Kommissionens forslag til 7. momsdirektiv.

I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til, at det i forbindelse med indførelsen af regelsættet udtrykkeligt har været lovgivers hensigt med ordningen at modvirke dobbeltmoms, hvilket blev fastslået ved EF-Domstolen i sagen C-320/02 Stenholm.

Det gøres gældende, at der ikke foreligger forhold i nærværende sag, som har udgjort en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten, idet køberne af de i sagen brugte genstande - som A har solgt gennem virksomheden H1 - på intet tidspunkt har haft anledning til at tro, at der var adgang til at fradrage moms i forbindelse med de pågældende handler. Sagsøgte har således heller ikke dokumenteret et tab, hvilket skaber en klar formodning for, at A ved de anvendte fakturaer har afværget risikoen for Statens tab af afgifter.

Dette kombineret med at det ved regelsættes gennemførelse var lovgivers helt klare intention at undgå dobbeltmoms, er der ikke grundlag for at pålægge A at svare moms efter de almindelige regler i momsloven, idet han konkret opfylder de materielle betingelser, der følger af brugtmomsordningen samt ligeledes opfylder de formelle forskrifter, der sikrer, at staten ikke har lidt et tab af afgiftsindtægter, jf. momslovens §§ 69-70. På den baggrund er der ikke grundlag for en forhøjelse af A's afgiftstilsvar for perioderne 1. januar - 31. december 2008 samt 1. januar - 31. december 2009 med henvisning til momslovens § 4, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at idet omfang Retten måtte nå frem til, at A alene er berettiget til at anvende reglerne for brugtmoms for en del af de sagen omhandlende salg, da skal A's afgiftstilsvar for perioderne 1. januar - 31. december 2008 og 1. januar - 31. december 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens salgsmoms skønsmæssigt i 2008 og 2009, og at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren drev efter det oplyste fra virksomheden "H1 v/A" handel med brugte klassiske designmøbler, som hovedsageligt er købt af privatpersoner eller auktionshuse, f.eks. www... eller www... .

Sagsøgeren havde som ejer af en momsregistreret virksomhed pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskaberne fremgår af den dagældende bogføringslov (Lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og dagældende årsregnskabslov (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Kravene til momsregnskabet fremgår desuden af kapitel 11 i den dagældende momsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006.

Hvis et regnskab ikke opfylder de gældende regler, f.eks. fordi det ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen og/eller opgørelsen af momstilsvaret skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. Det gøres derfor gældende, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2007.96.HR, SKM2010.433.HR og SKM2011.209.HR. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Der er i nærværende sag enighed om, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens momstilsvar for perioderne 1. januar 2008 - 31. december 2008 og 1. januar 2009 - 31. december 2009. Det er herefter sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han var berettiget til at anvende reglerne om brugtmoms i momsloven.

Særligt om brugtmomsordningen bemærkes, at det efter momsreglerne er udgangspunktet, at der svares afgift af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Den særlige brugtmomsordning i momslovens kapitel 17 udgør en undtagelse hertil. Ordningen indebærer, at der alene svares afgift af fortjenesten af hensyn til at undgå dobbeltbeskatning, hvis virksomheden vel at mærke opfylder betingelserne for at anvende ordningen.

Det følger af momsreglerne, at brugtmomsordningen er en valgfri ordning, som de erhvervsdrivende kan vælge at benytte. Da der er tale om en gunstig undtagelse til lovens almindelige regelsæt, påhviler det den erhvervsdrivende at sørge for, at virksomheden til hver en tid kan dokumentere, at momslovens og momsbekendtgørelsens krav er opfyldt.

Brugtmomsordningen kan derfor kun anvendes, såfremt samtlige betingelser herfor er nøje overholdt. Der er tale om krav, der både skærper og supplerer de almindelige bogføringskrav. Bevisbyrden for, at kravene er overholdt, påhviler sagsøgeren.

Opfylder den afgiftspligtige transaktion ikke de materielle og formelle krav efter brugtmomsordningen, følger det af fast retspraksis og administrativ praksis, at ordningen ikke kan anvendes, jf. f.eks. SKM2008.717.HR, SKM2007.825.BR, Landsskatterettens kendelser af 26. januar 2009, j.nr. LSR2009.07-03365, samt af 19. februar 2010, j.nr. LSR2010.08-03060.

Det følger af momslovens § 69, stk. 1, at det er en forudsætning for at anvende reglerne i momslovens kapitel 17, at de brugte varer mv. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1.

en ikke afgiftspligtig person,

2.

en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

3.

en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

4.

en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,

5.

en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 92, stk. 1, at virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i lovens §§ 70-71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens kapitel 11. Heraf følger, at de almindelige fakturakrav i bekendtgørelsens § 40 skal være overholdt, herunder angivelse af den registrerede virksomhed og køberens navn og adresse (§ 40, stk. 1, nr. 4). De generelle krav til fakturaers indhold i momsbekendtgørelsens § 40 svarer til momssystemdirektivets art. 226.

Af bekendtgørelsens § 92, stk. 3, fremgår endvidere, at fakturaen skal være forsynet med oplysninger om, at varerne sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages i køberens afgiftsregnskab.

En afgiftspligtig videreforhandler, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke-registrerede virksomheder og privatpersoner, skal udstede et særligt afregningsbilag, som indeholder de oplysninger, som er opregnet i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, jf. § 92, stk. 4. Afregningsbilaget skal bl.a. indeholde fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, udstedelsesdato, sælgers og købers navn og adresse, leveringsdato, mængden of arten af de leverede varer. Endvidere fremgår det udtrykkeligt af § 92, stk. 4, at:

"...

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handlen.

..."

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at virksomheden opfylder kravene til anvendelse af brugtmomsordningen.

Sagsøgerens varekøbsbilag for brugte varer består af alene af uspecificerede "blå" udgiftsbilag, som alle er udaterede og ikke indeholder oplysninger om sælgerne af varerne.

Varekøbsbilagene overholder ikke kravene til afregningsbilag ved brugtmomskøb i henhold til momsbekendtgørelsens § 92, stk. 4. Sagsøgeren har derfor ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret sine varekøb.

Der er endvidere ikke fremlagt afregningsbilag, som overholder kravene til en faktura, f.eks. fortløbende nummerering, dato, sælgerens navn og adresse, virksomhedens navn og adresse, leverancens art og omfang samt afregningspris. Afregningsbilagene indeholder endvidere ikke oplysninger om varernes lagernummer og sælgerens attest af rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget.

Den af sagsøgeren fremlagte liste over privat indskudte designmøbler i virksomheden opfylder heller ikke disse krav, jf. bilag J, hvorfor denne heller ikke kan danne grundlag for virksomhedens anvendelse af reglerne om brugtmoms. Endvidere fremgår det af SKATs brev af 23. maj 2012, at sagsøgeren ifølge SKATs oplysninger ikke havde midler til at erhverve møbler for i alt kr. 809.450,- i årene 2005-2007, jf. bilag J, side 9-10.

Det er en grundlæggende betingelse for anvendelse af brugtmomsordningen, at kravene i momslovens § 69, stk. 1, er opfyldt. I nærværende sag har sagsøgeren ikke dokumenteret sit varekøb, og det er dermed ikke dokumenteret, at købet af de omhandlede varer er omfattet af bestemmelserne i momslovens § 69, stk. 1, nr. 1-5. Det kan derfor ikke udelukkes, at der sker afgiftstab, hvis disse varer tillades afgiftsberigtiget efter reglerne i momslovens kapitel 17.

Den af SKAT foretagne forhøjelse af sagsøgerens salgsmoms er således foretaget med rette.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at de regnskaber, som A har indleveret til SKAT, var så mangelfulde, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar. For så vidt angår regnskabet for 2008 havde det, jf. revisors påtegning, f.eks. ikke været muligt at afstemme virksomhedens bogføring. Regnskabet for 2009 blev først udarbejdet i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen, og dette regnskab bygger alene på virksomhedens egne oplysninger og er uden revision eller review.

A har gjort gældende, at den skønnede ansættelse af virksomhedens momstilsvar hviler på et forkert grundlag, idet A var berettiget til at anvende brugtmomsordningen, hvilket SKAT ikke har taget højde for.

Af kontrolhensyn forudsætter anvendelse af brugtmomsordningen bl.a., at virksomheden fører et særligt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter ordningen, jf. momslovens § 70, stk. 4. A har ikke ført et sådant regnskab. Anvendelse af ordningen forudsætter også, at der foreligger afregningsbilag på de indkøbte varer, jf. momsbekendtgørelsens § 92, stk. 4, jf. § 40. Sådanne bilag foreligger heller ikke, hverken på de varer, A har indskudt i virksomheden, eller på de varer, som er indkøbt af virksomheden. På denne baggrund tiltrædes det, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse har lagt til grund, at A ikke var berettiget til at anvende brugtmomsordningen.

A's forklaring om, at afregningsbilagene i 2009 blev stjålet fra hans våbenskab, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at A, der dømt for tyveri af designmøbler, efter de af SKAT opgjorte rådighedsbeløb fra 2000 og frem ikke har haft økonomisk mulighed for at købe de møbler til en samlet værdi på over 800.000 kr., som han i 2008 indskød i virksomheden.

Da A ikke var berettiget til at anvende brugtmomsordningen, har han ikke godtgjort, at skønnet over virksomhedens momstilsvar var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Derfor, og da der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Landsskatteretten, frifindes Skatteministeriet.

A har tabt sagen og skal derfor betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet, der er inkl. moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Ved omkostningsfastsættelsen, har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.