Dato for udgivelse
08 Jan 2013 14:12
Dato for afsagt dom/kendelse
17 Sep 2012 13:18
SKM-nummer
SKM2013.19.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 46D-4796/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Kasseregnskab, regnskabsmateriale
Resumé

I indkomståret 2006 havde sagsøgeren, der drev virksomhed ved thaimassage, et beregnet negativt privatforbrug på kr. 145.281,-. Virksomhedens resultat var ifølge selvangivelsen negativt med kr. 171.837,-. Da skattemyndighederne i 2010 søgte at indkalde virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale, oplyste sagsøgeren, at materialet var stjålet eller destrueret i forbindelse med hærværk mod massageklinikken i maj 2009. Skattemyndighederne forhøjede som følge heraf sagsøgerens indkomst skønsmæssigt med kr. 245.000,-.

Sagsøgeren gjorde gældende, at privatforbruget var finansieret ved salg af indbo, en båd og en stor pladesamling. Derudover gjorde han gældende, at han i indkomståret 2006 ikke havde haft udgifter i det omfang, som skattemyndighederne havde lagt til grund, idet han sad fængslet i hele perioden.

Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde fremlagt regnskabsmæssige bilag som dokumentation virksomhedens selvangivne underskud, og at forklaringen om, at underskuddet var finansieret ved salg af aktiver, ikke var tilstrækkeligt bestyrket. Skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at skønne over sagsøgerens indkomst. Sagsøgeren havde derudover ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn var åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 6, stk. 6
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.3

Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Knud Erik Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 31. august 2011, vedrører spørgsmål om skønsmæssig ansættelse.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's indkomst i indkomståret 2006 skal nedsættes med 245.000 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, PJ, PK, NC og SK.

A har forklaret, at han var fængslet fra den 11. februar 2005 til den 11. februar 2007. I den første tid efter dommen havde han ikke udgang. Det var først fra november 2006, at han fik udgang. Det skete en gang om måneden fra fredag til søndag. Når han havde udgang, var han enten i ...1 eller i ...2. Rejseudgifterne blev betalt af det offentlige.

Lejemålet i ...2 var et ældre kontorlejemål, som blev indrettet til massageklinik. Han og hans ægtefælle BA havde tidligere drevet massageklinik hjemmefra. Han er uddannet i Asien som massør og har brugt 2 år på dette. Han har ret til at videreuddanne andre.

Mens han var fængslet, overtog BA uden hans samtykke lejemålet i februar 2005. BA blev udvist i juni 2005, hvorefter hendes kusine SK overtog forretningen og fremlejede lejemålet af BA. Det var derefter SK, der drev "H1X".

En del af lejemålet var hans personlige privatbolig, som lejeren havde fået lov til at benytte. I hele den periode, hvor han var fængslet, havde han ikke nogen indtægt vedrørende forretningen.

Han genindtrådte i lejemålet den 1. maj 2006, idet SK ville starte for sig selv. Han kendte NC, og han fik hende til at passe forretningen. Hun overtog derefter forretningen fra den 1. juli 2006. Han nåede ikke at have noget med driften at gøre. Forretningen var lukket i april 2006. Fremlejeforholdet til NC gik godt i starten, men der opstod senere problemer, hvorfor han ikke ville fortsætte ud over de 6 måneder, som fremlejemålet var aftalt til. Han havde intet med driften af forretningen at gøre i fremlejeperioden. NC fraflyttede lejemålet den 8. december 2006.

Hans ekskone BA var kommet tilbage til Danmark, og hun startede forretningen op igen og drev den frem til den 11. februar 2007, hvorefter forretningen blev solgt. De flyttede derefter til ...3 i 10 måneder og senere til ...4 i ...5.

Der var en episode i 2009, mens han sad og passede receptionen i forretningen beliggende ...4 i ...5. Det var 2. pinsedag. Der kom to andengenerationsindvandrere og sagde, at han havde behov for beskyttelse. Han afviste dette og sagde, at de hellere skulle finde sig et arbejde. På et tidspunkt opstod der slagsmål. Efter, at de to var gået, pakkede de det mest nødvendige ned. Da de kom tilbage mandag morgen, var alt smadret, herunder inventar med videre. Alle hans bilag var brændt af i jaccusien. Han fik ingen dækning fra forsikringen, men måtte selv udrede flere hundredetusinde kroner.

Hans forretning hed "H1X". Da forretningen blev overtaget af NC, valgte hun at sætte "G1" foran for at markere, at det var hendes forretning, hvorefter navnet var "G1 H1X". "H1X" ændrede i 2007 navn til "H1". På det tidspunkt havde de fire ansatte og drev derudover massageskole med undervisning.

Mens han var fængslet, havde han ingen udgifter til hverken tøj, mad, licens eller andre ting. Hans underskud i 2006 blev dækket via salg af effekter. Hans underskud bestod dels af et beløb på cirka 140.000 kr., som var anvendt til husleje på boligdelen. Boligdelen udgjorde halvdelen af lejemålet, og der blev betalt en tredjedel af varmeudgiften for boliglejemålet. Der var tale om en meget dyr varmeudgift, hvor der blev betalt á conto 2.500 kroner pr. måned, og derudover modtog de en efterregning på 56.000 kr. Det er korrekt, at der blev opkrævet 13.500 kr. inklusiv moms pr. mdr. af NC i leje for erhvervsdelen. Der var derudover udgift til husstandsforsikring samt de faste udgifter på bilen. Der var tale om en BMW, som blev købt i 2004 og solgt i sommeren 2005. Det var hans ekskone, der havde betalt udgiften til bilen i skatteåret 2005, men de blev først opkrævet hos ham i 2006. Han kunne derfor ikke medtage udgifterne før ved selvangivelsen for 2006. Der var tale om privat bil. Ud over beløbet på cirka 140.000 kr. var der et tab ved tidligere erhvervsvirksomhed på cirka 20.000 kr.

Han havde en lokalradio sammen med hans tidligere danske kone, der døde den 9. december 2002. De hvide kasser, som kan ses på det ene foto i bilag 12 indeholder singleplader. Derudover ses på de andre fotos hans cd-samling, lp-plader og gamle lak-plader. Der var cirka 36.000 singleplader, 20.000 lp-plader, 12.000 lak-plader og 10-12.000 cd´ere. Han har samlet, siden han var 7 år gammel. Mens han var fængslet, blev alle hans ting opmagasineret hos PJ, og det var derfra, at en del af effekterne blev solgt. Han huskede ikke navnet på køberen af pladesamlingen eller præcist, hvornår salget fandt sted, men han mente, at det var i 2006. Den blev solgt for cirka 175.000 kr. Pladesamlingen var sat til salg via Den Blå Avis. Der blev betalt med kontanter, efter at aftalen var indgået, og derefter blev samlingen hentet i en stor lastvogn. Han var ikke til stede, da samlingen blev afhentet.

Båden med den blå presenning, som kan ses på foto i bilag 13, blev købt, da hans danske kone blev konstateret syg. Den blev købt for 100.000 kr. Også båden blev bragt ud til PJ. Der stod den i cirka et halvt år. Den blev solgt i 2006 til et ægtepar fra ...6, som han ikke huskede navnene på. Den var sat til salg via Den Blå Avis og blev solgt for kontant 65.000 kr. Dette beløb blev betalt, da båden blev afhentet. Der kom en lastbil med en kran og hentede båden.

Han har svært ved at huske ting, idet han har haft en blodprop i hjernen. Han har haft flere blodpropper, og det startede i 2005.

Det er ham, der har udfyldt og underskrevet den udvidede selvangivelse, som er fremlagt som bilag A. Han udfyldte den, mens han sad i fængslet og havde SKAT i telefonen. Det var SKAT, der havde sagt, at han skulle skrive tallet på 171.837,00 kr. og ikke det beløb, han selv mente på cirka 145.000 kr. Han har solgt ud af sit indbo, herunder antikviteter for cirka 50.000 kr. Der var tale om diverse arvestykker. Disse effekter blev solgt via Den Blå Avis. Han huskede ikke navnet på køberne og havde ikke nogen kvitteringer. Alle salg skete kontant.

PJ har forklaret, at den båd, som ses på bilag 13, er A's båd. Den har været opmagasineret hos vidnet omkring 2006/2007 i en længere periode. Den blev solgt, mens den stod hos ham. Den blev bugseret fra nogle bukke til en trailer, da den blev afhentet. Det var en køber fra ...7. A var til stede, da båden blev afhentet, og fik pengene kontant i hånden.

De plader, som fremgår af fotos i bilag 12, tilhører A. Han lærte A at kende i forbindelse med lokalradio. Han huskede ikke umiddelbart, om noget fra samlingen havde været opmagasineret hos ham. Han var sikker på, at hele samlingen ikke havde stået der. Hele samlingen blev solgt, men først efter, at noget var hentet hos ham og kørt til et andet sted.

PK har forklaret, at han kender A tilbage fra 1980. De plader, som ses på fotos i bilag 12, tilhører A, der drev lokalradio og brugte samlingen. Samlingen blev solgt, men han kendte ikke til, hvornår dette skete eller detaljerne om salget i øvrigt.

NC har forklaret, at det er hende, der har skrevet under på lejeaftalen, som fremgår af bilag 9. Hun overtog forretningen og lejemålet den 1. juni 2006, men hun fik nøglerne lidt forud herfor og gik i gang med at gøre rent. Hun drev hendes egen massageklinik og havde intet med A's tidligere massageklinik at gøre. Navnet på hendes klinik var "G1 H1X". Hendes forretning drives nu under et andet navn.

Lejekontrakten skulle gælde i 6 måneder. Der opstod problemer forud for, at hun modtog opsigelsen af 25. november 2006, som fremgår af sagens bilag 10. En dag var der mange mennesker til stede i lejemålet, og alle hendes ting var sat udenfor lejemålet. Det var kort før juletid i 2006. Hun havde betalt leje direkte til A.

SK har forklaret, at hun er kusine til BA. Det kan godt passe, at BA blev udvist af Danmark i 2005, og at vidnet derefter overtog lejemålet ...8. Fra august 2005 til marts 2006 drev hun hendes egen massageklinik der. Hendes klinik havde intet med A's tidligere klinik at gøre.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 9. juli 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der foreligger et negativt privatforbrug og dermed, at Skatteministeriet dermed ikke har godtgjort, at betingelserne for skønsmæssigt at forhøje A's indkomst i indkomståret 2006. Bevisbyrden herfor påhviler Skatteministeriet. Til støtte herfor gøres det gældende, at A med salg af pladesamlingen og båden havde et positivt privatforbrug i indkomståret 2006. Da A sad i fængsel i hele 2006 har der udover udgifterne til lejemålet mv., der har ført til det negative driftsresultat ikke haft udgifter. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren i 2006 har drevet klinik med thaimassage.

Det bestrides, at der påhviler sagsøgeren krav om at foretage effektive kasseafstemninger, da der ikke har været en kasse med penge at tælle op.

Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn, hvorefter indkomsten er blevet forhøjet med 245.000 kr. hviler på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat for A. Til støtte herfor gøres samme anbringender som anført ovenfor gældende, idet det yderligere skal præciseres, at forhøjelse med 100.000 kr. isoleret set bygger på den forkerte forudsætning, at A som minimum havde udgifter til husleje, vand, varme, forsikringer, tøj, kost, benzin, vægtafgift, licens og andre almindelige forekomne udgifter. Da A sad i fængsel hele året som led i en straf på flere år har der ikke været sådanne udgifter at afholde.

..."

Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der har været udgift til tolk på 314,60 kr. og til vidneførsel på 96 kr.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 6. august 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst i indkomståret 2006 skønsmæssigt. Sagsøgeren har herefter bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, såfremt regnskabet bl.a. ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i mindstekravsbekendtgørelsen indeholdte regler. Mindstekravsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at der skal føres et dagligt kasseregnskab for virksomheden som viser, at der har været foretaget effektiv kasseafstemning, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Det følger endvidere af skattekontrollovens § 6, stk. 1, at en erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til på begæring af skattemyndighederne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår samt andre dokumenter af betydning for skatteligningen.

En af følgerne af en manglende efterlevelse af denne indsendelsespligt og en manglende bilagsmæssig dokumentation er, at skattemyndighederne i kraft af skattekontrollovens § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3, kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.

Sagsøgeren har i nærværende sag ikke fremsendt dokumentation for det i regnskabsmaterialet anførte resultat, herunder de i regnskaberne anførte udgifter, ligesom sagsøgeren ikke har fremsendt dokumentation for, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Det må derfor lægges til grund, at en sådan dokumentation ikke foreligger, jf. princippet i bl.a. SKM2002.100.HR, hvor Højesteret fastslog, at skatteyderen bærer risikoen for fremlæggelsen af regnskab med dokumentation samt eventuel bortkomst heraf.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte resultatet af sagsøgerens virksomhed for indkomståret 2006 skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3, og § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Endelig er skattemyndighederne berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. f.eks. UfR1967.635.H og SKM2002.70.HR.

Sagsøgerens samlede privatforbrug er ifølge skattemyndighedernes beregninger (bilag C) negativt med kr. 145.281,00, og det gøres derfor gældende, at det også på denne baggrund har været berettiget at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Beregningen er ubestridt.

Sagsøgeren har herefter bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor sagsøgte skal frifindes.

Skattemyndighedernes skøn over sagsøgerens udgifter til dagligt forbrug er bl.a. baseret på sagsøgerens udgifter til dagligt forbrug i det forudgående indkomstår (2005), hvor sagsøgeren ligeledes var fængslet (fra den 11. februar). Sagsøgerens udgifter til dagligt forbrug i det forudgående indkomstår er af skattemyndighederne beregnet til kr. 91.254,00 (bilag C). Skønnet over udgifterne til dagligt forbrug i indkomståret 2006 på kr. 99.719,00 ligger således inden for den skønsmargin, som skattemyndighederne er tillagt, og eventuelle forkerte forudsætninger hos SKAT er dermed konkret uvæsentlige.

Sagsøgeren gør gældende, at sagsøgeren har finansieret privatforbruget ved salg af aktiver i form af en båd og en pladesamling. Dette bestrides som udokumenteret, idet der ikke er fremlagt objektive beviser til støtte for det af sagsøgeren anførte, jf. f.eks. SKM2001.659.ØLR.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at han på noget tidspunkt har været ejer af aktiverne, ligesom det er udokumenteret, at aktiverne rent faktisk er solgt. Sagsøgerens eventuelle sygdom ændrer endvidere ikke på, at sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at der rent faktisk er sket afhændelse af aktiver.

Sagsøgte har i svarskriftet opfordret (1-5) sagsøgeren til at fremlægge dokumentation for de indtægter, som sagsøgeren angiver at have haft ved frasalg af en række aktiver. Dette har sagsøgeren ikke været i stand til, og det er således udokumenteret, at sagsøgeren var ejer af de pågældende aktiver, at aktiverne er solgt, at et eventuelt salg fandt sted i 2006, og aktiverne er afhændede til de angivne beløb.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at sagsøgeren har oplyst at have afhændet aktiver til hhv. kr. 175.000,-, kr. 65.000,- og kr. 50.000,-. Det er således ubestridt, at sagsøgeren har haft indtægter, der overgår den af skattemyndighederne skønnede forhøjelse af sagsøgerens indkomst, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er tale om skattefrie indtægter.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til at åbenbart urimeligt resultat, hvorfor sagsøgte skal frifindes.

..."

Vedrørende sagens omkostninger er det oplyst, at der har været afholdt udgift på 747 kr. til materialesamling.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at A ikke er i besiddelse af regnskabsmæssige bilag som dokumentation for det af ham anførte underskud.

Retten finder, at A's forklaring om, at han for at financiere dette underskud har solgt indbo, ikke er tilstrækkeligt bestyrket af de øvrige forklaringer i sagen eller ved fremlæggelse af kopi af annonceringer, kvitteringer for betaling, pengeoverførsler eller andre dokumenter, som måtte forventes at være blevet udarbejdet i forbindelse med salg af så dyre effekter. Retten lægger herefter til grund, at A har haft et negativt privatforbrug.

På den baggrund finder retten, at Skatteministeriet har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Herefter, og da A ikke har godtgjort, at det af Skatteministeriet udøvede skøn skal tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, tages Skatteministeriets påstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 25.000 kr. og til dækning af materialesamling 747 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Det er oplyst, at sagsøgte ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.247 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter