Dette afsnit beskriver driftsomkostningsbegrebets afgrænsning over for de private udgifter, som ikke kan trækkes fra.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Ikke fradrag for private udgifter, SL § 6, sidste del (stk. 2)
  • Fradrag for visse udgifter
  • Opdeling af udgifterne
  • Udgifter til arbejdstøj
  • Udgifter til briller
  • Udgifter til kørekort
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ikke fradrag for private udgifter, SL § 6, sidste del (stk. 2)

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. Se SL § 6, sidste del (stk. 2), som fastslår, at indkomsten er skattepligtig, selvom den anvendes til privatforbrug: "udgifter anvendt til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, ... til gaver eller på anden måde".

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug.

Dette gælder fx udgifter til

  • beklædning og fortæring og
  • privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

Fradrag for visse udgifter

Fradragsret kan dog komme på tale, hvor

  • erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter,
  • eller, hvor der i øvrigt påvises en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Opdeling af udgifter

I praksis opstår der ofte spørgsmål om fordeling af en udgift på

  • fradragsberettigede driftsomkostninger og
  • privatudgifter.

Dette gælder fx kørselsudgifter, repræsentationsudgifter, kursus- og rejseudgifter og fagforeningskontingenter.

Se afsnit C.C.2.2.2 om de forskellige udgiftstyper. Se også SKM2002.279.HR, hvor en udgift til kattehold ikke blev delt op, fordi begrundelsen for fradraget dækkede alle kattene.

Udgifter til arbejdstøj

Udgangspunktet er, at udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er en ikke fradragsberettiget privat udgift efter SL § 6, stk. 2.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan dog som driftsudgift trække eventuelle merudgifter fra til arbejdstøj, hvis

  • der er tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og
  • det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, selv om der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid.

Eksempel

En popsangerinde fik ikke fradrag for udgifter til scenebeklædning ud over et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. Hun havde ønsket fradrag for udgifter til scenebeklædning med 11.620 kr. og til hår og makeup mv. med 10.499 kr., i alt 22.119 kr. Højesteret udtalte, at udgifter til tøj, frisør og makeup mv. i almindelighed er privatudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskatteloven. Sangerinden havde ikke bevist, at der var grundlag for at tilsidesætte det skønsmæssige fradrag, fordi hun ikke havde godtgjort en direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen og alle de udgifter, som hun havde krævet fradrag for. Se SKM2010.549.HR.

En gårdejers udgifter til arbejdstøj blev anset for ikke-fradragsberettigede privatudgifter, selv om hans landbrugsvirksomhed var undergivet særlig veterinær kontrol. Gårdejerens udgifter var gået til almindeligt tøj, som han dog havde købt, fordi han som landmand af hygiejniske grunde måtte skifte tøj hyppigere end i andre erhverv, fx når han gik fra at arbejde i marken til at arbejde i stalden. Landsskatteretten udtalte, at beklædningsudgifter i almindelighed er private og dermed skattepligten uvedkommende, også i det omfang der er tale om decideret arbejdstøj, idet anvendelsen af dette sparer slid på sædvanligt arbejdstøj. Se TfS 1988, 458 LSR.

Udgifter til briller

Udgifter til briller anses som udgangspunkt for en privat udgift på linje med almindelig beklædning mv. og kan derfor normalt ikke trækkes fra i forbindelse med indkomstopgørelsen. Se SL § 6, sidste led (stk. 2).

Dette synspunkt fremgår af LSRM 1982.126 LSR, som nægtede en tandlæge fradrag for udgifter til briller. Efter tandlægens oplysninger virkede brillerne som forstørrelsesglas til brug for det detaljearbejde, der udgør en tandlæges arbejde. Desuden blev brillerne opbevaret på klinikken og slet ikke brugt privat.

Derimod kunne en tandlæge trække sin udgift til beskyttelsesbriller uden styrke fra som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi brillerne kun blev anset for benyttet på tandlægeklinikken og derfor erhvervsmæssigt. Se TfS 1989, 243 LSR.

Udgifter til kørekort

Udgifter til kørekort anses normalt for at være en ikke fradragsberettiget, privat udgift efter SL § 6, sidste led (stk. 2), fordi den erhvervede kompetence som udgangspunkt anses for generel og derfor vil have en så uvis fremtidig virkning for indkomsterhvervelsen, at udgiften ikke har driftsmæssig karakter.

Fra praksis kendes dog eksempler på, at udgiften til at erhverve et stort kørekort har kunnet trækkes fra som erhvervsmæssig udgift.

Eksempler

En dyrlæge fik fradrag for udgiften til at anskaffe sig stort kørekort. Landsskatteretten fandt, at der var en direkte tilknytning mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Udgiften kunne ikke anses for afholdt for at tilgodese private behov eller for at ændre eller udvide indtjeningsgrundlaget. Se TfS 1997, 513 LSR.

En gårdejer kunne trække udgiften til et lastvognskørekort fra som en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi udgiften blev anset for at være medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten fra landbrugsdriften.

Gårdejeren havde i en årrække drevet virksomhed med at dyrke specialafgrøder, som han skulle kunne transportere væk for at sælge dem. I begyndelsen havde han brugt en varevogn med anhænger. Senere anskaffede han en lastvogn for at klare leverancerne mere rationelt. Han kunne kun køre lastvognen selv, hvis han tog et stort kørekort.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at den nødvendige nære forbindelse mellem den afholdte udgift til kørekort og indkomsterhvervelsen var til stede. Se TfS 1985, 552 LSR.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.2.2 om sundhedsudgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2010.549.HR

En popsangerinde fik ikke yderligere fradrag for udgifter til scenebeklædning ud over et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. Hun havde ønsket fradrag for udgifter til scenebeklædning med 11.620 kr. og til hår og makeup mv. med 10.499 kr., i alt 22.119 kr.

Højesteret udtalte, at udgifter til tøj, frisør og makeup mv. i almindelighed er privatudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskatteloven. Sangerinden havde ikke bevist, at der var grundlag for at tilsidesætte det skønsmæssige fradrag, fordi hun ikke havde godtgjort en direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen og alle de udgifter, som hun havde krævet fradrag for.

Dommen stadfæster SKM2007.518.ØLR.

SKM2008.106.HR

Et selskab havde ikke fradrag for udgifter til et fly, fordi udgifterne blev anset for at være afholdt i eneanpartshaverens private interesse.

Dommen stadfæster SKM2006.171.ØLR.

SKM2007.321.HR

Private udgifter.

Skatteyderen blev nægtet en lang række fradrag bl.a. for telefon, domæneregistreringer, leje af bil, benzin, parkeringsafgift, brobizz, advokat, kursusudgift og afskrivning på bil, fordi det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede.

Dommen stadfæster SKM2005.170.ØLR, Det var dog kun forholdene vedrørende fradrag for kursusudgiften og afskrivning på bil, som var indbragt for Højesteret.

SKM2002.279.HR

Fradrag for udgift til kattehold på landbrugsejendom.

En skatteyder, der drev et landbrug med fårehold, kunne fratrække udgiften til foder til 15-17 katte.

Retten lagde til grund, at

  • kattene på ejendommen kun opholdt sig i driftsbygningerne
  • ikke havde adgang til stuehuset
  • formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne.

Retten fandt derfor, at katteholdet havde en sådan relevant driftsmæssig begrundelse, at udgiften til kattefoder var fradragsberettiget jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Fordi alle kattene var omfattet af begrundelsen, var der ikke grundlag for at anse en del af udgiften for privat.

Landsretsdomme

SKM2014.69.ØLR To hovedanpartshavere renoverede deres private ejendom sideløbende med, at deres anpartsselskab købte, renoverede og videresolgte ejendomme.

Der var bl.a. derfor et skærpet krav til dokumentationen for, at de enkelte hævninger i selskabet angik selskabets ejendomme og ikke den private ejendom.

Retten fandt, at det ikke i tilstrækkeligt omfang var godtgjort, at beløbene var afholdt i selskabets interesse. Selskabet blev derfor nægtet fradrag for udgifterne, og hovedanpartshaverne blev beskattet af maskeret udlodning.

Dommen stadfæster SKM2013.175.BR

SKM2013.412.ØLR Private udgifter

Et selskabet drev virksomhed med rengøring hos erhvervskunder, herunder hjemmeplejen, samt hos privatkunder. Selskabet havde indkøbt et lyd- og videoanlæg (hjemmebiograf), en havetraktor, en løvsuger og en bil.

Selskabet gjorde gældende, at lyd- og videoanlægget, havetraktoren, løvsugeren og bilen alene var blevet anvendt til selskabets virksomhed.

Landsretten fandt, at bilen var blevet benyttet til kørsel mellem selskabets kontoradresse og en anden kontoradresse, som overvejende have tjent som privatbolig. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at bilen udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets virksomhed.

Landsretten lagde vægt på, at havetraktoren og løvsugeren begge befandt sig på den overvejende private adresse.

Retten lagde mht. lyd- og videoanlægget afgørende vægt på, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for den erhvervsmæssige anvendelse. Anlægget, som også indeholdt en hjemmebiograf, var ikke en naturlig del af selskabets virksomhed.

Retten fandt derfor, at betingelserne for moms- og skattemæssige fradrag ikke var opfyldt.

Dommen stadfæster SKM2012.455.BR

SKM2012.11.VLR

Privat udgift

Et areal ved en virksomhed blev afgræsset af shetlandsponyer. Ponyerne tilhørte virksomhedsejeren og hendes samlever personligt. Det havde derfor formodningen for sig, at ponyerne blev anskaffet og holdt til private formål.

Det afgræssede areal havde i perioden før og efter de pågældende indkomstår ligget brak. En skønsmand havde anslået arbejdet med pasningen af dyrene til 250-300 timer årligt. På den baggrund og efter karakteren af virksomheden havde virksomhedsejeren ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne til hegn og hestefoder havde haft en sådan direkte sammenhæng med driften af virksomheden, at udgifterne kunne trækkes fra, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Dommen ændrer byrettens dom i SKM2010.498.BR.

SKM2007.46.ØLR 

Privat udgift

Et selskab fik ikke fradrag for udgifter til lægelig og fysioterapeutisk behandling af selskabets eneaktionær og direktør. Landsretten fandt, at sundhedsudgifterne efter deres art som udgangspunkt var af privat karakter, og at det ikke var godtgjort, at selskabet havde en sådan direkte erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne, at de kunne betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger.

SKM2003.255.VLR

Privat udgift

Skatteyderne ejede flere sommerhuse, og et af dem blev benyttet privat. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at nogle udgifter, der ifølge fakturateksten vedrørte det sommerhus, som blev benyttet privat, reelt var afholdt på et af udlejningshusene. Disse udgifter kunne derfor ikke trækkes fra.

SKM2001.533.VLR

Fradrag for arbejdstøj

En elinstallatør fik fradrag for arbejdstøj fordi:

  • arbejdstøjet var specielt designet til håndværkere
  • på en hel del af arbejdstøjet var der påsat reflekser og broderet navn
  • prisen på  tøjet, der efter skatteministeriets vurdering var af god kvalitet, lå efter ministeriets opfattelse betydeligt over, hvad almindeligt arbejdstøj koster
  • det blev anset for påkrævet, at skatteyderen anvendte specielt arbejdstøj af hensyn til sikkerheden
  • arbejdsbukserne var designet med specielle lommer til knæpuder
  • reflekserne var et krav fra Arbejdstilsynet, når der udførtes vejarbejde
  • regntøjet, der ikke adskilte sig væsentligt fra privat arbejdstøj, anvendtes til arbejde med procesanlæg i landbruget, herunder gylletanke og udmugningsanlæg og lugtede derfor
  • termotøjet blev anvendt sammen med regntøjet ved arbejdet på procesanlæggene
  • skatteministeriet fandt ikke grund til at bestride, at tøjet blev anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand. Se ministeriets kommentar til dommen i SKM2001.534.DEP.

SKM2001.66.ØLR

Ikke privat, men driftsmæssigt begrundet udgift.

Landsretten anså udgiften til en medinteressents hjerteoperation for at være en fradragsberettiget driftsomkostning for medinteressenterne.

Se afsnit C.C.2.2.2.1 om løn- og personaleudgifter.

TfS 1996, 161 VLD

Udgift til reception afholdt i anledning af direktørens 60-års fødselsdag blev anset for at være forretningsmæssigt begrundet for virksomheden. De kunne derfor trækkes fra som reklameudgifter.

Se også afsnit C.C.2.2.2.5.3 om reklameudgifter.

TfS 1994, 132 VLD

Fiskere, der ikke anvender havfradraget, og som har afholdt merudgifter til kost på grund af arbejdet, kan trække merudgiften fra.

Se også afsnit C.A.4.3.2.12 om fiskere og fradraget efter LL § 9 G.

TfS 1984, 307 ØLD

Privat udgift

Landsretten nægtede en regnskabschef fradrag for en udgift på 9.550 kr. til børnepasning, fordi udgiften er af privat karakter.

Byretsdomme

SKM2014.778.BR

Et selskab kunne ikke fratrække udgifter som løn og honorar til en tidligere direktør og dennes ægtefælle. Selskabet havde henvist til en engelsk domstolskendelse vedrørende bodeling i forbindelse med de to modtageres skilsmisse.

Retten udtalte, at bevisbyrden for, at der var afholdt en fradragsberettiget udgift, som udgangspunkt påhvilede selskabet. Retten lagde til grund, at der ikke fandtes løn- eller honorarbilag eller løn- eller ansættelsesaftaler, der kunne dokumentere udbetaling af løn eller honorar for udført arbejde.

Den engelske domstolskendelse var et privatretligt dokument udfærdiget som led i skilsmissen. Beløbet, der ifølge kendelsen skulle udbetales til de to modtagere, måtte anses for en privat udgift uden relevant forbindelse til driften af selskabet.

Dommen blev anket til Østre Landsret, men senere hævet.

SKM2014.612.BR

Skatteyderen, der drev selvstændig virksomhed med udarbejdelse af snitmønstre og modeller til danske ugeblade, var ikke berettiget til at fradrage en række udgifter til vareforbrug samt løn og personaleomkostninger til børnebørn.

Byretten fastslog, at driftsomkostningsfradrag i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, og at det er skatteyderen, der skal bevise, at den nødvendige sammenhæng er til stede.

SKM2013.173.BR

Omfakturering

Retten fandt det ikke dokumenteret, at skatteyderens virksomhed havde afholdt fradragsberettigede udgifter til en sneplov. Fakturaen var ikke reel og vedrørte i virkeligheden køb af et jagtgevær til privat brug.

SKM2013.157.BR En række udgifter blev anset for private, fordi der ikke var sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og selskabets drift. Hovedanpartshaveren blev beskattet af maskeret udlodning.

SKM2011.98.BR

Privatudgifter. En række udgifter, herunder skærmbriller, blev anset for at være privatudgifter, som ikke kunne trækkes fra.

Dommen blev indbragt for landsretten af skatteyderen, som efterfølgende har hævet sagen.

SKM2008.416.BR

Skatteyderen fik ikke fradrag for udgiften til et kaffestel, fordi han ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om en privatudgift.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.411.LSR

Ikke fradrag for en tandlæges kursusudgifter.

Tandlægens deltagelse i NLP Practitioner kurset blev anset for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede uddannelse.

Tandlægen fik heller ikke fradrag for udgifterne til Mensendieck undervisning, da de var af privat karakter.

TfS 1997, 513 LSR

Kørekort driftsmæssigt begrundet.

En dyrlæge fik fradrag for udgiften til at anskaffe sig stort kørekort. Landsskatteretten fandt, at der var en direkte tilknytning mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Udgiften kunne ikke anses for afholdt for at tilgodese private behov eller for at ændre eller udvide indtjeningsgrundlaget.

TfS 1995, 18 LSR

Driftsmæssig begrundet udgift.

En psykologs udgifter til supervision hos en anden psykolog kunne trækkes fra.

Skattemyndighederne havde nægtet fradrag og bl.a. henvist til, at udgifterne delvist relaterede sig til egen supervision.

Landsskatteretten lagde vægt på, at

  • psykolog havde deltaget i supervisionsforløbet som et led i sin selvstændige erhvervsvirksomhed
  • udgifterne var anvendt i forbindelse

med behandling af klagerens klienter, der også havde stillet sig til rådighed

ved selve supervisionen, og som følge af supervisionen havde modtaget yderligere vejledning.

Derfor var udgifterne anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten ved selvstændig psykologvirksomhed efter SL § 6, stk. 1, litra a.

TfS 1989, 243 LSR

Driftsmæssig begrundet udgift. Briller.

En tandlæges udgifter til beskyttelsesbriller blev anset for at være driftsudgifter, som kunne trækkes fra.

Se modsat afgørelse i LSRM 1982, 126 LSR.

TfS 1988, 458 LSR

En gårdejers udgifter til arbejdstøj blev anset for ikke fradragsberettigede private udgifter, selv om hans landbrugsvirksomhed var undergivet særlig veterinær kontrol.

LSRM 1984, 98 LSR

En hospitalsansat læge, som på grund af et handicap måtte benytte kørestol for at passe sit arbejde, kunne ikke afskrive anskaffelsessummen, fordi kørestolen - ud over at tjene til udførelsen af det indtægtsgivende arbejde - virkede til at afhjælpe brugerens handicap.

LSRM 1982, 126 LSR

Ikke fradrag for udgift til briller.

En tandlæges udgifter til briller blev anset for en privatudgift, fordi der ikke var tale om specielle arbejdsbriller, men almindelige briller, der kunne anvendes privat.

Se modsat afgørelse i TfS 1989, 243 LSR.

LSRM 1974, 159 LSR

En direktør kunne ikke fratrække en merudgift til enestue under hospitalsophold. Udgiften kunne efter sin karakter ikke anses som en driftsudgift.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2014.226.SR

Bitcoins.
Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins.

Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende.

Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.

Afgørelsen er indbragt for Skatteankestyrelsen.

Om kryptovalutaer og spekulation, se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation.

SKM2009.235.SR

Privat udgift.

Et selskab havde i en periode på 14 dage afholdt udgifter til personlig beskyttelse af selskabets eneaktionær og direktør, fordi han oplyste, at han følte sig truet af en af selskabets forretningsforbindelser.

Selskabets udgift til personlig beskyttelse havde privat karakter og kunne ikke betragtes som en driftsomkostning, fordi der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om trusler, og for, at truslerne i givet fald vedrørte selskabet. Udgiften blev anset som yderligere løn til direktøren, som han blev beskattet af.

SKM2003.187.LR

En landmands udgift til sygeforsikring kunne trækkes fra som en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. En eventuel erstatning skulle medregnes som skattepligtig indtægt efter SL § 4.