Dato for udgivelse
24 May 2013 13:21
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Mar 2013 16:00
SKM-nummer
SKM2013.341.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0009779
Dokument type
Kendelse
Emneord
Servicefradrag, ejerforening, vedligeholdelsesarbejde, ejendom, BoligJobplanen, bindende svar.
Resumé

Der var ikke fradrag efter bolig-jobordningen for et medlem af en ejerforening for en forholdsvis andel af udgifter, der var afholdt af ejerforening, idet fakturaen var betalt samlet af ejerforeningen.

Reference(r)

Bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011
Ligningsloven § 8 V, stk. 5

Henvisning

-

Henvisning

Den juridiske vejledning (2013) afsnit C.A.4.3.1.4.


Klagen vedrører spørgsmål om retten til servicefradrag.

Landsskatterettens afgørelse
Ejerforeningen H1 har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål: 

"Spm. 1: Kan det bekræftes, at det ikke er afgørende for medlemmerne af ejerforeningens ret til servicefradrag, at fakturaen for de foretagne vedligeholdelsesarbejder er betalt samlet, når hvert medlem reelt og dokumenterbart har afholdt medlemmets forholdsmæssige andel af den samlede udgift i form af indbetalinger til foreningen?

Spm. 2: Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende; vil det gøre en forskel, hvis fakturaen specificerer hvert medlems forholdsmæssige andel af den samlede udgift?

Spm. 3: Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende; vil det gøre en forskel, hvis der udstedes fakturaer før det udførte arbejde til hvert medlem af foreningen pålydende medlemmets forholdsmæssige andel af den samlede udgift?

Spm 4: Kan det bekræftes, at det ikke er afgørende for medlemmerne af ejerforeningens ret til servicefradrag, at fakturaen for de foretagne vedligeholdelsesarbejder er betalt via foreningens bankkonto, når hvert medlem reelt og dokumenterbart har afholdt medlemmets forholdsmæssige andel af den samlede udgift i form af indbetalinger til foreningen?

Spm. 5: Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende; vil det gøre en forskel, om det enkelte medlem har indbetalt den forholdsmæssige andel af den samlede udgift til foreningen som et engangsbeløb eller indbetalt til foreningen løbende - når udgiften i begge situationer reelt bæres af det pågældende medlem?

Spm. 6: Kan det bekræftes, at medlemmerne af ejerforeningen iht. gældende regler er berettiget til servicefradrag for den forholdsmæssige andel af hvert medlems afholdte udgifter, der kan dokumenteres reelt at være betalt af det enkelte medlem med nettokroner (fradrag max. 15.000 kr. pr. person over 18 år), når faktura er betalt samlet, og indbetaling er foretaget af foreningen?"

SKAT har besvaret spørgsmål 6 med et "Nej" samt undladt at besvare spørgsmål 1 - 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Af anmodning om bindende svar fremgår bl.a., at ejerforeningen i henholdsvis 2011 og 2012 har fået udført flere vedligeholdelsesarbejder på foreningens ejendom, hvilket bl.a. omfatter udskiftning af vinduer, reparation af fuger i murværk, udskiftning af altaner - som følge af nedstyrtningsfare - samt reparation og vedligeholdelse af bygningens facader.

Beslutningen om vedligeholdelsesarbejderne er vedtaget af generalforsamlingen, ejerforeningens øverste myndighed, hvor hvert medlem af foreningen er stemmeberettiget jf. vedtægterne. Den mere detaljerede proces omkring kontraktindgåelse m.v. er foretaget af foreningens bestyrelse, som er valgt af generalforsamlingen.

Udgifterne til renovations- og vedligeholdelsesprojekterne fordeles på medlemmerne efter fordelingstal og i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Udgifterne er primært finansieret via ekstraordinære kontante indbetalinger til foreningens bankkonto. Udgifterne er reelt afholdt af medlemmerne af ejerforeningen. Der er ikke opnået tilskud til projekterne fra anden side.

Renovations- og vedligeholdelsesprojekterne er blevet udført/udføres af danske, momsregistrerede servicevirksomheder; der foreligger fakturaer på de udførte arbejder, der specificerer arbejdslønnen.

Betalingen af fakturaer er sket samlet og er foretaget elektronisk via foreningens bankkonti.

I forbindelse med foreningens vedligeholdelsesprojekter har foreningen undersøgt kravene for brug af servicefradraget nærmere. Foreningen har henvist til www.skat.dk under "Krav til servicefradrag".

Det fremgår tillige, at bestyrelsesformanden for ejerforeningen, A, har korresponderet med SKAT og bl.a. fået at vide, at der ikke gives servicefradrag, når der betales via huslejen eller via hensættelser i boligforeningen. Der blev også fra SKAT informeret om, at vedligeholdelsesarbejderne skulle udføres under medlemmernes individuelle råderet for, at der kunne gives fradrag.

Det er oplyst, at det arbejde, der er udført på ejendommene i 2011, er omfattet af de af SKAT offentliggjorte lister over arbejder, der giver fradrag. Tillige er oplyst, at de beboere, det drejer sig om, har haft bopæl på ejendommen under arbejdets udførelse. Der er udført en del arbejde i 2011, og disse arbejder er blevet betalt løbende i takt med arbejdets udførelse i maj til oktober 2011. I løbet af efteråret 2012 skal der udføres mere arbejde på ejendommen.

Af vedtægterne for ejerforeningen fremgår:

"§ 1
Foreningens formål er at varetage de fællesanliggender, der er knyttet til ejendomsretten til ejerlejlighederne matr. nr. Y1 og Y2.

§ 2
Enhver lejlighedsejer har pligt til at være medlem af foreningen. (...)
Det udtrædende medlem har ikke krav på andel i foreningens eventuelle formue. (...)

§ 4
Til dækning af ejendommens fællesudgifter indbetaler medlemmerne til foreningen månedsvis forud og senest den 7. i måneden et bidrag i forhold til de tinglyste fordelingstal. (...) I tilfælde af uopsættelige udgifter, er bestyrelsen berettiget til at opkræve ekstraordinært bidrag. Såfremt bestyrelsen finder, at det er nødvendigt at foretage ekstraordinære foranstaltninger vedrørende vedligeholdelse af lokaliteter og installationer, som er under fælles administration, og denne udgift er for stor til at kunne afholdes gennem de årlige indbetalinger fra ejerlejlighederne, er medlemmerne forpligtet til at medvirke til optagelse af fælles lån med eller uden pant i samtlige ejerlejligheder matr. nr. Y1 og Y2. Lånet optages af bestyrelsen, efter at beslutning herom er vedtaget på en generalforsamling med kvalificeret flertal. (...)

Medfører arbejde udført i et medlems lejlighed forøgelse af fællesudgifterne til afgifter, forsikringer eller andet, påhviler det den pågældende at betale merudgiften derved.
(...)

§ 7
Udvendig og indvendig vedligeholdelse
Da bebyggelsen skal fremtræde som et harmonisk hele, er det ikke tilladt det enkelte medlem at foretage ændringer af ejendommens facade, vinduer, vinduespartier, og udvendige døre, ligesom det heller ikke er tilladt at opsætte individuelle radio- og tv-antenner og lignende. Foreningen foranstalter og betaler den udvendige vedligeholdelse. Denne omfatter alle udvendige overflader, tagflader, altaner, ydersiden af vinduesrammer, altandøre og karme, udskiftning/reparation af disse samt hoved- og køkkendøre, trappeopgange samt alle fællesarealer og fælles anlæg i øvrigt, herunder vedligeholdelse og fornyelse af lejlighedernes forsyningsledninger og fælles installationer ind til disses individuelle forgreninger i de enkelte lejligheder; de tykke afløbsforgreninger til faldstammer er dog fællesanliggende.
(...)"

Ifølge § 9 i vedtægterne er generalforsamlingen ejerforeningens øverste myndighed. I henhold til § 10 og § 12 vælges medlemmerne til bestyrelsen på generalforsamlingen.

SKATs afgørelse
Ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 (ændret ved lov nr. 1382 af 28. december 2011) er der som et resultat af BoligJobplanen vedtaget et nyt servicefradrag, der skal øge beskæftigelsen og komme sort arbejde til livs. Fradraget indføres som et forsøg og løber fra den 1. juni 2011 til 31. december 2012.

Servicefradraget fremgår af ligningslovens § 8 V:

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,
1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,
3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,
4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og
5) at arbejdet er udført og betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

Stk. 3. De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person. 

Stk. 4. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.

Stk. 5. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.

Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne."

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012 (forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse), hvilke arbejdsydelser i hjemmet, der giver skattefradrag for lønudgiften i henhold til ligningslovens § 8 V.

Under bekendtgørelsens nr. 2 a er nævnt:

ii) Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
iii) Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v.
iv) Reparation, maling og isolering af ydervægge.

Af samme bekendtgørelses § 3 fremgår det, at det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde, og denne betaling skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto
2) overførsel via internet (netbank) eller
3) elektronisk betaling med betalingskort.

SKAT har endvidere udarbejdet en liste, der uddyber vedligeholdelsesydelser og reparation af eksisterende helårsboliger. Listen med uddybning af vedligeholdelsesydelser dækket af servicefradraget kan ses på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=9810.

Fra listen er der tillige et link til en liste med eksempler på arbejde, der ikke gives fradrag for. Her er nævnt altaner.

I svar på spørgsmål nr. 630 til Folketinget - Skatteudvalget har Skatteministeren redegjort for mulighederne for at få fradrag efter BoligJobplanen, når der er tale om ejerlejligheder.

Ministeren anfører, at følgende 2 betingelser skal være opfyldt for, at man kan få fradrag:

1) At ejeren selv betaler for det udførte arbejde og har dokumentation herfor i form af kontoudtog eller kvittering for elektronisk betaling.
2) At det udførte arbejde vedrører en del af boligen, som den enkelte ejer har individuel råderet over i henhold til ejerforeningens vedtægter, således at det er ejeren selv - og ikke ejerforeningen - der har retten til at udføre det pågældende vedligeholdelses- eller reparationsarbejde.

Det anføres tillige i svaret at:

Hvis vedtægterne giver råderetten over den udvendige vedligeholdelse til en ejerforenings bestyrelse, vil den enkelte ejerlejlighedsejer som udgangspunkt ikke kunne benytte fradraget efter BoligJobplanen til udvendige vedligeholdelsesarbejder som eksempelvis facaderenovering. Det forhold, at ejere af ejerlejligheder hæfter for lån til fællesforbedringer, tillægges ikke betydning i denne sammenhæng.

Der er i løbet af 2011 og 2012 udført en del arbejde på ejerforeningens ejendom.

Ejerne af ejerlejlighederne vil kun kunne få ret til servicefradrag, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Ejerne skal selv betale for arbejdet.
2) Ejerne skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.
3) Ejerne skal have ret til at vedligeholde boligen.

Med hensyn til betalingerne for arbejderne er oplyst, at betaling af fakturaer er sket samlet fra foreningens konto, og at medlemmerne har indskudt ekstraordinært til kontoen.

SKAT kan efter det oplyste og ud fra ejerforeningens vedtægters § 7 konstatere, at det er ejerforeningen, som har vedligeholdelsespligten på den udvendige del af ejendommen. Det fremgår af § 7, at foreningen både foranstalter og betaler for den udvendige vedligeholdelse. Der står også i § 4, at det er bestyrelsen, som kan foretage ekstraordinære foranstaltninger vedrørende vedligeholdelsen.

Det er herefter SKATs opfattelse, at råderetten, det vil sige retten til at udføre de oplyste arbejder, derfor ligger hos ejerforeningen og dennes bestyrelse og ikke hos den enkelte ejerlejlighedsejer.

Da ejerlejlighedsejerne således ikke kan anses at have en individuel råderet til at få udført de oplyste arbejder på ejendommen, er det derfor SKATs opfattelse, at betingelse nr. 3 ikke kan anses for opfyldt, og lønudgiften ved de oplyste arbejder på ejendommen vil alene af den grund ikke være omfattet af reglerne om servicefradrag, jf. ligningslovens § 8 V.

Det er anført af foreningens repræsentant, at der ikke kan tales om råderet i forbindelse med ejerforeninger. SKAT må tilbagevise denne påstand med henvisning til spørgsmål nr. 630 til ministeren, som også handler om ejerlejligheder, og hvor ordet "råderet" benyttes i svaret.

SKAT skal bemærke, at det er alle 3 betingelser, som ovenfor nævnt, der skal være opfyldt. Allerede fordi betingelse nr. 3 om råderetten ikke er opfyldt i herværende sag, vil det ikke gøre nogen forskel, om fakturaen betales samlet fra en konto i foreningens navn, eller om den udspecificeres til hvert enkelt medlem, således at hvert enkelt medlem kan dokumentere betalingen til arbejdet.

Spørgsmål nr. 6 må herefter besvares med et "Nej".

Spørgsmålene nr. 1 - 5 er herefter ikke aktuelle i denne sag. SKAT giver alene bindende svar på konkrete dispositioner. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 21.

Det skal bemærkes, at altaner slet ikke er omfattet af ordningen om servicefradrag (bortset fra franske altaner). Til bemærkninger til udkastet til bindende svar kan anføres, at SKAT ikke kan indgå i en diskussion om, hvorvidt det er urimeligt eller ej, at ejerlejlighedsindehavere i visse situationer, afhængigt af vedtægternes ordlyd, kan være afskåret fra at benytte servicefradraget på visse udvendige arbejder på ejendommen.

Med hensyn til hvorvidt det er rimeligt eller ej at tale om råderet i forbindelse med ejerforeninger, kan SKAT oplyse, at man også ser på råderetten, når det drejer sig om ejerforeninger for lodsejere (parcelhusejere) samt andelsboligforeninger. Fælles for disse foreninger er, at der er visse fælles interesseområder, som reguleres i vedtægterne og overordnet besluttes på generalforsamling. Skatteministeren har taget stilling til, at ordet "råderet" ikke kun er relevant for lejere, når det handler om servicefradrag, men altså også for ejere af ejerlejligheder og andelsboliger og i visse tilfælde parcelhuse (f.eks. vedligeholdelse af fællesarealer i lodsejerforeninger).

SKAT mener, at Skatteministeren til spørgsmål nr. 630 har angivet nogle helt klare retningslinjer for servicefradrag i relation til ejerforeninger, og SKAT må følge disse retningslinjer.

Da der ikke kan godkendes servicefradrag for de enkelte ejere i ejerforeningen vedrørende de anførte vedligeholdelsesarbejder på grund af råderetten, må en besvarelse af spørgsmålene nr. 1 til 5 angående selve betalingen stadig anses for irrelevant i denne sag. En besvarelse af disse spørgsmål ville blive en hypotetisk besvarelse byggende på, at de af ministeren udstukne regler omkring råderetten ikke fandtes eller ikke skulle tages for pålydende.

Som det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012, skal den skattepligtige have dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Der skal således være en konstaterbar sammenhæng mellem betalingen og det udførte arbejde.

Selve betalingen kan ske i form af:

  • Overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto.
  • Overførsel via internet netbank eller elektronisk betaling med betalingskort.

Det er SKATs opfattelse, at hvis ejerne i en ejerforening påtænker en renovering, som er omfattet af servicefradraget, og som ligger inden for den enkeltes råderet i henhold til vedtægterne, er det enkelte medlem ikke afskåret fra fradrag, hvis betalingen sker fra en deponeringskonto til virksomheden. Den enkelte ejer har indbetalt til deponeringskontoen, og beløbet frigives, når arbejdet er udført. Fradraget kan i så fald tages på det tidspunkt, hvor pengene betales fra deponeringskontoen til virksomheden. Det er et krav, at den enkelte ejer er i besiddelse af faktura og vedtagne regler for fordeling samt udregningen af denne fordeling.

Der skal også henvises til spørgsmål nr. 55 til ministeren, hvor ministeren slår fast, at udgiften skal afholdes direkte af beboerne for, at der kan blive tale om fradragsret. Udgiften må ikke være afholdt fra en konto for udvendig vedligeholdelse eller fra en opsparingskonto til udvendig vedligeholdelse. Der er i svaret også henvist til spørgsmål nr. 53, hvor det slås fast, at der skal være en direkte sammenhæng mellem den afholdte udgift og den enkeltes indbetaling.

Som modsætning hertil kan nævnes lejere i en boligforening, som typisk har råderetten over den indvendige vedligeholdelse. Hvis en lejer eksempelvis udskifter køkkenet efter aftale med boligforeningen, som afholder udgiften i første omgang, og opkræver det over huslejen hos lejeren, er det ikke lejeren, som hæfter for betalingen. Hvis lejeren fraflytter er det typisk den nye lejer, som skal betale videre på det nye køkken via huslejen. Der er således intet fradrag for lejeren.

Foreningens påstand og argumenter
Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at alle spørgsmålene i det bindende svar besvares med et "Ja".

Det fremgår af ligningslovens § 8 V indsat ved L 208 vedtaget den 1. juni 2011, at der "ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet (...)".

Ifølge stk. 2 i bestemmelsen er fradraget betinget af:
1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,
3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,
4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af hvem der har udført arbejdet, og
5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

I stk. 7 fremgår det, at "det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul(...)".

Det fremgår ikke af lovteksten, at der i relation til ejere af ejerlejligheder skulle gælde begrænsninger i retten til fradrag. Lovens ordlyd er klar, og hjemler ikke ret for SKAT til at fortolke reglerne for servicefradrag indskrænkende i relation til medlemmer af andels- eller ejerlejlighedsforeninger.

Alle ejere i ejerforeningen opfylder efter repræsentantens opfattelse alle betingelserne i ligningslovens § 8 V, stk. 2, hvorfor det bør være muligt at benytte servicefradraget i forbindelse med de beskrevne vedligeholdelsesprojekter.

Under bemærkningerne til § 1 i lovforslag L 208 2010/11 fremgår, at skattefradraget omfatter "serviceydelser i hjemmet og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig (...), hvor den skattepligtige har fast bopæl. Fradraget knytter sig således til arbejde på den bolig, hvor personen har folkeregisteradresse (...)."

Derudover står der i bemærkningerne til § 1, at der er "mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver."

Som det fremgår af bemærkningerne, bør retten til fradrag i henhold til ligningslovens § 8 V efter repræsentantens opfattelse tilfalde alle på lige vilkår - i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Alle ejere i ejerforeningen opfylder efter repræsentantens opfattelse alle betingelserne i ligningslovens § 8 V, stk. 2.

Efter 1. behandling af lovforslaget blev forslaget henvist til behandling i skatteudvalget. I forbindelse med udvalgsarbejdet blev stillet 65 spørgsmål til Skatteministeren under indledende udvalgsbehandling og yderligere 18 spørgsmål i forbindelse med fornyet udvalgsbehandling af lovforslaget.

Af de i alt 83 spørgsmål/svar kommenteres nedenfor enkelte af dem:

A. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 1 og 49:
Det præciseres som en del af begge svar, at "fradragsordningen vil blive udnyttet af alle samfundsgrupper og være til gavn for såvel lavindkomster som højindkomster, unge som gamle og ejere, lejere i alle egne af landet".

Disse svar bekræfter repræsentantens opfattelse af, at de i det bindende svar stillede spørgsmål skal besvares bekræftende. 

B. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 14:
Spm. 1: Skal der udstedes en regning til hver enkelt af de pågældende (medlemmer af en husstand)?
Svar 1: Nej. En regning vil være tilstrækkelig.

Spm. 2: Skal de hver især indbetale fakturaen til leverandøren gennem det særlige betalingsmodul?
Svar 2: (...) Af hensyn til mit ønske om, at ordningen skal opleves som enkel, arbejdes der naturligt for at finde en løsning, hvor en faktura kan betales samlet på én gang.

Spm. 5: Hvad er konsekvensen af, at moderen faktisk betaler de udgifter, som datteren får fradrag for?
Svar 5: Det afgørende for fradragsretten er, at arbejdet er udført på en helårsbolig, hvor personen har haft fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse. (...). - datteren kan få fradrag, hvis hun kan dokumentere, at hun har medvirket til at afholde udgiften. Eksempelvis via en kontooverførsel til den konto hos forældrene, som har betalt for fakturaen.

Det fremgår efter repræsentantens opfattelse af dette svar, at det ikke er afgørende, at der udstedes faktura til de enkelte medlemmer af en husstand, samt at betaling godt kan ske samlet på en gang. Én samlet faktura for det udførte arbejde er derfor tilstrækkelig til, at fradraget kan udnyttes af alle berettigede i husstanden.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke findes saglige argumenter for, at en faktura på arbejdsløn vedrørende arbejder omfattet af ligningslovens § 8 V - der er blevet betalt samlet via en af ejerforeningens bankkonti - ikke skulle kunne berettige til et forholdsmæssigt fradrag hos de enkelte medlemmer, når indestående på foreningens pågældende bankkonto reelt kan dokumenteres at stamme forholdsmæssigt fra ejerforeningens medlemmer.

C. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 28:
Det præciseres som en del af svaret, at "Forsøgsordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet gælder både for ejere, lejere og andelshavere." 

Det fremgår her klart, at ordningen skal gælde for både ejere, lejere og andelshavere. Det må antages, at dette skal ske på lige vilkår.

B. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 53:
Det præciseres som en del af svaret, at "forsøgsordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet gælder både for ejere, lejere og andelshavere." Videre bemærker Skatteministeren vedrørende udvendig arbejde i andelsboligforeninger: "Hvorvidt det er foreningen eller den enkelte andelshaver, der er forpligtet til at afholde en given udgift, vil typisk være reguleret i foreningens vedtægter. Såfremt foreningen afholder udgiften til udvendig vedligeholdelse gælder på samme måde som for private udlejningsejendomme og boliger i den almene sektor, at der ikke vil være en direkte sammenhæng mellem de afholdte udgifter til ejendommens udvendige vedligeholdelse, og den månedlige boligafgift, som den konkrete andelshaver betaler til den udvendige vedligeholdelse. Når den udvendige vedligeholdelse er afholdt af foreningen, vil andelshaver således ikke kunne benytte fradraget. I den udstrækning andelshaver direkte afholder en udgift til udvendig vedligeholdelse, kan udgifterne direkte henføres til andelshaveren, og der vil være fradrag for den del af disse udgifter, som vedrører arbejdsløn."

Det forekommer repræsentanten urimeligt, at retten til fradrag for en vedligeholdelsesudgift er betinget af, om det er selve foreningen eller medlemmet selv, der i henhold til vedtægter er forpligtet til at afholde en given udgift. I sidste ende er det medlemmerne af en andels- og ejerforening, der ejer den ejendom, der skal vedligeholdes, hvorfor det er i medlemmernes egen private interesse, at ejendommen vedligeholdes.

Dernæst sammenligner Skatteministeren en andelsforening med private udlejningsejendomme samt boliger i den almene sektor. Dette er efter repræsentantens opfattelse ikke en saglig sammenligning, eftersom der i private udlejningsboliger og almene boliger netop godt kan være en forskel på de udgifter, som lejer har afholdt, kontra den udgift der faktisk anvendes på vedligeholdelsesarbejderne. Dette skyldes, at udlejer har en interesse i at vedligeholde bygningerne, samt at der ofte oprettes vedligeholdelseskonti m.v., der opbygges over en årrække med forskellige lejere og anvendes i et enkelt år på større vedligeholdelsesarbejde.

I andels- og ejerforeninger er det medlemmerne selv, der afholder udgifterne til vedligeholdelse - ikke en ekstern udlejer. Derfor vil en forholdsmæssig andel af vedligeholdelsesudgifter kunne henføres til det enkelte medlem efter en fordelingsnøgle. Såfremt der måtte indestå midler på en af foreningens bankkonti på tidspunktet for fraflytning, vil dette automatisk blive indregnet i handelssummen. Dette er en væsentlig forskel mellem på den ene side andels- og ejerforeninger og private udlejningsboliger samt almene boliger.

Repræsentanten er derfor ikke enig i, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem de afholdte udgifter til en ejendoms udvendige vedligeholdelse og den månedlige boligafgift (andel/ejer), og at dette skulle kunne påvirke retten til fradrag for det enkelte medlem i foreningen. I både andels- og ejerforeninger er det typisk medlemmerne, der med nettokroner finansierer alle vedligeholdelsesarbejder på foreningens ejendom. At betalingen for et vedligeholdelsesarbejde finansieres via indestående på en af foreningen registreret bankkonto ændrer ikke ved, at det reelt er medlemmerne selv, der har indbetalt beløbet, der indestår på kontoen.

I ejerforeningen er beløbene til finansiering af vedligeholdelsesarbejder tilmed indbetalt i form af engangsbeløb på en af foreningens bankkonti, hvorfor der i højere grad er tale om et betalingsfællesskab mellem de enkelte medlemmer, end at det er selve foreningen, der afholder udgiften.

E. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 55:
Det præciseres som en del af svaret, at det er muligt, at en beboer i et lejemål eller en andelsbolig vil kunne få et forholdsmæssigt fradrag af de samlede arbejdsomkostninger, som "afholdes direkte af beboerne og ikke er afholdt fra en konto for udvendig vedligeholdelse (lejemål) eller foreningens opsparing til udvendig vedligeholdelse (andelsboliger)."

Repræsentanten kan ikke identificere den afgørende forskel mellem på den ene side at opspare i en andelsforening (eller i en ejerforening for den sags skyld), hvor en forholdsmæssig andel af opsparingen kan henføres direkte til de enkelte medlemmer via fordelingstal, og på den anden side en husejers opsparing på en vedligeholdelseskonto igennem x år, som i 2011 og 2012 vælges anvendt på vedligeholdelsesarbejder.

Repræsentanten mener derfor, at det ikke er sagligt, at Skatteministeren differentierer mellem betalinger, der sker direkte fra et medlem eller indirekte via foreningens bankkonto, når det kan dokumenteres, at det er medlemmet, der reelt har finansieret vedligeholdelsen via enten løbende opsparede midler på foreningens bankkonto eller via engangsbetalinger til foreningens konto.

Det samme gør sig for så vidt gældende, hvis der er optaget lån til finansieringen, som medlemmet i en andels- eller ejerforening hæfter for. Der er ingen forskel over til den situation, hvor en ejer af et hus optager et lån til at vedligeholde ejendommen, hvilket ikke ville afskære muligheden for servicefradrag.

F. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 66:
Det præciseres som en del af svaret, at det er "råderetten" i forhold til vedligeholdelse af boligen, der er afgørende for, om en lejer har ret til servicefradrag.

Repræsentanten ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at spørgsmålet omkring råderet alene er relevant i relation til en lejer, der ikke direkte eller indirekte ejer den ejendom, som vedkommende bor i. Der henvises i øvrigt til svar på spm. 53, hvor det ikke er "råderetten" over udvendig vedligeholdelse, der er afgørende, men derimod om en udgift kan henføres direkte til et medlem af en andels- eller ejerforening. Dermed må ejerlejlighedsejere og andelshavere som henholdsvis direkte og indirekte ejer af en ejendom anses for at have den fornødne "råderet" over udvendige vedligeholdelsesarbejder til, at dette ikke er afgørende for fradragsmuligheden.

Desuden henledes opmærksomheden på reglerne for facadecensur, hvilket er den primære årsag til, at de enkelte medlemmer i boligforeninger ikke selv har "råderet" over udvendig vedligeholdelse. Dermed er SKATs opstillede "krav til servicefradrag" vedrørende retten til at vedligeholde bygningerne ikke i overensstemmelse med lovgrundlaget for udnyttelse af servicefradraget, ligesom kravet er i konflikt med lovgivningen for facadecensur.

G. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 69:
Det præciseres som en del af svaret, at det ikke er afgørende, hvem der bestiller arbejdet.
Det antages, at situationen ikke er anderledes fra den, hvor en ejerforenings generalforsamling eller bestyrelse bestiller et vedligeholdelsesarbejde. Dermed bør det ikke gøre en forskel, at de enkelte medlemmer i ejerforeningen ikke selv har bestilt vedligeholdelsesarbejderne individuelt.

H. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 85:
I svaret præciseres: "En forudsætning for retten til servicefradraget er, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse. En forudsætning for retten til fradrag er tillige, at det reelt er den pågældende, der afholder udgiften."

Skatteministeren bemærker, at det er afgørende, hvem der "reelt" har afholdt udgiften til et vedligeholdelsesarbejde.

Det er repræsentantens helt klare holdning, at en udgift afholdt af en ejerforening, hvor finansieringen dokumenterbart kan henføres til de enkelte medlemmer reelt er afholdt af medlemmerne.

Det bør i henhold til Skatteministerens svar på spm. 85 være afgørende, hvem der reelt bærer omkostningen frem for at fokusere på, hvilken konto overførslen stammer fra.

Samme realitetsprincip anvendes generelt i skatteretten, hvorfor det forekommer besynderligt, at der i situationer, hvor betaling af et vedligeholdelsesarbejde er sket via en ejer- eller andelsforenings bankkonto, men hvor midlerne på kontoen stammer direkte fra medlemmerne enten fra ekstraordinære indbetalinger eller løbende opsparing over tid, skal ske en begrænsning i medlemmernes ret til at udnytte reglerne om servicefradrag, hvilket desværre er den praksis, som SKAT har ført - tilsyneladende uden hjemmel.

I. Skatteudvalget 2010/11, L 208, endeligt svar på spørgsmål 85:
I svaret præciseres, at "principperne for retten til fradrag er de samme, hvad enten der er tale om en andelshaver eller en ejerlejlighedshaver:" 

Det kan her konstateres, at samme regler er gældende for andelshavere og ejerlejlighedshavere, hvorfor Skatteministerens besvarelse af spørgsmål vedrørende andelsforeninger bør kunne anvendes analogt i relation til ejerforeninger.

På baggrund af ovenstående gennemgang af lovgrundlag, forarbejder samt fortolkningsbidrag i form af Skatteministerens svar på spørgsmål stillet af Skatteudvalget, er det vores opfattelse, at der ikke findes grundlag for SKAT for at rådgive borgere på den måde, som kan dokumenteres at være sket - og hvilket har begrænset medlemmer af ejer- og andelsforeninger i at anmode om servicefradrag.

SKAT har efter repræsentantens opfattelse fortolket reglerne for restriktivt i forbindelse med bl.a. deres offentliggørelse af "krav til servicefradrag", hvilket har medført en forskelsbehandling af borgere - til ugunst for beboere i ejer- og andelsforeninger - der ikke har haft samme adgang til udnyttelse af servicefradraget som borgere i enfamilieshuse m.v.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at ejerne i ejerforeningen har mulighed for at tage fradrag for udgifter til arbejdsløn, som foreningen har afholdt i forbindelse med de beskrevne vedligeholdelsesprojekter. Det afgørende må være, at finansieringen af vedligeholdelsesarbejderne reelt stammer fra medlemmernes indbetalinger til foreningen med netto kroner.

De begrænsninger, som efter SKATs udmelding skulle være gældende for beboere i ejer- og andelslejligheder, ses ikke at kunne fortolkes ud af lovgivningen, da lovens ordlyd er meget klar, og da forarbejderne ej heller giver anledning til at kunne fortolkes til fordel for SKATs anlagte praksis.

Alle ejere i ejerforeningen bør dermed, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, være berettiget til et forholdsmæssigt fradrag for reelt afholdte udgifter til arbejdsydelser i forbindelse med de beskrevne vedligeholdelsesprojekter.

At der udstedes en samlet faktura, at elektronisk betaling foretages samlet på en gang samt at det er bestyrelsen, der bestiller arbejderne, bør ikke afskære beboerne i ejerforeningen fra at kunne udnytte servicefradraget for så vidt angår den del af de samlede vedligeholdelsesomkostninger, der kan henføres til arbejdsløn - og som kan allokeres direkte til det enkelte medlem af foreningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Betingelser for fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet fremgår af lov nr. 572 af 7. juni 2011 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og lov om hjemmeservice, hvor ligningsloven blev tilført § 8 V. 

Af § 8 V, stk. 5, fremgår bl.a., at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne.

Ved bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet fastsatte Skatteministeren de nærmere retningslinjer for servicefradraget.

Med bekendtgørelsen blev fastsat de overordnede retningslinjer for benyttelse af fradragsordningen.

Landsskatteretten bemærker, at der efter det oplyste er tale om vedligeholdelsesarbejde på foreningens ejendom, som bl.a. omfatter udskiftning af vinduer, reparation af fuger i murværk, udskiftning af altaner samt reparation og vedligeholdelse af bygningens facader.

Det fremgår af foreningens vedtægter, at "Foreningen foranstalter og betaler den udvendige vedligeholdelse", der omfatter alle udvendige overflader, tagflader, altaner, ydersiden af vinduesrammer m.m.

Landsskatteretten finder, at Skatteministeren ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 er bemyndiget til at fastsætte retningslinjer for kontrol og administration af reglerne om servicefradrag.

SKAT har herefter foretaget en fortolkning af betingelserne for at opnå servicefradrag, hvilken fortolkning må anses for at være sket på baggrund af spørgsmål til Skatteministeren, herunder bl.a. spørgsmål nr. 630 til Folketinget, hvoraf fremgår, at én betingelse for at opnå fradraget er, at det udførte arbejde vedrører en del af boligen, som den enkelte ejer har individuel råderet over i henhold til ejerforeningens vedtægter, således at det er ejeren selv - og ikke ejerforeningen - der har retten til at udføre det pågældende vedligeholdelses- eller reparationsarbejde. Endvidere fremgår, at hvis vedtægterne giver råderetten over den udvendige vedligeholdelse til en ejerforenings bestyrelse, vil den enkelte ejerlejlighedsejer derfor som udgangspunkt ikke kunne benytte fradraget efter BoligJobplanen til udvendige vedligeholdelsesarbejder som eksempelvis facaderenovering. Det forhold, at ejere af ejerlejligheder hæfter for lån til fællesforbedringer, tillægges ikke betydning i denne sammenhæng.

Landsskatteretten finder, uanset det ikke fremgår af bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet, at medlemmerne af ejerforeningen i medfør af spørgsmål nr. 630 til Folketinget ikke er berettiget til servicefradrag for den forholdsmæssige andel af hvert medlems afholdte udgifter, når fakturaen er betalt samlet, og indbetaling er foretaget af foreningen.

SKATs bindende svar på spørgsmål 6 stadfæstes derfor, ligesom det stadfæstes, at spørgsmål 1 - 5 ikke er besvaret.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter