Dato for udgivelse
18 Sep 2013 10:21
SKM-nummer
SKM2013.654.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0090012
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Afskrivning, vindmøller
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at to husstandsvindmøller, som en skattepligtige overvejer at erhverve, kan anset for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, der kan indgå i virksomhedsordningen. Den ene vindmølle skal for størstedelens vedkommende producere el til el-nettet, mens en mindre del af produktionen skal forsyne stuehuset. Der blev fremlagt et budget, der viser, at vindmøllens drift vil være rentabel. Den anden vindmølle skal forsyne driftsbygningerne, således at overskudsproduktionen sælges til el-nettet.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven vedrørende den vindmølle, der skulle forsyne stuehuset med el, og at han derfor kan momsregistreres og tage momsfradrag ved anskaffelse af vindmøllen.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at spørger kan tage momsfradrag ved anskaffelse af den vindmølle, der skal forsyne driftsbygningerne med el, da vindmøllen udelukkende anses for benyttet til momsregistreringspligtige aktiviteter.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 207, senest ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013. Lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 om påligning af indkomstskat til staten, senest ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013.

Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende, senest ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013.

Lov nr. 1390 af 23.december 2013. Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift, senest ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 1,
Afskrivningsloven § 5,stk. 1-3,
Afskrivningsloven § 5 C
Ligningsloven § 8 P, stk. 5
Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Lov nr. 1390 af 23.december 2013
Momsloven § 3, stk. 1, og
Momsloven § 37, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.1.3.1.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.4.5.5.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.5.2.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.3.1.4.2.1.


Spørgsmål

  1. Kan spørgeren skattemæssigt afskrive på husstandsvindmølle 1 tilkoblet el-måleren i stuehuset?
  2. Kan spørgeren skattemæssigt afskrive på husstandsvindmølle 2 tilkoblet el-måleren i produktionen?
  3. Kan spørgeren momsmæssigt tage fradrag for momsen ved køb af vindmølle 1?
  4. Kan spørgeren momsmæssigt tage fradrag for momsen ved køb af vindmølle 2?
  5. Kan spørgeren anvende virksomhedsskatteordningen på vindmølle 1 og 2?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja
  5. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren påtænker at opstille to husstandsvindmøller på sin landbrugsejendom.

Begge vindmøller, der påtænkes købt, er af typen Viking 25 KW møller (1 KW er 0,001 MW) og forventes hver at kunne producere omkring 50.000 KWh pr. år. Anskaffelsesprisen pr. vindmølle vil være på 505.000 kr. ekskl. moms.

Vindmølle 1 skal tilsluttes stuehuset på ejendommen. Der er selvstændig el-måler til stuehuset. Overskudsproduktionen fra møllen vil blive solgt til el-nettet. Afregningsprisen vil udgøre 1,50 kr. pr. KWh, jf. § 41. stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Der er fremlagt et budget for vindmølle hvoraf fremgår, at der forventes at kunne sælges for 66.000 kr. overskudsstrøm fra vindmøllen pr år. Endvidere fremgår det af budgettet, at vindmøllen forventes at give en rentabel drift efter 6 år. Den skattepligtiges repræsentant har anført, at de beregninger, der ligger til grund for budgettet er "worst case", da der ikke ventes større udgifter til service m.v. i de første driftsår. Driften kan derfor være rentabel allerede efter år 3. Udover el, der sælges til el-nettet, vil vindmøllen skulle dække privatforbruget i stuehuset, der forventes at udgøre 5.700 KWh. pr. år

Den anden husstandsvindmølle - husstandsvindmølle 2 - skal tilkoble landbrugsejendommens bedrift. Der er tale om en landbrugsejendom med malkekvæg med ca. 110 køer og 60 kvier. Spørgerens repræsentant har oplyst, at det primære sigte med at opstille denne vindmølle er at forsyne bedriften med strøm. Vindmøllens samlede årlige produktion forventes at dække omkring halvdelen af det samlede forbrug i bedriften. Der vil dog også blive tale om et vist salg til el-nettet fra vindmølle 2, da produktionen f.eks. om natten vil kunne overstige bedriftens forbrug.

Spørgeren anvender virksomhedsordningen på landbrugsbedriften.

Spørgeren ønsker klarhed om de skatte- og momsmæssige forhold vedrørende de to husstandsvindmøller.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har henvist til følgende uddrag af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 86, FT 2012/2013 (vedtaget som lov nr. 1390 af 23.december 2013):

Punkt 1. De indledende bemærkninger:

"De elementer, der gennemføres ved dette lovforslag er:

... Ophør af privates mulighed for at anvende de erhvervsmæssige skattefradragsregler for nye solcelleanlæg og mindre VE-anlæg. For nye anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del af ejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del til forbrugerprisen."

Punkt 2.2. Ophør af privates mulighed for at anvende de erhvervsmæssige skatte- fradragsregler for nye solcelleanlæg og mindre VE-anlæg:

"Muligheden for, at nye ejere af VE-anlæg, der ikke kan anses for at være erhvervsdrivende, kan opgøre den skattepligtige indkomst af VE-anlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende, ophører."

Punkt 3.3.2. Lovforslaget udformning:

"Med forslaget fjernes muligheden for, at ejere af vedvarende energi-anlæg, der ikke kan anses for at være erhvervsdrivende, kan opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energi-anlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 3."

I bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det foreslås at ophæve § 8 P, stk. 5, i ligningsloven, anføres:

"Efter forslaget fjernes den generelle mulighed for, at ejere af vedvarende energi-anlæg kan opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energi-anlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende.

Herefter er det alene ejere af nye vedvarende energi-anlæg, der kan anses for at drive erhvervsvirksomhed efter de almindelige skatteregler, der kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne for erhvervsdrivende. Disse erhvervsdrivende kan således fortsat afskrive et vedvarende energi-anlæg, der anvendes til energiforsyning af virksomheden..."

Spørgerens repræsentant har gjort gældende, at det fremgår af ovenstående uddrag af bemærkningerne til L 86 FT 2012/2013, at der fremadrettet skal sondres mellem erhvervsdrivende VE-anlæg og hobby-VE-anlæg. Efter repræsentantens opfattelser følger det af bemærkningerne til § 4, stk. 3, i lovforslaget, at det alene er ejere af nye VE-anlæg, der efter de almindelige skatteregler kan anses for at drive erhvervsvirksomhed, der kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne for erhvervsdrivende. Dette må skulle læses således, at det er den gældende retspraksis med sondring mellem hobby og erhvervsmæssig virksomhed, der er gældende. Til støtte herfor har repræsentanten henvist til Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit1.3.1, hvor følgende er anført:

"Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby). Kriterier

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

  • der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
  • virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
  • lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
  • virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
  • ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
  • der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
  • skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
  • virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
  • driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
  • virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
  • virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser."

Skatteyderens repræsentant har med henvisning til det fremlagte budget for vindmølle 1 anført, at der må forventes en ganske kort periode med underskud, hvilket er accepteret i andre sammenhæng. Således fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.C.1.3.1:

"Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den fx i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode."

Ud fra ovenstående sammenholdt med det fremlagte budget og det i øvrigt oplyste er det repræsentantens opfattelse, at vindmølle 1 må anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerens har i denne forbindelse gjort gældende, at vindmølle 1 hovedsageligt anvendes erhvervsmæssigt, og at det fremgår af bemærkningerne til L 86 FT 2012/2013, hvorved ligningslovens § 8 P, stk. 9, blev indsat i loven, at bestemmelsen blev indført med henblik på at regulere de situationer, hvor erhvervsmæssige VE anlæg forsyner privatboligen. Efter ligningslovens § 8P, stk. 9, er der indsat en ændret værdiansættelse af den energi, hvormed erhvervsdrivende med vedvarende energi-anlæg forsyner ejerens private boligejendomme. Repræsentanten henviser til, at følgende anføres i bemærkningerne til forslaget til ændringsloven:

"Efter forslaget ændres værdiansættelsen af den elektricitet, der er produceret i en erhvervsdrivendes virksomhed, og som anvendes i ejerens private boligejendom.

De ændrede regler gælder både for elektricitet, der leveres til en ejendom, der er beboet af ejeren, dennes nærstående og medarbejdere i virksomheden. Hvis der f.eks. opsættes et solcelleanlæg på et landbrugs driftsbygninger, der både forsyner driftsbygninger, stuehus, aftægtsbolig og medarbejderbolig med energi, vil leverancerne af el til stuehus, aftægtsbolig og medarbejderbolig blive beskattet efter de foreslåede regler.

Værdien af leverancen af elektriciteten fastsættes til et beløb, der svarer til det beløb, som ejeren skulle have betalt (inkl. skatter og afgifter), hvis energien var blevet leveret fra nettet.

Værdien af elektricitet fastsættes efter forslaget til et grundbeløb, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset. Grundbeløbet er for 2013 fastsat til 2,20 kr. kWh svarende til den gennemsnitlige elpris (inkl. skatter og afgifter m.v.) i 2012. Prisen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender den skematiske opgørelsesmetode, vil fortsat ikke blive beskattet af den del af energien, der forbruges privat."

Repræsentanten anfører, at bestemmelsen således beskriver de situationer, hvor et anlæg anses for at være erhvervsmæssigt, og leverer en del af den producerede el til beboelsen. Det er derfor ifølge denne bestemmelse muligt at have et erhvervsmæssigt anlæg på trods af en del af den producerede el anvendes i beboelsen.

Han finder, at bestemmelsen derfor må fortolkes således, at vindmølle 1 anses for at være 100 pct. erhvervsmæssig på trods af en del af produktionen anvendes privat. Herved kan der afskrives 100 pct. på møllen og møllen kan indgå i virksomhedsordningen.

I modsat fald vil samtlige VE-anlæg, der forsyner privat beboelse anses for at være blandede og vil dermed ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det har ikke været intentionen med lovændringen. Intentionen var, at mindre VE anlæg ikke skal anses for at være erhvervsmæssig virksomhed. Der skal anlægges en selvstændig betragtning i hvert enkelt tilfælde, hvor de almindelige skattemæssige aspekter for sondringen hobby og erhvervsmæssig virksomhed er gældende. Det er her opfattelsen, at et større VE anlæg, der i langt overvejende grad producer el til salg, anses for at være erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerens repræsentant finder, at det herefter må være muligt skattemæssigt at afskrive på vindmølle 1 (spørgsmål 1) samt anvende virksomhedsordningen på vindmøllen (spørgsmål 5).

For så vidt angår spørgsmål 3, bemærkes spøgerens repræsentant, at vindmølle 1's omsætning udgør over 50.000 kr. Idet han henviser til momslovens § 41, stk. 4, gør han herefter gældende, at betingelserne for at foretage fradrag for momsen ved køb af vindmølle 1 er opfyldt.

For så vidt angår vindmølle 2 har repræsentanten anført, at denne i sin helhed indgår i bedriften som et driftsmiddel. Spørgeren driver en ejendom med malkekvæg og vindmølle 2 skal i sin helhed levere strøm til landbruget. Der er særskilt måler ude i bedriften.

For så vidt angår spørgsmål 4, finder spørgerens repræsentant, at der ligeledes må kunne foretages fradrag for momsen i forbindelse med køb af denne vindmølle, da der er tale om et driftsmiddel anvendt i bedriften.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren skattemæssigt kan afskrive på husstandsvindmølle 1 tilkoblet el-måleren i stuehuset.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 P:

"Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der for hver ejer overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og

2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2. Gebyret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen.

Stk. 9. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-8 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-deks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De sat-ser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes."

Afskrivningslovens § 1:

"Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter."

Afskrivningslovens § 5, stk. 1-3:

"Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst."

Afskrivningslovens § 5 C:

"Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3) Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5) Spildevandsanlæg.

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1) Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2) Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

3) Fast jernbanemateriel.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.

Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, § 5 A og § 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vindmøller, der er anskaffet i indkomstår, der udløber før indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 6. Stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse på vindmøller."

Forarbejder

Under folketingsbehandlingen modtog Skatteministeriet et supplerende høringssvar fra en organisation, der vedrørte den skattemæssige behandling af vindmøller, der for en mindre dels vedkommende leverer strøm til den skattepligtiges private forbrug. 

Organisationen ønskede bekræftet, at den foreslåede § 8 P, stk. 9, medførte, at alle erhvervsdrivende, der afskaffede et VE-anlæg fra og med den 20. november 2012 også skal kunne anse disse anlæg for 100 pct. erhvervsmæssige i skattemæssig forstand.

Da de foreslåede ændringer ikke ændrer ved den hidtidige praksis, svarede Skatteministeriet følgende i kommentaren til Folketinget FT (svar på L 86-spm. 38):

"Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der driver erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand, og som efter den 20. november køber et VE-anlæg, der skal forsyne erhvervsvirksomheden med elektricitet og som samtidig forsyner private beboelsesejendomme med elektricitet. VE-anlægget vil derfor i skattemæssig forstand blive anset for at være erhvervsmæssigt."

Begrundelse

Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, ophævet. Ændringen har virkning for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår en bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg. Da spørger endnu ikke har anskaffet vindmøllerne, er han omfattet af lovændringen.

Den ophævede bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, havde følgende ordlyd:

"Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

For nye ejere af VE-anlæg indebærer ophævelsen af bestemmelsen, at det skal afgøres ud fra de almindelige regler, om driften af VE-anlægget kan anses for erhvervsmæssig.

I Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit 1.3.1, som citeret af spørgerens repræsentant ovenfor, anføres de kriterier, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om en aktivitet kan anses for erhvervsmæssig.

Under hensyn til at størstedelen af den strøm, der produceres på vindmølle 1 sælges, og under forudsætning af, at det fremlagte budget giver et retvisende billede, finder SKAT, at vindmølle 1 indgår i en erhvervsmæssig virksomhed. SKAT lægger herved vægt på, at driften ifølge det fremlagte budget er rentabel, og at det forventede afkast står i et rimeligt forhold til vindmøllens anskaffelsessum.

Erhvervsmæssigt benyttede vindmøller med en kapacitet på 1 MW eller derunder afskrives efter de almindelige regler for driftsmidler, mens vindmøller med en kapacitet over 1 MW afskrives efter de særlige regler i afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, om et langsommere afskrivningsforløb.

Som påpeget af skatteyderens repræsentant er det forudsat i lovforslag L 86, FT 2012/2013, at en vindmølle, der hovedsageligt producerer el, der afsættes til elnettet, og hvor den producerede el for en mindre dels vedkommende forsyner den skattepligtiges bolig, skal anses for udelukkende erhvervsmæssige. Som nævnt ovenfor, anføres således i lovforslaget:

"Efter forslaget ændres værdiansættelsen af den elektricitet, der er produceret i en erhvervsdrivendes virksomhed, og som anvendes i ejerens private boligejendom."

Det fremgår tillige af det ovenfor refererede svar fra Skatteministeriet, at vindmøller, der anvendes erhvervsmæssigt, og som for en mindre dels vedkommende producerer strøm til den skattepligtiges private bolig, skal anses for fuldt ud erhvervsmæssige.

Selv om en mindre del af vindmølle 1 skal forsyne stuehuset med el, er det derfor SKATs opfattelse, at møllen kan anses for et udelukkende erhvervsmæssigt driftsmiddel, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgeren skattemæssigt kan afskrive på husstandsvindmølle 2 tilkoblet el-måleren i produktionen.

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Begrundelse

Vindmølle 2 opstilles med henblik på at forsyne bedriften med strøm, og den del, der ikke bruges i bedriften, afsættes til el-nettet. Ingen del af strømmen bruges privat. Efter SKATs opfattelse kan det herefter lægges til grund, at vindmøllen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Erhvervsmæssigt benyttede vindmøller anses efter fast praksis for driftsmidler og afskrives som sådan. Dog afskrives vindmøller med en kapacitet over 1 MW efter afskrivningslovens § 5 C på en særskilt saldo med en sats, der er lavere end satsen efter afskrivningslovens § 5, stk. 3. Da vindmølle 2 har en kapacitet på under 1MW, vil vindmøllen kunne indgå på den almindelige afskrivningsafskrives efter afskrivningslovens § 5 og afskrives som et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel. Det forudsættes, at de almindelige betingelser for afskrivning i afskrivningslovens § 3 er opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan tage momsfradrag ved køb af vindmølle 1 tilkoblet el-måleren i stuehuset, når det forventes at der kan sælges 40.000 kWh overskudsstrøm for 100.000 kr. årligt. Ud over den strøm der sælges, vil vindmøllen skulle dække privatforbruget i stuehuset, der forventes at udgøre 5.700 kWh.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven, lovbekendtgørelse. nr. 106 af 23. januar 2013:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Begrebet "afgiftspligtig person" er defineret i momssystemdirektiv 2006/112, artikel 9, stk. 1, 1. led som:

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet "økonomisk virksomhed" er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led som:

"Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

Det fremgår videre af momsloven:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering ...

§ 37, stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen......

§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt......

§ 49. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registrering, kan vælge at lade sig registrere."

Praksis

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler, udtalt følgende:

24: Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præmis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed (i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning) er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 25: Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

Præmis 26: I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27: Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Præmis 28: I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 29: Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Præmis 30: Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder."

SKM2011.686.SR: Sagen drejede sig om en husstandsvindmølle, hvor spørger forventede, at møllen årligt ville kunne producere 20.000 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 6.500 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 13.500 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

SKM2011.830.SR: Det fremgår, at spørger overvejede at købe en husstandsvindmølle med henblik på at producere el svarende til det private elforbrug. Spørger forventer, at møllen årligt ville kunne producere 7.800 kWh. Spørgers årlige elforbrug lå på 9.000 kWh. Det blev oplyst, at ved køb af denne mølle ville spørger ikke have et salg af el. Alternativt ville spørger købe en større mølle. Spørger forventede, at denne mølle årligt ville kunne producere 11.600 kWh. Spørger forventede således at kunne sælge ca. 2.600 kWh pr. år. Skatterådet bekræftede, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand, frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Omvendt kunne spørger ikke frivilligt kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi, såfremt spørger ikke forventede et nettosalg af el fra husstandsvindmøllen. Skatterådet bekræftede endvidere, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.

SKM2012.392.SR: Det fremgår, at spørger overvejede at montere et solcelleanlæg på sin egen bolig med henblik på at fremstille strøm til husstandens private elforbrug, samt sælge overskydende produktion til elnettet. Spørger forventer, at anlægget årligt vil kunne producere 5.500 kWh. Spørgers årlige private elforbrug er de seneste 3 år målt til mellem 3.437 kWh og 3.601 kWh årligt. Der kan derfor alene påregnes et mindre nettosalg årligt i størrelsesordenen ca. 2.000 kwh. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Dette er en skærpelse af den praksis, der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området (SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR).

SKM2012.393.SR: Spørger påtænker at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventer nettosalg af el. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området (SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR).

SKM2012.394.SR: Spørger påtænker at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventer ikke nettosalg af el. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

SKM2012.395.SR: Spørger påtænker at anskaffe og montere et solcelleanlæg på taget af sin bolig og tilmelde anlægget nettoafregningsordningen. Spørger forventer nettosalg af el. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers påtænkte solcelleanlæg kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Dette er en skærpelse af den praksis der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området (SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR).

SKM2013.23.SKAT: Skatterådet har i SKM2012.392.SR, SKM2012.393.SR, SKM2012.394.SR og SKM2012.395.SR svaret, at solcelleanlæg (VE-anlæg) som skal tilvejebringe husstandens private elforbrug, og hvor eventuel overskydende el-produktion skal sælges til elnettet, ikke kan anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Spørgerne kan derfor ikke lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Dette er en skærpelse af den praksis, der hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området (SKM2011.686.SR og SKM2011.830.SR). Praksisændringen betyder, at solcelleanlæg med en effekt på højst 6 kW og husstandsvindmøller med en effekt på højst 25 kW, som ikke længere opfylder betingelserne for at være momsregistreret, skal afmeldes fra registrering.

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

Begrundelse

Med henblik på at afgøre, om spørger er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven skal det først undersøges, om spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

På baggrund af EU-dommen er det SKATs opfattelse, at spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, og derfor kan betragtes som en afgiftspligtig person.

Dette er en lempelse af den praksis, der er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelse SKM2012.392.SR, SKM2012.393.SR, SKM2012.394.SR og SKM2012.395.SR.

Når spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, kan han momsregistreres og tage fradragsret for moms ved anskaffelsen af møllen.

Det bemærkes, at hvis en vare eller ydelse bruges både til momspligtige formål og til private formål, er der kun delvis fradragsret for købsmomsen, jf. momslovens § 38, stk. 2.

En momspligtig person har dog mulighed for at vælge at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed, og tage fuldt fradrag for købsmomsen, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.11.1.3.5. I det tilfælde, skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan tage momsfradrag ved køb af vindmølle 2, der skal forsyne den momsregistrerede landbrugsbedrift med strøm.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 37, stk. 1, i momsloven, lovbekendtgørelse. nr. 106 af 23. januar 2013:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Begrundelse

Vindmøllen opstilles med henblik på at forsyne bedriften med strøm.

Det er oplyst, at vindmøllens samlede årlige produktion forventes at kunne dække omkring halvdelen af det samlede forbrug i bedriften, og at der dog også vil blive tale om et vist salg til elnettet, da produktionen f.eks. om natten vil kunne overstige bedriftens forbrug.

Det er endvidere oplyst, at ingen del af strømmen bruges til at dække privatforbruget.

Efter SKATs opfattelse kan det herefter lægges til grund, at vindmøllen udelukkende bruges til registreringspligtige formål i virksomheden, og at spørger derfor kan tage momsfradrag ved køb af vindmøllen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3:

"Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse."

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2:

"Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8."

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1, finder SKAT at vindmølle 1 skattemæssigt skal behandles som et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, selv om en mindre del af den producerede elektricitet anvendes privat.

Vindmølle 2 er efter SKATs opfattelse et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet aktiv, der benyttes i spørgerens landsbrugsvirksomhed, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

Hvis en skattepligtig har valgt at benytte virksomhedsordningen, skal alle udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver indgå i ordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Spørgeren skal således medtage begge vindmøller i virksomhedsordningen.

Indstilling

Det indstilles at Skatterådet besvarer spørgsmål 5 med "ja, se sagsfremstilling og begrundelse"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter