Indhold

Dette afsnit handler om regler og praksis for hvem, der kan anses for at have foretaget indkøbet og dermed har mulighed for at foretage momsfradrag.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Krav om at faktura er udstedt til virksomheden
  • Eksempler fra retspraksis
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at udgiften er afholdt af en afgiftspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet. Se ML § 37, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 168.

Supplerende er det en betingelse, at varen eller ydelsen er leveret til virksomheden. Se ML § 37, stk. 2, nr. 1 og momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Der er altså kun fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den afgiftspligtige person, som har momsfradragsret.

Krav om at faktura er udstedt til virksomheden

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed. Se

Når fakturaer for investeringsomkostninger er udstedt til interessenterne i et selskab, som følge af at selskabet endnu ikke er stiftet, har selskabet dog fradragsret for momsen. Se EU-domstolens dom i sag C-280/10, Polski Trawertyn.

I sagen blev det lagt til grund, at investeringsomkostningerne var afholdt til brug for selskabets afgiftspligtige transaktioner, og at der var identitetssammenfald mellem de personer, der havde betalt købsmomsen og dem, der var deltagere i selskabet. Det er altså en betingelse, at udgiften kan anses for at vedrøre selskabets momspligtige aktiviteter og ikke må anses for at være udgifter, som er fx aktionærens udgift. Se også SKM2007.125.VLR.

Se også

Se også afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentation for indkøbet.

Eksempler fra retspraksis

Leverancer som fysisk levereres til virksomhedens ansatte

Selv om en vare fysisk leveres til en virksomheds ansatte, kan de godt anses for leveret til virksomheden. Se EU-domstolens dom i sag C-165/86, Intiem CV. I sagen blev varerne indkøbt i arbejdsgiverens navn, udelukkende anvendt under arbejdet for arbejdsgiveren, og leverandøren fakturerede arbejdsgiveren for indkøbet. Eksempelvis kan byggematerialer, som afhentes i byggemarkeder af ansatte i byggevirksomheder, fradrages, når faktura er udstedt til byggevirksomheden og virksomheden anvender materialerne i momspligtig virksomhed.

Outsourcet kantinedrift

Der er ikke fradragsret for momsen af tilskud, som en virksomhed betaler til en ekstern kantineoperatør. Tilskuddet udgør, sammen med medarbejdernes betaling, modværdien for kantineydelserne, men den tilskudsgivende virksomhed har ikke modtaget nogen form for leverance for tilskuddet. Se SKM2003.136.TSS og SKM2009.424.SKAT.

Godtgørelser til ansatte

Der kan ikke foretages momsfradrag af standardgodtgørelser (fx kørselsgodtgørelse), der udbetales til ansatte for udgifter, som de ansatte har afholdt i eget navn, fordi godtgørelsen ikke er betaling for "virksomhedens indkøb", jf. ML § 37, stk. 1 og godtgørelsen ikke er betaling for "varer og ydelser, der er leveret til virksomheden", jf. ML § 37, stk. 1, nr. 2. Se sag C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene og sag C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland.

Hvis den ansatte har lagt ud for virksomheden og virksomheden godtgør beløbet på grundlag af fakturaen, har virksomheden fradrag for momsen efter momslovens almindelige regler.

Udgifter afholdt før selskabers etablering

EU-domstolen har udtalt, at et selskabs interessenter, der forud for selskabets stiftelse og momsregistrering foretager nødvendige investeringer for selskabets økonomiske virksomhed, kan anses for afgiftspligtige personer og dermed har fradragsret for momsen. Se EU-domstolens dom i sag C-280/10, Polski Trawertyn.

Det er en betingelse, at de afholdte udgifter kan anses for at vedrøre selskabets momspligtige aktiviteter og ikke må anses for at være udgifter, som er fx aktionærens udgift. Se SKM2007.125.VLR.

Udgifter afholdt af interessenter

Indkøb, der vedrører et registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan anses for leveret til interessentskabet, selv om udgiften er afholdt af en af interessenterne personligt. Se EU-domstolens dom i sag C-280/10, Polski Trawertyn om udgifter afholdt af et selskabs interessenter før selskabets stiftelse og momsregistrering.

Udgifter afholdt af sameje mellem ægtefæller

Parterne i samejet mellem ægtefæller anses for modtagere af ydelser, når samejet bestiller et investeringsgode, fordi samejet mellem ægtefæller ikke har nogen selvstændig retsevne.

Når den ene af ægtefællerne i samejet driver økonomisk virksomhed og skal anvende en del af investeringsgodet i sin virksomhed, er der derfor fradragsret for den indgående moms på den del af godet, som anvendes i forbindelse med virksomheden. Dog kan fradraget ikke overstige den afgiftspligtige persons ejerandel af investeringsgodet. Se sag C-25/03, HE.

Driftsudgifter vedrørende varebiler som er ejet af ægtefælle

Driftsudgifter, herunder reparations- og vedligeholdelsesudgifter, på små varebiler, som anvendes i momspligtig virksomhed kan fradrages, selv om bilen er ejet af virksomhedsindehaverens ægtefælle. Det er i den henseende ikke ejerforholdet, som er afgørende, men den faktiske brug i virksomheden. Se afsnit D.A.11.6.3.3.2 om drift af små vare-/lastbiler.

Refusion/erstatninger fra tredjemand

En vare/ydelse kan normalt godt anses for leveret til virksomheden med mulighed for momsfradrag, selv om udgiften efterfølgende refunderes/erstattes helt eller delvist af tredjemand, herunder en erstatningsansvarlig eller et forsikringsselskab. Se afsnit D.A.11.1.8 om skader og erstatninger. Refusion kan også forekomme ved arbejde på en fast ejendom, som virksomheden bruger, men ikke ejer.

Pålagte sagsomkostninger

Der er ikke fradragsret for sagsomkostninger, som en virksomhed bliver pålagt at betale til modparten. Se SKM2001.457.LSR.

Afholdelse af omkostninger for andre momspligtige personer

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at et selskab ikke kunne foretage fradrag vedrørende reklameudgifter, som selskabet afholdt for et andet selskab, som ikke drev momspligtig virksomhed. Der var tale om annoncer i selskabets egen reklameavis. Se TfS 1996, 184.

Erstatningspligt ved fejl i tilstandsrapporter

Et forsikringsselskab var berettiget til at fradrage moms af udgifter i forbindelse med udbedring af fejl og mangler på private beboelsesejendomme, som selskabet var erstatningspligtigt for som følge af fejl i tilstandsrapporter. Se SKM2001.549.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

xC-16/17, TGEx

xTGE Gas Engineering GmbH, er et tysk selskab etableret Bonn, men fik i forbindelse med erhvervelse af selskabsandele i Portugal tildelt et skatteregistreringsnummer.
TGE Sucursal em Portugal er registreret i Portugal som en ikke-hjemmehørende enhed med fast forretningssted og skatteregistreringsnummer.
TGE Bonn danner et konsortium i Portugal og anvender i den forbindelse sit tildelte skatteregistreringsnummer.
EU-Domstolen udtalte, at TGE Sucursal Portugal kan fradrage momsen på debetnotaer udstedt af konsortiet, selv om TGE Sucursal Portugal ikke er deltager i konsortiet. Denne ret kan ikke fratages med henvisning til, at TGE Bonn og TGE Sucursal Portugal har hvert sit skatteregistreringsnummer.x

C-28/16 MVM Magyar Villamos Müvek Zrt.

Et holdingselskab, der griber ind i administrationen af sine datterselskaber, kan ikke anses for at udøve en "økonomisk virksomhed" i momssystemdirektivets forstand, når det hverken fakturerer disse selskaber for de ydelser, det har erhvervet i hele koncernens interesse, eller momsen i denne henseende, og et sådant holdingselskab har ikke ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt for de erhvervede tjenesteydelser, for så vidt som disse tjenesteydelser vedrører transaktioner, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

C-204/13, Heinz Malburg

En selskabsdeltager, der erhverver en del af selskabets klientgrundlag med det formål at stille klientgrundlaget vederlagsfrit til rådighed for et nystiftet selskab, som han ejer den afgørende andel i, med henblik på det nye selskabs erhvervsmæssige udnyttelse heraf, uden at klientgrundlaget dog indgår i selskabets formue, har ikke ret til at fradrage den indgående moms på erhvervelsen af klientgrundlaget.

Det fremgår af dommen, at sagen ikke umiddelbart er sammenlignelig med sagen C-280/10, Polski Trawertyn.

C-653/11, Paul Newey

Kontraktvilkår er - skønt de udgør et forhold, der skal tages i betragtning - ikke afgørende for identifikationen af leverandøren og modtageren i forbindelse med en "levering af tjenesteydelser" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1), og artikel 6, stk. 1. De kan særligt forkastes, når det viser sig, at de ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, men udgør et rent kunstigt arrangement, som ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og alene er gennemført med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

Om dommen, se også afsnit D.A.3.4 Misbrug.

C-280/10, Polski Trawertyn

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter i forbindelse med købet af et stenbrud, som skulle anvendes til økonomisk virksomhed i et selskab.

Udgifterne var faktureret til et selskabs interessenter forud for selskabets stiftelse, dvs. før selskabet formelt eksisterede.

EU-domstolen svarede, at de nævnte interessenter kan anses for afgiftspligtige personer i momsmæssig henseende og derfor i princippet er berettiget til momsfradrag.

Hvis det ikke er muligt for interessenterne at foretage fradrag, skal selskabet i stedet være berettiget til at foretage fradrag.

Det forhold, at fakturaerne var udstedt til selskabets interessenter, kunne ikke medføre, at selskabet ikke havde momsfradragsret. Årsagen til, at fakturaen ikke var udstedt til selskabet, var, at selskabet endnu ikke var stiftet, og der var personsammenfald mellem de personer, der havde betalt købsmomsen og dem, der udgjorde selskabet.

C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

Sagen omhandlede en national bestemmelse om, at en arbejdsgiver har ret til fradrag for moms af brændstof, der indkøbes af ansatte, hvis arbejdsgiveren enten refunderede de faktiske udgifter til brændstoffet eller udbetalte en standardiseret godtgørelse.

Domstolen afgjorde, at bestemmelsen var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a), da den gav afgiftspligtige personer ret til at fratrække moms på visse leveringer af brændstof til ikke-afgiftspligtige personer under betingelser, der ikke sikrer, at den fratrukne moms udelukkende vedrører brændstof, der er anvendt til brug for den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner.

Se også C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene.

C-25/03, HE

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter til opførelsen af en ejendom, som var afholdt af et sameje mellem ægtefæller. Den ene ægtefælle, som ejede en fjerdedel af ejendommen, skulle anvende et arbejdsværelse i bygningen i sin momspligtige virksomhed.

EU-domstolen udtalte, at ægtefællerne måtte anses for at være modtagere af byggeydelserne, da samejet ikke havde selvstændig retsevne og ikke havde udøvet økonomisk virksomhed i 6. direktivs forstand.

Når to ægtefæller i sameje erhverver et investeringsgode, som den ene ægtefælle skal anvende en del af i sin virksomhed, har denne ægtefælle fradrag for købsmomsen på den del af godet, som skal anvendes i virksomheden. Beløbet kan dog ikke overstige grænserne for den afgiftspligtige persons andel i samejet af godet.

Bemærk de særlige regler i ML § 39 om momsfradrag for bygninger.

C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene

Sagen omhandlede en nederlandsk ordning om, at arbejdsgivere kunne foretage et standardiseret momsfradrag for godtgørelser, som skulle dække de ansattes skønsmæssige udgifter til benzin i forbindelse med kørsel for arbejdsgiver i de ansattes køretøjer.

EU-domstolen udtalte, at det ifølge dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a, (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a) er en betingelse for fradrag, at der foreligger en leverance af varer eller ydelser mellem to afgiftspligtige personer.

Denne betingelse var ikke opfyldt.

EF-domstolen udtalte desuden, at den afgiftspligtige person for at kunne foretage fradrag, skal være i besiddelse af en faktura eller et andet tilsvarende dokument, som han har modtaget fra en anden afgiftspligtig person.

Eftersom der i sagen ikke forelå nogen levering af varer og ydelser mellem to afgiftspligtige personer, og der dermed ikke er mulighed for at udstede faktura, kunne der ikke foretages fradrag.

Se også sag C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

C-165/86, Intiem CV

Sagen omhandlede momsfradrag for brændstof, som fysisk blev leveret direkte til de ansatte, men for arbejdsgiverens regning. Brændstoffet blev udelukkende anvendt til de ansattes arbejde i arbejdsgiverens virksomhed og blev faktureret direkte til arbejdsgiveren.

EU-domstolen udtalte, at 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), som begrænser den afgiftspligtiges fradragsret til fradrag for moms, "for goder der er... leveret til ham", ikke har til formål at udelukke retten til fradrag af moms af varer, der sælges til den afgiftspligtige, for udelukkende at anvendes i dennes virksomhed, selv om de rent fysisk er udleveret til hans ansatte.

EU-domstolen konkluderede derfor, at momsen kunne fradrages.

Højesteretsdomme

SKM2006.648.HR

En hovedentreprenørs datterselskab overtog en underentreprise fra den oprindelige entreprenør, idet hovedleverandøren havde ret og pligt til at udføre entreprisen.

Datterselskabets indtræden i retten til at oppebære den fulde entreprisesum var at betragte som overtagelse af en ikke momsbelagt gældsforpligtelse.

Datterselskabet kunne derfor ikke foretage momsfradrag for købsmoms af udgifter, der var afholdt af underentreprenøren inden datterselskabets overtagelse af entreprisen.

Købsmomsen vedrørte ikke varer og ydelser, som var indkøbt af datterselskabet, men af underentreprenøren.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2005.448.ØLR.

Landsretsdomme

SKM2007.125.VLR

Sagen omhandlede et holdingselskabs fradragsret for moms af udgifter til rådgivere i forbindelse med selskabets stiftelse og køb af en række datterselskaber.

Landsretten afgjorde, at holdingselskabet ikke havde fradragsret, fordi udgifterne var afholdt af tredjemand (en aktionær i holdingselskabet) og ikke af holdingselskabet selv.

Der blev fremlagt faktura fra holdingselskabet til hovedaktionæren vedrørende etableringen, men efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at hovedaktionærens betaling til selskabet skete som et led i en aftalt omkostningsfordeling og ikke som betaling for en leverance fra holdingselskabet til hovedaktionæren.

Omkostningerne kunne derfor ikke anses for afholdt af holdingselskabet og for at vedrøre momspligtige leverancer til hovedaktionæren.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.139.LSR

Sagen handlede om et selskab, som ejede 136 ud af 160 ejerlejligheder i et feriekompleks. Selskabet havde foretaget fradrag for moms af udgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på ejerlejligheder.

Arbejderne var iværksat og betalt af ejerforeningen, og hver lejlighed indbetalte derefter 1/160 af de samlede udgifter til ejerforeningen.

Landskatteretten fandt, at udgifterne var afholdt af ejerforeningen og ikke selskabet. Der var derfor ikke tale om virksomhedens indkøb efter ML § 37, stk. 1, hvorfor selskabet ikke havde momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt under afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet og afsnit D.A.11.1.6 om typer af moms, der kan fradrages.

SKM2001.549.LSR

Et forsikringsselskab havde fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med udbedring af fejl og mangler på private beboelsesejendomme, som selskabet var erstatningspligtigt for som følge af fejl i tilstandsrapporter.

SKM2001.457.LSR

Sagen omhandlede momsfradrag for pålagte sagsomkostninger.

Landsskatteretten udtalte, at hverken modparten eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter

Der er derfor ikke momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.6.2.

TfS 1996, 184.

Sagen omhandlede udgifter til annoncer i et selskabets egen reklameavis, som selskabet afholdt for et andet selskab som ikke drev momspligtig virksomhed. Momsnævnet traf afgørelse om at selskabet ikke kunne foretage fradrag vedrørende reklameudgifter, som selskabet afholdt for et andet selskab.