Dato for udgivelse
12 Feb 2013 13:04
Dato for afsagt dom/kendelse
29 Jun 2012 09:38
SKM-nummer
SKM2013.121.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-3198-10
Dokument type
Dom
Emneord
Privatforbrugsopgørelse, hovedanpartshaver, kommanditist, catering
Resumé

Ved Landsskatteretten var opgjort et negativt privatforbrug på knap 100.000 kr. Landsskatteretten havde fastsat den skønsmæssige forhøjelse til 100.000 kr., idet der blandt andet var taget hensyn til en usikkerhed om størrelsen af indskudsgælden i et anpartsprojekt.

Byretten fandt at skattemyndighederne på baggrund af beregningen af privatforbruget utvivlsomt var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, idet det beregnede privatforbrug var usandsynlig lavt.

Byretten fandt endvidere, at skatteyderen - uanset privatforbrugsopgørelsen var behæftet med nogle fejl og mangler - ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig. Der var tværtimod tale om et lempeligt skøn til fordel for skatteyderen.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.B.5.3.3


Parter

A
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Tuk Bagger, Katja Høegh og Karsten Bo Knudsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 4. oktober 2010 (BS 10E-474/2009) er anket af A med påstand om principalt, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 100.000 kr., og subsidiært, at hans skatteansættelse for indkomståret 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten yderligere fremlagt:

Årsopgørelse for 1999 for As hustru BA.

Underretning af 25. oktober 2010 fra SKAT til BA om at overskydende skat på 9.736 kr. er anvendt til at dække restskat for 1994.

Årsopgørelse fra F2 Bank af 31. december 2001 bl.a. vedrørende præmie på 792 kr. for "Tryghedsgaranti Livs-/ulykkessum" tegnet hos PFA.

R-75 kontroloplysninger for indkomståret 2001 udskrevet den 20. januar 2005 vedrørende BA.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af A, som har forklaret blandt andet, at hans nettoløn i 2001 var på 30.000 kr. indskuddet i G2 K/Sblev finansieret via kassekreditten og ved de to lån, der blev udstedt omsætningsgældsbreve for. De to lån var en finansiering, som blev tilbudt af udbyderen af projektet. Renterne på gældsbrevene var høje, og han valgte derfor, jf. kontoudskrifterne fra F2 Bank, i 1998 henholdsvis 2000 at indfri de to gældsbreve via kassekreditten, som havde en lavere rente. Han optog for det store gældsbrevs vedkommende desuden et realkreditlån, som dækkede hovedparten af indfrielsen. Det er dette lån fra Real Danmark med referencenr. ..., man i kontoudskriften fra F2 Bank kan se blev udbetalt med 232.507,16 kr. den 30. marts 2000.1 samme kontoudskrift er den delvise indfrielsen med 232.000 kr. på det store gældsbrev posteret den 3. april 2000. Resten af det store gældsbrev eller 163.314,08 kr. blev dækket af kassekreditten ved betaling den 7. juni 2000. Herefter var indskuddet finansieret af kreditforeningslånet og af kassekreditten. Han foretog selv omlægningerne uden bistand fra rådgivere.

Han havde i 2001 skattefri indtægter fra rejser for sin arbejdsgiver, G1, indtægter fra sommerhuset og overførsler fra H1 ApS til dækning af nogle gældsposter til ham personligt. De 13.070 kr., han har fået udbetalt i godtgørelse fra G1, har ikke som angivet i gengivelsen af hans forklaring i dommen dækket udlæg. Der er tale om de godtgørelsesbeløb, man får efter statens takster. Han har normalt haft overskud på disse rejser svarende til det udbetalte. Firmarelaterede udgifter som transport og hotel blev betalt over firmaets kreditkort. Han havde sjældent udgifter til mad, fordi han havde et privat Diners Card, som han ofte brugte i G1 Loungen i ..., hvortil mange af hans tjenesterejser gik. Der var også ofte tale om korte rejser.

Han har ikke fået egentlig rådgivning om, hvordan selvangivelsen skulle udfyldes i relation til investeringen i G2 K/S, men han har under den årlige fremlæggelse af regnskab for kommanditselskabet fået en vis vejledning om udfyldningen. I bilaget til selvangivelsen for 2000 opgjorde han gælden vedrørende G2 K/S til 872.119 kr. Beløbet nåede han frem til ud fra de tal, man kan se i R-75 for 2000 vedrørende et af realkreditlånene og kassekreditten i F2 Bank. Der indgår for det første restgælden på 430.118 kr. på realkreditpantebrevet med fondskode .... Hertil lagde han et beløb svarende til trækningsretten på 450.000 kr. i henhold til kassekreditaftalen med F2 Bank af 28. august 1998 og fradrog 8.000 kr., som var afdraget i løbet af året. Formålet med at opgøre det på den måde var at sørge for, at det rent regnskabsmæssigt kom så tæt på det oprindelige lånebeløb som muligt. Realkreditlånet har egentlig ikke noget med den oprindelige finansiering at gøre. Det var en rent regnskabsteknisk opgørelse. Rentebeløbet på de 66.293 kr. i bilaget til selvangivelsen for 2000 nåede han frem til ved at tage renten på 35.065 kr. på det førnævnte realkreditlån i R-75 opgørelsen for 2000 og lægge den sammen med renteudgiften vedrørende kassekreditten i F2 Bank samme år på 14.132 kr. Dertil lagde han yderligere en renteudgift vedrørende indfrielsen i 2000 af det store omsætningsgældsbrev på 17.094 kr. Beløbet fremgår håndskrevet på den fremlagte opgørelse vedrørende indfrielsen af 7. juni 2000. I selvangivelsen for år 2000 har han medtaget renteudgifter til realkreditlån på 19.084 kr. Det vedrører kun de øvrige realkreditlån, som ses i R75 opgørelsen, og ikke det med fondskode .... Den medtagne renteudgift til realkreditlån er kun halvdelen af renterne, for han og hans hustru delte renteudgifterne. I hans hustrus selvangivelse for 2000 optræder således også et rentebeløb til realkredit på 19.084 kr. Han opgjorde beløbene i bilaget til selvangivelsen for 2001 på grundlag af samme realkreditlån og kassekredit som i 2000. I 2001 beregnede han dog i stedet gælden med udgangspunkt i kursværdien på 479.527 kr. af realkreditlånet og kursværdien på 257.207 kr. af kassekreditten i F2 Bank. Det var igen alene noget regnskabsteknisk. Han har ikke indsigt i, hvordan skattemyndighederne ville sætte sig ind i, hvad gælden var. Med hensyn til rentebeløbet i bilaget til selvangivelsen for 2001 på 42.295 kr. består dette beløb af renten på realkreditlånet på 34.506 kr. tillagt renten på kassekreditten i F2 Bank på 6.987 kr., renten i F3-Bank på 8 kr. og renten i F6-Bank på 2 kr. samt præmien 792 kr. på en forsikring "Tryghedsgaranti Livs-/ulykkessum". Ligesom i 2000 nøjedes han i selvangivelsen for 2001 for så vidt angik de tre private realkreditlån med at medtage renter på 22.675 kr. vedrørende halvdelen af renterne. Den anden halvdel af disse renter blev påført hans hustrus selvangivelse.

Hans hustru var eneforhandler af produkter fra  G5 A/S. Hans selskab H1  ApS leverede varer videre til forskellige kunder. Fakturaen af 16. januar 2001 på de 14.795 kr. lød på hans hustrus navn. Beløbet blev betalt af H1 ApS til hans private konto den 6. april 2001. Alle fakturaer udstedt til dette selskab blev betalt via hans og hustruens private konto. G5 A/S opsagde omkring dette tidspunkt aftalen med hans hustru. Beløbet blev tilbageholdt på hans konto, indtil det tidspunkt, hvor retssagen mellem A/S G5 og hans hustru var afklaret. De beholdt pengene, som er indgået i deres fælles økonomi.

Beløbet på 5.653 kr., som blev indbetalt til hans konto den 20. marts 2001, og som er angivet i Skatteankenævnets afgørelse side 4, vedrører valutaomveksling og er et beløb, han har haft til rådighed.

Han lånte personligt H1 ApS 19.375 kr. til en ny bil til cateringvirksomheden. Partneren i selskabet lånte det samme beløb til H1 ApS. Han fik beløbet tilbagebetalt i 2001. Der er ikke udstedt et lånedokument. Det var tilstrækkeligt at have en korrekt bogføring om dette låneforhold.

Der er indbetalt en række beløb kontant til H1 ApS som angivet i selskabets bogføring i 2001. Bogføringen er godkendt af både revisor og skattemyndighederne. Mange af disse kontantbeløb er senere indbetalt på hans private konto. Overførslerne er sket, fordi de skulle dække hans hustrus løn samt de 19.375 kr. vedrørende bilen. Desuden skulle de dække forskellige andre omkostninger i form af el og vand m.v. Ved årets slutning var der et kontantbeløb på hans konto, som tilhørte selskabet. Beløbet var til hans rådighed, selvom det tilhørte selskabet. Selskabet havde selvfølgelig sin egen konto, hvortil bankoverførsler m.v. skete. Man kan se af selskabets bogføring, at der er overført beløb fra hans konto til firmaet. Alle kontantbetalinger skete til hans konto. Pengene blev også brugt til hans og hustruens løbende forbrug. Udbetalingerne til hans konto stod i selskabets regnskab blot som en kontant beholdning. Der var ikke regnskabsmæssigt tale om, at beløbet var overført til ham og hustruen.

Han og hustruen har faste omkostninger, inkl. bil m.v., på ca. 60.000 kr. om året og bruger ca. 4.000 kr. om måneden på mad og tøj m.v. Deres årlige privatforbrug er således ca. 110.000 kr. De har ikke gæld udover de realkreditlån m.v., der er oplyst i selvangivelser og årsopgørelser. Hans angivelse i kapitalforklaringen til selvangivelsen for 2001 om et privatforbrug på 487.912 kr. er ikke rigtig, og bilaget er i det hele misvisende. Der mangler en række beløb fra G1, sommerhuset m.v.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere gjort gældende, at et beløb på 90.290 kr., indsat på hans konto i F2 Bank i 2001, tilhører H1 ApS, og at det blandt andet er forudsat anvendt til lønudbetaling til hans hustru. A har om den korrigerede renteudgift anført, at der ikke skal foretages en korrektion af privatforbrugsopgørelsen med 41.406 kr. Denne udgift er således selvangivet og medregnet i det opgjorte privatforbrug som en del af renterne ved udenlandsk virksomhed i G2 K/S. Denne investering er finansieret via danske banker og realkreditinstitutter og renteudgiften er derfor indberettet i forbindelse med bankernes årlige indberetninger til SKAT. Renteudgifterne vedrørende den udenlandske virksomhed er beregnet som renterne vedrørende realkreditlånet - nr. ... i formueopgørelsen - med 34.506 kr. tillagt renterne på 6.987 kr. vedrørende gælden til F2 Bank, renterne på 8 kr. vedrørende gælden til F3-Bank og renterne på 2 kr. til F6-Bank. Disse renter fremgår af As R-75 for indkomståret 2001. Hertil er lagt præmien for forsikringen af gælden i F2 Bank, som i 2001 var på 792 kr., jf. opgørelsen vedrørende "Tryghedsgaranti Livs-/ulykkessum".

Skatteministeriet har yderligere gjort gældende, at det er udokumenteret, at beløbet på 90.290 kr. tilhører H1 ApS og er forudsat anvendt til løn, som hævdet af A.

Ministeriet har anerkendt, at der har været en indtægt på 2.500 kr. fra sommerhusudleje, men har gjort gældende, at dette er uden betydning for privatforbrugsopgørelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har oplyst, at indskuddet i G2 K/S i 1998 blev finansieret ved oprettelse af lån i form af en kassekredit i F2 Bank med en trækningsret på 450.000 kr., som blev udnyttet, og et lån hos F4-Finans. Som sikkerhed blev der oprettet to pantebreve på 270.000 kr. og 540.000 kr., hvilke gældsbreve blev overtaget af F2 Bank henholdsvis F5. A har i sin selvangivelse for 2001 angivet en restance på lån anvendt til finansiering af indskuddet på 872.119 kr. ultimo 2000 og på 736.736 kr. ultimo 2001. As egne angivelser er lagt til grund af SKAT i privatforbrugsopgørelsen. Der må for at tilsidesætte den opgørelse af gælden, som følger af hans egne angivelser - navnlig henset til, at disse i Landskatteretten er nedsat med 100.000 kr. som følge af usikkerheden om gældens størrelse - kræves sikkert bevis for, at gælden, som efterfølgende hævdet af A, er omlagt på en sådan måde, at det har betydning for skattemyndighedernes opgørelse af privatforbruget. Landsretten finder ikke, at der er ført fornødent bevis herfor.

Skattemyndighederne har endvidere været berettiget til at lade en korrigeret renteudgift på 41.406 kr. indgå ved opgørelsen af privatforbrug som sket.

For så vidt angår det beløb på 268.543 kr., der er indgået på As konto i F2 Bank i 2001, er der ubestridt ikke nogen form for redegørelse fra As side for et beløb på 90.292 kr., udover at det nu gøres gældende, at beløbet tilhører selskabet H1 ApS og til dels er forudsat anvendt til lønudbetaling til As hustru. Der foreligger ikke nogen skriftlig dokumentation i form af aftaler, gældsdokumenter, mellemregningskonti el. lign. for de påberåbte aftaler m.v. om dette beløb og øvrige omtvistede beløb, som hævdes indbetalt efter aftale med H1 ApS henholdsvis As hustru, enten til brug for H1 ApS eller til fri rådighed for A. Det finder derfor ikke godtgjort, at der foreligger aftaler om disse beløb, som hævdet af A.

Ifølge As forklaring var der højest indtægter på 6.000 - 7.000 kr. for udleje af sommerhuset i 2001, hvorfra skal trækkes et beløb til dækning af udgifter vedrørende udlejen. Den indtægt fra sommerhuset, der har været til rådighed for A, må dermed have været af begrænset størrelse, og er dermed uden reel betydning for opgørelsen af privatforbruget.

Det har formodningen imod sig, at de udbetalinger, som A har modtaget fra sin arbejdsgiver, G1, i rejsegodtgørelse på 13.070 kr. og 3.350 kr., ikke modsvarer tilsvarende udgifter for A.

Oplysningen om, at et beløb på 5.653 kr. skulle vedrøre valuta, er ikke nærmere dokumenteret.

Det er herefter udokumenteret, at en mere væsentlig del af de beløb, der er indbetalt på As private konto, og som det af A gøres gældende, han har kunnet anvende til privatforbrug, har været til rådighed for ham.

På den baggrund tiltrædes det, at skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As privatforbrug. Det tiltrædes endvidere, at den foretagne ansættelse af et henset til As løn og øvrige forhold lavt privatforbrug på 100.000 kr. ikke er udtryk for et urimeligt skøn, eller at opgørelsen i øvrigt er behæftet med fejl og mangler, som kan begrunde en hjemvisning.

Landsretten stadfæster derfor byrettens frifindende dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter