Dato for udgivelse
28 Oct 2013 11:55
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Oct 2013 12:58
SKM-nummer
SKM2013.745.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-3054-12
Dokument type
Dom
Emneord
Syn, skøn, rentabilitet, hobby, teknisk, forsvarligt
Resumé

Appellanten, A, havde siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden H1. I årene 1998 til 2012 havde virksomheden haft en omsætning på i alt godt 24,6 mio. kr. og et samlet underskud på godt 1,6 mio. kr. Virksomheden havde underskud i alle de omhandlede år med undtagelse af 2002 og 2003, hvor der var et overskud på henholdsvis 166.000,- kr. og 199.000,- kr.

SKAT anerkendte ikke det selvangivne underskud for 2007 med 490.803,- kr. Som begrundelse anførte SKAT, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Landsretten anførte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomheden, bortset fra 2002 og 2003, havde været drevet med årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af As ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000,- kr. og i hele perioden 1998-2012 godt 1,6 mio. kr. Personaleomkostningerne i perioden 2002-2011 afholdt med i alt godt 1,5 mio. kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn.

På den baggrund fandt landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Landsretten anså herefter ikke rejsebureauvirksomheden for erhvervsmæssig i indkomståret 2007. At A havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomheden og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.1.3.1


Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Peter Thønnings og Lise Krüger Andersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 13. august 2012 (BS 1-1468/2011) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, principalt at hun kan foretage fradrag for underskud af virksomhed i indkomståret 2007 med 490.803 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

Den 17. juni 2011 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende ansættelsen af As personlige indkomst for 2007. I kendelsen, som vedrørte ikke godkendt fradrag for underskud af rejsebureauvirksomhed, hedder det bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af virksomhed, selvangivet med 529.404 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1998 drevet rejsebureauet H1 som en enkeltmandsvirksomhed. Af virksomhedens hjemmeside www. ... .dk fremgår det, at virksomheden er medlem af Rejsegarantifonden, og at den har specialiseret sig i storbyferier og kør-selv-ferier i Europa.

Den daglige drift af virksomheden varetages af klageren, der har fået tilkendt pension og derfor ikke kan være aktiv på arbejdsmarkedet. Klageren har oplyst, at hun arbejdede på varierede tidspunkter efter behov, da der ikke var lige travlt hele tiden. Sønnen arbejdede i 2007 på fuld tid. Klagerens ægtefælle hjalp til i virksomheden på forskellig vis, men han var ikke lønnet.

Virksomheden har i perioden 1998-2007 inkl. udvist følgende resultater:

Indkomstår

Resultat

1998

- 51.626 kr.

1999

- 24.078 kr.

2000

- 45.042 kr.

2001

- 4.729 kr.

2002

157.697 kr.

2003

192.829 kr.

2004

- 83.817 kr.

2005

- 172.929 kr.

2006

- 303.061 kr.

2007

- 529.404 kr.

Resultatopgørelsen for 2007 kan specificeres således:

Nettoomsætning

1.700.540 kr.

Vareforbrug

1.344.684 kr.

Dækningsbidrag

355.856 kr.

Andre produktionsomkostninger

135.748 kr.

Bruttoresultat

220.106 kr.

Distributionsomkostninger

217.084 kr.

Administrationsomkostninger

530.167 kr.

Driftsresultat

- 527.145 kr.

Virksomheden har i 2007 afholdt lønudgifter på i alt 295.344 kr., heraf de 59.403 kr. til klageren. Driftsresultat efter regulering for klagerens løn udgør -467.742 kr.

Der er udarbejdet budgetter for 2009 og 2010, som udviser et underskud for 2009 på -14.312 kr. og et overskud for 2010 på 74.438 kr.

Der er fremlagt regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009, hvoraf fremgår, at der er underskud af virksomhed før renter med henholdsvis -438.320 kr. og -209.071 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anført, at klagerens virksomhed ikke kan karakteriseres som en hobbyvirksomhed, idet hun driver virksomheden på fuld tid, og virksomheden må anses for drevet med et professionelt tilsnit. Nævnet lægger her især vægt på, at virksomheden har en meget professionel hjemmeside, og at virksomheden ifølge det oplyste siden etableringen har sendt 13.800 personer på ferie, herunder alene 1.400 personer i 2007. Virksomheden har ikke de karakteristika, som kendetegner hobbyvirksomheder, som typisk drives ud fra personlige interesser, f.eks. stutteridrift, motorsport, sejlads, kunstmaling m.m.

Om klageren kan fratrække årets underskud må derfor afgøres på grundlag af en vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig.

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed, er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Afgørelsen af om en virksomhed er erhvervsmæssig er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der er overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

-  

en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats,

-

en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og

-

en forrentning af fremmedkapitalen.

Skatteankenævnet kan konstatere, at klagerens virksomhed i årene 1998 til 2008 har givet underskud af væsentlig størrelse.

Det samlede underskud for perioden udgør, jf. nedenstående opstilling, 1.197.530 kr. Virksomheden har i 2002 og 2003 givet overskud, jf. følgende opgørelse:

Indkomstår

Resultat

Opsummeret

1998

- 51.626 kr.

- 51.626 kr.

1999

- 24.078 kr.

- 75.304 kr.

2000

- 45.042 kr.

- 120.746 kr.

2001

- 4.729 kr.

- 125.475 kr.

2002

+ 157.697 kr.

32.222 kr.

2003

+ 192.829 kr.

225.051 kr.

2004

- 83.817 kr.

141.234 kr.

2005

- 172.929 kr.

- 31.695 kr.

2006

- 303.061 kr.

- 334.756 kr.

2007

- 529.404 kr.

- 864.160 kr.

2008

- 438.320 kr.

- 1.302.480 kr.

2009

- 209.071 kr.

- 1.511.551 kr.

Når skatteankenævnet ser på virksomhedens økonomiske udvikling kan nævnet konstatere, at virksomheden har givet underskud de første 4 år på sammenlagt 125.475 kr. Herefter følger 2 år med overskud på i alt 350.526 kr. De næste 5 år genererer virksomheden underskud på i alt 1.422.581 kr.

Skatteankenævnet har bemærket, at SKAT i forbindelse med behandlingen af klagerens regnskab for 2007 har korrigeret det driftsmæssige resultat med 154.423 kr., således at underskuddet reelt udgør 374.981 kr. for 2007. Det fremgår af sagsfremstillingen, at klageren har accepteret flere af disse reguleringer.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at der må foreligge helt særlige forhold, såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år.

Det må herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999.

På grundlag af en konkret helhedsvurdering mener skatteankenævnet ikke, at der er grundlag for en sådan antagelse, og nævnet mener derfor ikke, at klagerens virksomhed kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i 2007.

Ved afgørelsen har skatteankenævnet især lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2004-2007 har været underskudsgivende og givet et samlet underskud på ca. 1 mio. kr.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at virksomheden også i 2008 er kommet ud med et væsentligt underskud.

Selvom virksomheden har sendt 1.400 kunder på ferie i 2007, kan nævnet konstatere, at virksomhedens omsætning på de enkelte kunder i gennemsnit udgør 1.200 kr., og med en dækningsgrad på 20 % vil det kræve en væsentlig forøgelse af enten kundekredsen eller omsætningen på den enkelte kunde, før virksomheden kan generere et overskud. Nævnet mener ikke, at der er udsigt til, at virksomheden kan give et overskud, som kan dække en rimelig honorering af den arbejdsindsats, som klageren og hendes ægtefælle har ydet, og dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

De udarbejdede budgetter for 2009 og 2010 bekræfter efter nævnets mening denne opfattelse.

Klageren har ikke i forbindelse med sit møde med skatteankenævnet fremlagt regnskab for 2009, der kan vise, om 2009 reelt har givet overskud eller underskud.

Skatteankenævnet mener, at virksomhedens fortsatte drift må være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske hensyn.

Nævnet skal endelig henvise til den omfattende praksis, som er refereret i sagsfremstillingen.

Klageren er ikke ved mødet med skatteankenævnet kommet med nye oplysninger eller dokumentationer, som kan ændre nævnets opfattelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har anført, at afgørelsen ikke kan accepteres.

Skattecentret har forhøjet den selvangivne indkomst med 529.404 kr. som følge af nægtet fradrag for virksomhedsunderskud. Skatteankenævnet har fastholdt denne ansættelse. Som begrundelse har skattecentret anført, at virksomheden vurderes ikke at kunne blive overskudsgivende.

Klageren har i en årrække drevet rejsebureauet H1 som enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden blev stiftet i 1998 og er medlem af Rejsegarantifonden (nr. xxx). Virksomheden har specialiseret sig i storbyferier og kør-selv-ferier i Europa.

Virksomheden har siden sin start i 1998 sendt 13.800 personer på ferie. I 2007 var tallet 1.400. For yderligere oplysninger kan henvises til virksomhedens hjemmeside
www. ... .dk.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter fra hvilken som helst næring eller virksomhed.

Det fremgår at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes.

Statsskatteloven indeholder ingen bestemmelse om, at de fradragsberettigede omkostninger ikke må overstige indtægterne og derved skabe underskud. Underskuddet vil kunne modregnes i anden personlig indkomst, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, i personskatteloven, hvoraf fremgår, at ved opgørelsen af personlig indkomst fradrages udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

I cirkulære til personskatteloven (cirk. nr. 129 af 4. juli 1994, punkt 3.1.1) anføres, at selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan således med hjemmel i statsskattelovens bestemmelse indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kravet om at udgifter skal være anvendt for at opnå indkomst udelukker for det første fradragsret for udgifter, der er afholdt til privatforbrug, idet udgifter til privatforbrug primært afholdes ud fra private behov og interesser og ikke for at erhverve indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. Dette understøttes yderligere af stk. 2, hvoraf fremgår, at indkomsten

"...

er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller familiens underhold, betjening, nytte eller behagelighed.

..."

Udgifter, der således afholdes i forbindelse med en hobbyvirksomhed, er udgifter, der er afholdt ud fra private interesser og ikke med henblik på at erhverve indkomst.

Efter statsskattelovens bestemmelse kan omkostninger ved erhvervsmæssig virksomhed herefter fratrækkes, men private udgifter, herunder til hobby, ikke kan fratrækkes.

Afgørende for fradragsretten i nærværende sag er således, om rejsebureauvirksomheden kan betragtes som værende en hobby. Det er kendetegnende for hobbyvirksomhed, at denne udøves i fritiden og ikke har det sædvanlige systematiske og professionelle tilsnit.

Der foreligger en række offentliggjorte afgørelser, hvor fradrag for hobbyvirksomhed er blevet nægtet. Disse omhandler først og fremmest brancher, hvor det er åbenbart, at ejeren har en personlig hobby, som vedkommende samtidig tjener penge på.

Der har typisk været tale om hundeopdræt, hesteopdræt, bådudlejning, kunstmaleraktivitet, fritidslandbrug, musikervirksomhed, sommerhusudlejning og motorsport.

Praksis på området er omfattende, men der eksisterer ikke sager om rejsebureauer.

Efter repræsentantens opfattelse har skattecentret ikke den fornødne lovhjemmel til at nægte fradrag for underskud ved rejsebureauvirksomhed. Skattecentret vil kunne nægte fradrag for specifikke poster i regnskabet under henvisning til, at omkostningerne ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter repræsentantens opfattelse kan selve virksomhedsunderskud ikke blot nægtes fradraget, idet dette kræver, at der er tale om en virksomhed, som kan henføres til privatsfæren. Statsskatteloven nægter således alene fradrag for private udgifter. Dette kan være tilfældet, såfremt der drives en virksomhed, som udspringer af privatinteresser, jf. den righoldige praksis om hobbyvirksomhed.

Efter repræsentantens opfattelse kan en rejsebureauvirksomhed ikke sidestilles med en hobby, medmindre ejeren selv tager med på de arrangerede rejser. Dette er ikke tilfældet for H1, idet der ikke sælges rejser med rejseleder.

Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at rejsebureauet drives systematisk og professionelt. Der er i den forbindelse henvist til rejsebureauets hjemmeside, som er fuldt på højde med tilsvarende rejsebureauers hjemmesider. Det systematiske bekræftes af, at der siden etableringen er sendt 13.800 personer på ferie, herunder alene 1.400 i 2007.

Repræsentantens opfattelse underbygges af, at på trods af den righoldige praksis på området findes der ikke en eneste afgørelse, hvor underskud på rejsebureauvirksomhed er blevet nægtet.

Repræsentanten har påpeget, at hele branchen er og har været i krise, og mange af de store rejseudbydere har tilsvarende haft underskud i en længere årrække.

Eksempelvis har G1, som er en at de største udbydere af kør-selv-rejser, tilsvarende haft negative resultater i en lang årrække.

Tendensen er den samme for hele branchen og en fradragsnægtelse vil således medføre, at samtlige virksomheder i branchen kan nægtes fradrag.

Endelig skal bemærkes, at selv i typiske hobbybrancher er der i en række afgørelser indrømmet fradrag for underskud, se eksempelvis om hobbylandbrug afgørelse i TfS 1994, 364, SKM2004.432.VLR, TfS 1999, 48, TfS 1999, 720, TfS 1994, 566, TfS 1994, 366, TfS 1989, 188, TfS 1989, 159, om stutteri TfS 1991, 563, TfS 1990, 471, om hundekennel UfR 1978.614, SKM2004.392.LSR, om kunstmalere TfS 1991, 409, TfS 1989, 656, LSRM 1978.153, om sommerhusudlejning TfS 1997, 768.

Skattecentret har ikke den fornødne hjemmel til at nægte [at] fradrage underskud ved rejsebureauvirksomhed, idet denne hjemmel alene eksisterer for private udgifter i statsskatteloven. Adgang til fradragsnægtelse eksisterer således kun for virksomheder, hvor private interesser blandes med virksomheden. Dette er ikke tilfældet for en rejsebureauvirksomhed.

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstes, idet det er oplyst, at der i indkomståret 2010 har været underskud af virksomhed på ca. 133.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten finder efter en samlet, konkret vurdering, at den af klageren udøvede rejsebureauvirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, uanset at virksomheden anses for professionelt drevet. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden i perioden 1998-2009 inkl. på nær to år med få undtagelser har været drevet med stigende underskud. Det bemærkes, at der også i indkomståret 2010 er fremkommet underskud på ca. 133.000 kr., hvilket heller ikke tyder på, at virksomheden kan drives med overskud.

Retten har tillige lagt vægt på, at klageren modtager pension, samt at hendes ægtefælle har en lønindkomst, hvori de relativt store underskud kan modregnes.

Retten finder endvidere, at de tiltag der er udvist fra 2006, hvor virksomheden fik ny hjemmeside for at satse i bredere forstand, ikke har ændret på, at der siden da alene er fremkommet underskud.

Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke har været drevet med det formål at opnå overskud, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Den for byretten udmeldte skønsmand JS har afgivet erklæring af 21. februar 2012, hvori det bl.a. hedder:

"...

Spørgsmål 1:

Skønsmandens bedes give en udførlig og specificeret beskrivelse af virksomheden H1 siden etableringen i 1998. Beskrivelsen bedes meddelt overordnet for perioden 1998 - 2006 og detaljeret for perioden 2007-2011.

Besvarelse 1:

H1 har siden etableringen i 1998 haft underskud på driften, undtaget årene 2002 og 2003.

I perioden 1998 - 2006, som har givet et samlet tab kr. 339.927,-, har markedet ændret købsmønster.

Internet betød at kunderne selv kunne finde og bestille fly, hotel o.a., med mindre rejsebureauerne var i stand til at berige produktet til en større værdi end kunden selv kunne finde.

For H1 betød det at salget af hotelovernatninger i f.eks. London forsvandt og at en ændring af sortimentet var nødvendig.

Niche virksomhed.

Der er plads i markedet til bureauer som kan specialisere sig i en art niche med fokus på eksempelvis Skotland solgt i pakker med fly, kør selv, teater, sportsarrangementer, trekking o.l.

Det er dog vigtigt at nichen er stor nok og at man er tilpas alene i "nichen" og at man kan beholde sin position.

Det er samtidig blevet vigtigt for bureauet at kunne nå ud fortælle markedet at disse varer findes til salg.

Kunderne bliver bombarderet med rejsetilbud og det er dyrt at komme bredt ud i markedet.

I de seneste 4 år har bureauet brugt kr. 770.188 i salgsomkostninger og haft DB 1 på 1.081.332, hvilket vil sige hver gang 1 krone er brugt har man tjent 1 krone og 40 øre før øvrige omkostninger.

Bedre i 2010 hvor der er tjent 2 kroner og 3 øre før omkostninger for hver krone.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes beskrive den anvendte arbejds- og kapitalindsats, der er udført i forbindelse med virksomheden siden 1998.

Besvarelse 2:

Arbejdsindsatsen kan bedst illustreres ved at sammenligne med virksomheder, der overvejende sælger samme produkter.

Iflg. Danmarks 125 Største Rejsebureauer, 2006/07, side 32, havde "Kør selv Bureauer" en gennemsnitlig omsætning/salg per medarbejder på t/kr. 3.240, med yderpunkterne fra t/kr. 1429 til t/kr. 6.111.

Bilag A

Samme periode viser t/kr. 1.616 for H1, altså noget under gennemsnittet.

Tallene for 2010 (Danmarks 187 Største Rejsebureauer 2010/11, side 41) viser tilsvarende en gennemsnitlig omsætning/salg per medarbejder på t/kr. 4.931, med yderpunkterne fra t/kr. 2.444 til 5.833.

Bilag B.

Samme periode viser t/kr. 1.933 for H1, noget under gennemsnit.

Den beskedne omsætning har krævet et betydeligt kapitalt indskud, hvilket fremgår af regnskaberne. I 1998 - 2003 blev der dog hævet samlet 552.047.

Fra 2004 er følgende indskudt privat, fordelt per år:

2004

157.866,

2005

30.401,

2006

311.844,

2007

502.798,

2008

359.246,

2009

261.928,

2010

   171.005,

I alt

1.795.088,

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes vurdere, om virksomheden er tilrettelagt og drevet teknisk/fagligt forsvarligt. Besvarelsen ønskes foretaget for perioden 2007-2011.

Besvarelse 3:

Der er ingen grund til at betvivle at virksomheden er tilrettelagt og drevet teknisk/fagligt forsvarligt. Specielt er etableringen af hjemmesiden afgørende for kommende drift og vækst.

Afgørende er også samarbejdet med Billetkontoret med køb af flybilletter og andet for at kunne sælge pakkerejser.

Pakkerejser kan også være achilleshælen, da Rejsegarantifonden kræver en løbende rapportering og garantistillelse - til gengæld er det også nødvendigt at være medlem af fonden, for at kunne sælge rejser hvor flere elementer indgår.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse, om årene var normale driftsår eller om der i disse år var tale om usædvanlige forhold f.eks. væsentlige investeringer.

Besvarelse 4:

Der er 3 perioder/begivenheder som kan henlægges som usædvanlige og hvor begivenheden må siges at have haft indflydelse på salg og resultat.

Begivenhederne 9. [11.] november 2001 resulterede i afmatning i fly og rejseindustrien i lang tid.

Begivenheden forårsagede også mindre rejselyst fra markedet.

Vulkanudbruddet på Island 14. april 2010 var årsag til det store udslip af vulkansk aske, som lammede flytrafikken i store dele af Nord- og vesteuropa. Begivenheden påvirkede trafikken og dermed salget i ca. 1 måned.

Den økonomiske krise, som startede i 2007 har løbende haft indflydelse lige siden, men synes ikke at have haft ødelæggende indflydelse på branchens resultater.

Iflg. Danmarks 187 største Rejsebureauer, side 5, har branchen haft sit største overskud i 2007, 4. største i 2008, 5. og 6. største i 2010 og 2009.

Bilag C

H1 ombygning i 2004 kan have haft påvirkning i mindre grad.

Og investeringen i den nye hjemmeside 2005, må siges at være både nødvendig og salgsfremmende.

Spørgsmål 5:

A) Skønsmanden bedes oplyse, om sagsøgeren, dennes ægtemand og søn samt den i 2011 tilknyttede konsulent har relevant uddannelse og baggrund for at drive den pågældende virksomhed.

B) Skønsmanden bedes meddele, om hjemmesiden er egnet til at indgå i den udøvede virksomhed og om virksomheden har de nødvendige kontakter og samarbejdspartnere samt de nødvendige indløsnings aftaler til kundernes betaling med betalingskort.

C) Skønsmanden bedes i denne forbindelse oplyse, om sagsøgerens virksomhed er tilrettelagt på en måde, der afviger fra hvorledes rejsebureauer sædvanligvis tilrettelægger virksomheden.

Besvarelse 5:

A) Der tilbydes og kræves en vifte af uddannelser i Rejsebranchen. Eksempelvis IATA/ufta-tarifuddannelser grundlæggende og videregående.

Fagkurser i reservationssystemer, betjening, tarif, begyndende og videregående.

Og frem for alt tilbydes elevuddannelser, der giver en grundig viden.

Rejsebureauer med salg af flybilletter kræver IATA-uddannelse og erfaring i ledelsen samt betydelig kapital og garantistillelse samt positive regnskaber.

For H1 kræves ikke et specifikt uddannelses niveau - billetansvaret ligger hos Billetkontoret eller hvor man køber sine flybilletter.

B) Hjemmesiden er bestemt egnet til at indgå i den udøvede virksomhed - vurderes at have høj kvalitet og bør med den rette markedsføring generere noget salg til forretningen.

H1 samarbejdspartnere i udlandet må anses for de rigtige til det produkt bureauet sælger.

Billetkontoret som samarbejdes med om flybilletter m.m. er et professionelt bureau med kompetent ledelse og medarbejdere.

Betalingssystemet er PBS godkendt.

C) H1 tilhører den betydelige underskov, som udgør et større salg i det lokale marked og qua sin tilkobling til et etableret bureau opnår blåstemplingen.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i perioden 2007-2011 med den af sagsøgeren valgte driftsform og under de daværende forhold var udsigt til at driften af virksomheden ville kunne give et driftsresultat på 0 eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger men før driftsherreløn og renter. Besvarelsen ønskes alternativt foretaget før driftmæssige af- og nedskrivninger.

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive indenfor hvilken tidshorisont.

Besvarelse 6:

Det vurderes at det kan være muligt at skabe et break-even resultat før driftsherreløn inden for en kort årrække forudsat:

a)   

At salget kan øges uden en tilsvarende stigning i salgsomkostningerne, altså at bureauet bliver i stand til at fastholde og øge indtjeningen som i resultaterne for 2009 og 2010.

b)

At udgifterne, herunder lønninger til konsulent og ansat holdes.

c)

At rejseudgifterne nedsættes til det absolut nødvendige.

d)

At indtjeningsevnen (DB 1) kan øges og fastholdes på niveau for 2010.

e)

At der skabes kapital til den stigende forpligtelse overfor Rejsegarantifonden, eksempelvis vil en løbende vækst i salget af pakkerrejser til 3,6 mio. (Budget 2012) med 60 % afrejse i sommermånederne kræve et ekstra garantibeløb på yderligere 1.86 mio.

f)

At moms (fra 2011) kan tillægges salgsprisen og ikke belaster indtjeningen.

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes vurdere, om der i 2007 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en periode på 3-5 år ved uændret driftsform kunne give overskud efter af- og nedskrivninger, en aflønning af sagsøger og hendes ægtefælle for deres arbejdsindsats samt en forrentning af den investerede kapital.

Besvarelse 7:

Det må vurderes at der i 2007 ikke var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden kunne give overskud under de givne forudsætninger.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes vurdere, om der i 2007 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en periode på 3-5 år ved uændret driftsform set samlet for perioden fra 1998 indtil 3-5 år efter 2007 kunne give overskud efter af- og nedskrivninger, en aflønning af sagsøger og hendes ægtefælle for deres arbejdsindsats samt en forrentning af den investerede kapital.

Besvarelse 8:

Det må vurderes at der i 2007 ikke var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden kunne give overskud under de givne forudsætninger.

Spørgsmål 9:

Har driften bidraget til forrentningen af den i virksomheden investerede kapital.

Besvarelse 9:

Nej - Der har været indskudt betydelige beløb (besvarelse 2) i et selskab der har givet underskud i 11 ud af 13 leveår.

Spørgsmål 10:

Har driften kunnet aflønne sagsøger for det med virksomhedens drift forbundne arbejde.

Besvarelse 9 [10]:

Nej - Der har været indskudt betydelige beløb (besvarelse 2) i et selskab der har givet underskud i 11 ud af 13 leveår.

Spørgsmål 11:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorledes konjunkturerne har været indenfor rejsebureaubranchen dels generelt dels indenfor kør-selv-rejser til England, Skotland og Irland i perioden 1998-2011.

Besvarelse 11:

Besvaret under Besvarelse 4, dog med den tilføjelse at Askeskyen i 2010

a)  var længere og ramte hårdere over Skotland men

b)  ikke strakte sig ind over sommerferie perioden.

..."

I en af skønsmanden den 19. april 2012 udfærdiget tillægserklæring hedder det bl.a:

"...

Spørgsmål 14:

Det fremgår af rapporten side 3 og 5, at skønsmanden finder, at hjemmesiden bestemt er egnet til at indgå i den udøvede virksomhed. Skønsmanden har på side 4 anført, at investeringen er foretaget i 2005. Efter rekvirentens opfattelse er den nye hjemmeside først udviklet i 2006.

Rekvirenten oplyste under skønsmødet, at hendes ægtefælle BA havde været alvorligt syg i 2007 og ikke havde kunnet arbejde i det første halvår, men oplysningen er ikke medtaget i rapporten.

Skønsmanden bedes oplyse om disse oplysninger giver ham anledning til at ændre sine besvarelser, herunder besvarelsen af spørgsmål 7.

Besvarelse 14:

Om den faktiske udvikling og færdiggørelse af hjemmesiden først er sket i 2006 og ikke i 2005 giver ikke anledning til at ændre holdningen til at hjemmesiden, med de løbende opdateringer, er et både nødvendigt og salgsfremmende instrument.

Oplysningerne om rekvirenten ægtefælles sygdomsperiode fremgik af skønsmødet og er medtaget i vurderingen og besvarelsen af om hvorvidt der i 2007 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden indenfor en periode på 3-5 år ved uændret driftsform kunne give overskud efter af- og nedskrivninger, en aflønning af sagsøger og hendes ægtefælle for deres arbejdsindsats samt en forretning af den investerede kapital.

...

Spørgsmål 16:

For så vidt angår det anførte under spørgsmål 4 og 11 kan rekvirenten oplyse, at der i 2007 gennem hele sommerperioden var meget alvorlige oversvømmelser i England, Skotland, Wales, Nordirland og Irland. I 2008 var der også oversvømmelser i sommerperioden bl.a. blev Nordengland ramt. Der var i Storbritannien kogalskab i 2007-2009 og mund- og klovsyge i 2007. Skønsmanden bedes oplyse om han kan bekræfte disse oplysninger og om de giver ham anledning til at ændre sine besvarelser, herunder besvarelsen af spørgsmål 7.

Besvarelse 16:

Det er korrekt når rekvirenten kan oplyse at der var alvorlig regn og oversvømmelser i 2007 og 2008

Et lignende opslag på nettet viser at det samme er tilfældet i 2006, 2009 og 2010, hvilket betyder at det mere er reglen end undtagelsen!

Det kan tilføjes at Rejsegarantifonden tillægger bureauer med et enkelt marked større risiko end bureauer med flere markeder.

Der er 3 perioder/begivenheder som kan henlægges som usædvanlige og hvor begivenheden må siges at have haft indflydelse på salg og resultat, de blev alle 3 nævnt og kommenteret i besvarelsen.

..."

Ifølge H1s årsrapporter for 1998-2012 har virksomhedens omsætning, resultater og personaleomkostninger i de pågældende år været:

År

Omsætning  

Resultat   

Personaleomk.

1998

90.770 kr.

÷ 51.626 kr.

0 kr.

1999

718.031 kr.

÷ 24.078 kr.

0 kr.

2000

1.274.137 kr.

÷ 45.042 kr.

0 kr.

2001

932.945 kr.

÷ 4.682 kr.

0 kr.

2002

2.368.083 kr.

166.104 kr.

41.080 kr.

2003

2.470.278 kr.

199.811 kr.

1.091 kr.

2004

1.934.300 kr.

÷ 83.817 kr.

118.202 kr.

2005

1.911.429 kr.

÷ 216.395 kr.

95.178 kr.

2006

1.616.851 kr.

÷ 303.220 kr.

138.185 kr.

2007

1.700.540 kr.

÷ 527.145 kr.

354.315 kr.

2008

1.581.213 kr.

÷ 346.059 kr.

237.621 kr.

2009

1.411.901 kr.

÷ 209.071 kr.

 198.351 kr.

2010

1.933.218 kr.

÷ 113.059 kr.

153.000 kr.

2011

2.572.319 kr.

÷ 57.312 kr.

143.722 kr.

2012

 2.128.332 kr.

      ÷ 3.705 kr.

   194.491 kr.

I alt

24.644.347 kr.

÷ 1.619.296 kr.

1.675.236 kr.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om A er berettiget til at fratrække underskud i sin rejsebureauvirksomhed for 2007 i sin øvrige skattepligtige indkomst for det pågældende år. Afgørende er, om rejsebureauvirksomheden må anses for erhvervsmæssig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Det er ubestridt, at As rejsebureauvirksomhed i 2007 havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet om intensitet. Spørgsmålet er herefter alene, om virksomheden tillige opfyldte kravet om rentabilitet.

Rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og bortset fra 2002 og 2003 har virksomheden siden været drevet med årlige driftsunderskud, som løbende er finansieret af As ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000 kr. og i hele perioden 1998-2012 godt 1,6 mio.kr. Personaleomkostninger i perioden 2002-2011 afholdt med i alt godt 1,5 mio.kr. udgjorde i det væsentlige løn til As søn.

På denne baggrund finder landsretten, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Rejsebureauvirksomheden kan herefter ikke anses som erhvervsmæssig i indkomståret 2007. At A har de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomhed og gør dette på seriøs måde kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Ved fastsættelse af de sagsomkostninger, som A skal betale for landsretten til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter