Dato for udgivelse
12 Nov 2012 14:41
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Jun 2012 12:48
SKM-nummer
SKM2012.642.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS K-835/2011 og BS K-836/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Minkfarm, udlejningsejendomme, stofforretninger, sommerhuse, rejseudgifter
Resumé

Sagsøgeren drev i 2002 og 2004 en betydelig udlejningsvirksomhed, metervareforretninger og minkfarme. I begge indkomstår forhøjede skattemyndighederne lejeindtægterne skønsmæssigt, idet regnskabsgrundlaget fandtes tilsidesætteligt. For så vidt angår indkomståret 2002, var sagsøgerens privatforbrug tillige negativt. Endvidere nægtedes for 2002 fradrag for vedligeholdelse og i 2004 fradrag for udgifter til messer og rejser. Endelig blev sagsøgeren beskattet af opsparet overskud i virksomhedsordningen, idet regnskabsgrundlaget gav et misvisende billede af sagsøgerens økonomi.

For så vidt angår forhøjelsen af lejeindtægterne, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller åbenbart urimeligt, idet sagsøgerens forklaring om, at de ikke-bogførte lejeindtægter reelt var uden værdi, ikke var bestyrket af anden objektiv dokumentation.

For så vidt angår de nægtede fradrag for messer og rejser, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde fremlagt underbilag, der dokumenterede, at de afholdte udgifter var afholdt med henblik på at erhverve en indkomst.

Endelig fandt retten, at sagsøgerens regnskabsmateriale gav et misvisende billede af virksomhedens økonomi, hvorfor sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
  
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.2
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.3

Den juridiske vejledning 2013- C.C.5.2.3.2

 


Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Flemming Krog Bjerre)

Afsagt af byretsdommerne

Lise Karsten, Finn Haargaard og Morten Duus

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med kr. 219.180, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med kr. 514.751, samt at sagsøger er berettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 2002 og 2004.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2004 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagerne, der vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelser af 20. december 2010, er behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, og under medvirken af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3.

Landsskatterettens kendelser er sålydende:

Indkomståret 2002 (BS K-835/2011):

"...

Sagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat ved udlejning, fradrag for vedligeholdelse af ejendomme, værdi af fri bolig samt beskatning af opsparet overskud fra tidligere år, idet beskatning efter virksomhedsordningen ikke er godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst  
   

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet overskud af virksomhed med

500.000 kr.

   

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen skønsmæssigt til

200.000 kr.

   

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse på

19.180 kr.

   

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 
         

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med vedrørende opsparet overskud i virksomhedsordningen.

734.595 kr.

   

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 
   

Kapitalindkomsten

 
   

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med

524.012 kr.

vedrørende gældseftergivelse.  
   

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 524.012 kr. til

0 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontormøde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom han har bedt om at måtte udtale sig for rettens medlemmer på et retsmøde. Landsskatteretten har i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, valgt ikke at imødekomme anmodningen om retsmøde, idet afholdelse af retsmøde efter forholdene er anset for overflødig.

Generelle oplysninger

Klageren driver virksomhed med salg af metervarer (stoffer, broderier og lign.) fra 8 detailforretninger i henholdsvis ...2, ...4, ...1, ...6, ...5 og ...3. Forretningerne har hovedkontor og lager i egen ejendom på adressen ...9 i ...1. Han driver endvidere minkvirksomhed samt udlejningsvirksomhed. Der er udarbejdet et samlet regnskab for de 3 virksomheder. Det fremgår af regnskabet for 2002, at resultatet før og efter renter udgjorde henholdsvis 1.840.952 kr. og 538 kr. Der er selvangivet et resultat af virksomhed før renter på 1.833.129 kr. og efter renter på -15.552 kr. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

I 2002 udgjorde omsætningen i metervareforretningen 9.420.361 kr. Omsætningen i minkfarmen udgjorde 0 kr. Der er selvangivet lejeindtægter i udlejningsejendommene på 2.607.612 kr. I 2001 havde klageren lejeindtægter på 2.282 t.kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

Sagens oplysninger

Det fremgår af regnskabet for 2002, at klageren er ejer af 9 grunde, 1 landbrugsejendom beliggende i ...28, 8 sommerhuse, 1 restaurant og 25 udlejnings- og forretningsejendomme til en samlet værdi på ca. 25 mio. kr. Der er sket udlejning af selvstændige lejligheder til beboelse som udlejning af enkeltværelser til beboelse, ligesom der er sket udlejning til andet formål end beboelse. Med hensyn til udlejning af enkeltværelser sker der bl.a. udlejning på dagsbasis.

Klageren har til SKAT oplyst, at den enkelte ejendom har sin egen konto i bogholderiet, og at der altid ved udlejning af selvstændige lejemål i modsætning til værelsesudlejning bliver udarbejdet en lejekontrakt. Indtægterne fra udlejning af værelser er ikke beskrevet i form af eksterne bilag. I forbindelse med gennemgang af regnskabsmaterialet konstaterede SKAT, at lejeindtægterne var medtaget efter et "betalingsprincip". Det er ubestridt, at en stor del af huslejeindtægterne er modtaget kontant. For så vidt angår de huslejeindbetalinger, som er sket til klagerens bankkonto, konstaterede SKAT, at det ikke altid var muligt at følge indbetalingen til bogføringen på den enkelte ejendoms konto. SKAT konstaterede desuden bl.a., at der ofte ikke forelå dokumentation for ophør af lejemål.

SKAT sammenholdte de bogførte lejeindtægter pr. ejendom med underliggende lejekontrakter, bankkontoudtog og CPR-bopælsoplysninger. SKATs opgørelse viste følgende:

 

Konto nr.

Ifølge selvangivelse

SKAT

I byen ...6

     

...10

2511

0 kr.

37.200 kr.

...11

1910

139.980 kr.

171.880 kr.

...12

2351

241.822 kr.

243.932 kr.

...13

2251

100.589 kr.

101.999 kr.

...14 og ...36

2210

22.400 kr.

53.400 kr.

...15

2551

52.800 kr.

59.400 kr.

...16

2151 + 2152

484.814 kr.

493.572 kr.

...17

 

0 kr.

0 kr.

  

I byen ...7

     

...18

2451

11.655 kr.

30.000 kr.

  

I byen ...8

     

...19

1851

90.000 kr.

90.000 kr.

  

I byen ...1

     

...9

2010

21.150 kr.

25.250 kr.

  

I byen ...3

     

...27

2111

72.453 kr.

119.628 kr.

  

I byen ...2

     

...22

1652 + 1653

103.312 kr.

124.035 kr.

...23

 

57.950 kr.

61.400 kr.

...24

1752

0 kr.

0 kr.

...25

1810

24.800 kr.

24.800 kr.

...26

1951

116.220 kr.

121.021 kr.

  

I byen ...5

     

...20

2310

121.685 kr.

121.685 kr.

...21

2051 + 2052

834.056 kr.

834.056 kr.

  

Grunde og sommerhuse

1610

111.924 kr.

111.924 kr.

       

Ialt

 

2.607.610 kr.

2.825.182 kr.

       

Klageren har i et bilag til selvangivelse opgjort sit privatforbrug til 97.616 kr. ekskl. værdi af fri telefon, bolig og andel af biludgifter ekskl. afskrivning på henholdsvis 4.392 kr., 13.360 kr. og 5.038 kr. Ved opgørelsen af privatforbruget er der bl.a. som kapitalfremgang medtaget 90.800 kr. med teksten "Erstatning fra tyveri". Ved opgørelsen af privatforbruget er der endvidere som skattefri indtægt medtaget 935.813 kr. med teksten "Boet efter BA á conto". Beløbet er sammensat således:

Gældsbrev CA (klagerens far)

41.800 kr.

Lån CA (klagerens far)

524.012 kr.

Boet efter BA (klagerens mor)

370.000 kr.

 

935.812 kr.

Ved opgørelsen af formuen pr. 31. december 2001 og 2002 er der som passiv medtaget hhv. 524 t.kr. og 0 kr. som gæld til klagerens nu afdødes mor. Klagerens mor, der sad i uskiftet bo, afgik ved døden i 2001. Klageren var den eneste arving, og boet blev skiftet privat med skæringsdag den 22. november 2002. I boopgørelsen er der ikke medtaget tilgodehavender hos klageren på hhv. 41.800 kr. og 524.012 kr. Boets aktiver bestod bl.a. af ejendommen ...29 i byen ...3. Efter fradrag af gæld og boomkostninger blev arven opgjort til 1.135.323 kr., der blev udlagt i 2003 til klageren. De udlagte aktiver bestod af værdi af indbo, obligationer, ejendom og kontant arv på henholdsvis 10.000 kr., 12.211 kr., 646.000 kr. og 467.112 kr. Endelig boopgørelse blev modtaget i ...3 Kommune den 17. februar 2003.

SKAT forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt med 685.812 kr. på grundlag af dels opgørelsen af lejeindtægter, dels et opgjort privatforbrug på -558.996 kr. SKAT havde korrigeret det selvangivne privatforbrug på 97.616 kr. med ikke godkendte skattefri indtægter på hhv. 90.800 kr., 41.800 kr. og 524.012 kr.

Til beskrivelse af at klageren har haft skattefri indtægter på 90.800 kr. er der fremlagt et bankbilag på 90.800 kr. fra F1-Bank vedrørende en indsætning af check på klagerens konto den 20. februar 2002. På bankindsætningsbilaget har klageren manuelt påført følgende påtegning: "Erstatning for privat indbo efter indbrud ...29, ...3." På bilaget er der endvidere gjort følgende notat: "D:18700, K: 20.310, D: 40800, K:50300". Der er for Landsskatteretten fremlagt et bankkontoudtog af klagerens bankkonto i F1-Bank, der viser, at der den 20. februar 2002 er indsat 90.800 kr. med følgende tekst; "Indbetaling helt eller delvis ved check".

Indtægten på 370.000 kr. er beskrevet dels ved en e-mail af 16. juli 2009 fra R1, der var bobestyrer i klagerens mors dødsbo, dels i form af et kontoudtog af en bankkonto, der indgik i boet. Ifølge kontoudtoget er der den 27. december 2002 hævet 370.000 kr. på klagerens mors bankkonto.

Der er for Landsskatteretten fremlagt et kontoudtog af klagerens konto i F2-Bank, konto nr. ..., hvoraf det fremgår, at der den 30. december 2002 er indsat 370.000 kr.

Ifølge de indberettede oplysninger havde klageren i danske pengeinstitutter et indestående pr. 31. december 2002 på 72.498 kr., heraf udgjorde indestående i F1-Bank 66.337 kr. Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren har en konto i udlandet. Der er ikke indberettet oplysninger i øvrigt om kontoen.

Lån på hhv. 41.800 kr. og 524.012 kr. er beskrevet i form af en tillægsopgørelse til boopgørelsen i boet efter klagerens mor dateret 15. juni 2007. Opgørelsen viser, at der som aktiv i boet er medtaget hhv. 41.800 kr. og 524.012,17 kr. vedrørende et tilgodehavende hos klageren.

Til beskrivelse af at de selvangivne lejeindtægter er korrekte, er der bl.a. fremlagt kontoudtog af klagerens bankkonto i F1-Bank for perioden 29. oktober 2002 - 11. november 2002 og for perioden 26. november 2002 - 17. december 2002. På bankkontoudtogene er der efterfølgende manuelt ud for indsætninger af husleje påført ejendommens kontonummer. F.eks. er der vedrørende ...13, 1. th den 4. november 2002 indsat 2.290,48 kr. Der er ikke på bankkontoen indsat leje vedrørende udleje af ...13, 2. tv. Til sammenholdelse af bankkontoudtogene er der fremlagt bogføringen af den tilsvarende bankkonto. Saldoen på kontoen i F1-Bank udgjorde efter den sidste indsætning den 4. november 2002 ifølge bankkontoudtoget 172.461 kr. Ifølge bogføringen udgjorde saldoen samme dato 208.386,10 kr. Den 29. november 2002 udgjorde saldoen ifølge bankkontoudtoget efter sidste indsætning 19.567,30 kr. Ifølge bogføringen på bankkontoen udgjorde saldoen -212.536,31 kr. Der er endvidere fremlagt en bogføring på konto for "kasse A". Huslejen vedrørende ...13, 2. tv er ikke bogført som indgået i kassen. Det fremgår af regnskabet, at ...13, såvel ...13, 1. th som ...13, 2. tv har været udlejet hele året.

Det er ubestridt, at regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet er enig med SKAT i, at regnskabsgrundlaget vedrørende udlejningsvirksomheden er mangelfuldt, og at indkomsten som følge heraf kan ansættes skønsmæssigt. Ved udøvelsen af skønnet over lejeindtægterne er nævnet af den opfattelse, at huslejeindtægterne ifølge de fremlagte kontrakter skal indtægtsføres, med mindre det konkret kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at lejemålet er opsagt, eller der forgæves er gjort forsøgt på at opkræve det skyldige beløb. Nævnet har fundet, at der er grundlag for at ændre den selvangivne lejeindtægt vedrørende følgende ejendomme:

...10, yderligere lejeindtægter

37.200 kr.

...11, yderligere lejeindtægter

31.900 kr.

...14

31.000 kr.

...18

18.345 kr.

...27

48.997 kr.

...23

3.450 kr.

...26

    4.800 kr.

 

175.692 kr.

Indkomsten er herudover forhøjet skønsmæssigt på grundlag af privatforbruget. Klageren har i bilag til selvangivelse opgjort, at den selvangivne indkomst og formue har givet plads til et kontant privatforbrug på 97.616 kr. Ved opgørelsen af privatforbruget er der ikke godkendt en indtægt i form af erstatning på 90.800 kr., idet bankbilaget efterfølgende er påført en bemærkning om, at beløbet har vedrørt erstatning for tyveri af indbo på ejendommen ...29. Ejendommen tilhørte i 2002 dødsboet. Det er ikke godtgjort, at der er sket udlodning fra boet i indkomståret 2002. Der er alene godkendt medtaget et beløb på 524.012 kr. vedrørende udlodning i form af gældseftergivelse på 524.012 kr. Gælden er medtaget som passiv ved opgørelsen af formuen primo, men er ikke medtaget ved opgørelsen af formuen ultimo. Udlodningen fra boet omfatter ifølge klageren et beløb på 370.000 kr. samt et beløb på 41.800 kr. Ingen af disse beløb er dokumenteret overført til klageren, hvorfor de ikke kan medtages som skattefri indtægter ved opgørelsen af privatforbruget. Privatforbruget er herefter opgjort til -404.985 kr. Indkomsten er på det grundlag forhøjet med skønsmæssigt 500.000 kr., heri er indeholdt skøn over yderligere huslejeindtægter.

Eftergivelsen af gælden på 524.012 kr. er anset som skattepligtig efter kursgevinstlovens § 21.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af den personlige indkomst på 500.000 kr. nedsættes til 36.200 kr. Der er endvidere nedlagt påstand om, at forhøjelsen af kapitalindkomsten på 524.012 kr. nedsættes til 0 kr. Den konkrete forhøjelse af huslejeindtægterne er fejlagtig. De opgjorte tilgodehavender for ikke betalt leje har ikke haft nogen reel økonomisk værdi for klageren, hvorfor de ikke skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af privatforbruget skal der tages hensyn til, at klageren har modtaget en erstatning for tab af indbo på 90.800 kr., ligesom der skal tages hensyn til yderligere gæld på hhv. 41.800 kr. og 524.012 kr. Gælden er dokumenteret i tillægsopgørelsen til boopgørelsen. Ved opgørelsen af privatforbruget skal der endvidere tages hensyn til, at klageren den 27. december 2002 modtog 370.000 kr. som a-conto udlæg. Beløbet på 90.800 kr. er indsat på klagerens konto i F1-Bank den 20. februar 2002, og beløbet på 370.000 kr. er indsat på klagerens konto i F2-Bank den 30. december 2002. Indsætningen af 370.000 kr. har medført en tilsvarende forøgelse af formuen pr. 31. december 2002. Hvis det overførte beløb ikke var indgået på kontoen, ville privatforbruget have været 370.000 kr. højere end anført. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje indkomsten skønsmæssigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren driver flere virksomheder, men der er kun udarbejdet et regnskab. Der er således ikke udarbejdet et selvstændigt regnskab for udlejningsvirksomheden. Det er ubestridt, at en væsentlig del af huslejerne er modtaget kontant. Det er endvidere ubestridt, at de kontante betalinger ikke er dokumenteret ved et ført og afstemt kasseregnskab. Det kan konstateres, at der er væsentlige forskelle mellem bogførte indeståender på bankkonti og de faktiske indeståender ifølge bankkontoudtog. Klageren har ved tilrettelæggelsen af sin regnskabsførelse vanskeliggjort myndighedens kontrol. Bl.a. derfor er kravene til regnskabsgrundlaget ikke opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har således været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKATs skøn over de faktiske lejeindtægter er sket på grundlag af virksomhedens eget regnskabsmateriale. SKATs opgørelse viser manglende indtægter på ca. 217.000 kr. i forhold til de selvangivne indtægter. Dette beløb er af skatteankenævnet nedsat til ca. 175.000 kr. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de manglende indtægter skyldes tab. Der er ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over huslejeindtægten, idet skønnet må anses for meget forsigtigt udøvet.

Skatteankenævnet har endvidere forhøjet indkomsten skønsmæssigt på grundlag af privatforbruget. Der er enighed om, at privatforbruget, når der bortses fra de bestridte poster på hhv. 90.800 kr., 41.800 kr. og 370.000 kr., kan opgøres til -404.985 kr., heri er indeholdt en indtægt på 524.012 kr., som skatteankenævnet har anset som en skattepligtig gældseftergivelse. Det er for Landsskatteretten godtgjort, at dødsboet den 27. december 2002 overførte 370.000 kr. til klageren, og at beløbet den 30. december 2002 blev indsat på klagerens konto i F1-Bank. Indsætningen på 370.000 kr. skal derfor medregnes som en ikke skattepligtig indtægt ved opgørelsen af privatforbruget. Det er også godtgjort, at der den 20. februar 2002 blev indsat 90.800 kr. på klagerens konto i F1-Bank. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at indtægten har vedrørt erstatning for tab af et ikke skattepligtigt formueaktiv. Der er fremlagt dokumentation for, at klageren pr. 31. december 2002 havde yderligere gæld på hhv. 524.012 kr. og 41.800 kr. Da gælden på 41.800 kr. imidlertid ikke er medtaget ved opgørelsen af formuen primo 2002, påvirker den ikke opgørelsen af privatforbruget. Privatforbrugsopgørelsen påvirkes heller ikke af gælden på 524.012 kr., idet skatteankenævnet allerede har taget hensyn til den. Af de anførte grunde og på grund af usikkerheden ved skønsudøvelsen nedsættes skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med skønsmæssige yderligere indtægter på 500.000 kr. skønsmæssigt med 300.000 kr. til 200.000 kr.

Da det må anses som godtgjort, at klageren havde yderligere gæld pr. 31. december 2002 på 524.012 kr., nedsættes forhøjelsen af kapitalindkomsten med 524.012 kr. til 0 kr.

Ikke godkendt fradrag for vedligeholdelse

Sagens oplysninger

Det fremgår af regnskabet, at der er fratrukket udgifter til vedligeholdelse af ejendomme på 475.692 kr. Der er mellem klageren og SKAT uenighed om, hvorvidt klageren kan fratrække en udgift på 19.180 kr., der er beskrevet ved en faktura dateret den 5. juni 2001 vedrørende istandsættelse af taget på ...30.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter på 19.180 kr., idet udgiften er beskrevet ved en faktura udstedt i 2001. Der er derfor en formodning for, at udgiften er fratrukket i 2001.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgift til istandsættelse af tag på 19.180 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste afsnit.

Udgiften er beskrevet ved en faktura, der er dateret den 5. juni 2001. Udgiften kan derfor ikke fratrækkes i 2002, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen

Sagens oplysninger

Af bilag til selvangivelse fremgår, at klageren pr. 1. januar 2002 havde et opsparet overskud på 226.422 kr. ekskl. foreløbig virksomhedsskat på 34 pct. samt et opsparet overskud på 271.196 kr. ekskl. foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Klageren har opgjort årets overskud til -7.285 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Da regnskabsgrundet er tilsidesat er det med rette, at SKAT har nægtet beskatning efter virksomhedsordningen og som konsekvens heraf har beskattet klageren af opsparet overskud i tidligere år med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat. SKATs forhøjelse af den personlige indkomst på 734.595 kr. er derfor stadfæstet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den personlige indkomst nedsættes med 734.595 kr. Klagerens bogføring og regnskab opfylder betingelserne for at kunne beskattes efter virksomhedsordningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Ankenævnet har tilsidesat regnskabsgrundlaget, hvilket Landsskatteretten er enig i. Bl.a. derfor er det med rette, at skatteankenævnet ikke har godkendt beskatning efter virksomhedsordningen. Klageren må anses for at være udtrådt af virksomhedsordningen pr. 31. december 2001. Da han ikke i 2002 opfyldte regnskabsbetingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsordningen, skal det opsparede overskud fra tidligere år med tillæg af foreløbig virksomhedsskat tillægges den personlige indkomst i 2002. Det lægges til grund, at der allerede er sket beskatning af 7.285 kr. med tillæg af virksomhedsskat. På det grundlag stadfæstes skatteankenævnets beløbsmæssige forhøjelse af indkomsten med 734.595 kr.

..."

Indkomståret 2004 (BS K-836/2011)

"...

Sagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af resultat ved udlejning, fradrag for rejse- og messeudgifter, værdi af fri bolig samt anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

 
   

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med

457.451 kr.

vedrørende yderligere lejeindtægter.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Skatteankenævnet har ikke godkendt beskatning efter virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft kontormøde med Landsskatterettens afgørelse, ligesom han har udtalt sig for retten på et retsmøde. Landsskatteretten har i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, valgt ikke at imødekomme anmodningen om retsmøde, idet afholdelse af retsmøde efter forholdene er anset for overflødig.

Generelle oplysninger

Klageren driver virksomhed med salg af metervarer (stoffer, broderier og lign.) fra 8 detailforretninger i henholdsvis ...2, ...4, ...1, ...6, ...5 og ...3. Forretningerne har hovedkontor og lager på ...9, i ...1 i en ejendom, som er ejet af klageren. Klageren driver endvidere virksomhed med udlejning samt opdræt og salg af mink. Der er udarbejdet et samlet regnskab for de 3 virksomheder. Det fremgår af regnskabet for 2004, at resultatet før og efter renter udgjorde henholdsvis 2.370.446 kr. og -633.440 kr. Der er selvangivet et resultat af virksomhed før renter på 3.891.586 kr. og efter renter på -633.440 kr.

I 2004 udgjorde omsætningen ifølge regnskabet i metervareforretningen, minkfarmen og udlejningsvirksomheden hhv. 11.882.378 kr., 0 kr. og 2.533.271 kr., heraf udgjorde lejeindtægter 2.127.672 kr.

Skønsmæssig ansættelse

Sagens oplysninger

Det fremgår af regnskabet for 2004, at klageren er ejer af 10 grunde, 1 landbrugsejendom i ...28, 8 sommerhuse og 25 udlejnings- og forretningsejendomme til en samlet værdi på ca. 30 mio. kr. Der er sket udlejning af selvstændige lejligheder og enkeltværelser til beboelse og erhverv. Udlejning af enkeltværelser er sket uden kontrakt, og udlejningen har typisk haft karakter af dag-til-dag udlejning.

SKAT foretog i forbindelse med ligningen en kontrol af, om alle lejeindtægter var medtaget i regnskabet. I forbindelse med kontrollen konstaterede SKAT, at indtægter og udgifter var bogført efter et betalingsprincip.

SKAT tilsidesatte regnskabsgrundlaget og ansatte indtægterne ved udlejning skønsmæssigt på grundlag af bl.a. udleverede lejekontrakter, CPR-bopælsoplysninger og oplysninger om lejeindtægter i tidligere år. SKAT bortså fra privatforbruget, idet SKAT mente, at privatforbruget ikke kunne opgøres, fordi klageren ikke havde oplyst om bankindeståender i udlandet.

Nedenfor er angivet lejeindtægterne ifølge virksomhedens bogføring for 2002 og 2004 samt SKATs ansættelse af lejeindtægterne i 2004.

 

Ifølge bogføring

Ifølge bogføring

SKATs skøn

 

2002

2004

 

I byen ...6

     

...10

0 kr.

2.650 kr.

64.200 kr.

...11

139.980 kr.

186.802 kr.

219.200 kr.

...12

241.822 kr.

102.565 kr.

284.029 kr.

...13

100.589 kr.

62.503 kr.

74.381 kr.

...14 og ...36

22.400 kr.

106.717 kr.

139.143 kr.

...15

52.800 kr.

43.200 kr.

59.400 kr.

...16

484.814 kr.

530.809 kr.

559.609 kr.

...17

0 kr.

0 kr.

0 kr.

  

I byen ...7

     

...18

11.655 kr.

40.800 kr.

40.800 kr.

  

I byen ...8

     

...19

90.000 kr.

57.500 kr.

121.000 kr.

  

I byen ...1

     

...9

21.150 kr.

0 kr.

57.000 kr.

  

I byen ...3

     

...27

72.453 kr.

65.965 kr.

198.300 kr.

  

I byen ...2

     

...22

103.312 kr.

72.340 kr.

80.900 kr.

...23

57.950 kr.

64.808 kr.

66.808 kr.

...24

0 kr.

0 kr.

20.000 kr.

...25

24.800 kr.

10.500 kr.

21.000 kr.

...26

116.220 kr.

60.800 kr.

60.800 kr.

  

I byen ...5

     

...20

121.685 kr.

87.584 kr.

76.200 kr.

...21

834.056 kr.

583.812 kr.

738.038 kr.

  

Grunde og sommerhuse

111.924 kr.

80.185 kr.

213.642 kr.

         

I alt

2.607.610 kr.

2.159.672 kr.

3.094.450 kr.

Der er herudover indtægter i form af vand og varme på 6.187 kr., således at de samlede ejendomsindtægter ifølge saldobalancen kan opgøres til 2.165.718 kr. I regnskabet for 2004 er der imidlertid medtaget en samlet lejeindtægt på 2.533.271 kr.

Under sagens behandling hos SKAT og i skatteankenævnet forklarede klagerens repræsentant bl.a., at der kun er selvangivet lejeindtægter vedrørende ...16 på 498.941 kr., hvorimod der er selvangivet lejeindtægter vedrørende ...20 på 87.584 kr. Der er endvidere sket indtægtsføring af deposita samt indtægter fra en ejendom i ...31 på hhv. 368.209 kr. og 31.212 kr. Indtægterne ved udlejning blev herefter opgjort til 2.127.672 kr.

For SKAT og for skatteankenævnet er der til beskrivelse af de selvangivne indtægter ved udlejning af værelser fremlagt dagsdatonotaer vedrørende udlejning af værelser på ...23 og ...26 i ...2. Et stort antal af de fremlagte dagsdatonotaer er ikke daterede. De fremlagte notaer har blokserienumre på hhv. 5643, 5574 og 5575. Der er endvidere fremlagt bankbilag vedrørende døgnboksindsætninger af hhv. 13.000 kr. og 10.350 kr. hhv. den 4. juni 2004 og den 28. juni 2004. På indsætningsbilagene er med håndskrift påført "udlejning ...26". Indsætningerne ekskl. moms er bogført som indtægter på konto for udlejning af ...26 den 28. juni 2004.

Under sagens behandling for Landsskatteretten er der fremlagt dagsdato notaer vedrørende udlejning af ...21 og ...16, der er udskrevet på regningsblokke med serienumrene 4206, blad 32 og 40 nr. 00228, blad 4 og 37.

Ejendommen ...12 i ...6 blev i 2004 tvangsadministreret af Kammeradvokaten. Ejendommen er på 2 etager med 2 lejemål i stuen og et lejemål på henholdsvis 1. og 2. sal. Der er herudover et erhvervslejemål i kælderen, som ikke har været omfattet af tvangsadministrationen. Kammeradvokaten aflagde den 4. oktober 2006 regnskabsredegørelse. Det fremgår af redegørelsen, at den årlige leje vedrørende stuen tv. i 2004 udgjorde 30.400 kr. ekskl. a/c varme. Den månedlige husleje udgjorde fra 1. januar 2004 - 1. juli 2004 3.950 kr. Fra den 1. juli 2004 udgjorde den månedlige leje 2.100 kr. pr. måned. Vedrørende lejemålet på 1. sal, har Kammeradvokaten bl.a. oplyst, at: "HG og SC har så vidt vides beboet lejemålet fra 1. juli 2003 til 31. november 2004, idet lejemålet forinden blev disponeret over af ejeren selv."

Vedrørende ejendommen ...25 konstaterede ToldSkat ved en udgående kontrol den 20. august 2003, at der blev udlejet værelser i lejligheden på ...25. Der er ikke fremlagt dagsdato noter vedrørende udlejning af værelser på dag til dag basis på ...25.

Vedrørende regnskabsgrundlaget er det ubestridt, at en væsentlig del af huslejerne er betalt kontant, og at de kontante betalinger ikke er beskrevet ved et ført og afstemt kasseregnskab.

Der er for Landsskatteretten bl.a. fremlagt kontoudtog af klagerens konto i F2-Bank og F1-Bank samt bogføringen af samme konto i februar og marts 2004. På de omhandlede kontoudtog har klageren manuelt markeret, hvilke indsætninger der har udgjort betaling af husleje. Det fremgår f.eks., at klageren den 15. marts 2004 har udstedt en dagsdato nota, skrevet på blok nr. 00228, blad 37, for 4 stk. husleje vedrørende ...16 på 5.680 kr. Den 22. marts 2004 har han indsat 7.757,50 kr. på F1-Bank kontoen. Efter indsætningen udgjorde indestående på kontoen ifølge indsætningsbilaget 34.829,08 kr. Ifølge klagerens bogføring af F1-Bank kontoen udgjorde kontoen efter indsætningen af 7.757,50 kr.   -146.004,11 kr. Bankindsætningsbilaget er efterfølgende påført internt bogføringsnummer 1404. På kontospecifikationen har klageren efterfølgende manuelt påført bemærkningen "Inkl. varme/vand opg.". Der er vedrørende ...16 fremlagt 2 dagsdato notaer på hver 4.110 kr. udstedt hhv. den 22. februar 2004 og den 26. marts 2004 vedrørende husleje for et lejemål på 1. sal. th. Notaerne er skrevet på regningsblok nr. 00228, blad 4 og 00229, blad 6. Der er fremlagt et ikke læsbart bankindsætningsbilag på 4.100 kr. Ifølge klagerens bogføring af bankkontoen har han den 5. marts 2004 bogført en indsætning på 4.100 kr. uden reference til huslejeindbetaling.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er ikke godtgjort, at virksomhedens regnskab opfylder kravene i bogføringslovgivningen, der er bl.a. henset til, at huslejeindtægter er bogført efter et kontantprincip, som det ikke er muligt at kontrollere. Det har bl.a. medført, at tilgodehavender er fratrukket, før det er konstateret, at der er lidt et tab. Indflytninger og udflytninger er ikke dokumenterede i form af flytteopgørelse. Bilagsmaterialet vedrørende værelsesudlejningen er yderst mangelfuldt. Selv om nævnet kun har haft adgang til en del af regnskabsmaterialet er det dog konstateret, at det kræver et større udredningsarbejde at finde ud af, om alle huslejeindtægter faktisk er bogført. Nævnet er derfor enig med SKAT i, at indtægterne ved udlejningen kan ansættes skønsmæssigt.

SKAT har oprindeligt skønsmæssigt ansat de samlede lejeindtægter til 3.018.261 kr. Dette beløb skal antageligt være 3.094.450 kr. Nævnet har skønsmæssig ansat de samlede lejeindtægter til 2.585.123 kr. ekskl. indtægter i form af depositum, varme og øvrige lejeindtægter på henholdsvis 368.209 kr., 6.178 kr. og 31.212 kr. De samlede indtægter er ansat til 2.990.722 kr. Ændringerne i forhold til det selvangivne fremgår nedenfor:

 

Selvangivet

Nævn

I byen ...6

   

...10

2.650 kr.

64.200 kr.

...11

186.802 kr.

179.850 kr.

...12

102.565 kr.

221.327 kr.

...13

62.503 kr.

74.381 kr.

...14 og ...36

106.717 kr.

128.440 kr.

...15

43.200 kr.

59.400 kr.

...16

498.941 kr.

559.609 kr.

...17

0 kr.

0 kr.

  

I byen ...7

   

...18

40.800 kr.

40.800 kr.

  

I byen ...8

   

...19

57.500 kr.

97.500 kr.

  

I byen ...1

   

...9

0 kr.

0 kr.

  

I byen ...3

   

...27

65.965 kr.

116.295 kr.

  

I byen ...2

   

...22

72.340 kr.

80.900 kr.

...23

66.808 kr.

66.808 kr.

...24

0 kr.

0 kr.

...25

10.500 kr.

21.000 kr.

...26

60.800 kr.

60.800 kr.

  

I byen ...5

   

...20

87.584 kr.

87.584 kr.

...21

583.812 kr.

646.044 kr.

  

Grunde og sommerhuse

80.185 kr.

80.185 kr.

     

I alt

2.129.672 kr.

2.585.123 kr.

Depositum

368.209 kr.

368.209 kr.

A-conto varme m.v.

6.178 kr.

6.178 kr.

Lejeindtægter øvrige

31.212 kr.

31.212 kr.

 

2.535.271 kr.

2.990.722 kr.

SANs sammentælling

2.538.271 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

 

457.271 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten nedsættes med 457.271 kr. En række af erhvervsejendommene er i en sådan stand, at de ikke kan udlejes. Såvel klageren som SKAT har lagt til grund, at SC boede i lejemålet ...12 i perioden januar 2004 - september 2004. Skatteankenævnet har derimod med henvisning til Kammeradvokatens redegørelse lagt til grund, at SC. også boede i lejemålet i oktober og november. Lejen vedrørende ...12 skal fastsættes til det selvangivne, som også svarer til det beløb, som SKAT har godkendt. Skønnet over lejeindtægterne vedrørende ejendommen ...25 er udokumenterede.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren driver flere virksomheder, men der er kun udarbejdet et regnskab. Der er således ikke udarbejdet et selvstændigt regnskab for udlejningsvirksomheden. Det er ubestridt, at en væsentlig del af huslejerne er modtaget kontant. Det understøttes af den ikke ubetydelige anvendelse af dagsdato notablokke. Det er endvidere ubestridt, at de kontante betalinger ikke er dokumenteret ved et ført og afstemt kasseregnskab. Det kan bl.a. konstateres, at der er væsentlige forskelle mellem bogførte indeståender på bankkonti og de faktiske indeståender ifølge bankkontoudtog. Klageren har ved tilrettelæggelsen af sin regnskabsførelse vanskeliggjort myndighedens kontrol. Bl.a. derfor er kravene til regnskabsgrundlaget ikke opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har således været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Ved udøvelsen af skønnet lægges det til grund at der ikke tages hensyn til, at klageren har indtægtsført lejerdeposita, idet lejeres depositum ikke er tilbagebetalt til lejeren. Såvel SKAT som skatteankenævnet har foretaget en meget grundig gennemgang af regnskabsmaterialet, og SKATs og skatteankenævnets skøn er udøvet på grundlag af klagerens egen bogføring og regnskabsmateriale, og skatteankenævnet har ved udøvelsen af skønnet taget hensyn til de forhold, som repræsentanten har påvist. Det fremgår af klagerens bogføring og regnskab, at han har bogført hhv. indtægtsført samlede huslejeindtægter på hhv. 2.159.540 kr. og 2.127.672 kr. Til sammenligning havde han i 2002 bogført lejeindtægter vedrørende udlejning af de samme ejendomme på 2.607.610 kr. Det er ikke sandsynligt, at der i løbet af knap 2 år har været en så betydelig nedgang i udlejningen. Skatteankenævnets skøn over yderligere huslejeindtægter på 457.451 kan således ikke anses for urimeligt, idet det ikke har medført højere lejeindtægter end de selvangivne lejeindtægter i 2002. Skatteankenævnets forhøjelse af indtægter ved udlejning på 457.451 kr. stadfæstes derfor.

Fradrag for rejseudgifter i metervareforretningen

Sagens oplysninger

Det fremgår af regnskabet for metervareforretningen, at klageren har fratrukket udgifter til rejser og messer på henholdsvis 102.037 kr. og 283.852 kr., i alt 385.889 kr. Udgifterne er beskrevet i form af kontospecifikationer og diverse bilag, der dog for en stor del ikke indeholder bilagsnumre, der svarer til de bilagsnumre, som udgifterne er bogført med ifølge kontospecifikationerne. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation i form af bilag for samtlige bogførte udgifter i henhold til kontospecifikationerne og har som konsekvens heraf alene godkendt et skønsmæssigt fradrag svarende til 50 pct. af de fratrukne udgifter svarende til 192.944 kr.

Der er mellem Skatteankenævnet og klagerens repræsentant bl.a. uenighed om fradrag for udgifter på i alt 32.260 kr. Udgifterne er beskrevet i form af 3 bankbilag på hhv. 14.260 kr., 10.000 kr. og 8.000 kr., hvorpå der efterfølgende er påført numrene 3161, 4340 og 5583. På bilag 4340 er med håndskrift påført: "Rejseomkostninger Østeuropa - Malmø - København og retur i forbindelse med påtænkt etablering af systue i (ulæseligt stednavn) og evt. Østeuropa via forretningsforbindelsen ON, Østeuropa." På bilag 5583 er med håndskrift påført: "Endnu en tur vedr., muligheden af at etablere systue i Østeuropa." På bankbilagene er der i feltet tekst til modtageren alene anført "OVF." På bilag 3161 er der som posteringstekst dog valgt "ON".

Der er uenighed om fradrag for bogførte udgifter på hhv. 5.805 kr. og 9.485 kr., i alt 15.290 kr., der ved interne bilag 6355 og 6352 er bogført som messeudgifter. Ifølge underbilag til bilag 6355 er der købt frimærker for 3.000 svenske kroner. Ifølge underbilag til bilag 6352 er der købt frimærker for 7.100 svenske kroner. Der er endelig uenighed om fradrag for bogførte udgifter på hhv. 5.100 kr. og 5.665 kr., i alt 10.765 kr. Det er oplyst, at udgiften på 5.665 kr. har vedrørt en rejse til Amerika med udrejse den 26. juli 2004 og hjemrejse den 9. august 2004. Udgiften på 5.100 kr. har vedrørt udgifter til messe i Skandinavien med 2 medarbejdere i perioden 26. februar 2004 - 1. marts 2004. På underbilag er der angivet andre datoer.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har gennemgået udgifter på over 5.000 kr. og har derudfra dannet sig et skøn over karakteren af de samlede udgifter. Der er i alt undersøgt udgifter på i alt 294.605 kr. ud af selvangivne udgifter på 385.889 kr. Udgifterne på 32.260 kr. til køb af messeudstyr er ikke dokumenterede. Det er ikke godtgjort, at udgifterne på henholdsvis 5.805 kr. og 9.485 kr. har haft tilknytning til to messer i Skandinavien. Det er heller ikke godtgjort, at rejserne til Amerika og Skandinavien har haft tilknytning til virksomhedens indkomsterhvervelse. På baggrund af gennemgangen er det skønnet, at 75 pct. af udgifterne på i alt 385.889 kr. er fradragsberettigede. Der er derfor skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter på 290.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes et skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter på 347.300 kr. svarende til 90 pct. af de fratrukne udgifter.

Udgiften på i alt 32.260 kr. har udgjort betaling for køb af messeudstyr. Udstyret er købt af ON. Messeudstyret er købt til brug for en messe i Europa. Det købte udstyr har et østeuropæisk udtryk. Det var formålet, at udstyret skulle skabe opmærksomhed fra østeuropæiske købere i forbindelse med deltagelse på messen.

Bogføringsbilagene 6355 og 6352 har vedrørt deltagelse i messe, hvorfor der skal gives fradrag herfor. Ligeledes skal der godkendes fradrag for udgifter til rejse til henholdsvis Skandinavien og Amerika. I forbindelse med besøget i Amerika besøgte klageren en række leverandører, herunder virksomheden G1. Han besøgte endvidere en række patchworkmesser og museer, ligesom han besøgte en række grupper fra Amish-folket. Baggrunden for besøgene hos Amish-folket var, at disse oprindeligt bragte de gamle traditioner fra patchwork fra Europa til Amerika, hvorfra traditionen igen er vendt tilbage til Europa. Besøgene gav sig udslag i, at klageren fik stor inspiration og en række nye mønstre.

Der skal af de anførte grunde godkendes fradrag for yderligere udgifter i alt 58.315 kr. Det svarer til, at der er godkendt fradrag for udgifter på i alt 264.196 kr., hvilket svarer til 90 pct. af de dokumenterede udgifter på 294.605 kr. Der skal derfor gives fradrag for 90 pct. af samtlige fratrukne udgifter på 385.889 kr., hvilket svarer til et fradrag på 347.300 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste afsnit.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler klageren. Det lægges til grund, at det er ubestridt, at der skal foretages et skøn over de fradragsberettigede udgifter til rejser og messer. Klageren har ikke fremlagt grundbilag, der dokumenterer køb af messeudstyr for 32.260 kr. Bl.a. derfor kan der ikke godkendes fradrag herfor. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens afholdelse af udgifter på i alt 9.485 kr. har vedrørt deltagelse i erhvervsmesser, ligesom klagerens repræsentant ikke har fremlagt dokumenter, der blot sandsynliggør, at de bestridte udgifter til rejser til Skandinavien og Amerika har vedrørt klagerens indkomsterhvervelse. Det er således ikke godtgjort, at skatteankenævnets skøn over de fradragsberettigede udgifter har medført et åbenbart urimeligt resultat. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten med 95.889 kr.

Beskatning efter virksomhedsordningen

Sagens oplysninger

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato vedrørende indkomståret 2002 stadfæstet skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten med opsparet overskud i tidligere år, idet klagerens regnskab ikke opfyldte betingelserne for at kunne beskattes efter virksomhedsordningen. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 09-01964.

Skatteankenævnets afgørelse

Da regnskabsgrundlaget er tilsidesat er det med rette, at SKAT har nægtet beskatning efter virksomhedsordningen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens bogføring og regnskab opfylder betingelserne for at kunne beskattes efter virksomhedsordningen. Virksomhedens bogføring er tilrettelagt efter virksomhedens art. Rejseudgifterne er for absolut hovedpartens vedkommende dokumenterede ved de nødvendige bilag. I udlejningsvirksomheden foreligger der i det omfang, det har været muligt at finde forsvundne lejere, opsigelsesbreve, rykkerbreve og flytteopgørelser. I et ikke ubetydeligt omfang har en række af lejerne "taget flugten" uden at orientere klageren herom og uden at efterlade sig en ny adresse. I disse tilfælde har klageren ikke foretaget sig yderligere, idet han har fundet, at der ikke var mulighed for at opnå fyldestgørelse. Valget af denne fremgangsmåde kan ikke medføre, at regnskabsmaterialet i sin helhed er af så ringe beskaffenhed, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes. Der foreligger lejekontrakter for samtlige lejemål. Huslejeindtægterne er konsekvent bogført efter et betalingsprincip. Der er tale om en større fejl begået af klagerens bogholder. Fejlen er imidlertid ikke så graverende, at virksomheden ikke kan drives i virksomhedsordningen. Det er fuldt ud muligt at rette op på den begåede fejl ved at foretage en forhøjelse af indkomsten, således som SKAT også har gjort.

Der foreligger bilag for værelsesudlejningen, og der er ikke foretaget udlejning ud over det selvangivne omfang. Det faktum, at værelsesudlejningen har været overladt til en navngiven person, medfører ikke, at bogføringen er fejlbehæftet. Der kan ikke tages hensyn til, at der tidligere ikke er aflagt regnskab for værelsesudlejningen. Sammenfattende gøres det gældende, at en samlet vurdering af de begåede fejl ikke kan medføre, at klageren ikke er berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Klageren må anses for at have drevet 3 virksomheder, men der er ikke udarbejdet selvstændige regnskab for hver enkelt virksomhed. Det samlede regnskab er udarbejdet efter samme principper som regnskabet for 2002. Landsskatteretten har ved kendelse af dags dato, sag nr. 09-01964, stadfæstet skatteankenævnets tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget, ligesom Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at indkomsten ikke kunne beskattes efter virksomhedsordningen. Landsskatteretten har ligeledes stadfæstet skatteankenævnets tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget for 2004. Bl.a. derfor er det med rette, at skatteankenævnet heller ikke har godkendt beskatning efter virksomhedsordningen.

...

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Sagerne blev anlagt den 17. marts 2011 (K-836/2011) og den 18. marts 2011 (K-835/2011).

Sagsøgers bo er efter sagernes anlæg taget under konkursbehandling. Kurator har meddelt, at boet ikke ønsker at indtræde i sagerne, der herefter er videreført af sagsøgeren i henhold til konkurslovens § 138.

Forklaringer

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han i 2002 og 2004 var ophørt med at drive minkfarmen. De sidste par år havde han blandede følelser omkring farmen og fik samvittighedskvaler. Han havde da drevet minkfarmen i ca. 20-25 år.

I 2002 og 2004 drev han derimod virksomhed med udlejning af værelser og ejendomme. Derudover havde han flere stofforretninger. Han har drevet udlejningsvirksomhed, siden han var 17 år gammel. Han har ind imellem frasolgt enkelte ejendomme, men har primært opkøbt dem med henblik på udlejning. I 2002-2004 havde han ca. 12 stofforretninger. Det gik godt i mange år, men omkring 2002-2003 ændrede markedet sig, idet håndarbejde blev umoderne. Det er dog blevet moderne igen i dag.

Mange af hans ejendomme trængte til en kærlig hånd. Sommerhusene skulle derudover moderniseres, og han havde ikke pengene til det. Derfor stod de tomme.

Han var ikke selv involveret, da SKAT ville se nærmere på hans virksomheder. Det tog hans revisor og bogholder sig af. Han blev på et tidspunkt ringet op af SKAT, der spurgte, hvorfor han ikke var til stede på kontoret. Han havde dog intet hørt om, at SKAT ville møde op den dag. Hans bogholder havde fri. Hun tog ind på kontoret. Efterfølgende fik SKAT udleveret bilag. Hans bogholder stod for det sammen med revisoren. Han blev selv stillet enkelte spørgsmål.

Efter hans mors død blev der udarbejdet en boopgørelse. Indboet blev ansat til 10.000 kr., men det var det slet ikke værd. Han fik at vide af advokaten, at sådan skrev man bare. Det var almindeligt indbo. Moderens hus på ...29 var på ca. 145 kvm. Han overtog det efter hendes død. Han var kommet der jævnligt og havde stadig sit eget værelse der. Det stod til hans rådighed. Han beholdt ejendommen efter hendes død, men lejede den ikke ud. Han brugte den heller ikke privat. Han kom der meget, meget sjældent og boede i så fald på sit gamle værelse.

Det er ham, der har påtegnet "Erstatning for privat indbo efter indbrud - ...29 i ...3." på kvitteringen for indbetalingen af de 90.800 kr. i F1-Bank Bank den 20. februar 2002. Da han havde skrevet det på kvitteringen, afleverede han bilaget til bogholderen. Han fik stjålet en frimærkesamling, en møntsamling, et stort maleri og andet indbo fra værelset på ...29. Det var primært hans ting, der blev stjålet. Han lavede en tabsopgørelse, som han sendte til forsikringsselskabet og blev efterfølgende kontaktet af en taksator. Forsikringsselskabets bilag er efterfølgende blevet destrueret, så han har ikke kunnet forevise andet end indbetalingskvitteringen til SKAT.

Han fik på et tidspunkt repareret taget på ejendommen beliggende ...30. Det var gået i stykker i et stormvejr, så det regnede gennem taget. Han betalte regningen i 2002, selv om fakturaen blev udstedt den 5. juni 2001. Han havde nok ikke pengene i 2001. Han trak derfor betalingen i ca. et halvt år. Der var ikke mangler ved det udførte arbejde. Han havde bare ikke pengene til tømrermesteren, og hverken han eller tømrermesteren gik så højt op i det. Han solgte gardiner til tømrermesteren, der også udlejede ejendommene, og som selv var længe om at betale. Sådan var forholdet mellem de to. Regningen fra tømrermesteren på 24.100 kr. inkl. moms er bogført i 2002, hvor den blev betalt.

I 2002 og 2004 udlejede han både hele ejendomme og enkeltværelser på dagsbasis. Udlejningen af enkeltværelser foregik på den måde, at værelserne blev annonceret i stofforretningerne. Lejerne betalte i forretningen og fik så nøglen udleveret. De ansatte i stofforretningen skulle tjekke værelset, når lejeren var fraflyttet. Der var værelser, der stod tomme, selv i højsæsonen. Han lejede kun værelser ud i ...2. Han havde i alt 11 værelser i ejendommene beliggende ...26 i ...2, og ...22 i ...2. Lejerne skulle fraflytte dagen efter kl. 12, men kunne også leje værelserne flere dage i træk. De skulle så betale yderligere leje til damerne i stofforretningerne. Det var aftalen, at lejen skulle indsættes på en særlig konto. Damerne i forretningen skulle altså gå i banken med to forskellige beløb; et for stofforretningen og et for de udlejede værelser. Han ved ikke, hvordan indbetalingerne blev bogført, men aftalen var, at der skulle udarbejdes bogføringsbilag, hvoraf det fremgik, at beløbet vedrørte værelsesudlejning.

Han stod selv for udlejning af lejlighederne. Han lejede ud til de, der var interesserede. Der blev lavet lejekontrakt hver gang. Han havde lejligheder i ...5, ...6 og på ...32. Det var ca. 15 ejendomme med i alt ca. 20-25 lejemål. Der blev betalt leje og depositum. Størrelsen af lejen blev aftalt fra gang til gang. Betalingen skete ved bankoverførsler eller kontant i stofforretningerne. Lejeren fik en kvittering, og hans bogholder bogførte lejeindtægten. Der skete opfølgning på, om der blev betalt leje. Bogholderen tog sig af det hele. Hvis en lejer kom halvanden måned bagud med betalingen, blev der sendt en rykker. Hvis lejeren kom to-tre måneder bagud, blev han selv inddraget i sagen. Det var en fast rutine. Hans advokat havde udarbejdet nogle rykkerbreve, som de sendte til lejerne.

Ejendommen beliggende ...25 i ...2, var ikke udlejet i 2002 på grund af storm- og vandskade. Skaden var sket før 2002, men den er aldrig blevet udbedret. Forsikringen ville ikke dække. Der var ikke midler til istandsættelse.

Ejendommen beliggende ...22, blev brugt til værelsesudlejning, men var tom. Lejeren var fraflyttet. Kommunen havde mange billige lejligheder, så det var svært at finde lejere. Der var ikke eget bad, kun eget toilet. Også ejendommen beliggende ...23 stod tom på grund af lejlighedernes dårlige stand. Ejendommen bestod af to lejligheder. Derfor var disse ejendomme tomme i 2002.

Ejendommen beliggende ...24 i ...2, havde været udlejet til en psykisk syg, der fuldstændig havde ødelagt ejendommen. Politiet hentede ham, og forsikringen ville ikke dække skaderne. Han havde ikke selv råd til at udbedre skaderne. Derfor stod også denne ejendom tom i 2002.

De to ejendomme beliggende ...33 og ...34 var også tomme i 2002. Der var tale om en restaurant med et tilhørende beboelseslejemål. Tiden var ikke til udlejning til restaurationsdrift.

Der boede pludselig nogle mennesker på ejendommen beliggende ...10 i kælderen. Han kendte dem ikke. Han aflagde dem et besøg, og de oplyste, at de havde lejet ejendommen af en anden end sagsøgeren. Han fik dem smidt ud. De betalte ikke leje til sagsøgeren. Han fik ejendommene ...10 og ...14 med gratis i en handel vedrørende en tredje ejendom. Han gjorde ikke noget for at udleje dem, da de begge skulle sættes i stand. De var derfor ikke udlejet i 2002.

Han købte ejendommene beliggende ...17 og ...35, for at lave butikker der. De var begge under renovering, men stod også tomme i 2002.

Ejendommene beliggende ...36, kælderen tv., var ikke udlejet. Det var kælderen th. derimod. SP var lejeren. Han havde også et lejemål i ...14, så det er muligt, at det er bogført under ...14.

Ejendommen beliggende ...27, 2. th., var det ikke muligt at udleje. Der var ikke et ordentligt bad. Der var mange tomme lejligheder i byen ...3.

Det var hans hensigt at renovere de ejendomme, der var i dårlig stand, hvis han havde midlerne til det. Det kunne ikke svare sig at sælge dem.

I 2004 havde han et tilgodehavende i forbindelse med udlejningerne. Lejerne var fraflyttet uden at sige noget om det. Han sendte rykkere til dem, men fik dem retur. Hans advokat rådede ham til at sende breve til lejerne med besked om, at deres depositum nu ville blive betragtet som husleje. Han skulle sende brevene for senere at kunne bevise dette. Hvis lejerne svarede og brokkede sig, ville advokaten taget sig af det. Når lejerne så ikke svarede, skete der en regulering af depositum. Depositum blev indbetalt ved lejeaftalens indgåelse og indgik løbende. Hans bogholder ordnede det, der skulle ordnes. Brevene kom retur til ham. Han gik alt igennem med sin bogholder og opgav det resterende krav. Det var også restancer for tidligere år end 2004 indeholdt i reguleringen.

Han havde i 2004 en udvekslingsstudent fra Østeuropa ved navn ON ansat. Sagsøgeren skulle til patchworkmesser i ...31, ...5 og ...37, og han ville gerne have kunder i Østeuropa. Han købte noget blikfang til messen, og udgiften på 14.260,00 kr. dækker dette køb. Derfor står der "messegrej" på kvitteringen af 23. juli 2004. Messen i ...38 gav bonus. ON kunne tale østeuropæisk med kunderne. Der var også regninger for fragt, som han havde bilag på. Han afleverede altid bilag, når han hævede penge. Der har også været underbilag på udgifterne.

Han havde en konfektionsfabrik i ...31, men systuen var flyttet til Østeuropa. Tingene var ikke lavet så pænt. ON fortalte ham, at der var mange gode systuer i Østeuropa, så han sendte ON derned for at undersøge fabrikationspriserne nærmere. Det var meget billigere at rejse fra Malmø end fra København. Derfor overførte han 10.000 kr. til ON´s konto den 17. september 2004. ON kom tilbage med prislister og blev sendt derned igen med prøver for at få tilbud fra systuerne. Han fik et samarbejde med en systue, men kvaliteten af arbejdet var dårlig. Han overførte yderligere 8.000 kr. til ON den 19. november 2004 i forbindelse med, at han igen blev sendt til Østeuropa. Han er sikker på, at der findes underbilag til de to udskrifter fra banken om kontooverførslerne, da han selv har godkendt disse underbilag.

De mange løse kvitteringer vedrører en messe i Skandinavien i 2004. Det var en messe for patchwork og systuetilbehør. Han havde udgifter til frimærker, fordi han efter messen sendte brochurer og andet til de personer, han havde fået kontakt til på messen. Det blev sendt, inden han tog tilbage til Danmark.

Han var i 2004 på en indkøbstur i Europa. De løse kvitteringer dækker over denne tur. Hans medarbejder SL var med på en del af turen. Sagsøgeren har skrevet sine bemærkninger på kvitteringerne, inden han afleverede disse til bogholderen.

Han besøgte i 2004 kunder i Amerika. Han købte også nogle patchworkstoffer i Amerika, hvor han besøgte Amish-folket. De er gode til patchwork, og det var en stor salgssucces hjemme i Danmark. Fakturaen fra G2 af 2. juli 2004 dækker over rejseudgifterne.

De løse bilag fra G3 og G4, hvor han i hånden har tilføjet bemærkninger, vedrører endnu en messe i Skandinavien. Han havde to ansatte med. Der er messe der et par gange om året, og han har været der fem-seks gange i alt.

OA har bl.a. forklaret, at hun blev ansat som bogholder hos sagsøgeren i 2002. Hun overtog arbejdet fra en revisor, der satte hende lidt ind i det. Hun skulle selv finde ud af, hvordan tingene kørte i virksomhederne. Hun bistod SKAT med at finde det relevante materiale og talte med sagsøgeren om det. Hun fandt materialet frem og sendte det til SKAT. SKAT kom til et møde på kontoret, mens hun havde ferie. Hun kørte til kontoret. SKAT bad om lejekontrakter og tog en kopi af noget regnskabsmateriale. De talte ikke om detaljer i regnskabet. SKAT ledte selv efter kontrakter i skufferne på kontoret. Hun husker ikke, hvor længe SKAT var der, eller om de efterfølgende bad om yderligere materiale.

Hun husker bilaget af 20. februar 2002 om indbetaling af 90.800 kr. Det var fra en forsikringserstatning, men hun ved ikke, hvor den stammede fra. Bilaget har været fremme flere gange fra SKATs side. Hun husker ikke, om håndskriften på bilaget var påført, da hun fik bilaget, men hun må have fået at vide, hvad beløbet drejede sig om, for at hun kunne bogføre bilaget korrekt. Der var som regel underbilag til de bilag, som sagsøgeren gav hende, men hun husker ikke, om hun så underbilag til denne post. Hun har sikkert gjort sagsøgeren opmærksom på det, hvis der manglede underbilag til denne post. Så har hun enten fået dem, eller også har sagsøgeren skrevet på bilaget.

Hun var ikke ansat hos sagsøgeren i 2001, så fakturaen fra tømrermesteren vedrørende ejendommen beliggende ...30 siger hende ikke noget. Hun bogførte udgifter, når de blev afholdt. Hun ved ikke, hvorfor den først blev betalt i 2002. Det var ikke normalt, at regninger blev betalt så sent.

Når de ansatte i stofforretningerne modtog husleje kontant, blev pengene sat i banken. De blev ikke sat på kontonummer 18100, da det jo er sagsøgerens konto. Hun ville derefter få kvitteringerne til bogholderiet, hvor hun bogførte huslejen på den relevante ejendom. Det er helt normalt, at lejen ikke fremgår af kontonummer 18100. De kontante huslejebetalinger blev altid sat i F1-Bank Bank, og de blev sat ind separat. De ansatte i stofforretningerne satte altså ikke pengene fra butikkerne og fra udlejning ind i banken i en "klump". Hvis der var indgået husleje fra mere end en ejendom den samme dag, ville disse penge dog blive indsat i banken i en "klump". Hun ville så ud fra bilagene kunne se, hvilke ejendomme det drejede sig om.

Det er hende, der i hånden har påført kontonumrene på kontoudskriften fra F1-Bank af 5. november 2002. Det var sjældent, at de forskellige saldi stemte overens på en given dato. Der kunne være noget, der ikke var sat i banken endnu eller noget, der var hævet. Hun bogførte til slut i måneden og stemte kontiene af en gang hver måned. Hun undersøgte så, hvad en eventuel difference skyldtes, og lavede så et notat herom. Så kunne hun måneden efter tjekke, om det, der manglede på kontoen måneden forinden, nu kunne bogføres. Sådan var det med alle sagsøgerens konti.

De lejere, der betalte huslejen kontant, betalte i stofforretningerne. Der var også lejere, der betalte lejen ved en kontooverførsel. Hun lavede bogføring af lejen omkring den første i hver måned. Da sagsøgeren fik online banking, bogførte hun hver dag.

Betaling for leje af enkeltværelserne skete kontant i stofforretningerne i ...2. De ansatte satte vist pengene i banken, og hun fik derefter bilagene og stemte dem af. Hun havde ikke noget med værelsesudlejningen at gøre udover at bogføre betalingerne.

I begyndelsen bogførte hun kun husleje, når der skete betaling. De sidste par år ændrede det sig dog. Hun stoppede med at arbejde for sagsøgeren i starten af 2010. Grunden til, at hun kun bogførte, når der skete betaling, var, at hun ikke vidste bedre. Ingen fortalte hende, at det var forkert at bogføre på den måde.

Efter et par år fik hun også ansvar for at tjekke, om nogle lejere kom bagud med lejen. Hun lavede en liste over restancer og drøftede det med sagsøgeren. Derefter udsendte hun et standardbrev til lejerne. Sagsøgeren styrede forløbet efterfølgende. Hun havde lov til at indgå aftaler med de faste lejere, der var bagud med lejen, mens sagsøgeren tog sig af de andre lejere. Hun har ikke været med til at sende sagerne til advokat.

Hun bogførte depositum, der typisk blev indbetalt omkring den første i hver måned. Hun modtog lejekontrakterne, der lå på hendes kontor. Sagsøgeren udfærdigede dem, og hun fik så en kopi. Hun kontrollerede i begyndelsen ikke, om der var lavet lejekontrakt for et givent lejemål, men som hun fik mere og mere ansvar, påså hun også dette. Det var hendes indtryk, at der var lejekontrakt for alle lejemålene.

Der blev på et tidspunkt foretaget en regulering af deposita, så det stemte overens med, hvad der reelt var i behold. Hun husker også at have set den deposita oversigt, der blev lavet i hånden. Hun ved ikke, om depositaene skulle træde i stedet for husleje. Hun husker ikke noget om det.

De ansatte i stofforretningerne skulle hver dag notere dagens omsætning og gøre kassen op. De lavede kasserapporter, som hun fik en gang om måneden. Hun fik også bilagene hertil. Omsætningen satte de selv i banken, vist nok en gang om ugen. Den lå typisk på 8-15.000 kr. om ugen. Den blev sat i F1-Bank Bank. For at kontrollere stemte hun det af, når det var bogført. Der blev lavet en månedlig kasserapport. De stemte af dagligt, om pengene var der i forhold til boner osv.

Hun modtog som nævnt kasserapporten en gang om måneden. Den brugte hun som bilag. Hun modtog ikke andet. Hun kunne se, hvad der var omsat for de enkelte dage, og hvad der var betalt kontant, med kort, osv., samt hvad der var i kassen. Kasserapporterne blev sat i mapper som bilag. De må have været der, for ellers kunne hun ikke bogføre dem.

Hun havde intet at gøre med sagsøgerens minkfarm og overtog først bogføringen af broderivirksomheden på et senere tidspunkt.

PT har bl.a. forklaret, at han har været revisor for sagsøgerens virksomheder siden 2000 eller 2001. Han overtog en række kunder fra en revisor, der gik på pension, herunder sagsøgerens virksomheder. 2001 var det første år, som han reviderede for sagsøgeren. Vidnet kom til ...2 i 1998 og kender sagsøgeren fra dengang.

Han gav årsrapporten for 2002 en blank påtegning. Der blev derudover lavet et lille personligt regnskab. Alt sagsøgerens gæld lå i virksomhederne. Det samme gjorde næsten alle hans aktiver. Det han så, var nok til, at danne et retvisende billede af virksomhederne. Der var ikke revideringspligt, så han var ikke forpligtet til at tjekke, om alle aktiverne var til stede. Det gjorde han heller ikke. Han har aldrig følt sig snydt af sagsøgeren. Sagsøgeren havde en stor omsætning. Han har stikprøvevis tjekket, om diverse underbilag var til stede. Der var så mange bilag, at han ikke gennemgik dem alle. Da der ikke var revideringspligt, har han kun lavet årsrapporterne.

Efter at bogholderen blev ansat, kom der tjek på det hele. Han tog fat i hende, hvis der var noget. Hun gik så videre med spørgsmålene til sagsøgeren, hvis det var nødvendigt. Han fik en kopi af det materiale, som SKAT bad om. Han drøftede også sagen med skattemedarbejderne. Der var virkelig mange bilag at gå igennem. Han var også med til et planlagt møde på ...22 med skattemedarbejderne. De kunne se alle de bilag, de ville. Hans kontor sendte nogle bilag elektronisk efterfølgende. Han er ikke udeblevet fra et møde med SKAT med vilje. Han husker ikke noget om et møde den 16. oktober 2007, hvor han skulle være udeblevet.

Han husker bilaget af 20. februar 2002 vedrørende 90.800 kr. Det har været drøftet mange gange. Sagsøgeren har tidligere fået udbetalt erstatning for privat indbo. Han ved ikke, hvad sagsøgeren havde af indbo. Beløbet blev taget med i regnskabet og krediteret på kapitalkontoen, da det ikke var skattepligtigt. Han tror, det har været bogført i bogholderiet, idet han fik kassebilag til det. Han så intet brev fra forsikringsselskabet, men følte ikke at sagsøgeren løj for ham. Han har aldrig set noget underbilag vedrørende beløbet. Det er en privat post, så han gjorde ikke andet end at bogføre den.

Sagsøgerens privatforbrug i 2002 på 97.616 kr. er lavt, men sagsøgeren lever på en sten. Han tror virkelig, at sagsøgeren levede af dette beløb. SKAT har i andre sager godkendt privatforbrug på 50-60.000 kr. Han ved, at det normalt skal ligge omkring 100.000 kr., men med hans personlige kendskab til sagsøgeren, havde han ingen grund til at betvivle, at beløbet gav et retvisende billede. Beløbet dækker gaver, rejser og almindelige indkøb.

Posten "regulering af deposita" for 2004 dækker over, at nogle af lejernes deposita ikke var udbetalt til lejerne. Deposita blev indtægtsført, hvis lejen ikke blev udbetalt. Når pengene ikke længere var gæld, skulle de føres som en indtægt. Deposita er betalt ved lejeaftalernes etablering. Han kunne ikke se, præcist hvornår de enkelte beløb var indgået. Principielt bør beløbet dække over lejemål, der er ophørt i 2004, men der kan være overlap. Han har ikke lavet stikprøveundersøgelser af, om enkelte af beløbene i virkeligheden var udbetalt til lejeren.

Sagsøgeren misligholdt efter vidnets opfattelse sine ejendomme. Sagsøgeren havde en ide om at sælge dem i et projektsalg. Det drejede sig bl.a. om nogle ejendomme i ...2. Han har nogle gange ringet til sagsøgeren og fortalt om enkelte mangler ved nogle af ejendommene. Sagsøgeren mente, at det var bedst, at lejemålene stod tomme, hvis de skulle sælges. Der blev udarbejdet et flot projekt, lige før krisen ramte.

I 2002 og 2004 drøftede han ikke de tomme lejemål med sagsøgeren. De talte mere om avancen i metervareforretningerne. Han har aldrig blandet sig i, hvilke ejendomme, der var tomme, og hvilke der var udlejet. Sagsøgeren købte jo ejendomme, som andre folk købte skjorter.

Virksomhedsordningen har intet at gøre med, om ejendomme står tomme eller er udlejet. Sagsøgeren har altid været omfattet af ordningen. Vidnet har ikke set nogen tilfælde, hvor sagsøgerens ejendomme kunne betragtes som private. Han havde kun en særlig tilknytning til sin afdøde moders ejendom.

Parternes synspunkter

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i de fremlagte påstandsdokumenter, der er sålydende:

Sagsøgeren

"...

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af A´s skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2004 er baseret på et fejlagtigt skønsgrundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat for A.

Det gøres videre gældende, at A kan fratrække de konkrete udgifter til vedligeholdelse i 2002, og rejser og messer i 2004.

Endeligt gøres det gældende, at A er berettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002 og 2004, idet regnskabsgrundlaget ikke er fejlbehæftet i en sådan grad, at det giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Den skønsmæssige forhøjelse - indkomståret 2002

Det gøres gældende, at såvel skatteankenævnet som Landsskatteretten har foretaget den skønsmæssige forhøjelse af A´s skatteansættelse for indkomståret 2002 på et fejlagtigt skønsgrundlag. Dette fører til en åbenbart urimelig beskatning for A, hvorfor den foretagne skatteansættelse skal nedsættes til kr. 0 eller hjemvises til fornyet behandling ved SKAT i overensstemmelse med den subsidiære påstand.

Landsskatteretten har, til trods for, at der er godtgjort yderligere indtægter for A med kr. 370.000, udelukkende nedsat skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse med kr. 300.000.

Det gøres gældende, at den manglende indregning af det fulde beløb ved nedsættelsen af forhøjelsen af A´s skatteansættelse for indkomståret 2002 er forkert og udgør en sådan fejl i beregningen, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres videre gældende, at beløbet - kr. 90.800 - indsat på A´s konto i F1-Bank skal medregnes til A´s privatforbrug i indkomståret 2002.

Beløbet udgør en erstatning for tyveri af A´s ejendele, der blev opbevaret i hans afdøde moders ejendom. Der er tale om erstatning for formueaktiver omfattet af statsskattelovens § 5, hvorfor erstatningen er skattefri. Beløbet er medtaget i A´s skatteregnskab for 2002, der er udarbejdet forud for skattesagens opståen, ligesom det af bogføringsbilaget fremgår, at der er tale om en privat erstatning.

Det udbetalte beløb er indgået i A´s privatforbrug i indkomståret 2002 og udgør en skattefri formueoverførsel, hvorfor beløbet skal medregnes ved opgørelsen af A´s privatforbrug i indkomståret 2002. A´s privatforbrug for indkomståret 2002 skal således forhøjes med yderligere kr. 90.800.

Det bestrides, at beløbet skulle indgå i boopgørelsen vedrørende boet efter A´s moder. Beløbet fremgår ikke af hverken boopgørelsen eller tillægsboopgørelsen. Der var tale om private ejendele, opbevaret i A´s afdøde moders hus, som A rådede over i perioden fra moderens død.

Det gøres videre gældende, at beløbet skal medregnes til privatforbruget i 2002, uanset om beløbet skulle indgå i boopgørelsen eller ej. Beløbet er tilgået A i indkomståret, og har udgjort en forbrugsmulighed i den i sagen omhandlede periode.

Den skønsmæssige forhøjelse udgjorde forud for Landsskatterettens behandling af sagen kr. 500.000. Efterfølgende er det dokumenteret, at A i det omhandlede indkomstår modtog kr. 370.000 fra sin moders dødsbo, samt kr. 90.800 som erstatning for tyveri af indbo.

Det er dermed dokumenteret, at A har haft et reelt privatforbrug, der ligger inden for kr. 40.000 fra det beløb, som skatteankenævnet oprindeligt har fundet måtte udgøre det korrekte privatforbrug.

Det gøres gældende, at det er forkert og åbenbart urimeligt, når Landsskatteretten skønsmæssigt fastsætter A´s privatforbrug i indkomståret så højt, at skatteansættelsen forhøjes med kr. 200.000. Skønnet beror videre på et fejlagtigt grundlag, idet der ikke er taget hensyn til den udbetalte erstatning for private ejendele opbevaret i moderens ejendom.

A´s privatforbrug i indkomståret var fuldt ud dækkende, hvorfor den foretagne skønsmæssige forhøjelse skal bortfalde.

Fradrag for vedligeholdelse 2002

Det gøres gældende, at fakturaen vedrørende istandsættelse af taget på ejendommen ...30 - dateret den 5. juni 2001 - ikke er fratrukket i indkomståret 2001. I så fald ville fakturaen ikke være medregnet i forbindelse med A´s regnskabsafgivelse i indkomståret 2002. Det er ubestridt, at der er tale om en vedligeholdelsesudgift, hvorfor beløbet er fradragsberettiget i indkomståret 2002.

Den skønsmæssige forhøjelse - indkomståret 2004

Det gøres gældende, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af A´s lejeindtægter i indkomståret 2004 med kr. 457.451 er baseret på et fejlagtigt skønsgrundlag, og fører til et for A åbenbart urimeligt resultat.

A har ikke haft yderligere lejeindtægter svarende til den skønsmæssige forhøjelse. Det gøres nærmere gældende, at de beløb, der skyldes i henhold til lejekontrakter, men ikke er indkommet, er uerholdelige og dermed på intet tidspunkt har haft en værdi for A.

Det gøres gældende, at kravene mod de enkelte lejere ikke havde nogen økonomisk værdi for A på det tidspunkt, hvor det blev konstateret, at der ikke indkom lejeindtægter. Det gøres videre gældende, at det dermed er korrekt, når A ikke medregner værdien af de udestående lejebetalinger til den skattepligtige indkomst. A´s tilgodehavende leje skal udelukkende indtægtsføres i henhold til statsskattelovens § 4 i det omfang, tilgodehavendet har en reel økonomisk værdi.

Det omhandlede krav havde ud fra en økonomisk betragtning ikke nogen værdi, hvorfor det i henhold til almindelige skatteretlige principper ikke skulle bogføres og medregnes ved den skattepligtige indkomst.

Det gøres videre gældende, at der ved opgørelsen af A´s lejeindtægter skal henses til, at deposita svarende til kr. 368.209 er indtægtsført i indkomståret. Depositaene er indgået som erstatning for ikke-bogførte og ikke-indkomne lejeindtægter, og skal fragå ved opgørelsen af den skønsmæssige forhøjelse af A´s lejeindtægter i indkomståret 2004.

Lejerdepositaene er benyttet til dækning af udestående lejebetalinger for de enkelte lejere, som det ikke har været muligt at opspore eller komme i kontakt med gennem længere tid. Ved udgangen af indkomståret 2004 var en række beløb overgået fra deposita, der reelt udgør en gældsforpligtigelse overfor den enkelte lejer. Disse beløb blev indtægtsført. Beløbene er reelt trådt i stedet for den skattepligtige indtægt, der ellers ville have været fra den omhandlede lejer i form af lejebetalingen.

Idet det tidligere deposita ændrer karakter fra en gældsforpligtigelse til en skattepligtig indtægt i form af lejebetaling, skal det medregnes ved opgørelsen af A´s lejeindtægt i indkomståret 2004. Det samlede beløb træder i stedet for lejeindtægter svarende til et beløb på kr. 368.209.

Det gøres gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af lejeindtægterne, fastsat til kr. 457.451, skal nedsættes med de indtægtsførte deposita udgørende et samlet beløb på kr. 368.209. Dermed er den foretagne forhøjelse baseret på et fejlagtigt skønsgrundlag, idet såvel skatteankenævnet som Landsskatteretten har set bort fra de indtægtsførte deposita ved fastsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse.

Udgifter til rejser og messer 2004

Det gøres gældende, at der skal godkendes yderligere udgifter til rejser og messer i indkomståret 2004.

Det gøres gældende, at en udgift på kr. 32.360 skal godkendes som fradragsberettiget, idet midlerne er benyttet til betaling af messeudstyr købt af ON. Det indkøbte udstyr havde et østeuropæisk udtryk, og blev anskaffet med henblik på et opnå øget opmærksomhed fra de østeuropæiske købere i forbindelse med deltagelse på messen.

A indgik en aftale med ON om at betale dennes rejseomkostninger i forbindelse med afhentning af udstyret i Østeuropa. Til gengæld herfor skulle ON foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt det var muligt at flytte A´s tøjproduktion i Østeuropa. Det viste sig efter nærmere undersøgelser, at det ikke var hensigtsmæssigt at flytte produktionen indenfor Østeuropa. Produktionen blev efterfølgende flyttet til Nordeuropa med ganske positive resultater.

Det gøres videre gældende, at udgifter på kr. 47.550 vedrørende udstillinger og messer skal godkendes som fradragsberettigede udgifter. Det gøres gældende, at den samlede udgift er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres videre gældende, at rejseudgifterne kr. 10.765, der vedrører henholdsvis deltagelse i en messe i Skandinavien, samt køb af flybilletter til Amerika, skal godkendes som erhvervsmæssige i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Under rejsen til Amerika indkøbte A i forbindelse med sit besøg hos Amish-folket patchworkprøver i form af et tæppe indeholdende en ny teknik til patchwork samt et pudebetræk med en lignende teknik. Vareprøverne dannede baggrund for et betydeligt mersalg til A´s kunder, der var fascinerede af de nye teknikker, og dermed indkøbte yderligere patchworkstoffer.

Udgifterne til udstillinger og messer samt rejseudgifter udgør et yderligere fradragsberettiget beløb på kr. 58.315.

Henset til skønsgrundlaget, der er baseret på gennemgang af dokumenterede udgifter for et samlet beløb på kr. 294.605, hvoraf der ved godkendelsen af ovennævnte bilag er godkendt kr. 264.196, skal der gives fradrag for en samlet andel af messe- og rejseudgifterne svarende til 90 %.

I indkomståret 2004 er der samlet afholdt udgifter til rejse- og messeudgifter med kr. 385.889. 90 % af disse svarer til et samlet fradrag på kr. 347.300. Forhøjelsen af A´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med kr. 95.889 skal således nedsættes til kr. 38.589.

Det gøres gældende, at Skatteministeriet er bundet af skatteankenævnets skønsmæssige tilgang til dokumentation for de omhandlede udgifter, hvorfor der på baggrund af samme skønsgrundlag skal indrømmes fradrag for det fulde beløb på 90 % af de selvangivne rejseudgifter.

Benyttelse af virksomhedsordningen 2002 og 2004

Det gøres gældende, at A er berettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002 og 2004.

Det bestrides, at A´s regnskabsgrundlag har været behæftet med sådanne fejl og mangler, at det ikke kan lægges til grund som retvisende for A´s indtægter og udgifter i de omhandlede indkomstår.

Der var mellem SKATs medarbejdere og A et yderst anspændt forhold, idet medarbejderne tydeligt over for A tilkendegav deres antipati mod A, og direkte insinuerede, at der var og blev begået ulovligheder i A´s virksomhed. Det var endvidere A´s samt hans bogholders opfattelse, at SKAT gik til yderligheder for i videst muligt omfang at obstruere virksomhedens drift i forbindelse med deres ophold på adressen.

SKATs hårde og uforsonlige fremgangsmåde i forbindelse med de gennemførte kontrolbesøg medførte, at A ikke ønskede at samarbejde nærmere med SKAT i forbindelse med oplysning af sagen.

Det forholder sig rettelig således, at der foreligger lejekontrakter vedrørende alle de i sagen omhandlede lejemål. I det omfang, lejekontrakterne ikke har været i overensstemmelse med de af SKAT foretagne ændringer, er lejekontrakterne blevet fremlagt i forbindelse med sagens førelse ved skatteankenævnet og Landsskatteretten. Dette har ført til en række ændringer af SKATs skønsmæssige forhøjelser af A´s skatteansættelse.

Det faktum, at SKAT ikke i forbindelse. med kontrolbesøgene i A´s virksomhed har kunnet finde de omhandlede lejekontrakter, er således ikke ensbetydende med, at der ikke på behørig vis er udarbejdet og arkiveret lejekontrakter vedrørende hver enkelt udlejet ejendom.

Det gøres gældende, at den eneste reelle fejl, der er begået i forbindelse med A´s regnskabsføring, er, at lejeindtægterne fra A´s udlejningsejendomme er indtægtsført efter et kontantprincip i stedet for en konkret bogføring hver enkelt måned af den enkelte lejers skyldige leje.

Fejlen i regnskabet er opstået som følge af, at A´s bogholder, OA, ikke tidligere havde arbejdet med udlejningsejendomme. OA var ikke bevidst om, at man hver måned skal indtægtsføre husleje svarende til den i henhold til lejekontrakten skyldige husleje, og herefter må overføre eventuelle manglende indbetalinger til tab på debitorer.

Det skal ikke bestrides, at der er tale om en bogføringsfejl. Det bestrides imidlertid, at fejlen er så graverende, at man på denne baggrund skal udelukke A fra at benytte virksomhedsskatteordningen i forbindelse med opgørelsen af det skattepligtige resultat for indkomstårene 2002 og 2004.

Det gøres gældende, at fejlen kan rettes fuldstændigt i forbindelse med foretagelse af en skønsmæssig ansættelse af A´s skatteansættelse, hvorfor der ikke er baggrund for at nægte A at benytte virksomhedsskatteordningen i forbindelse med den videre drift af virksomheden.

Det bestrides, at det faktum, at en række ejendomme medtaget i virksomhedsskatteordningen konkret ikke er udlejet i de omhandlede indkomstår, medfører, at der ikke blev drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med ejendommene. Ejendommene er ikke udgået af virksomhedsskatteordningen eller overført til privat brug, fordi de grundet manglende vedligeholdelse eller overvejelser om den videre udnyttelse ikke blev udlejet i de konkrete indkomstår.

A havde ikke mulighed for at istandsætte og udleje alle de omhandlede ejendomme i indkomståret, idet hans virksomhed medførte en betydelig arbejdsbyrde i de øvrige dele af hans virksomhed, ligesom A konkret indgik i nærmere erhvervsmæssige overvejelser om, hvorledes den fremtidige virksomhed med de omhandlede udlejningsejendomme skulle fortsætte.

Det faktum, at et erhvervsmæssigt aktiv, indlagt i virksomhedsskatteordningen, i en konkret kortere eller længere periode af erhvervsmæssige årsager ikke benyttes, medfører ikke, at det omhandlede aktiv dermed udgår af virksomheden, eller på anden måde overgår til privat brug alene af denne grund.

Det bestrides, at A i indkomståret 2002 har ladet private aktiver indgå ved opgørelse af resultatet i virksomhedsskatteordningen.

Det gøres gældende, at det er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, når A nægtes adgangen til at benytte virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2004 på baggrund af fejl og mangler i regnskabet, der reelt kan rettes op på ved de foretagne ændringer af A´s skatteansættelse, som skattemyndighederne har gennemført.

..."

Sagsøgte vedrørende indkomståret 2002

"...

Faktum

Sagen drejer hovedsageligt om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens - A´s - indkomst i 2002 og dels om, hvorvidt betingelserne for anvendelse af virksomhedsskatteordningen har været opfyldt i 2002. Derudover vedrører sagen, hvorvidt A i 2002 har afholdt fradragsberettigede vedligeholdelsesomkostninger på i alt 19.280 kr.

A drev i indkomståret 2002 virksomhed med metervareforretning og udlejningsejendomme, hvilket fremgår af årsrapport for 2002 (bilag A). Det fremgår af årsrapporten, side 1, at der er en angivelse af to CVR-nr. henholdsvis nr. ... og nr. ... .

Den 6. juli 2006 og 16. - 17. oktober 2006 foretog SKAT et kontrolbesøg på virksomhedens lokaler i ...1, hvor såvel bogholder som revisor var til stede. Det fremgår af SKATs afgørelse med ændringen af skatteansættelsen, som blev sendt til A den 19. juli 2006 (bilag B).

Af afgørelsen, side 2ff, fremgår det, at der under kontrolbesøget blev konstateret en række forhold.

Vedrørende udlejningsejendommene fremhæves det således bl.a., at regnskabsmaterialet var yderst mangelfuldt med manglende efterposteringer, at den selvangivne husleje ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet, at mange lejekontrakter ikke fremgår af regnskabsmaterialet, og at der ikke foreligger dokumentation vedrørende hævdede ophørte lejemål. Videre fremgår det, at bogføringen sker efter kontantprincippet, således at alene faktiske indbetalte lejebeløb medregnes, og dermed ikke skyldige lejebeløb. Det fremgår også, at lejeindbetalinger ofte ikke kunne dokumenteres ved bankoverførsler, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang forelå kvitteringer, som kunne dokumentere kontantindbetalinger.

Vedrørende stofbutikkerne er det bl.a. konstateret, at der ikke løbende er bogført omsætning, og at der ikke dagligt er foretaget kasseafstemninger, herunder at udlæg fra kassen ikke er bogført på selvstændige konti. Endelig fremgår det, at de enkelte udgiftsposter ikke er specificeret særskilt.

Fra side 5ff fremgår en beskrivelse af en række udlejningsejendomme, der gennemgående viser, at huslejen kun er bogført, når den de facto er indbetalt, og ikke når den er forfalden. Ligeledes fremgår det, at der for en lang række udlejningsejendomme ikke foreligger lejeaftaler, og at der er flere ejendomme, som slet ikke er udlejet i 2002.

På baggrund af gennemgangen af de enkelte lejemål er udarbejdet en opgørelse over de selvangivne lejeindtægter og de af SKAT foretagne forhøjelser (bilag C), og konklusionen af denne gennemgang fremgår af skatteankenævnets afgørelse (bilag D), side 5, nederst og 6, øverst. Der fremlægges ligeledes en oversigt udarbejdet af skatteankenævnet over A´s udlejningsejendomme (bilag E).

SKATs opgørelse viser, at der er manglede lejeindtægter på kr. 217.572,- i forhold til de selvangivne indtægter. Skatteankenævnet nedsatte ved afgørelsen af 12. juni 2009, opgørelsen af manglende lejeindtægter til kr. 175.692,-, og den samlede opgørelse fremgår af bilag D, side 19. På de efterfølgende sider fremgår skatteankenævnets grundlag for at ændre forhøjelsen.

Forhøjelsen er delvis begrundet i ikke selvangivne lejebeløb, som ellers fremgår af lejekontrakter med angivne månedlige lejebeløb og ud fra oplysninger om lejeindtægter tidligere år.

Som eksempel på A´s grundlag for indtægtsførelse af lejeindtægter fremlægges (bilag F) - eksempler på dagsdatokvitteringer. Beløbene som fremgår af de fremlagte dagsdatokvitteringer, kan ikke findes i A´s bogføring af "kasse, A" (bilag G).

Derudover fremlægges udskrift fra A´s bankkonti i F1-Bank, hvor det eksempelvis kan ses, at der efterfølgende manuelt er påført de forskellige ejendommes kontonumre (bilag H). Efter den sidste postering den 4. november 2002 kan det bl.a. også ses, at saldoen ifølge bankkontoen udgør kr. 172.461,-, men ifølge A´s bogføring af samme konto udgjorde saldoen kr. 208.386,10,- efter den sidste postering den 4. november 2002 (bilag J). Der er også flere indbetalinger, som ikke er bogført. Eksempelvis er indsat kr. 5.500,- (bilag K) på A´s konto i F1-Bank den 4. november 2002, men posteringen fremgår ikke af bogføringen over kontoen (bilag J).

Af et indbetalingsbilag fremgår, at der er indsat kr. 6.600,- på A´s konto i F2-Bank (bilag L) den 26. november 2002, og saldoen efter indbetalingen udgør -5.286.268,03, mens saldoen ifølge bogføringen udgør -5.383.768,10 (bilag M).

Udover de manglende skønsmæssige fastsatte lejeindtægter er A´s skønsmæssige forhøjelse for 2002 endvidere begrundet med en opgørelse af A´s privatforbrug. I A´s personlige skatteregnskab for 2002 (bilag N, side 5), er hans privatforbrug opgjort til kr. 97.616,- ekskl. værdi af fri telefon, bolig og andel af biludgifter ekskl. afskrivning på henholdsvis kr. 4.392,- kr. 13.369,- og kr. 5.038,-.

I A´s personlige regnskab fremgår følgende under kapitalkontoen, "Boet efter BA a-conto" på kr. 935.813,- (bilag N, side 5), og en post på kr. 90.800,- vedrørende "erstatning for privat indbo efter indbrud".

Om posten på kr. 935.813,- har A oplyst, at de kr. 41.800,- vedrører et gældsbrev til A´s far, de kr. 524.012,- vedrører lån fra A´s far, og de kr. 370.000,- vedrører arv fra A´s mor. Gældsposterne på kr. 524.012,- og kr. 41.800,- fremgik ikke af A´s mors dødsboopgørelse pr. 22. november 2002 (bilag O), hvilken korrigeres ved tillægsboopgørelse af 15. juni 2007 (bilag P), hvoraf fremgår, at A skylder boet de omhandlede beløb.

Beløbet på kr. 90.800,- indbetales pr. check af 20. februar 2002 til A´s konto, og på indbetalingsbilaget (bilag Q) er med håndskrift påført, "erstatning for privat indbo efter indbrud - ...29". Det fremgår ligeledes af A´s bankkontoudtog fra F1-Bank, at der er indsat kr. 90.800,- med teksten, "Indbetaling helt eller delvis ved check" (bilag R). Det bemærkes, at adressen som er påført indbetalingsbilaget, ikke er A´s men derimod A´s på daværende tidspunkt afdøde mors adresse, jf. bilag O, side 1.

Ved opgørelsen af A´s formue pr. 31. december 2001 er under passiver medtaget gæld til BA på kr. 524.012,- ultimo 2001, som derimod ikke fremgår af opgørelsen pr. 31. december 2002 (bilag N, side 4). I øvrigt fremgår gælden af A´s formueopgørelse pr. 31. december 1999 (bilag S).

SKAT anerkendte ikke posterne på kr. 90.800,-, kr. 41.800,- og kr. 524.012,- som øgede forbrugsmuligheder i hans privatforbrugsopgørelse for 2002 og korrigerede derfor A´s selvangivne privatforbrug på kr. 97.616,-, så privatforbruget udgjorde kr. -558.996,- (bilag B, side 11).

Henset til de manglende lejeindtægter og det beregnede privatforbrug, forhøjede SKAT, A´s indkomst skønsmæssigt med kr. 685.812,-.

Skatteankenævnet nedsatte dette skøn til kr. 500.000,- som følge af, at de opgjorde de manglende lejeindtægter til et lavere beløb på kr. 175.692,- og samtidig opgjorde A´s negative privatforbrug til kr. - 404.985,-, (bilag D, side 21).

A fremlagde over for Landsskatteretten dokumentation for, at der var hævet et beløb på kr. 370.000,- fra BA´s konto, som et par bankdage efter, den 30. december 2002, fremgik af hans kontoudtog. Derfor godkendte Landsskatteretten, at det omhandlede beløb udgjorde en yderligere forbrugsmulighed i 2002 for A. Selv med denne ændring var privatforbruget dog stadig negativt. Henset til det stadig negative privatforbrug og til de manglende lejeindtægter fastsatte Landsskatteretten skønsmæssigt A´s indkomst til kr. 200.000,-.

Ved afgørelsen af 19. juli 2006 godkendte SKAT heller ikke fradrag for vedligeholdelse på kr. 19.180. A har selvangivet vedligeholdelsesudgifter med i alt kr. 475.692,- (bilag A), og SKAT har nedsat det til kr. 436.019,-.

A har accepteret en nedsættelse af de selvangivne vedligeholdelsesudgifter på kr. 20.493,-, men derimod ikke for den resterende del på kr. 19.280,-.

Udgiften på kr. 19.280,- fremgår af en faktura fra G5 (bilag U) dateret den 5. juni 2001 vedrørende istandsættelse af taget på ...30 i 2001.

SKAT vurderede ligeledes, at A ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af virksomhedsskatteordningen, hvorfor A blev beskattet af hele det opsparede overskud på kr. 734.595,-.

Anbringender

A har som erhvervsdrivende pligt til at indgive skattemæssigt årsregnskab for 2002, jf. skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal opfylde kravene i den dagældende bogføringslov (lov nr. 1006 af 23. december 1998), bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999)/årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001) og bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabet (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999). Det følger bl.a. heraf., at regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Det gøres gældende, at A´s regnskabsmateriale for 2002 ikke lever op til ovenstående regnskabskrav og derfor ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og skattemyndighedernes kontrol heraf. Der mangler eksempelvis efterposteringer, den selvangivne husleje kan ikke afstemmes med bogføringsmaterialet, mange lejekontrakter mangler, der er bogført efter et kontantprincip, og der er ikke indsendt dokumentation for, at lejemål er ophørt.

A hævder navnlig, at der rent faktisk blev foretaget daglige kasseafstemninger, på trods af, at skattemyndighederne ikke kunne konstatere dette ved kontrollen.

Endvidere anfører A, at problemerne med at kontrollere om lejeindtægter er bogført korrekt kan skyldes, at lejeindtægter indimellem blev bogført i stofforretningerne og ikke i udlejningsdelen af A´s virksomhed. Dette er udokumenteret.

SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens resultat skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens §§ 3, stk. 4 og 5, stk. 3.

SKAT har endvidere som følge af, at A´s privatforbrug var negativt været berettiget til at ansætte A´s indkomst skønsmæssigt, jf. bl.a. U.1967.635H og SKM2002.70.HR.

Den omstridte skønsmæssige forhøjelse for 2002 på kr. 200.000,- vedrører i det væsentlige kr. 175.692,- konkret beregnede udeholdte lejeindtægter, hvis rigtighed A ikke konkret ses at bestride.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse kan udelukkende tilsidesættes, såfremt A godtgør, at ansættelserne er åbenbart urimelige eller udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, også for så vidt angår den del af forhøjelsen, som er beregnet på grundlag af konkrete poster i regnskabet, jf. SKM2005.368.HR, SKM2009.37.HR og SKM 2007.130.VLR.

Det gøres gældende, at der ikke er godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skønnet, der som nævnt hovedsageligt er baseret på oplysninger fra A´s bogføring, herunder lejekontrakter, og i øvrigt henset til, at der er beregnet et negativt privatforbrug. Tværtimod må skønnet anses som velunderbygget og endda lempeligt.

Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse på kr. 200.000,-

A´s regnskabsmateriale vedrørende udlejningen af hans ejendomme lider af væsentlige mangler. Det er først og fremmest ubestridt, at han har bogført efter et kontantprincip, således at alene kontante huslejeindbetalinger er bogført. Huslejeindtægter skal imidlertid periodiseres til den periode, de angår. Huslejens betalingstidspunkt er ikke afgørende for periodiseringen.

A har således været forpligtet til løbende at bogføre samtlige huslejeindtægter, såvel betalte som skyldige.

A har heller ikke løbende lavet kasseafstemninger over kontantbetalingerne.

Hertil kommer, at det i flere tilfælde er konstateret, at skyldige lejebeløb er fratrukket regnskabet uden forudgående inddrivelsestiltag. Der er derfor ikke grundlag for at afskrive tab på debitorer, da et sådant tab for at være fradragsberettiget skal konstateres ved eksempelvis forgæves udlæg, jf. Ligningsvejledningen 2002, pkt. E.B.2.6.5. A har ikke fremlagt denne dokumentation.

Endvidere er det ikke via bogføringen i alle tilfælde muligt at udlede, hvilke lejemål betalingerne angår, herunder hvilke lejemål der er i restance med lejebetalingen. I flere tilfælde er lejeforholdet og lejeindtægter alene dokumenteret ved dagsdato nota, og disse har i flere tilfælde vist sig at være udateret og uden angivelse af fortløbende fakturanummerering.

A har heller ikke dokumenteret flere ind - og udflytninger ved fremlæggelse af flytteopgørelser, hvorfor hans lejeindtægter også som følge heraf er blevet forhøjet med de pågældende lejeindtægter som fremgår af lejekontrakterne.

Grundet regnskabsmaterialets karakter har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte indtægterne fra udlejningsvirksomheden ved et skøn.

Skønnet er udøvet på baggrund af en grundig gennemgang af As regnskabsmateriale og hans egen bogføring, og tager således udgangspunkt i skønnet yderligere omsætning på de enkelte udlejningsejendomme.

Det gøres gældende, at det udøvede skøn er grundigt og velunderbygget, også set i forhold til det tilgængelige regnskabsmateriale.

Udover at skatteankenævnets opgørelse viser, at A har udeholdt kr. 175.692,- i lejeindtægter, er den skønsmæssige forhøjelse, som anført i sagsfremstillingen også begrundet i A´s negative privatforbrug.

Det bestrides, at beløbet på kr. 41.800,- vedrørende lån fra A´s far, afgået ved døden i 1999 har givet A´s ekstra privatforbrugsmuligheder i 2002, da A ikke har optaget lånet dette år.

Videre bestrides, at A har godtgjort, at posten på kr. 90.800,- udgør ikke-skattepligtig indtægt. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad indbetalingen vedrører, og såfremt den vedrører erstatning for tab for aktiver i dødsboet, er det heller ikke godtgjort, at beløbet ikke allerede indgår i boopgørelsen.

Henset til, at A´s privatforbrug stadig er negativt og de manglende lejeindtægter kan opgøres til kr. 175.692,-, gøres det gældende, at en forhøjelse af A´s indkomst med alene kr. 200.000,- må anses for særdeles lempelig.

Vedrørende de ikke godkendte fradrag for udgifter til vedligeholdelse på kr. 19.280,-

Vedrørende fradrag for udgifter til vedligeholdelse på kr. 19.280,- gøres det gældende, at A ikke har fradragsret herfor.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter påhviler efter fast højesteretspraksis skatteyderen. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Udgiften skal fradrages i det år som den afholdes, og A har ikke fremlagt dokumentation for, at udgiften er afholdt i 2002. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af den faktura (bilag U), som ligger til grund for de pågældende udgifter, at den er udstedt i 2001.

Under alle omstændigheder er det heller ikke godtgjort, at udgiften er medgået til fradragsberettiget vedligeholdelse, jf. U1958.1173H.

Vedrørende beskatning af opsparet overskud i virksomheden

Det gøres gældende, at A ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen i 2002, og at A derfor med rette er beskattet med kr. 734.595,-.

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, har følgende ordlyd

"...

§ 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

..."

Af TfS 1989, 103, fremgår, at det afgørende for, om et regnskabsgrundlag kan lægges til grund ved ligningen er, at der regnskabsmæssigt - eventuelt blot på grundlag af et skøn - kan ske en adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Af Ligningsvejledningen for 2011, afsnit E.G.2.2.1., fremgår endvidere følgende:

"...

Efter VSL § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der udarbejdes et regnskab for virksomheden, som udfylder bogføringslovens krav, se herom i E.B.1. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Dette indebærer blandt andet, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold.

Manglende opfyldelse af formelle krav i bogføringsloven og i mindstekravsbekendtgørelserne, bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder), fører ikke i sig selv til, at regnskabet tilsidesættes. For at anvendelsen af virksomhedsordningen kan tilsidesættes med baggrund i regnskabskravene, skal en eventuel mangel ved regnskabet være af en sådan betydning, at regnskabet må anses for at give misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi.

Den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi er en nødvendig betingelse for, at virksomhedsordningen kan anvendes, fordi skatteberegning efter reglerne herom i modsat fald ikke ville være muligt.

..."

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand vedrørende denne del af sagen gøres det gældende, at A ikke kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2002, idet han ikke opfylder betingelsen herfor i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det gøres herved gældende, at A ikke har overholdt bogføringslovens krav, og at der ikke har været en klar adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, jf. nærmere i den udførlige beskrivelse af virksomhedens bogføring i skatteankenævnets afgørelse af 12. juni 2009.

Det er ubestridt, at den manglende overholdelse af reglerne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, fører til, at indestående på konto for opsparet overskud skal medregnes ved den personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

Det skal bl.a. nævnes, at virksomhedens bogføring ikke er tilrettelagt efter virksomhedens art og omfang, der mangler flere lejekontrakter, det har ikke været muligt at afstemme den selvangivne husleje, der mangler rykkerbreve, opsigelsesbreve og flytteopgørelser og dags datokvitteringer er mangelfulde og udaterede.

A har i sine kasseregistreringer og bankregistreringer kun angivet virksomhedens poster men har undladt løbende at registrere, hvad der er hævet til privat brug. Endvidere er der ikke regnskabsmæssigt en klar adskillelse af A´s forskellige aktiviteter.

A´s bogføring viser ikke de løbende bevægelser på kasse- og bankkontiene men alene beholdningen, og det er således ikke muligt at følge de daglige bevægelser på kassekontoen og bankkontoen.

Skattemyndighedernes gennemgang af bilagsmaterialet viser endvidere et omfattende kontantbetalingsmønster både for så vidt angår indgående som udgående betalinger.

A ejede i 2002 (bilag T) 10 sommerhuse, 13 grunde og 32 udlejningsejendomme, og har overfor SKAT oplyst, at 10 sommerhuse og 13 udlejningsejendomme ikke var udlejet i 2002 (bilag D, side 7-8). I Skatteankenævnets sagsfremstilling, bilag D, side 5, er følgende anført om begrundelsen:

"...

Repræsentanten oplyser, at specielt udlejning af sommerhuse kræver megen tid til vedligeholdelse, udarbejdelse af lejekontrakter, udlevering og afhentning af nøgler, aflæsning af målere, osv. Derudover kræver nogle af sommerhusene istandsættelse. A har pga. manglende tid ikke udlejet alle sommerhusene. A har derfor sat nogle af sommerhusene til salg og påtænker endvidere at istandsætte andre af sommerhusene med henblik på efterfølgende salg. Nogle af udlejningsejendommene kræver ifølge repræsentanten istandsættelse, før udlejning kan finde sted. I erkendelse af manglende tid overvejer A at sætte et par af disse ejendomme til salg. Derudover påtænkes det at renovere nogle af udlejningsejendommene med henblik på salg.

..."

I 2002 drev A således ikke selvstændig erhvervsvirksomhed med disse ejendomme, der må anses for private og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. lovens § 1. A har alligevel ladet størstedelen af ejendommene indgå i virksomhedsordningen (bilag A og N), hvorved han har sammenblandet private aktiver med hans virksomhedsøkonomi.

De ejendomme der ikke var udlejet kunne ikke indgå i virksomhedsordningen, fordi de ikke blev anvendt erhvervsmæssigt. Desuagtet er ejendommene medtaget i regnskabet (bilag A) og påvirker såvel balance som resultatopgørelsen. A´s privat økonomi er altså i vidt omfang blandet sammen med virksomhedens økonomi.

Endelig fremgår det af regnskabet (bilag A), at A drev to forskellige virksomheder, men kun udarbejdede et enkelt regnskab.

På baggrund af disse forhold, gøres det gældende, at A ikke har opfyldt bogføringslovens krav og ikke har foretaget en regnskabsmæssig klar opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, hvilket er en nødvendig betingelse for, at virksomhedsordningen kan anvendes. Som A har tilrettelagt sin bogføring, er det ikke muligt - heller ikke på grundlag af et skøn - at foretage en adskillelse af virksomhedens økonomi og A´s private økonomi. A opfylder således ikke betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, og kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen, hvorfor han med rette er beskattet af det opsparede overskud.

..."

Sagsøgte vedrørende indkomståret 2004

"...

Faktum

Sagen drejer hovedsageligt om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens - A´s - indkomst i 2004 og dels om, hvorvidt betingelserne for anvendelse af virksomhedsskatteordningen har været opfyldt i 2004. Derudover vedrører sagen, hvorvidt A har afholdt fradragsberettigede udgifter til rejser og messer.

A drev i indkomståret 2004 virksomhed med metervareforretning, udlejningsejendomme og opdræt og salg af mink, hvilket fremgår af årsrapport for 2004 (bilag A). Det fremgår af årsrapporten, side 1, at der er en angivelse af to CVR-nr., henholdsvis nr. ... og nr. ... .

Den 16. juli 2006 og 16. - 17. oktober 2006 foretog SKAT et kontrolbesøg på virksomhedens lokaler i ...1, hvor såvel bogholder som revisor var til stede. Dette fremgår af SKATs afgørelse med ændringen af skatteansættelsen, som blev sendt til A den 28. marts 2008 (bilag B).

Af afgørelsen, side 2ff, fremgår det, at der under kontrolbesøget blev konstateret en række kritisable forhold.

Vedrørende udlejningsejendommene fremhæves det således bl.a., at regnskabsmaterialet var yderst mangelfuldt med manglende efterposteringer, at den selvangivne husleje ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet, at mange lejekontrakter ikke fremgår af regnskabsmaterialet, og at der ikke foreligger dokumentation vedrørende hævdede ophørte lejemål. Videre fremgår det, at bogføringen sker efter kontantprincippet, således at alene faktiske indbetalte lejebeløb medregnes, og dermed ikke skyldige lejebeløb. Det fremgår også, at lejeindbetalinger ofte ikke kunne dokumenteres ved bankoverførsler, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang forelå kvitteringer, som kunne dokumentere kontantindbetalinger.

Vedrørende stofbutikkerne er det bl.a. konstateret, at der ikke løbende er bogført omsætning, og at der ikke dagligt er foretaget kasseafstemninger, herunder at udlæg fra kassen ikke er bogført på selvstændige konti. Endelig fremgår det, at de enkelte udgiftsposter ikke er specificeret særskilt.

Fra side 5ff fremgår en beskrivelse af en række udlejningsejendomme, der gennemgående viser, at huslejen kun er bogført, når den de facto er indbetalt, og ikke når den er forfalden. Ligeledes fremgår det, at der for en lang række udlejningsejendomme ikke foreligger lejeaftaler, og at der er flere ejendomme som slet ikke er udlejet i 2004.

På baggrund af gennemgangen af de enkelte lejemål er udarbejdet en opgørelse over de selvangivne lejeindtægter og de af SKAT foretagne forhøjelser (bilag C), og konklusionen af denne gennemgang fremgår af skatteankenævnets afgørelse (bilag D), side 3, nederst og 4, øverst.

På baggrund af opgørelsen foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse på differencen mellem kr. 3.095.560,- og den selvangivne lejeindtægt på kr. 2.533.271,- (bilag D, side 4). Skatteankenævnet nedsatte ved afgørelsen af 1. september 2009 forhøjelsen vedrørende lejeindtægter med kr. 27.539,-, så den samlede forhøjelse udgjorde kr. 457.451,- og den samlede opgørelse fremgår af bilag D, side 22. På de efterfølgende sider fremgår skatteankenævnets grundlag for at ændre forhøjelsen. Forhøjelsen er delvis begrundet i ikke selvangivne lejebeløb, som ellers fremgår af lejekontrakter med angivne månedlige lejebeløb og ud fra oplysninger om lejeindtægter tidligere år. Som eksempel herpå er fremlagt (bilag E og F) to lejekontrakter. Som eksempel på A´s grundlag for indtægtsførelse af lejeindtægter er fremlagt (bilag G, H, J, K, L) - eksempler på dagsdatokvitteringer.

Som eksempel på den mangelfulde bogføring er fremlagt indbetalingsbilag af 22. marts 2004 (bilag M), hvoraf fremgår, at der indbetales kr. 7.757,50,- på A´s konto i F1-Bank, og at saldoen efterfølgende udgør kr. 34.829,08,-. Ifølge A´s bogføring af kontoen (bilag N), udgjorde saldoen derimod efter ovennævnte indsætning kr. - 146.004,11,-.

Der kan endvidere henvises til døgnbokskvitteringer på henholdsvis kr. 13.000,- af 4. juni 2004 og kr. 10.350,- af 28. juni 2004, hvor der med håndskrift er påført "udlejning ...26" (bilag 0). Førstnævnte indsætning ses bogført på kontoen for udlejning af ...26 ekskl. moms den 28. juni 2004, mens sidstnævnte ses bogført samme dag inkl. moms (bilag P).

Udover at forhøje A´s lejeindtægter, godkendte SKAT heller ikke alle af hans selvangivne rejse- og messeudgifter på kr. 385.889,-.

Da SKAT ikke modtog den udbedte dokumentation for, at udgifterne var afholdt, og for at de var erhvervsmæssige, godkendte SKAT skønsmæssigt 50 procent af udgifterne, dvs. 192.944,-.

I forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet, fremlagde A et kontokort som viste en samlet udgift på kr. 102.037,- til rejser og kr. 283.851,- til messer og udstillinger (bilag Q), dvs. i alt kr. 385.889,-.

I øvrigt fremsendte A den af SKAT anmodede dokumentation i form af bilag og kontospecifikationer for afholdte rejse- og messeudgifter, som oversteg et beløb på kr. 5.000,-. Bilagene og kontospecifikationerne viste, at A havde haft udgifter til messer på kr. 246.147,- og udgifter til rejser på kr. 48.458,-, jf. bilag D, side 10-11. Der var således fremlagt udgiftsbilag og kontospecifikationer for i alt kr. 294.605,- hvorimod de resterende kr. 91.294,- (385.889 - 294.605) har vedrørt udgiftsposter for under kr. 5.000,-, som skatteankenævnet ikke har haft til gennemsyn.

I skatteankenævnets afgørelse fremgår en opgørelse over, hvilke udgifter skatteankenævnet ikke godkender som erhvervsmæssige, jf. bilag D, side 25-26. Der er tale om et samlet beløb på kr. 72.044,- for messer og udstillinger og et samlet beløb for rejser på kr. 16.680,-. I alt godkendes altså ikke udgifter for kr. 88.724,-.

Dette betyder ligeledes, at skatteankenævnet ud fra de indsendte bilag og kontospecifikationer i alt godkender udgifter for kr. 205.881,- (294.605 - 88.724).

Det resterende beløb på kr. 91.294,- (385.889 - 294.605) modtog skatteankenævnet som sagt ingen dokumentation for, men A har alligevel fået et betydeligt skønsmæssigt fradrag herfor på kr. 84.119,- idet skatteankenævnet godkender fradrag for i alt kr. 290.000,- af de selvangivne rejse/messeudgifter (290.000 - 205.881).

De samlede udgifter som ikke godkendes af skatteankenævnet udgør således i alt, kr. 95.889,- (385.889 - 290.000), hvoraf kr. 88.724,- vedrører de konkrete poster, der fremgår af skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag D, side 25-26, mens de resterende kr. 7.165,- vedrører udgiftsposter under 5.000,- som der ikke er fremlagt dokumentation for. Landsskatteretten stadfæstede en forhøjelse af de fradragsberettigede udgifter på kr. 95.889,-.

SKAT vurderede ligeledes, at A ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af virksomhedsskatteordningen, hvorfor overskuddet fra 2004 på kr. 112.300,- ikke kunne beskattes efter reglerne heri.

Anbringender

A har som erhvervsdrivende pligt til at indgive skattemæssigt årsregnskab for 2004, jf. skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal opfylde kravene i den dagældende bogføringslov (lov nr. 1006 af 23. december 1998), bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999), årsregnskabsloven (lov nr. 448 af 7. juni 2001) og bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabet (bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999). Det følger bl.a. heraf, at regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Det gøres gældende, at A´s regnskabsmateriale for 2004 ikke lever op til ovenstående regnskabskrav og derfor ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og skattemyndighedernes kontrol heraf. Der mangler eksempelvis efterposteringer, den selvangivne husleje kan ikke afstemmes med bogføringsmaterialet, mange lejekontrakter mangler, der er bogført efter et kontantprincip, og der er ikke indsendt dokumentation for, at lejemål er ophørt.

SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens resultat skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens §§ 3, stk. 4, og 5, stk. 3.

I stedet for at foretage egentlige skønsmæssige ansættelser, har skattemyndighederne foretaget ansættelserne på baggrund af en konkret gennemgang af A´s regnskabsmateriale.

Skattemyndighedernes ansættelser kan - i lighed med en skønsmæssig ansættelse - udelukkende tilsidesættes, såfremt A godtgør, at ansættelserne er åbenbart urimelige eller udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. SKM2005.368.HR, SKM2009.37.HR og SKM2007.130.VLR.

Det gøres gældende, at der ikke er godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skønnet, der som nævnt er baseret på oplysninger fra A´s bogføring, herunder lejekontrakter. Tværtimod må skønnet anses som velunderbygget og endda lempeligt.

Vedrørende forhøjelsen af lejeindtægter kr. 457.451,-

A´s regnskabsmateriale vedrørende udlejningen af hans ejendomme lider af væsentlige mangler. Det er først og fremmest ubestridt, at A har bogført efter et kontantprincip, således at alene kontante huslejeindbetalinger er bogført. Huslejeindtægter skal imidlertid periodiseres til den periode de angår. Huslejens betalingstidspunkt er ikke afgørende for periodiseringen.

A har således været forpligtet til løbene at bogføre samtlige huslejeindtægter, herunder såvel betalte som skyldige. Dette er ikke sket.

A har heller ikke løbende lavet kasseafstemninger over kontantbetalingerne.

Hertil kommer, at det i flere tilfælde er konstateret, at skyldige lejebeløb er fratrukket regnskabet uden forudgående inddrivelsestiltag. Der er derfor ikke grundlag for at afskrive tab på debitorer, da et sådant tab for at være fradragsberettiget skal konstateres ved eksempelvis forgæves udlæg, jf. Ligningsvejledningen 2004, pkt. E.B.2.6.5. A har ikke fremlagt denne dokumentation.

Endvidere er det ikke via bogføringen i alle tilfælde muligt at udlede, hvilke lejemål betalingerne angår, herunder hvilke lejemål der er i restance med lejebetalingen. I flere tilfælde er lejeforholdet og lejeindtægter alene dokumenteret ved dagsdato nota, og disse har i flere tilfælde vist sig at være udateret og uden angivelse af fortløbende fakturanummerering.

A har heller ikke dokumenteret flere ind- og udflytninger ved fremlæggelse af flytteopgørelser, hvorfor hans lejeindtægter også som følge heraf er blevet forhøjet med de pågældende lejeindtægter som fremgår af lejekontrakterne.

Grundet regnskabsmaterialets karakter har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte indtægterne fra udlejningsvirksomheden ved et skøn.

Skønnet er udøvet på baggrund af en grundig gennemgang af A´s regnskabsmateriale og hans egen bogføring, og tager således udgangspunkt i skønnet yderligere omsætning på de enkelte udlejningsejendomme.

Det gøres gældende, at det udøvede skøn er grundigt og velunderbygget, også set i forhold til det tilgængelige regnskabsmateriale.

Det bestrides, at A med den fremlagte deposita oversigt (bilag 9) har dokumenteret, at de påståede deposita er trådt i stedet for leje for de lejemål, som lå til grund for skattemyndighedernes forhøjelse. Det forhold, at A ved udgangen af 2004 havde indestående deposita på i alt kr. 368.524 mod kr. 736.732,94 ved udgangen af 2003 godtgør ikke, at differencen er tilgået A som erstatning for leje fra fraflyttede lejere, i stedet for at være tilgået de enkelte lejere i forbindelse med fraflytninger

Det bestrides således, at A har godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse kan tilsidesættes som åbenbart urimelig eller foretaget på et forkert grundlag.

Forhøjelsen med kr. 95.889,- vedrørende afholdte udgifter til rejser og messer

Vedrørende rejseudgifter gøres det gældende, at der ikke er fradragsret for kr. 95.889,- af de af A selvangivne rejseudgifter.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter påhviler efter fast højesteretspraksis skatteyderen. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har nedlagt påstand om anerkendelse af 90 % af de selvangivne rejseudgifter, og det må herefter lægges til grund, at A er enig i, at der i det selvangivne fradragsbeløb indgår beløb, som ikke kan anses som fradragsberettigede driftsudgifter.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anerkende rejsefradrag for et større beløb end der allerede er godkendt.

For så vidt angår skatteankenævnets skøn over de selvangivne udgifter på kr. 91.294,- som vedrørte udgiftsposter på under kr. 5.000,-, og som ankenævnet ikke modtog dokumentation for, gøres det gældende, at skønnet er særdeles lempeligt. Skatteankenævnet har godkendt fradrag for kr. 84.119,- ud af kr. 91.294,-, selvom nævnet slet ikke har set nogen dokumentation herfor. Da A ikke på nuværende tidspunkt har fremlagt dokumentation for, at alle kr. 91.294,- er afholdt og har karakter af erhvervsmæssige udgifter, gøres det gældende, at han ikke har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Videre har A ikke godtgjort, at de konkrete udgiftsposter på i alt kr. 88.724,-, jf. bilag D, side 25-26, er erhvervsmæssige, og for nogle af posterne er det end ikke dokumenteret, at de er afholdt til det angivne formål i kontospecifikationerne.

Udgifter på kr. 32.360,- (bilag 2-4)

A har oplyst, at han har anvendt kr. 32.360,- til køb af messeudstyr fra den østeuropæiske ON. Der er dog ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Det kan alene ses af bilag 2, at der foretages en kontant hævning, og af bilag 3 og 4 kan ses, at der foretages en pengeoverførelse mellem egne konti. A har derimod ikke fremlagt relevante underliggende bilag, såsom faktura fra ON for de omhandlede køb.

Videre bemærkes, at det bl.a. med håndskrift på bilag 2 er påført: "rejseomkostninger fra Østeuropa via Malmø og til København og retur i forbindelse med påtænkt etablering af systue i (ulæseligt stednavn) via forretningsforbindelsen ON fra Østeuropa." På bilag 3 er med håndskrift påført: "Endnu en tur vedr. muligheden af at etablere systue i Østeuropa". Det anførte med håndskrift stemmer således heller ikke med A´s forklaring om, at der er tale om køb af messeudstyr. Bemærkningerne tyder nærmest på, at der foreligger ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter

Der er således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ovennævnte udgifter er afholdt som erhvervsmæssige udgifter, hvorfor beløbene ikke kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter på kr. 15.190,- (bilag 5-6)

For så vidt angår bilag 5-6, som bl.a. består af kvitteringer for køb af diesel, frimærker, kost, logi og rejseomkostninger på kr. 15.190,-, har A alene oplyst, at det er udgifter, der vedrører deltagelse i en messe. A har dog ikke fremlagt underliggende bilag vedrørende denne messe, herunder nærmere oplyst, hvilken messe der er tale om, eller fremlagt dokumentation for deltagelse heri.

Der er således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ovennævnte udgifter er afholdt som erhvervsmæssige fradragsberettigede driftsudgifter, hvorfor der ikke er grundlag for indrømmelse af yderligere fradrag.

Udgifter på kr. 10.764,- (bilag 7-8)

Bilag 7-8 indeholder kvitteringer for kost og rejseomkostninger, samt for en flybillet til A fra København til Amerika via München og Frankfurt.

A har oplyst, at udgifterne vedrører deltagelse i en messe i Skandinavien og køb af flybilletter til en rejse i Amerika. For så vidt angår rejsen i Amerika, har A oplyst, at han holdt møde med en række leverandører i Amerika og besøgte Amish-folket for at få inspiration til en række nye mønstre til sine patchwork stoffer. Dette er dog ikke understøttet af nogen dokumentation.

A har ikke fremlagt underliggende bilag vedrørende deltagelsen i messen i Skandinavien samt dokumentation for, at udgifterne er afholdt som erhvervsmæssige driftsudgifter. Videre har A heller ikke fremlagt dokumentation for, at rejsen til Amerika havde den fornødne sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, og der er hverken fremlagt oplysninger vedrørende programmet, indkvartering, det faglige indhold eller det konkrete udbytte af rejsen.

Vedrørende beskatning af opsparet overskud i virksomheden

Det gøres gældende, at A ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen i 2004, og at A derfor ikke i 2004 skal beskattes af det selvangivne overskud på kr. 112.300,- efter reglerne i virksomhedsskatteordningen.

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, har følgende ordlyd

"...

§ 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogforingen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

..."

Af TfS 1989.103, fremgår, at det afgørende for, om et regnskabsgrundlag kan lægges til grund ved ligningen er, at der regnskabsmæssigt - eventuelt blot på grundlag af et skøn kan ske en adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Af ligningsvejledningen for 2011, afsnit E.G.2.2.1, fremgår endvidere følgende

"...

Efter VSL § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der udarbejdes et regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, se herom i E.B.1. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Dette indebærer blandt andet, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold.

Manglende opfyldelse af formelle krav i bogføringsloven og i mindstekravsbekendtgørelserne, bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder), fører ikke i sig selv til, at regnskabet tilsidesættes. For at anvendelsen af virksomhedsordningen kan tilsidesættes med baggrund i regnskabskravene, skal en eventuel mangel ved regnskabet være af en sådan betydning, at regnskabet må anses for at give misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi.

Den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi er en nødvendig betingelse for, at virksomhedsordningen kan anvendes, fordi skatteberegning efter reglerne herom i modsat fald ikke ville være muligt.

..."

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand vedrørende denne del af sagen gøres det gældende, at A ikke kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2004, idet han ikke opfylder betingelsen herfor i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det gøres herved gældende, at A ikke har overholdt bogføringslovens krav, og at der ikke har været en klar adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, jf. nærmere i den udførlige beskrivelse af virksomhedens bogføring i skatteankenævnets afgørelse af 1. september 2009.

Det skal bl.a. nævnes, at virksomhedens bogføring ikke er tilrettelagt efter virksomhedens art og omfang, der er ikke fremlagt dokumentation for alle fradragne rejse- og messeomkostninger er afholdt og er erhvervsmæssige, der mangler flere lejekontrakter, det har ikke været muligt at afstemme den selvangivne husleje, der mangler rykkerbreve, opsigelsesbreve og flytteopgørelser, dagsdatokvitteringerne er mangelfulde og udaterede. Herudover har værelsesudlejningen været overladt til en tredjemand uden at der er aflagt regnskab herfor.

A har i sine kasseregistreringer og bankregistreringer kun angivet virksomhedens poster men har undladt løbende at registrere, hvad der er hævet til privat brug. Endvidere er der ikke regnskabsmæssigt en klar adskillelse af A´s forskellige aktiviteter.

A´s bogføring viser ikke de løbende bevægelser på kasse- og bankkontiene men alene beholdningen, og det er således ikke muligt at følge de daglige bevægelser på kassekontoen og bankkontoen.

Skattemyndighedernes gennemgang af bilagsmaterialet viser endvidere et omfattende kontantbetalingsmønster både for så vidt angår indgående som udgående betalinger.

A har vedrørende indkomståret 2002 oplyst overfor SKAT, at flere af hans sommerhuse og udlejningsejendomme ikke blev udlejet, som følge af, at de bl.a. krævede istandsættelse, og han påtænkte at renovere dem og derefter sælge dem. Der var i hvert fald også 2 ejendomme, som A ikke udlejede i 2004, hvormed han ikke drev selvstændig erhvervsvirksomhed, som derfor var privat og ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. lovens § 1. A har alligevel medtaget sådanne private ejendomme i virksomhedsordningen (bilag Q og bilag A), hvorved han har sammenblandet private aktiver med hans virksomhedsøkonomi.

Det fastholdes således, at A også i indkomståret 2004 medtog ejendomme, som ikke blev benyttet erhvervsmæssigt i virksomhedsordningen, og at A også af denne grund ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, idet hans private aktiver var medtaget i virksomhedsregnskabet, jf. svarskriftet side 10. De ejendomme der ikke var udlejet kunne ikke indgå i virksomhedsordningen, fordi de ubestridt ikke blev anvendt erhvervsmæssigt. Desuagtet er de medtaget i regnskabet (bilag A) og påvirker såvel balance som resultatopgørelse. A´s private økonomi var således blandet sammen med virksomhedens økonomi.

På baggrund af disse forhold, gøres det gældende, at A ikke har opfyldt bogføringslovens krav og ikke har foretaget en regnskabsmæssig klar opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, hvilket er en nødvendig betingelse for, at virksomhedsordningen kan anvendes. Som A har tilrettelagt sin bogføring, er det ikke muligt - heller ikke på grundlag af et skøn - at foretage en adskillelse af virksomhedens økonomi og A´s private økonomi. A opfylder således ikke betingelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, og kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen.

Endelig fremgår det af regnskabet (bilag A), at A drev tre forskellige virksomheder, men kun udarbejdede et enkelt regnskab.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende indkomståret 2002

Det kan vedrørende sagsøgers udlejningsvirksomhed lægges til grund, at der ikke foreligger et årsregnskab, der er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab, og at lejeindtægter er bogført efter et kontantprincip. Regnskabsmaterialet har således ikke givet SKAT mulighed for at kontrollere, om samtlige indtægter er medtaget i regnskabet, og opfylder dermed ikke kravene i skattekontrollovens § 3, stk. 1, jf. bogføringslovens § 6, 7 og 9 og bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskaber § 5. Som følge heraf, og idet sagsøgerens privatforbrug har været negativt, har SKAT været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse både for så vidt angår virksomhedens resultat og sagsøgerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 200.000 kr. bemærkes, at udeholdte lejeindtægter på 175.692 kr. er baseret på en beregning foretaget på grundlag af konkrete poster i regnskabet. Sagsøgerens forklaring om, at dette beløb vedrører udestående fordringer, der reelt var uden værdi, ikke er bestyrket ved fremlæggelse af dokumentation for, at der har været grundlag for at afskrive tab på debitorer, herunder er det ikke dokumenteret, at sagsøgeren har afsendt rykkerskrivelser til de lejere, der måtte være i betalingsrestance. Sagsøger har derfor ikke godtgjort, at skønnet vedrørende udeholdte lejeindtægter skal tilsidesættes.

Vedrørende indkomstforhøjelsen på 200.000 kr. bemærkes endvidere, at sagsøger ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet på 90.800 kr. i henhold til indbetalingskvittering af 20. februar 2002 hidrører fra en forsikringsydelse, der ikke er skattepligtig.

Efter det ovenfor anførte har sagsøger ikke godtgjort, at skattemyndighedernes indkomstforhøjelse for 2002 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Vedrørende fradrag for vedligeholdelse i 2002 bemærkes, at sagsøger ikke har fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren i 2002 har påtaget sig en pligt til at betale fakturaen på 19.280 kr., dateret den 5. juni 2001, eller at denne faktura er betalt i 2002. Allerede af denne grund er der ikke fradragsret for det angivne beløb.

Vedrørende anvendelse af virksomhedsordningen finder retten, at sagsøgers regnskabsmateriale er mangelfuldt i en sådan grad, at det må anses for at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at bilagsmaterialet vedrørende udlejningsvirksomheden er mangelfuldt, at lejeindtægter er indtægtsført efter kontantprincippet, at der er uoverensstemmelser mellem bogførte indeståender på bankkonti og de faktiske indeståender ifølge bankkontoudtog, at konkrete betalinger ikke er dokumenteret ved et ført og afstemt kasseregnskab, og at der ikke er udarbejdet adskilte regnskaber for sagsøgers forskellige virksomheder. Som følge heraf har sagsøger ikke været berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

Efter det ovenfor anførte frifindes sagsøgte i det hele for sagsøgers påstande vedrørende indkomståret 2002.

Vedrørende indkomståret 2004

Af de grunde, der er anført vedrørende indkomståret 2002 finder retten, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte sagsøgers regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af indkomsten ved udlejning på 457.451 kr. er fastsat på baggrund af en gennemgang af sagsøgers regnskabsmateriale. Da sagsøger ikke har dokumenteret, at der har været grundlag for at afskrive tab på debitorer, eller at han har anvendt indbetalte lejedeposita på 368.209 kr. til modregning i lejerestancer, er det ikke godtgjort, at skønnet vedrørende forhøjelse af lejeindtægter med 457.451 kr. er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Vedrørende udgifter til rejser og messer bemærkes, at sagsøger ikke har fremlagt underbilag, der dokumenterer, at der er anvendt 32.360 kr. i forbindelse med indkøb af messeudstyr og 15.190 kr. vedrørende udstillinger og messer, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at udgifter på 10.764 kr. i forbindelse med rejser til Skandinavien og Amerika er afholdt med henblik på at erhverve en indkomst. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn vedrørende afholdte udgifter til rejser og messer er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Af de grunde, der er anført vedrørende indkomståret 2002, findes sagsøger ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

Efter det ovenfor anførte frifindes sagsøgte i det hele for sagsøgers påstande vedrørende indkomståret 2004.

Vedrørende sagens omkostninger bemærkes, at der er tilkendt sagsøgte 75.000 kr. til dækning af udgift til advokat og materialesamling. Beløbet er med udgangspunkt i de vejledende takster og en samlet sagsgenstand på 753.561,50 kr. fastsat under hensyn til sagernes udfald, karakter og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, til sagsøgte sagsomkostninger med i alt kr. 75.000,00, der forrentes i henhold til rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter