Dato for udgivelse
08 Apr 2014 12:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Mar 2014 13:53
SKM-nummer
SKM2014.250.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-3044905
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Kommanditselskab, partnership, skattepligt, afskrivning, infrastrukturanlæg, fast ejendom
Resumé

Skatterådet bekræfter, at kommanditister i et dansk kommanditselskab kan afskrive på deres andel af telekommunikationsudstyr i Vietnam, som ejes via et transparent vietnamesisk partnership. For kommanditister, der er selskaber, bemærkes det dog, at disse kan være afskåret fra at afskrive som følge af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, om indtægter og udgifter vedrørende et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre de vælger international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Teletårnene er omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, som anlæg til telekommunikation. Dette gælder dog ikke de skure, der som bygninger er omfattet af afskrivningslovens § 14.

Hjemmel

Afskrivningsloven § 5 C
Afskrivningsloven §14
Selskabsskatteloven § 8, stk. 2
Selskabsskatteloven § 31 A

Reference(r)

Afskrivningsloven § 5 C
Afskrivningsloven §14
Selskabsskatteloven § 8, stk. 2
Selskabsskatteloven § 31 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.3.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.2.4.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.4.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.1.4.2.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at et dansk kommanditselskabs investering i telekommunikationsudstyr (teletårne mv.) i Vietnam via et vietnamesisk partnership indebærer, at kommanditister, som er personer og selskaber, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan afskrive på deres respektive andele af anskaffelsessummen for dette udstyr efter reglerne i afskrivningsloven? 
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at anskaffelsessummen for udstyret (teletårne mv.) kan saldoafskrives som infrastrukturanlæg efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, med indtil 7 pct. årligt? 
  3. Hvis spørgsmål 2 ikke kan besvares bekræftende for så vidt angår de på anlæggene beliggende skure, kan det da bekræftes, at anskaffelsessummen herfor kan afskrives som bygning efter afskrivningslovens kapitel 3 med indtil 4 pct. årligt?

 Svar

  1. Ja, se indstilling og begrundelse. 
  2. Ja, når bortses fra skure, der anses for omfattet af afskrivningslovens kapitel 3, jf. besvarelsen af spørgsmål 3. 
  3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger agter at etablere et dansk kommanditselskab med et komplementarselskab uden ejerandel og udbyde kommanditanparterne heri til danske investorer (personer og selskaber).

Kommanditselskabet vil etablere et vietnamesisk partnership, som i civilretlig henseende svarer til et dansk kommanditselskab med en general partner uden ejerandel, der hæfter ubegrænset, og en eller flere limited partners, der er 100 pct. ejere af partnershippet, og som alene hæfter med deres kapitalindskud. Det vietnamesiske partnership vil blive etableret med et lokalt selskab som general partner. Kommanditselskabet vil være eneste limited partner og vil således være 100 pct. ejer af partnershippets aktiver.

Det vietnamesiske partnership vil erhverve et antal eksisterende telekommunikationsmasteanlæg i Vietnam.

Anlæggene skal udlejes til lokale mobiloperatørselskaber.

Den væsentligste del af anlæggene består i selve masten med antenner og kabler. Nogle af anlæggene vil være placeret på jorden, mens andre vil være placeret på bygningstage.

Der kan evt. være tale om, at anlæggene er placeret på lejet grund.

Foruden selve masten med antenner og kabler, indeholder de erhvervede anlæg et mindre skur, der i grundplan måler ca. 5,5 m x 3 m. Det er en rå betonkonstruktion, der er placeret fast med støbt fundament på jorden. Huset er uden vinduer og har ydermere rå betongulve. Også taget er af beton. Inde i huset er der placeret en diesel-nødgenerator, der starter, hvis strømmen svigter. Dette for at sikre, at telefonsignalet til stadighed er på. Herudover er der placeret en simpel aircondition. Dette er nødvendigt for at holde temperaturen under 22 grader af hensyn til telefonselskabernes udstyr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter spørgers opfattelse skal spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 1:

Det følger af afskrivningslovens § 1, at ejeren af et aktiv, der er omfattet af loven, kan foretage skattemæssige afskrivninger på udgifterne til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. Det er ikke en betingelse, at ejeren/ejerne af aktivet er selvstændige erhvervsdrivende, men derimod blot, at aktivet benyttes erhvervsmæssigt. De erhvervede telekommunikationsmasteanlæg vil blive udlejet til teleoperatører i Vietnam med henblik på skabelsen af overskud.

For juridiske enheder, der ikke anses som selvstændige skattesubjekter, eksempelvis kommanditselskaber, er det den enkelte deltager (kommanditist), der kan afskrive, og grundlaget for skattemæssige afskrivninger er den pågældende deltagers ideelle anpart af kommanditselskabets anskaffelsessum for de afskrivningsberettigede aktiver. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det vietnamesiske partnership civilretligt svarer til et dansk kommanditselskab, og derfor tilsvarende er skattemæssigt transparent.

Det må derfor lægges til grund, at kommanditisterne i kommanditselskabet i skattemæssig henseende vil eje de telekommunikationsmasteanlæg, som erhverves af det skattemæssigt transparente vietnamesiske partnership, der i sin helhed er ejet af kommanditselskabet. Det må desuden lægges til grund, at anlæggene anvendes erhvervsmæssigt, og at anlæggene dermed er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler for kommanditisterne.

Ad spørgsmål 2:

Det følger af afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, at infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo, hvilket efter bestemmelsens nr. 2 omfatter anlæg til transmission af radio, tv og telekommunikation.

I lovbemærkningerne til bestemmelsen anføres det, at bestemmelsen omfatter bl.a. driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation, herunder eksempelvis teleselskabers og andre selskabers kabelnet i jorden - f. eks. lyslederkabler - net på jorden og satellitter i rummet.

Det anføres desuden i bemærkningerne, at bestemmelsen først og fremmest sigter på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring minder mere om en bygning eller installation end om en maskine. De omfattede driftsmidler har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Endelig anføres det i bemærkningerne, at der med infrastrukturanlæg vedrørende radio- og telekommunikation primært tænkes på kabler og sendemaster.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selvstændige mobilsendemaster, der er placeret på jorden efter vurderingspraksis ikke vurderes som bygninger, bygningsbestanddele eller sædvanligt bygningstilbehør. Tilsvarende kan selvstændige mobilsendemaster, der er placeret på bygninger, ikke vurderingsmæssigt anses som bygninger, bygningsbestanddele eller sædvanligt bygningstilbehør.

Det bemærkes desuden, at de skure, der er placeret på anlæggene, må anses som integrerede dele af telekommunikationsmasteanlæggene og således ikke skal anses som bygninger i afskrivningslovens forstand.

Spørger finder derfor, at telekommunikationsmasteanlæggene i deres helhed er afskrivningsberettigede som infrastrukturanlæg efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, med indtil 7 pct. årligt.

Ad spørgsmål 3

Hvis Skatterådet måtte nå frem til, at de ved anlæggene placerede skure - uanset det ovenfor under spørgsmål 2 anførte - ikke kan afskrives som en del af det samlede infrastrukturanlæg efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, må anskaffelsessummen herfor kunne afskrives efter reglerne for bygninger i afskrivningslovens kapitel 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et dansk kommanditselskabs investering i telekommunikationsudstyr (teletårne mv.) i Vietnam via et vietnamesisk partnership, indebærer, at kommanditister, som er personer og selskaber, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan afskrive på deres respektive andele af anskaffelsessummen for dette udstyr efter reglerne i afskrivningsloven.

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 1

Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Selskabsskattelovens § 8

Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger mv., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. (...)

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C.3.3.1 Kommanditselskabet

"Indhold

Dette afsnit beskriver kommanditselskabet generelt.

Afsnittet indeholder:

  • Deltagere og hæftelse 
  • Deltagerbeskatning. Transparens.

Deltagere og hæftelse

I et kommanditselskab hæfter mindst en af deltagerne (komplementaren) personligt, dvs. uden begrænsning, for virksomhedens forpligtelser, og en eller flere deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset, det vil sige med deres indskud, for virksomhedens forpligtelser. Kommanditisternes hæftelse er solidarisk, dvs., at de hæfter en for alle og alle for en.

Komplementaren kan være et selskab med begrænset ansvar, det kan være et A/S eller et ApS.

Et kommanditselskab kan bestå af en komplementar, der fx kan være et A/S eller et ApS, og en kommanditist. Dette kan lade sig gøre, også selvom kommanditisten ejer komplementaren.

Efter langvarig praksis stilles der ikke i skattemæssig henseende krav om, at komplementaren skal have en ejerandel i kommanditselskabet. Se TfS 1998, 742 DEP.

Se også

Se afsnit (C.C.3.3.7) om komplementaren.

Deltagerbeskatning. Transparens

Kommanditselskabet er ikke et selskab i selskabsskatteretlig forstand, fordi der er mindst en selskabsdeltager, komplementaren, der hæfter ubegrænset. I skatteretlig forstand er kommanditselskabet et deltagerbeskattet selskab, dvs. at kommanditselskabets indkomst beskattes hos hver enkelt selskabsdeltager. Den enkelte deltager beskattes af sin anpart i kommanditselskabet på samme måde som interessenter i et interessentskab.

Når beskatning sker hos den enkelte deltager, kaldes det, at selskabet er transparent (gennemsigtigt). En skattemæssigt transparent enhed er en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke er et selvstændigt skattesubjekt. I nogle lande beskattes kommanditselskaber som selskaber. (...)

Udenlandske kommanditselskaber

Et selskab kan have forskellig skattemæssig stilling i Danmark og i udlandet.

Se også

Se også afsnit C.D.1.2.6 og C.D.1.2.7 om transparente enheder og skattemæssig selskabskvalifikation."

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.1.2 Betingelser for afskrivning.

"Indhold

Dette afsnit handler om de to hovedbetingelser, der gælder for afskrivning. Afsnittet handler også om, hvornår ejerskab af et aktiv (SKATs understregning) er en betingelse for at kunne afskrive og, hvornår ejerskab ikke er en betingelse.

(...)

Erhvervsmæssig anvendelse af aktivet

Hovedregel

Der kan ske skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af ejeren. Se AL § 1.

Erhvervsmæssig virksomhed i afskrivningsloven er det samme begreb som andre steder i skattelovgivningen. Se afsnit C.C.1.1.1 om den nærmere afgrænsning af begrebet.

Hvis aktivet kun benyttes delvist erhvervsmæssigt, kan der afskrives på den erhvervsmæssigt benyttede del.

Aktivet skal være erhvervsmæssigt benyttet i indkomståret.

Undtagelser

(...)

Ejerskab

Hvis ikke andet særligt er bestemt, er det ejeren af det afskrivningsberettigede aktiv, der kan afskrive. Som udgangspunkt vil det være det civilretlige (ejendomsretlige) ejerbegreb, der er afgørende for, hvem der har afskrivningsret. Efter retspraksis kan skattemyndighederne efterprøve ejerskabet ved at foretage en konkret realitetsbedømmelse af aftalegrundlaget. Hvis det efter realitetsbedømmelsen kan konstateres, at der kun er tale om et formelt ejerskab til det afskrivningsberettigede aktiv, anerkendes den formelle ejer ikke som ejer af aktivet i skattemæssig henseende. Den formelle ejer har derfor ikke ret til at afskrive skattemæssigt på aktivet.

Det har været forudsat, at retten til at afskrive tilkommer ejeren af aktivet, hvis ikke andet er bestemt, jf. bemærkningerne til afskrivningsloven (lovforslag nr. L 102 af 2. juni 1998, s. 34).

Ejendomsret til et formuegode medfører en række ejerbeføjelser. Kort beskrevet har ejeren som udgangspunkt faktisk og retlig råden over aktivet, og ejeren kan foretage afhændelse, pantsætning, udlejning m.v. af aktivet.

(...)"

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.2.1 Grundlæggende betingelser for afskrivning på driftsmidler og skibe

"Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende betingelser for afskrivning på driftsmidler og skibe.

(...)

Regel

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven, kapitel 2, hvis de udelukkende eller delvist bruges erhvervsmæssigt.

Erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler betyder, at driftsmidlerne skal bruges i skatteyderens (ejerens) eget erhverv, eller at driftsmidlerne er udlejet. (SKATs understregning). Hvis driftsmidlerne stilles til rådighed for andre uden vederlag, er der ikke tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Det er ikke en betingelse for ret til afskrivning, at der drives selvstændig erhvervsvirksomhed, men det er en betingelse, at driftsmidlerne skal bruges udelukkende eller delvist erhvervsmæssigt. Se AL § 2.

(...)

Ejerens brug er afgørende

Det er ejeren af det afskrivningsberettigede aktiv, der har ret til afskrivning. Se AL § 1: "Udgifter til anskaffelse af aktiver" (det forekommer i andre landes ret, at det er brugeren af driftsmidlet - den der bruger driftsmidlet økonomisk ("økonomisk ejerskab") - der har afskrivningsretten). Se afsnit C.C.2.4.1.2.2 om ejerskab.

(...)"

Begrundelse

Det er generel betingelse for afskrivning jf. afskrivningslovens § 1, at den skattepligtige er

  • ejer af det aktiv, der afskrives på, og at 
  • aktivet anvendes erhvervsmæssigt af ejeren. 

For så vidt angår ejerskab er det oplyst, at aktiverne, et antal eksisterende telekommunikationsanlæg, skal ejes af et vietnamesisk partnership, som i civilretlig henseende svarer til et dansk kommanditselskab med en general partner uden ejerandel, der hæfter ubegrænset, og en eller flere limited partners, der er 100 pct. ejere af partnershippet, og som alene hæfter med deres kapitalindskud. Det vietnamesiske partnership vil blive etableret med et lokalt selskab som general partner.

De danske investorer vil eje anparterne i det vietnamesiske partnership som kommanditister i et dansk kommanditselskab med et komplementarselskab uden ejerandel og udbyde kommanditanparterne heri til danske investorer (personer og selskaber). Kommanditselskabet vil være eneste limited partner i det vietnamesiske partnership og vil således være 100 pct. ejer af partnershippets aktiver.

Et kommanditselskab er en juridisk person, der efter dansk skatteret er transparent (gennemsigtigt), således at beskatningen sker hos den enkelte deltager efter dennes andel i kommanditselskabet.

Det er oplyst, at det vietnamesiske partnership skatteretligt kan anses for transparent, hvilket lægges uprøvet til grund.

Hvis det vietnamesiske partnership efter dansk skatteret må anses for transparent, vil beskatningen af indkomsten fra dette partnership ske via det danske kommanditselskab hos de enkelte investorer i kommanditselskabet. Dette gælder også afskrivninger på de aktiver, der ejes og anvendes af det vietnamesiske partnership.

Spørger har oplyst, at anlæggene skal udlejes til lokale mobiloperatørselskaber.

Idet der med erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidler sigtes til, at driftsmidlerne skal bruges i den skattepligtiges (ejerens) eget erhverv, eller at driftsmidlerne er udlejet, vil denne udlejning indebære, at aktiverne anses for erhvervsmæssigt benyttede.

Efter SKATs opfattelse vil de enkelte investorer i det danske kommanditselskab herefter kunne afskrive på deres andel af telekommunikationsmasteanlæggene.

Det må dog forudsættes, de almindelige betingelser for afskrivning er til stede. Aktiverne, skal foruden at være ejet af partnershippet, også rent faktisk være leveret til en igangværende virksomhed, idet de er bestemt til at indgå i virksomhedens drift og er i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at de vil kunne bruges i virksomhedens drift efter deres formål, jf. afskrivningslovens § 3.

SKAT bemærker endvidere, at i det omfang, kommanditisterne er selskaber, vil de kunne være afskåret fra at afskrive som følge af selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Efter denne bestemmelse medregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt ikke til den skattepligtige indkomst, hvis de vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, medmindre selskabet vælger international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, (1. pkt.) omfatter dog ikke indkomst i tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket ikke er tilfældet iflg. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam (Bekendtgørelse nr. 50 af 23. maj 1996).

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med dette forbehold.

Ved besvarelsen er der endvidere ikke taget stilling til behandlingen af indkomsten i relation til personskattelovens anpartsregler.

Det tilføjes, at også reglerne om fradragsbegrænsning kan få betydning for afskrivningsadgangen i forbindelse med deltagelsen i partnershippet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at anskaffelsessummen for udstyret (teletårne mv.) kan saldoafskrives som infrastrukturanlæg efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, med indtil 7 pct. årligt.

Lovgrundlag

Afskrivningsloven

Kapitel 2. Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

(...)

§ 2

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

(...)

§ 3

Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

(...)

§ 5 C

Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

(...)

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1) Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2) Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation. (SKATs understregning).

3) Fast jernbanemateriel.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware. (SKATs understregning).

Stk. 4. (...) Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. (SKATs understregning). Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, § 5 A og § 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. (...)

Stk. 6. (...)

(...)

Kapitel 3

Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14.

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3.

Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

(...)

Forarbejder

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 C er indsat ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove, § 2.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 213-2006-07) fremgår følgende:

"Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 1, afskrives driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Den maksimale afskrivningssats er 25 pct. årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede fysiske levealder eller den forventede benyttelsesperiode i virksomheden. Dog kan bl.a. driftsmidler med en forventet fysisk levealder, der ikke overstiger 3 år, og driftsmidler med en anskaffelsessum på under 11.600 kr. (2007-niveau) straksafskrives.

(...)

Det foreslås, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi. Der foreslås forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi. Derved bliver det muligt at skabe en større grad af overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske økonomiske værdiforringelse.

Eksempelvis anvender virksomheder inden for visse infrastruktur- og forsyningsområder aktiver, der har en forholdsvis lang levetid, og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden. Sådanne aktiver vil ved en afskrivningssats på 25 pct. skattemæssigt blive afskrevet væsentlig hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Forslaget sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

(...)

Forslaget ændrer ikke på vurderingspraksis. Det vil sige, at aktiver, der har karakter af faste anlæg, og som efter vurderingsloven anses for en bygning eller installation, fortsat skal afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3. Det vil sige, at bygningen eller installationen kan afskrives lineært med indtil 4 pct. årligt, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Hvis en fremtidig vurderingsmæssig klassifikation af en aktivtype, der i dag ikke er vurderet, går ud på, at den pågældende aktivtype vurderingsmæssigt skal anses for en bygning eller sædvanligt tilbehør, skal den pågældende aktivtype afskrives i overensstemmelse hermed. (SKATs understregning).

(...)

Afskrivningsprocenterne vil dog i sagens natur være anderledes. Endvidere skal de særlige regler, som findes for selskaber i afskrivningslovens § 5, stk. 4-6, om, at aktiver, som er udlejet, eller som erhverves med henblik på udlejning, afskrives særskilt med indtil 50 pct. året efter anskaffelsesåret, efter forslaget ikke finde anvendelse på aktiver omfattet af den nye § 5 C. Det samme gælder reglerne i afskrivningslovens § 6 om straksafskrivninger. Det vil i praksis formentlig kun forekomme uhyre sjældent, at aktiver omfattet af § 5 C, ville kunne straksafskrives.

Det foreslås, at virksomhedens driftsmidler opdeles i indtil fire saldi. Lovteknisk fastholdes de gældende regler i afskrivningslovens § 5 og § 5 B for driftsmidler og skibe, som fortsat kan afskrives med de gældende satser. De aktiver, som indgår i disse saldi, vil være alle de driftsmidler og skibe, som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 5 C efter de foreslåede ændringer.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 5 C defineres to aktivgrupper, som afskrives på særskilte saldi.

Driftsmidler med lang levetid

(...)

Infrastrukturanlæg

Den anden aktivgruppe er infrastrukturanlæg. Disse aktiver, der foreslås afskrevet med en maksimal afskrivningssats på 7 pct., opregnes i forslaget til § 5 C, stk. 2.

(...)

Endvidere omfatter bestemmelsen driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation. Telekommunikation omfatter også transmission af data. Bestemmelsen omfatter eksempelvis teleselskabers og andre selskabers kabelnet i jorden, f. eks. lyslederkabler, net på jorden og satellitter i rummet. Derimod omfattes driftsmidler, der anvendes til produktion af radio- og TV programmer, ikke af bestemmelsen.

(...)

Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at den del af de pågældende aktiver, der udgøres af edb-software og -hardware ikke omfattes af de foreslåede regler, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3, 2. pkt. (SKATs understregning). Edb-software og -hardware beskattes således fortsat efter gældende regler. Hensigten er undgå, at eksempelvis overvågningsudstyr m.v., der anvendes til at sikre stabil distribution af el og varme ikke omfattes, fordi de i sagens natur er koblet sammen med de anlæg (eksempelvis kabler eller turbiner), hvis funktion de overvåger, og som efter forslaget skal afskrives med en lavere sats. Tilsvarende gælder for edb-software og -hardware, som anvendes til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

Efter afskrivningslovens § 8 skal en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, og som ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår. Denne bestemmelse foreslås ikke ændret. Dette indebærer eksempelvis, at en negativ saldo efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, ikke kan modregnes i en positiv saldo efter § 5 C, stk. 1 eller 2."

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.2.4.1.5 Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid

Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler om afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Driftsmidler med lang levetid 
  • Infrastrukturanlæg 
  • Den vurderingsmæssige behandling 
  • (...)

Regel

AL § 5 C om afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid blev indsat i afskrivningsloven ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213 2006/07).

Reglerne har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår efter lov nr. 540/2007, § 14, stk. 5.

Efter den almindelige regel om afskrivning på driftsmidler og skibe kan driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed med 25 pct. årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede, fysiske levetid eller længden af den periode, aktivet forventes at blive brugt i virksomheden. Se AL § 5.

Ved afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid, skal der ske en opdeling af virksomhedens driftsmidler, sådan at der skal føres op til fire særskilte saldi med forskellige afskrivningssatser. På denne måde bliver der en større overensstemmelse imellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske, økonomiske værdiforringelse. Se AL § 5 C.

Eksempelvis anvender virksomheder inden for nogle infrastruktur- og forsyningsområder aktiver, der har en forholdsvis lang levetid og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden. Sådanne aktiver ville med en afskrivningssats på 25 pct. blive afskrevet væsentligt hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Reglerne om afskrivning på infrastrukturanlæg sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg og som i kraft af teknisk/økonomisk forældelse og fysisk forankring - eventuelt til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end om en maskine.

Der vil typisk være tale om driftsmidler, der har en vis størrelse, og som ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Sådanne driftsmidler har derfor afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, bortset fra at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Der skal - på samme måde som ved bygningsafskrivninger - ske en opdeling imellem

  • anlægsbestanddele og installationer og
  • løsøre.

Det kan bero på en konkret vurdering, om der er tale om en installation eller om løsøre. Ved afgrænsningen kan der lægges vægt på formålet med reglerne i AL § 5 C, der er, at aktiver med lang levetid skal afskrives med lavere afskrivningssatser.

Hvis fx en genstand har en fysisk/teknisk normallevetid, der er væsentligt kortere end anlæggets normallevetid, og genstanden ikke er en integreret del af anlægget, taler det for, at der er tale om løsøre.

Aktivgrupper omfattet af AL § 5 C

AL § 5 C indeholder to grupper af aktiver, der afskrives på særskilte saldi, driftsmidler med lang levetid og infrastrukturanlæg.

Driftsmidler med lang levetid

(...)

Infrastrukturanlæg

Infrastrukturanlæg, der afskrives på en særskilt saldo

De aktiver, der er omfattet af denne gruppe, er især driftsmidler, der har karakter af faste anlæg.

Infrastrukturanlæg omfattet af AL § 5 C, stk. 2:

  • Aktiver, der anvendes til transport, distribution og lagring mv. af el, vand, varme, olie og gas og spildevand, fx eltransmissionsnet, både jordkabler, luftledninger og elmaster og rørledninger til transport af varmt vand eller damp
  • Driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation, herunder transmission af data men ikke driftsmidler, der bruges til produktion af radio- og TV- programmer (SKATs understregning) 
  • (...)

Edb-software og edb-hardware

Reglerne om afskrivning på infrastrukturanlæg i AL § 5 C, stk. 2, gælder ikke for den del af anlæggene mv., der udgøres af edb-software og edb-hardware. Se AL § 5 C, stk. 3, 2. pkt.

Edb-software afskrives efter reglerne i AL § 2, stk. 2. Hensigten er at undgå, at fx overvågningsudstyr mv., der bruges til at sikre en stabil distribution af el og varme, ikke bliver omfattet, fordi de er koblet sammen med de anlæg (eksempelvis kabler eller turbiner), hvis funktion de overvåger, og som afskrives med en lavere sats. Det samme gælder for edb-software og edb-hardware, der bruges til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

Negativ saldo. Udligning

(...)

Afskrivningssats

Afskrivningssatsen for infrastrukturanlæg, der er omfattet af AL § 5 C, stk. 2, er højst 7 pct. Se AL § 5 C, stk. 4, 3. pkt.

Den vurderingsmæssige behandling

Den vurderingsmæssige behandling er afgørende for, om et aktiv skal anses for at være en bygningsbestanddel, en installation eller et driftsmiddel.

Efter vurderingsloven udgør ejendomsværdien værdien af en fast ejendom i dens helhed. Ved værdiansættelsen medregnes sædvanligt tilbehør. Begrebet "sædvanligt tilbehør" i vurderingsloven svarer til begrebet "installationer" i afskrivningsloven.

Sædvanligt tilbehør

(...)

Vurderingspraksis

Reglerne om afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid ændrer ikke på vurderingspraksis. Det vil sige, at aktiver, der har karakter af faste anlæg, og som efter vurderingsloven anses for at være en bygning eller installation, fortsat skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 3. Se AL § 5 C, stk. 3, 1. pkt.

Hvis en fremtidig vurdering af en type aktiver, der ikke er vurderet i dag, går ud på, at den type aktiver ved vurderingen skal anses for at være en bygning eller sædvanligt tilbehør, skal afskrivning på aktiverne ske i overensstemmelse med dette.

Reglen i AL § 5 C medfører, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi (AL §§ 5, stk. 1, 5 B, 5 C, stk. 1, og 5 C, stk. 2) med forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi.

AL § 5 C, stk. 1 og 2, gælder ikke

  • for aktiver i det omfang, de kan afskrives efter kapitel 3 som bygninger og installationer 
  • den del af anlæggene mv., der udgøres af edb-software og edb-hardware. 

Se AL § 5 C, stk. 3."

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger

""Definition af en bygning

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" ud over egentlige bygninger også omfatter bygningsværker.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2 [nu H.A.1.4.2], hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang, de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele. (...)""

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.1.4.2 Den faste ejendom med sædvanligt tilbehør (Afsnittet vedrører vurdering)

"Hvad betragtes som fast ejendom

Den faste ejendom udgør grundarealet inklusive den bebyggelse og beplantning, der befinder sig på grunden.

Det kan være

  • hegn, broer, belægning på pladser og kørebaner 
  • ledninger til vand og kloak 
  • vandløb, søer, damme og bassiner 
  • naturgivne forekomster fx kalk, ler, sten og grus, der normalt vil følge med ejendomsretten til ejendommen. 

Alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Se Skat 1989.5.410. (...)" (SKATs understregning).

SKM2009.479.VLR. Golfbaneanlæg

Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt et golfbaneanlæg kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, som bygning. Dette fandt landsretten ikke var tilfældet. Retten udtalte i den forbindelse: "Efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, kan erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i lovens kapitel 3. Det fremgår hverken af lovteksten eller bestemmelsens forarbejder, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning". Landsretten finder ikke, at et golfbaneanlæg bestående af bl.a. greens, teesteder, bunkers, fairways, søer, stier mv. efter en naturlig sproglig forståelse kan anses for en "bygning". Dette stemmer overens med vurderingsvejledningens pkt. A.4.2 [nu H.A.1.4.2], hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele."

TfS 1984, 413 LR. Campinghytter, driftsmidler

Skatteyderen påtænkte at udleje hytter til forskellige campingpladser. Hytterne skulle opføres i træ og indeholde 4 køjepladser. Der skulle ikke installeres varme, sanitet eller lignende. Prisen pr. hytte ville udgøre ca. 30.000 kr.

Opstillingen af hytterne krævede ikke støbning af fundament eller lignende, men alene en plan overflade. Hytterne ville umiddelbart kunne flyttes til en anden campingplads på en lastvogn med kran. Hytterne var tænkt som et alternativ til campister, der ellers benyttede telt eller campingvogn.

De nævnte hytter skulle således ikke placeres med henblik på varig forbliven på stedet, men blot lejes af grundens ejer for sommersæsonen. Hytterne ville derfor ikke blive medtaget ved ejendomsvurderingen, idet de måtte betragtes som løsøre.

Ligningsrådet fandt, at campinghytterne kunne afskrives som driftsmidler.

TfS 1984, 479 LR. Campinghytter, driftsmidler/ bygninger

Et firma, der producerede træhytter, påtænkte at etablere en udlejningsvirksomhed med hytter, der kunne flyttes.

Hytterne agtedes udlejet til f.eks. campingpladser, byggepladser og andre lignende formål.

Hytterne ville ikke blive forsynet med faste afløb, elforsyningen skulle finde sted via et gummikabel, og hytterne skulle anbringes på sokkelsten.

Ligningsrådet udtalte, at hytterne kunne afskrives som driftsmidler i henhold til den dagældende afskrivningslovs afsnit I, såfremt de kun var udlejet og placeret med henblik på en kortere periode (f.eks. en sommersæson for så vidt angår campinghytter og en byggeperiode, for så vidt angår hytter udlejet til byggepladser).

Hvis hytterne var beregnet til en længere forbliven på det opstillede sted, hvilket etableringen af fundament eller sokkelsten indicerer, ville de derimod blive anset som bygninger på fremmed grund. (SKATs understregning).

Den omstændighed, at hytterne måtte blive forsynet med hjul, ville ikke medføre nogen forskel i de ovenfor anførte betragtninger.

TfS 1986, 370 LSR. Campinghytter, bygninger

Landsskatteretten lagde til grund, at nogle campinghytter, som blev opført med henblik på forbliven på klagerens campingplads, skulle anses for bygninger, som medtages ved ejendomsvurderingen.

TfS 2003, 431 VLR. Campinghytter, bygninger

Skatteyderen havde bl.a. forklaret, at han og hans ægtefælle købte campingpladsen i 1994. På købstidspunktet var der 9 campinghytter, der alle var i rimelig stand, og han havde selv bygget yderligere 9 campinghytter. Campinghytterne blev bygget på pladsen. De er bygget på sokkelsten, der stod på 50 x 50 cm gangfliser. I hjørnerne var der monteret et stålbånd for at sikre hytterne imod at vælte. Stålbåndene var forankret i en betonflise, der lå ca. 90 cm nede i jorden. Herudover var hytterne sikret med dragere og diagonale stålbånd, og indvendig var der afstivning bestående af gipsplader. Det var muligt at flytte hytterne med en kran. De 9 hytter blev opført, fordi der er større indtjening ved udlejning af hytter. Hytterne havde aldrig været flyttet.

Det fremgik af en skrivelse fra Ribe Amt til skatteyderen, at amtet var indstillet på at meddele sagsøgerne tilladelse til at opstille indtil 16 campinghytter bl.a. på vilkår, at de skulle udføres i let trækonstruktion, således at de kunne flyttes. Hytterne skulle endvidere fjernes, såfremt campingpladsen blev nedlagt.

Skatteyderne havde til støtte for deres principale påstand gjort gældende, at campinghytterne ikke blev opstillet med henblik på varig forbliven på stedet, hvorfor der er mulighed for afskrivning på dem.

Skatteministeriet gjorde til støtte for sin principale påstand om frifindelse gældende, at campinghytterne ikke kunne anses for driftsmidler i afskrivningslovens forstand. Hytterne var anskaffet og opført med varig forbliven på campingpladsen for øje.

Vestre Landsret fandt, at campinghytterne - der ikke havde været flyttet - efter deres karakter, udformning og materialevalget måtte anses for anskaffet og opført med henblik på varig forbliven på stedet, hvorfor de ikke kunne anses for driftsmidler i afskrivningslovens forstand. (SKATs understregning).

SKM2004.241.LSR. Skærmtag, bygning.

En brugsforening havde anskaffet et skærmtag til benzinstanderne for 178.162 kr.

Skærmtaget var placeret på betonfundament (armeret). Konstruktionen var i varmforzinket stål, men tagpladerne var i alustål, hvor alle synlige flader var colorcoat-behandlet, mens skjulte flader var aluzink-behandlede. Sternplader og søjleinddækninger var i stål med colorcoat-behandling.

Landsskatteretten fandt, at det omhandlede skærmtag var en særskilt bygning/bygningsbestanddel i henhold til afskrivningslovens § 14, og at afskrivning kunne foretages med 5 procent i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Som grundlag for afgørelsen henvistes til vurderingslovens § 9:

"Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel."

Ved lov nr. 159 af 28. april 1982 blev tinglysningslovens § 38 ændret, og på denne baggrund vedtog Ligningsrådet med virkning fra 1. jan. 1986 at ændre vurderingspraksis:

"--- fra og med 18. alm. vurdering henregnes på grund af en ændring i tinglysningslovens § 38 en række effekter, der tidligere ansås for sædvanlig tilbehør, til løsøre. Således medregnes nu til løsøre de installationer, der er til brug for en særlig erhvervsvirksomhed. Installationer til brug for en ejendoms anvendelse til erhverv i almindelighed anses fortsat for sædvanlig tilbehør."

Ud over vurderingslovens §§ 1, 5, 8, 9 og 11 er begrebet vurderingspligtig fast ejendom eller bygninger ikke nærmere defineret i loven, men i "Vurdering og beskatning af fast ejendom" 4. udgave afsnit 4.3 henvises til lovens § 9 og det anføres bl.a.:

Vurderingen omfatter i første række bygninger og bygningsbestanddele. Som bygninger og bygningsbestanddele anses bygninger af enhver art på eller i jorden, blot de kan betragtes som bygningsværk til forbliven på stedet.

På baggrund af det således foreliggende, herunder skærmtagets fremtræden, opbygning og udformning, fandt retten, at det i vurderingsmæssig henseende måtte anses som fast ejendom/bygning til varig forbliven på stedet, og som følge heraf var afskrivningsberettiget som en særskilt bygning i henhold til afskrivningslovens bestemmelser.

Det kunne ikke føre til andet resultat, at bygningen ikke var medtaget i BBR-udskriften for ejendommen, og at et skærmtag ikke indgik i ejendommens bebyggelsesprocent.

Begrundelse

Det vietnamesiske partnership vil erhverve et antal eksisterende telekommunikationsmasteanlæg i Vietnam. Den væsentligste del af anlæggene består i selve masten med antenner og kabler. Herudover indeholder de erhvervede anlæg et mindre skur, der tjener til opbevaring af vedligeholdelsesudstyr mv., samt i de fleste tilfælde en dieselgenerator, som forsyner masteanlægget med strøm. Nogle af anlæggene vil være placeret på jorden, mens andre vil være placeret på bygningstage.

Efter SKATs opfattelse vil de omhandlede telemasteanlæg være omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, om driftsmidler til transmission af radio- og telekommunikation, herunder transmission af data. Afskrivningen på aktiverne kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. § 5 C, stk. 4.

Det bemærkes dog, at reglerne om afskrivning på infrastrukturanlæg i afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, ikke gælder for en eventuel del af anlæggene mv., der måtte udgøres af edb-software og edb-hardware. Se afskrivningslovens § 5 C, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår endvidere af afskrivningslovens § 5 C, stk. 3, 1. pkt., at afskrivningslovens § 5 C, stk. 1 og 2, ikke gælder for aktiver i det omfang, de kan afskrives efter kapitel 3 som bygninger og installationer.

Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt de skure, der befinder sig ved telemasterne, er fast ejendom, der kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3.

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til afskrivningslovens § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet bygning.

I Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.4.1 om afskrivningsberettigede bygninger, og afsnit H.A.1.4.2, om vurdering af faste ejendomme, afgrænses bygninger til at omfatte "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang, de er beregnet til forbliven på stedet", hvilket Vestre Landsret har tiltrådt i SKM2009.479.VLR.

I TfS 1984, 479 LR udtaltes det, at hvis nogle campinghytter var beregnet til en længere forbliven på det opstillede sted, hvilket etableringen af fundament eller sokkelsten indicerer, ville de blive anset som bygninger (på fremmed grund).

Tilsvarende fandt landsretten i TfS 2003, 431 VLR, at nogle campinghytter - der ikke havde været flyttet - efter deres karakter, udformning og materialevalget måtte anses for anskaffet og opført med henblik på varig forbliven på stedet, hvorfor de ikke kan anses for driftsmidler i afskrivningslovens forstand.

For så vidt angår skurene i nærværende sag er det oplyst, at de i grundplan måler ca. 5,5 m x 3 m. Det er en rå betonkonstruktion, der er placeret fast med støbt fundament på jorden. Skurene er uden vinduer og har ydermere rå betongulve. Også taget er af beton.

SKAT finder, under hensyn til, at skurene efter deres formål og materialevalg må anses for bestemt til varig forbliven på stedet, og til, at de er placeret fast med støbt fundament og udført i beton, at der er tale om bygninger omfattet af afskrivningslovens § 14. Da skurene som følge af udlejningen anses for erhvervsmæssigt anvendt, og de efter deres anvendelse ikke er omfattet af undtagelserne i § 14, stk. 2, vil de herefter kunne afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1.

Idet skurene kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om bl.a. bygninger, vil de ikke kunne afskrives efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 3, 1. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Ja, når bortses fra skure, der anses for omfattet af afskrivningslovens kapitel 3, jf. besvarelsen af spørgsmål 3."

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 ikke kan besvares bekræftende for så vidt angår de på anlæggene beliggende skure, kan Skatterådet så bekræfte, at anskaffelsessummen herfor kan afskrives som bygning efter afskrivningslovens kapitel 3 med indtil 4 pct. årligt?

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 2 om afskrivningslovens kapitel 3.

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 2 om

  • Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger 
  • Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.1.4.2 Den faste ejendom med sædvanligt tilbehør (Afsnittet vedrører vurdering).

Endvidere henvises til de under spørgsmål 2 nævnte afgørelser.

Begrundelse

Efter SKATs opfattelse vil de skure, der ligger i forbindelse med anlæggene, kunne afskrives som bygninger, jf. afskrivningslovens § 14, jf. besvarelsen af spørgsmål 2. Det fremgår af bestemmelsen, at afskrivningerne kan foretages med indtil 4 pct. årligt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter