Indhold

Dette afsnit handler om pligten til at udstede fakturaer.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Pligten til at udstede fakturaer
  • Faktureringstidspunkt
  • Fakturering via en tredjeperson
  • Byttehandel
  • Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer
  • Købekontrakter og slutsedler
  • Tvangsauktionssalg
  • Pålægsbestemmelse vedrørende torvehandel mv.
  • Pålæg ved erhvervelse af varer i et andet EU-land eller i Danmark
  • Ikke registrerede virksomheder
  • Uretmæssigt opkrævede momsbeløb
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Regel

Registrerede virksomheder skal udstede faktura til modtageren over momspligtige leverancer. Se ML § 52 a.

Fakturering kan ske via en tredjeperson. Se ML § 52 a, stk. 4.

Se momssystemdirektivets art. 220.

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om krav til faktureringen. Se ML § 52 a, stk. 9. Sådanne nærmere regler er fastsat i momsbekendtgørelsens §§ 58-70 om faktureringsbestemmelserne.

Se om regelgrundlaget for kreditnotaer mv. i ML § 52 a, stk. 5.

Se også

Se også afsnit A.B.3.3.1.3 om reglerne om afregningsbilag i ML § 52 a, stk. 3

Pligten til at udstede fakturaer

For hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal der udstedes en faktura til modtageren, uanset om modtageren er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson. Af praktiske grunde og ikke mindst af hensynet til detailhandlen er der væsentlige lempelser. Se afsnit A.B.3.3.1.6 om forenklede fakturaer og kasseboner.

Selvom der fx efter ML § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura, fordi kunden på grundlag af den udstedte faktura skal beregne erhvervelsesmoms.

Hvis der skal ske hel eller delvis betaling, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes faktura på beløbet.

Faktureringsbestemmelserne gælder dog ikke leverancer, der er fritaget for moms efter ML § 13, hvis leveringsstedet er her i landet, eller leverancer, der er momsfritaget efterML 13, stk. 1, nr. 10 og 11, hvis leveringsstedet er i et andet EU-land. Se ML § 52 a, stk. 2.

Bemærk

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end, hvad der er almindeligt inden for branchen, (fx uge- eller månedsvis). Faktureringstidspunktet er leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Se ML § 23, stk. 2, og afsnit D.A.7.2.4.

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, fx ved a conto eller ratebetaling, skal der udstedes særskilt faktura for denne del. Se ML § 52 a, stk. 1, og afsnit D.A.7.2.5.

Fakturering via en tredjeperson

Faktureringspligten kan anses for opfyldt, hvis en tredjeperson står for udstedelse af en faktura til modtageren af en vare eller tjenesteydelse. Her er det en betingelse, at faktureringen sker i sælgerens navn og for dennes regning.

Ved kunstneres salg af egne produkter, hvor et galleri forestår faktureringen, kan kunstnerens faktureringspligt opfyldes, hvis galleriet udsteder en faktura til køberen af kunstværket i kunstnerens navn og for dennes regning. Der er ikke krav om, at galleriet skal anvende kunstnerens fakturapapir. Se SKM2008.144.SKAT.

Kunstnerens navn, adresse og registreringsnummer (cvr-nr.) skal fremgå af fakturaen. Derudover gælder de samme fakturakrav som ved fakturering foretaget direkte af sælger. Det betyder også, at fakturaerne skal indeholde en fortløbende nummerering, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Sælges et kunstværk, hvor afgiftsgrundlaget beregnes på et reduceret grundlag efter ML § 30, stk. 3, skal dette afgiftsgrundlag fremgå af fakturaen.

Kravet om fortløbende nummerering i en eller flere serier henviser tilbage til sælger. Fakturaer udskrevet for tredjemand kan ikke indgå i tredjemands egen nummerrækkefølge(r) for egne salg.

Byttehandel

Ved byttehandel forstås salg af varer eller momspligtige ydelser, der leveres mod hel eller delvis betaling med andre varer eller ydelser. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 4.  

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede virksomheder, er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begge parters momsregistreringsnumre påført fakturaen. Fakturaen skal ud over de almindelige regler for fakturaens indhold også indeholde oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Momsen af salgsprisen, henholdsvis købsprisen, for det, der er taget i bytte, skal fremgå af de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser.

Se også

Se også afsnit A.B.3.3.1.4 om fakturaens indhold.

Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

I visse tilfælde skal der udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der udstedes en kreditnota. Det samme gælder, hvis der efterfølgende gives afslag i prisen. Se ML § 52 a, stk. 5.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som fx mejeri- og slagteribranchen), skal der udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag.

Der skal ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, fx kasserabatter.

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer. Se afsnit A.B.3.3.1.4. Herudover skal der være henvisning til den oprindelige faktura ved angivelse af fakturadato og -nummer.

Se også

Se også afsnit D.A.8.1.1.4 om betingede rabatter og prisafslag.

Købekontrakter og slutsedler

Købekontrakter eller slutsedler anerkendes ikke som fakturaer i relation til momsloven, dvs. at der skal udstedes en faktura i tilslutning til sådanne dokumenter. 

Fakturakrav ved tvangsauktionssalg

Med virkning fra den 1. juli 2017 er fogedretter og autoriserede auktionsledere blevet betalingspligtige for momsen af et momspligtigt auktionssalg, se ML § 46 b indsat ved Lov nr. 474 af 17. maj 2017.

I momsbekendtgørelsens § 60 a, indsat ved bekendtgørelsen nr. 609 af 1. juni 2017, er det bestemt, at ved leveringer omfattet af ML § 46 b skal fogedretten eller den autoriserede auktionsleder udstede en faktura efter § 58 på vegne af den afgiftspligtige auktionssælger.

Pålæg ved torvehandel mv.

Skatteforvaltningen kan give pålæg til en registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, og hvor det i almindelighed ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, om at udstede faktura ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, alternativt at benytte kasseapparat og udstede kassebon til kunden. Pålægget kan gives, hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Pålægget gælder for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7 og 9.

Se også

Afsnit A.B.3.3.1.6 om forenklede fakturaer og kasseboner om reglerne for virksomheder, hvor det i almindelighed ikke er teknisk muligt at benytte kasseapparat. Se også SKM2017.145.BR. Dommen er omtalt i afsnit A.B.3.3.1.6.

Pålæg ved erhvervelse af varer i et andet EU-land eller i Danmark

Skatteforvaltningen kan pålægge en registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted. Pålægget kan gives, hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Pålægget gælder for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 8-9.

Pålæg ved omførsel (rullende forretninger)

Skatteforvaltningen kan pålægge en registreret virksomhed, der driver handel ved omførsel af varer, fx en varebil, hvorfra der sælges fisk, at anvende kasseapparat ved salget under omførslen. Pålægget kan gives, hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 4.

Pålægget gælder for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.

Ikke registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke anføre momsbeløb på fakturaer eller på anden måde angive, at fakturabeløbet indeholder moms. Se ML § 52 a stk. 6.

Ikke registrerede virksomheder, der ikke må fakturere moms, er typisk virksomheder

  • hvor omsætningen fx ikke overstiger 50.000 kr. årligt efter ML § 48, eller
  • som kun leverer momsfritagne ydelser efter ML § 13.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, er det strafbart efter ML § 81.

Virksomheder, der ved en fejl anfører momsbeløb eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til Skatteforvaltningen. Se ML § 52 a, stk. 7.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Se afsnittet nedenfor om uretmæssigt opkrævede momsbeløb.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et ikke momsregistreret selskab skulle indbetale fejlagtigt opkrævet moms, da det fremgik af selskabets fakturaer, at beløbene var inklusive moms. En kreditnota udstedt af selskabet i forbindelse med sagens indbringelse for Landsskatteretten kunne ikke føre til andet resultat. Se SKM2008.155.LSR.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter ML § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i ML kap. 17, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen. Der må heller ikke være oplysninger i fakturaen, der gør en udregning af momsbeløbet mulig.

Uretmæssigt opkrævede momsbeløb

Virksomheder, der anfører moms med et for stort beløb på en faktura, skal indbetale momsbeløbet til Skatteforvaltningen. Se ML § 52 a, stk. 7. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb, eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis virksomheden berigtiger fejlen over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at tilbagekalde den oprindelige faktura og erstatte den med en korrekt faktura eller ved at udstede kreditnota til berigtigelse af fejlen.

En rideklubs udstedelse af en kreditnota vedrørende fejlagtigt opkrævet moms anerkendes som berigtigelse af forholdet, så indbetaling af den opkrævede moms til Skatteforvaltningen undlades. Se SKM2010.860.LSR.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at vurdere, om den moms, som fejlagtigt er påført en faktura, skal indbetales til Skatteforvaltningen eller til myndighederne i et andet EU-land.

Om denne situation har EU-domstolen i sag C-566/07, Stadeco, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra c), skal fortolkes sådan: "I henhold til denne bestemmelse skyldes momsen i den medlemsstat, hvis moms er anført på fakturaen eller et dokument, der tjener som faktura, selv hvis den pågældende transaktion ikke var afgiftspligtig i denne medlemsstat. Det påhviler den forelæggende ret under hensyn til alle de relevante omstændigheder at undersøge, hvilken medlemsstat den moms, der er anført på den pågældende faktura, skyldes til. Her vil der være relevant bl.a.at oplyse

  • den anførte sats
  • den valuta på det beløb, der skal betales
  • det sprog, som fakturaen er skrevet på
  • den pågældende fakturas indhold og kontekst
  • etableringsstedet for udstederen af fakturaen
  • modtageren af de leverede tjenesteydelser og disses adfærd."

Skatteforvaltningen kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter ML § 52 a stk. 7, når moms er opkrævet uberettiget. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet,

  • at der udstedes en kreditnota, der annullerer den oprindelige faktura, og
  • at der udstedes en ny korrekt faktura.

Hvis dette ikke sker, må leverandøren indbetale momsbeløbet til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i ML § 30, stk. 2, anfører momsbeløb i salgsfakturaen eller på anden måde angiver, hvordan momsbeløbet kan beregnes.

ML § 52 a, stk. 7, kan ikke anvendes, hvis der i strid med ML § 8, stk. 1, er faktureret moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til fradrag for købsmoms. Sælgeren, som er den for hvis regning salget sker, skal derfor rette fejlen over for køberen ved, at udstede en kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i ML § 52 a, stk. 6-7, gælder i øvrigt for registrerede virksomheder og for virksomheder og personer, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

ML § 52 a, stk. 7, er ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til Skatteforvaltningen, kan tilbagebetales til virksomhederne. Hvis det sker, skal virksomheden indsende en anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Se afsnit A.A.8.3. Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at Skatteforvaltningen lider et momstab. Se afsnit D.A.11.1.4 om momsbeløb påført faktura i strid med momslovens regler.

En domstolssag, som drejede sig om, hvorvidt Skatteforvaltningen var berettiget til at afkræve sagsøgeren en rentebetaling af et for sent indbetalt momstilsvar, som var opstået som følge af et uberettiget fradrag for købsmoms, blev Skatteforvaltningen frifundet. Se SKM2014.738.BR.

Hel eller delvis tilbagebetaling bliver nægtet, hvis Skatteforvaltningen kan godtgøre, at virksomheden vil opnå en økonomisk gevinst (ugrundet berigelse) ved tilbagebetalingen som følge af overvæltning af den opkrævede moms på køberne, herunder omfanget af berigelsen.

EU-domstolen i to domme C-642/11 og C 643/11 om retten til fradrag hos erhververen i en situation, hvor der er påført moms på en faktura, og hvor levering af eller betaling for fakturaen ikke har fundet sted, konkluderet, at artikel 203 i momssystemdirektivet skal fortolkes sådan:

  • Merværdiafgift, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted 
  • Det ikke kan udledes alene af den omstændighed, at skattemyndigheden i en berigtiget afgiftsansættelse rettet til udstederen af denne faktura ikke har berigtiget den merværdiafgift, som udstederen har angivet, at myndigheden har anerkendt, at nævnte faktura svarer til en faktisk afgiftspligtig transaktion.  

EU-retten skal fortolkes således, at artikel 167 og artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 samt princippet om afgiftsneutralitet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående merværdiafgift som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den merværdiafgift, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve ."

Se også

Se også

  • EF-domstolens dom i sag C-147/01, Webers Wine World m.fl., præmis 93-102, om overvæltning.
  • Afsnit A.B.3.3.1.3 om den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Dette skema viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse
samt evt.
tilhørende
SKM-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

xSKM2019.231.HRx

xHR bemærkede i en sag, da et leasingselskab på fakturaerne havde anført moms, og momsen var opkrævet og betalt af leasingtageren, var det efter ML § 52a, stk. 7, en betingelse for at undlade at indbetale moms, der er opkrævet i en situation, hvor der ikke skulle betales moms, at fejlen berigtiges over for aftagerne af varerne eller ydelserne, og da en sådan berigtigelse ikke var sket, var der ikke krav på tilbagebetaling af momsen.x

xTidligere instans SKM2018.368.ØLRx

Byretsdomme

 

 

xSKM2019.194.BRx

xRetten gav SKM medhold i, at skattemyndigheden med rette havde rettet et krav om afregning af ikke angivelse moms af en hotel- og restaurationsvirksomhed udøvet fra en række slotshoteller mod sagsøgeren, da sagsøger havde faktureret ydelserne til kunderne, og da sagsøger havde angivet den (for lave) moms af fakturaerne over for skattemyndigheden. Retten fandt ikke grundlag for hjemvise opgørelsen af momskravet til skattemyndigheden.x

SKM2017.145.BR

Retten fandt, at også andre virksomheder end pølsevogne, fiskebiler o.lign., der efter praksis ikke er omfattet af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 7, og som derfor skal udstede forenklede fakturaer eller anvende kasseapparat, fremover skal udstede benytte kasseapparat og udstede en kassebon, når det er teknisk muligt, og når virksomheden drives kontinuerligt eller jævnligt fra forskellige stadepladser.

Byretsdommen omgør SKM2015.59.SANST

SKM2014.738.BR

En skrotvirksomhed blev afkrævet rentebetaling af et for sent indbetalt momstilsvar, som var opstået som følge af et uberettiget fradrag for købsmoms.

Sagen anket til landsretten

Landsskatteretskendelser

SKM2010.860.LSR

En rideklub kunne undlade at indbetale fejlopkrævet moms ved at berigtige forholdet med en kreditnota

SKM2008.155.LSR

Uregistreret virksomhed. Skal indbetale moms, der fejlagtigt er faktureret. Kreditnota kunne ikke udstedes.

Skatteforvaltningen

SKM2008.144.SKAT

Tredjemands fakturering. Kunstnere. Galleri kan forestå faktureringen, hvis det i kunstnerens navn og for dennes regning udsteder en faktura til køberen af kunstværket. Galleriet skal ikke anvende kunstnerens fakturapapir

Se også SKM2002.167.TSS