Dato for udgivelse
21 Nov 2012 11:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Sep 2012 11:53
SKM-nummer
SKM2012.656.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-3632-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Falsk, faktura, parallelimport, sædvanlig, forhandlervirksomhed, hæftelse, registreringsafgift, ond, tro
Resumé

Landsretten fandt, at sagsøgeren hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, da han var ejer af køretøjet, da det blev indregistreret her i landet. Det var derfor uden betydning, at han havde videresolgt køretøjet, inden SKAT havde rejst afgiftskravet.

Sagsøgeren fandtes ikke at være i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse, hvorfor han ikke opfyldte betingelserne efter SKATs særlige praksis, der giver mulighed for at frafalde et krav på registreringsafgift, hvis køretøjet er købt af en forhandler og køberen er i god tro.

Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 E.A.8.1.10

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

mod

B
(Advokat Simon Bernard Clark)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt ved byretten den 27. oktober 2010 og ved kendelse af 2. december 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Problemstillingen i sagen er dels, hvorvidt en køber af et parallelimporteret motorkøretøj, efter at køretøjet er videresolgt, hæfter for, at der ikke er betalt korrekt registreringsafgift, og dels, hvorvidt køberen var i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift.

Sagen er behandlet sammen med B-3631-10, Skatteministeriet mod G4, som vedrører køb af en parallelimporteret ... model ... for 3.100.000 kr. De to sager er en del af et kompleks omfattende afgiftsunddragelse ved parallelimport af 45 luksusbiler til en af SKAT samlet opgjort værdi af 33 mio. kr. Der er 15 verserende retssager i komplekset.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande:

1.

Principalt:

 

Sagsøgte, B, skal anerkende, at sagsøgte hæfter for den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet Mercedes-Benz model ..., stelnummer ... .

   
 

Subsidiært:

 

Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøgeren for den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet.

   

2.

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet og afgiftskravet, subsidiært erstatningskravet, mod sagsøgte hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, B, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Frifindelse.

   

Subsidiært:

Sagsøger tilpligtes at anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos sagsøgte for køretøjet en Mercedes-Benz model ... med reg. nr. ... og stel nr. ... .

   

Tertiært:

Sagsøger tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, som sagsøgte måtte lide, som følge af efteropkrævning af registreringsafgift for køretøjet en Mercedes-Benz model ... med reg. nr. ... og stel nr. ... .

Sagsøgeren har nedlagt påstand om frifindelse over for sagsøgtes tertiære påstand.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten traf den 27. juli 2010 følgende afgørelse:

"...

Klagen vedrører hæftelse for manglende registreringsafgift efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.377.963 kr. i registreringsafgift. Klageren har betalt 529.204 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter beløbet til 0 kr.

...

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som 1. ejer af en bil af mærket Mercedes-Benz model ..., stelnummer ... og registreringsnummer ... .

Bilen er importeret fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse den 23. oktober 2006 af G1, CVR nr. ..., c/o OF. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14.

Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 700 km.

G1 har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 32.700 EURO svarende til 243.615 kr. ved en kurs på 745, hvorefter afgiften er beregnet til 529.204 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2, Liechtenstein.

SKAT har modtaget den originale faktura af 28. september 2006 udstedt af G3. Prisen ifølge fakturaen er 108.000 EURO eksklusiv tysk moms, svarende til 804.600 kr. Antal kørte kilometer er angivet til "000 km."

SKAT har beregnet den afgiftspligtige værdi til 1.086.454 kr. på baggrund af den originale faktura, hvorefter afgiften er beregnet til 1.907.167 kr., svarende til en samlet pris på 2.847.022 kr.

Ifølge Mercedes-Benz forhandleren er den vejledende udsalgspris for bilen 2.807.994 kr.

OF har i mail af 18. september 2006 til klageren vedhæftet et dokument, som viser køretøjets pris i Tyskland på 107.300 EURO svarende til 799.385 kr. inkluderet ekstraudstyr.

Ifølge udateret salgsslutseddel har klageren købt den pågældende bil af G1 for 1.580.000 kr. Moms og leveringsomkostninger er angivet til 0 kr. Klageren har i overensstemmelse med aftalen betalt 970.000 kr. den 5. oktober 2006 og restbeløbet på 610.000 kr. den 11. oktober 2006. Begge beløb er betalt ved bankudstedt check. Salgsslutsedlen er ikke underskrevet. Antal kørte kilometer er angivet til 1.000 km. Ifølge udateret og ikke underskrevet bekræftelse fra G1 har G1modtaget bankudstedt check på 970.000 kr. svarende til 75.000 EURO til afhentning af Mercedes model ... .

...

Klageren har videresolgt bilen den 8. marts 2007 for 2.175.000 kr. mod samtidig køb af en brugt Mercedes Benz model ... for 660.000 kr., som han solgte umiddelbart efter for 500.000 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1, havde følgende ordlyd:

"...

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, jf. dog § 3 a, stk. 3.

..."

Registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 er ifølge lovens ordlyd en objektiv hæftelsesbestemmelse, hvorefter det påhviler den til enhver tid værende ejer eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, en hæftelse for ikke betalt registreringsafgift.

Der ses ikke, hverken af lovens ordlyd eller forarbejder, at være hjemmel til at pålægge tidligere registrerede ejere en hæftelse for afgiften, medmindre den tidligere ejer er reparatør eller importør af et brugt køretøj, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 30, stk. 1 og 2, nu registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2 og 3.

Det følger ligeledes at Landsskatterettens praksis, jf. afgørelse af 8. januar 2007, SKM2007.726.LSR, samt forudsætningsvist af Vestre Landsrets dom af 12. marts 1976, UfR.1976.592 vedrørende et civilt søgsmål, at det er den til enhver tid værende ejer af et motorkøretøj, som hæfter for afgifter overfor det offentlige.

I Landsskatterettens afgørelse blev ejeren af et motorkøretøj anset for at hæfte for betalingen af manglende registreringsafgift, som ved en fejl ikke var blevet opkrævet ved den forrige ejers registrering af bilen hos ToldSkat, mens Vestre Landsret pålagde en sælger at godtgøre købers afholdte udgifter til vægtafgift, som var forfalden forud for salget.

Idet klageren har solgt bilen den 8. marts 2007, og dermed ikke er registreret som ejer af det pågældende køretøj på tidspunktet for SKATs varsel den 17. december 2008 hæfter klageren ikke for den manglende afgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 modsætningsvist.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter den opkrævede afgift til 0 kr.

..."

Ifølge SKATs oplysninger var G1 registreret for moms, selskabsskat og import fra den 2. oktober 2006 til den 4. oktober 2008.

I forbindelse med købet af bilen fandt følgende e-mail korrespondance sted mellem B og indehaveren af G1, OF:

"...

11. september 2006 08:09 [fra OF] ...

Hej

Jeg startede med at lave Excel ark for at regne priserne ud, men fra top 10 blev det nærmest top 125 ;o))
Kort sagt vil jeg mene, at alle biler over en million, er der "gode" besparelser på..
Vi kunne evt. sidde sammen og kigge på bilerne sammen og så kunne jeg give dig ca. prisen med det samme...
Kig i øvrigt på følgende bil:
Mercedes-Benz model ... / model ... [link til http://www.mobile.de/...]

De bedste hilsner
OF

11. september 2006 08:18 [fra B] ...

Ok tak jeg ringer til dig i løbet af ugen :o)

Best regards
B

11. september 2006 08:49 [fra B] ...

Fandt du ud af en model ... koster om hvad levering er på den :o)
Dejlig vogn

Best regards
B

13. september 2006 09:59 [fra B] ...

[med link til http://www.....com/...]
Det er nogenlunde sådan jeg kunne tænke mig den skulle se ud.
Synes de fælge passer godt til den.
Vi tales ved :o)

Best regards
B

13. september 2006 21:02 [fra OF] ...

Hey

Det bliver den her så... vi må bestille de fælge ved siden af.
Jeg har bedt ham om en pris.
Jeg har nu fået alle options på den bil.. laver en liste, når jeg har fået dem "oversat"

De bedste hilsner
OF

13. september 2006 23:45 [fra B] ...

Ok perfekt
Jeg er ved og have styr på det hele nu :o)
Vi tales ved.

Mvh
B

18. september 2006 21:47 [fra B] ...

Hey det er model ... der koster 149K EUR en model ... koster 105K EUR ifølge Mercedes web i Tyskland.
Har du snart listen klar til mig :o)

Mvh
B

18. september 2006 22:46 [fra OF] ...

Hej

Jeg er først kommet hjem nu...
Her er optioner og prisen i Tyskland, som vi har "bestilt"..
Jeg vedlægger et billede fra døren.
Vi snakkes ved.

De bedste hilsner
OF

4. oktober 2006 13:41 [fra B] ...

B
[adresse og cpr.nr.]

4. oktober 2006 19:44 [fra OF] ...

Hej B

Her er slutsedlen.
Og i øvrigt ser det ud som om, det bliver en god gave til dig selv ;o))

De bedste hilsner
OF

4. oktober 2006 20:45 [fra B]

Perfekt det er som aftalt : o)

B

..."

Med e-mailen af 18. september 2006 22:46 fra OF var vedhæftet "Offer for a Mercedes-Benz passenger car". Dokumentet var udstedt af Mercedes-Benz, Tyskland, den 14. september 2006, og omhandlede prisen på en Mercedes-Benz model ... . Det fremgik, at listeprisen for bilen med standardudstyr "without VAT" udgjorde 91.250 EURO "at present". Med tillæg af en række valgfrit ekstraudstyr nåede prisen op på 107.300 EURO uden "VAT". Efter "VAT" og transportomkostninger udgjorde totalprisen 125.280 EURO.

OF underskrev den 28. september 2006 "Kaufvertrag" udstedt af G3. Det fremgik heraf, at en bil model ... var købt for 108.000 EURO før tillæg af "Mwst" med 17.280 EURO, i alt 125.280 EURO, til afhentning den 15. oktober 2006. Der var tale om en "neuwagen" med kilometerstand "000".

B underskrev en udateret "Salgsslutseddel" udstedt af G1, hvoraf fremgik, at han havde købt en Mercedes model ... for 1.580.000 kr. Det fremgik, at det var en ny bil indregistreret første gang den 13. oktober 2006 med km 1.000. Om bilens udstyr var angivet en række oplysninger om blandt andet klimaanlæg, læder, navigation, regn censor, sædevarme og dæk. Det fremgik endvidere:

"...

Pris:

Kr. 1.580.000,-

+ evt. moms:

0,-

Leveringsomkostninger:

Kr. 0,-

I alt

1.580.000,-

Bemærkninger: Bilen leveres fabriksny.

Bilen leveres indregistreret i Danmark, idet sælger (G1 ) afholder samtlige omkostninger til registreringsafgift samt samtlige øvrige skatter og afgifter herunder, men ikke begrænset hertil moms og told. Sælger fremlægger dokumentation for, at bilen er originalproduceret i EU, samt at den er typegodkendt i Danmark.
Sælger dokumenterer, at der ikke er hæftelser, restgæld eller andre hæftelser tinglyst i bilen. Dokumentation fremlægges ... .
Der betales med Bank noteret check stor 970.000 kr. torsdag den 5.10.2006 og restbeløbet 610.000 kr. onsdag den 11.10.2006.

..."

G1 bekræftede i en udateret kvittering at have modtaget en banknoteret check på 970.000 kr. "til afhentning af Mercedes model ...". Af en udskrift af en bankkonto tilhørende G1 fremgik, at der blev indbetalt 970.000 kr. den 11. oktober 2006 ved check, og at der blev indbetalt 610.000 kr. den 23. oktober 2006 ved check.

Det fremgik af en faktura af 9. oktober 2006, som angav at være udstedt af G2, Liechtenstein, at G1 havde købt en ny Mercedes-Benz model ... for 32.700 EURO "Net Price". Kilometerstanden var angivet til 700 km. Denne faktura blev forevist SKAT ved G1´s anmeldelse af bilen til afgiftsberigtigelse, og SKAT udarbejdede en afgiftsattest på grundlag heraf. Efter betaling af afgiften blev der udstedt midlertidig og endelig registreringsattest til B.

I forbindelse med en kontrolaktion oplyste Chrysler Distribution A/S den 4. september 2007 til SKAT, at bilens vejledende udsalgspris udgjorde 2.312.985 kr. uden ekstraudstyr og 2.807.993,50 kr. med ekstraudstyr. Priserne var inklusiv registreringsafgift, moms og avancer.

Den 17. december 2008 sendte SKAT forslag til opkrævning af registreringsafgift til B vedrørende den pågældende bil:

"...

Afgiften er beregnet ud fra en faktura med urigtigt indhold ..., hvorved der er unddraget registreringsafgift jf. nedenfor.

Afgift beregnet og betalt ved anmeldelse

529.204 kr.

Afgift beregnet ud fra rigtig faktura

1.907.167 kr.

Herved unddraget afgift

1.377.963 kr.

..."

Af den vedlagte sagsfremstilling fremgik blandt andet, at SKAT på baggrund af de objektive forhold ved anskaffelsen af køretøjet mente, at B burde have vidst, at anskaffelsen ikke foregik på helt legal vis, hvorfor B ikke var omfattet af en "begunstigende forvaltningsakt" vedrørende købere, der i god tro har købt en bil hos en forhandler.

Under politiets efterforskning af sagen forklarede B til politirapport af 26. januar 2009 blandt andet, at OF havde fundet en demobil med et par tusinde kilometer til en pris på ca. 1.650.000 kr., som han forhandlede ned til 1.580.000 kr.

Den 7. september 2009 traf SKAT endelig afgørelse om opkrævning af registreringsafgift i overensstemmelse med forslaget af 17. december 2008.

Den 28. september 2009 sendte SKAT forslag til opkrævning af yderligere registreringsafgift med 983.120 kr. vedrørende en Jaguar model ..., som B blev registreret som ejer af den 20. marts 2007 efter afgiftsberigtigelse på grundlag af en urigtig faktura.

Den 25. marts 2010 besluttede SKAT i en anden sag i G1 komplekset "efter en vurdering af de foreliggende oplysninger" at henlægge sagen og undlod at efteropkræve en varslet manglende registreringsafgift.

OB, der er ansat i SKAT afgav den 24. november 2011 følgende redegørelse til Kammeradvokaten om sagen:

"...

Jeg kan ikke huske noget vedr. ovenstående sag, men jeg formoder, at jeg har fulgt den procedure, der var gældende på daværende tidspunkt.

Hvis nogle biler var specielt billige, talte vi om det indbyrdes og med vores overordnede. Der blev så lavet et depositum, eller også fik vi at vide, at man altid kunne efteropkræve evt. manglende registreringsafgift.

..."

Den 30. marts 2012 besvarede OB en række supplerende spørgsmål fra B´s advokat om blandt andet OF:

1.

Hvordan var anmelders opførsel?

 

Svar: Anmelder opførte sig altid pænt.

   

2.

Hvordan var anmelders udseende?

 

Svar: Anmelder så ud til at være af anden nationalitet end dansk, formentlig ... . Hans påklædning var altid pæn.

   

3.

Hvordan var anmelders fremtræden?

 

Svar: Anmelder var altid høflig og venlig i sin fremtræden.

   

4.

...

   

5.

Hvad var baggrunden for at vælge enten at opkræve et depositum eller undlade dette i den konkrete sag?

 

Svar: Jeg erindrer ikke, hvorfor vi valgte det ene frem for det andet på daværende tidspunkt d. 23.10.2006.

   

6.

Hvem tog beslutningen om, hvad der skulle ske i den konkrete sag?

 

Svar: Jeg har ekspederet sagen.

   

7.

Hvem foretog beregningen af registreringsafgiften ved anmeldelsen af den konkrete bil?

 

Svar: Selve beregningen blev foretaget af kunden, hvorefter jeg har efterregnet selve beregningen.

   

8.

Foretog du en nærmere vurdering af den fremlagte dokumentation for bilens købspris i udlandet?

 

Svar: Jeg kan ikke huske det, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har set på standardpris/handelspris for et lignende køretøj i Danmark, men jeg er i en ekspeditionsafdeling og ikke en kontrolafdeling, og skal derfor ikke foretage en egentlig kontrol.

   

9.

Hvor ofte har du nægtet at afgiftsberigtige en bil, idet der er tvivl om ægtheden af den fremlagte dokumentation for købspris?

 

Svar: Jeg kan ikke mindes, at jeg har afvist at afgiftsberigtige og dermed muligheden for at indregistrere et køretøj, hvis de nødvendige papirer har været til stede.

   

10.

Har du selv oplevet at nægte at afgiftsberigtige bil på grund af mangler ved dokumentation?

 

Svar: Ja, jeg har afvist kunder, hvis der har manglet dokumentation f eks. den udenlandske faktura.

Skønsmand MH har i skønserklæring af 19. januar 2012 besvaret spørgsmål om bilpriser således:

"...

A. Skønsmanden bedes oplyse, om det var sædvanligt eller typisk, at salgsprisen for en bil af type og fabrikant som den i sagen omhandlede, i oktober 2006 fraveg den vejledende udsalgspris på kr. 2.807.994.

Det var muligt at opnå rabatter på det nævnte tidspunkt.

B. Skønsmanden bedes - hvis svaret på spørgsmål A er ja - i procent angive en sædvanlig eller typisk afgivelse fra den vejledende udsalgspris i forbindelse med et salg af en bil, som den i sagen omhandlede, hvor det lægges til grund, at bilen er ny, i oktober 2006, hvor den vejledende udsalgspris for bilen som ny var kr. 2.807.994. Besvarelsen bedes tage hensyn til samtlige elementer, som kan spille ind på denne vurdering, eksempelvis flåderabatter, mulighederne for at parallelimportere biler, alternative finansieringsmuligheder og leasing.

Det anslås det var muligt at opnå en rabat svarende til ca. 10 % på det omhandlede køretøj. Der var en forhandleravance på ca. 15 % på daværende tidspunkt.

C. Skønsmanden bedes tilsvarende besvare ovennævnte spørgsmål B med den ændrede forudsætning, at der er tale om en lettere brugt demobil, der har kørt omkring 1.500 kilometer.

En demomodel med nævnte kilometer vil skønsmanden anslå man typisk kunne opnå en rabat på ca. 400.000 kr. - 450.000 kr. her er der tale om et køb hvor man vælger et køretøj hvor der er andre der har valgt specifikationer (udstyr, farve m.v.).

D. Skønsmanden bedes oplyse, om det i oktober 2006 havde nogen betydning for denne sædvanlige eller typiske afvigelse fra den vejledende udsalgspris, at bilen blev købt kontant - og i givet fald i procent angive, hvilken yderligere "kontantrabat", der i den forbindelse var sædvanlig eller typisk.

Det har normalt ikke nogen indflydelse på prisen at der betales kontant, flere forhandlere har aftaler med finansieringsselskaber og leasingselskaber der yder provision ved anvisning af kontrakter, så faktisk skulle en kontanthandel koste ekstra.

E. Skønsmanden bedes - hvis skønsmanden har mulighed for at besvare spørgsmålet - at oplyse om en bil, som den i sagen omhandlede, var tilgængelig på det danske marked i oktober 2006 - og i givet fald hvor lang leveringstiden var.

Følgende er oplyst fra Mercedes-Benz Danmark A/S:

Der blev bestilt ... stk. hjem til introduktionen i september 2006, disse var tilgængelige.

Leveringstiden har på daværende tidspunkt været ca. 3 måneder fra kunden afgiver ordren til bilen er hjemme - klar til levering (ved ordre med egne specifikationer).

F. Skønsmanden bedes oplyse, om luksusbiler generelt i oktober 2006 kunne indkøbes med en besparelse i Tyskland (parallelimporteres) - og i givet fald, hvor stor besparelsen var i forhold til de vejledende danske udsalgspriser for så vidt angår biler i ovennævnte prisniveau, når det lægges til grund, at der blev betalt korrekt registreringsafgift af den parallelimporterede bil.

Det er ikke skønsmandens skøn, at det var muligt at man i oktober kunne købe disse biler med besparelse i forhold til priserne i udlandet. Her er tale om en ny introduceret bil og her skønnes det, at priserne vil ligge meget ens.

Ud fra bilag 6 "Offer for new Mercedes-Benz" er prisen Euro 108.000 ekskl. moms. svarende til 804.600 kr. ekskl. moms (kurs 7,45) og ud fra bilag 3, beregning af pris 822.510 kr. ekskl. moms (brutto pris), har der ikke været den store prisforskel. Sammenholdt med at nettoprisen var på 717.000 kr. i Danmark.

Det skal bemærkes, at der altid skal svares 25 % moms af nye biler der importeres fra udlandet, biler skal være over 6 måneder, have kørt over 6000 kilometer og været registreret for at slippe for dansk moms.

G. Skønsmanden bedes i procent angive en sædvanlig rabat i forhold til den vejledende udsalgspris som ny på 2.807.994 kr. ved køb af en "demomodel", som har kørt ca. 1.500 kilometer, af en bil, som den i sagen omhandlede i oktober 2006.

Skønsmanden anslår at det var muligt at opnå en rabat på ca. 14-16 %

H. Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt at opnå en fortjeneste på mere end 30 procent i forhold til købsprisen ved videresalg af en bil, som den i sagen omhandlede, efter 5 måneders ejertid, når bilen var købt som ny og ved salget havde kørt 8.700 kilometer?

Det er og var ikke normalt at kunne opnå en avance på mere end 30 %

I. Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt at opnå en fortjeneste på mere end 30 procent i forhold til købsprisen ved videresalg af en bil, som den i sagen omhandlede, efter 5 måneder ejertid, når bilen var en lettere brugt demobil, der ved købet havde kørt omkring 1.500 kilometer og ved salget havde kørt 8.700 kilometer?

Det er og var ikke normalt at kunne opnå en avance på mere end 30 %

J. Skønsmanden bedes angive det forventede værditab i procent i forbindelse ved et videresalg i marts 2007 af en bil, som den i sagen omhandlede, med en vejledende udsalgspris på 2.807.994 kr., såfremt bilen var købt fra ny i oktober 2006 og havde kørt 8.700 kilometer på videresalgstidspunktet.

Forudsætninger:

Køretøjet sælges til slutbruger

Køretøjet fremstår mekanisk og kosmetisk fejlfrit

Værditabet anslås at være kr. 600.000 - 700.000 svarende til 20-25 %

K. Skønsmanden bedes angive, om besvarelsen af ovennævnte spørgsmål vil ændre sig, såfremt bilen blev købt i oktober 2006 som en lettere brugt demobil, der ved købet havde kørt omkring 1.500 kilometer.

Det anslås at være det samme som i svar på spørgsmål J.

L. Skønsmanden bedes - hvis muligt - oplyse, hvorvidt en ny bil, som den i sagen omhandlede, sædvanligvis kan købes billigst hos en mindre forhandler (mindre salgsvolumen) eller hos en større forhandler (større salgsvolumen).

Skønsmanden vurderer ikke der vil være forskel - det er et meget gennemsigtigt marked hvor kunder/købere har mulighed for at orientere sig bredt og dybt.

M. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt en lettere brugt demobil bil, der har kørt omkring 1.500 kilometer, som den i sagen omhandlede, sædvanligvis kan købes billigst hos en mindre forhandler (mindre salgsvolumen) eller hos en større forhandler (større salgsvolumen).

Skønsmanden vurderer ikke der vil være forskel - det er et meget gennemsigtigt marked hvor kunder/købere har mulighed for at orientere sig bredt og dybt.

N. Skønsmanden bedes oplyse, om og i givet fald hvor det efter skønsmanden opfattelse er muligt at kontrollere, hvorvidt en forhandler er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, herunder om det er sædvanligt, at en forbruger efterspørger dokumentation herfor.

Det er ikke muligt for en almindelig forbruger at orientere sig omkring dette og jeg vurderer ikke at der er nogle forbruger der orienterer sig herom.

..."

Retsgrundlag

Af lov nr. 18 af 1. februar 1924 om Omsætningsafgift af Motorkøretøjer fremgår:

"...

§1

Ved den første Indregistrering her i Landet af Motorkøretøjer svares overensstemmende med denne Lovs Bestemmelser en Omsætningsafgift til Statskassen af følgende Størrelse:

...

Afgiften udredes af den, i hvis Navn Motorkøretøjet indregistreres.

§ 2.

...

Saafremt et Motorkøretøj, der en Gang er indregistreret, efterhaanden gennemgaar saadanne Reparationer, at det faar Karakter af at være et nyt Køretøj, f.Eks. Ved Indsættelse af ny Motor eller nyt Karosseri, skal ved Omsætning ny Registrering foretages.

..."

Det oprindelige lovforslag (Rigsdagstidenden 76De ordentlige samling 1923-24, Tillæg A, sp. 6275-6276) indeholdt til forskel fra den vedtagne § 1 en bestemmelse om, at afgiften også skulle svares "... ved Omsætning af her i Landet indregistrerede Motorkøretøjer", og at "Afgiften udredes af den i hvis Navn Motorkøretøjet indregistreres, henholdsvis Køberen af det pågældende Motorkøretøj".

Ved lov nr. 312 af 20. december 1924 ændredes § 1, stk. 4, til følgende:

"...

...

Afgiften udredes af den, i hvis Navn Motorkøretøjet indregistreres, eller efter nærmere fastsatte Regler af den indenlandske Sælger af Motorkøretøjet.

..."

Af lovens forarbejder fremgik (Rigsdagstidenden 77 de ordentlige samling 1924-25, Tillæg A, sp. 4877), at tilføjelsen i § 1, stk. 4, skete på baggrund af et ønske fra forskellige motororganisationer om, at afgiften også kunne erlægges af sælgeren.

Under 2. Verdenskrig indførtes afgiftspligt ved enhver omsætning af et motorkøretøj. Det fremgik af lov nr. 333 af 3. juli 1943:

"...

§ 15.

...

Stk. 2. Afgiften berigtiges af den, der overdrager Køretøjet. I Tilfælde, hvor der skal erlægges Afgift, uden at der foreligger en Omsætning, berigtiges Afgiften af den, i hvis Navn Køretøjet indregistreres. Ved Indførsel fra Udlandet berigtiges Afgiften af den, der indfører Køretøjet.

...

Stk. 5. Den, der har erhvervet Køretøjet, hæfter for Afgiften.

..."

Ved lov nr. 25 af 31. januar 1946 blev reglerne om afgiftspligt ved omsætning af køretøjer ophævet igen. Bestemmelsen om afgiftsbetaling havde følgende ordlyd:

"...

§ 13.

Stk. 1. Afgiften udredes af den, i hvis Navn Motorkøretøjet indregistreres eller omregistreres.

..."

Ved lov nr. 221 af 26. maj 1971 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. blev ordningen lovfæstet, således at der fastsattes regler for såkaldte registrerede virksomheder. Af loven fremgik:

"...

§ 1. ...

Stk. 2. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

...

§ 15. De registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4 og § 5, stk. 1-2, af nye køretøjer, som de anmelder eller foranlediger anmeldt til registrering efter færdselsloven, mod fremlæggelse af en erklæring fra virksomheden om køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis for virksomhedens registrering, jfr. § 22, stk. 2.

...

Stk. 3. For betaling af afgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

...

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til toldvæsenet, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jfr. dog § 3, stk. 2.

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter den, i hvis navn køretøjet registreres.

...

§ 30. Er et køretøj, der efter foretagen reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jfr. § 29, stk. 2, nr. 1, blevet registreret eller omregistreret til ny ejer, uden at afgiften er berigtiget, kan krav om betaling af det afgiftsbeløb, som skulle have været betalt ved første registrering eller første registrering af ejerskifte efter reparationen eller ombygningen, gøres gældende mod den, der har foretaget reparationen eller ombygningen.

..."

Af lovens forarbejder fremgik (Folketingstidende 1970-71, Tillæg A, sp. 2261-2263):

"...

Afgiftens betaling påhviler principielt den, i hvis navn køretøjet skal registreres efter færdselsloven, men forhandlervirksomheder kan overtage afgiftsforpligtelsen mod at stille fuld sikkerhed og således, at der gives 4 måneders kredit med betalingen.

...

Såfremt et køretøj ønskes afgiftsberigtiget af andre end registrerede virksomheder, vil der være adgang hertil, og afgiften skal i disse tilfælde være indbetalt til toldvæsenet inden køretøjets registrering (omregistrering) efter færdselsloven.

..."

I de specielle bemærkninger anførtes (a.s. sp. 2268):

"...

Til § 19.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at andre end registrerede virksomheder foretager afgiftsberigtigelser. Der vil stadig være et behov herfor, f.eks. ved berigtigelse af flyttegodskøretøjer og ved afgiftsberigtigelse af køretøjer, der overgår til anden anvendelse, f.eks. hyrevogne, der ønskes berigtiget med fuld afgift. Afgiften skal være indbetalt til toldvæsenet inden køretøjets registrering.

..."

og videre (a.s. sp. 2269-70)

"...

Til § 30.

Bestemmelsen giver toldvæsenet adgang til at gøre krav om betaling af afgift gældende mod den, der har ombygget et køretøj på en sådan måde, at det på ny skal afgiftsberigtiges, også i tilfælde, hvor køretøjet efter ombygningen er blevet registreret eller omregistreret for en anden end den, der har foretaget ombygningen. Det vil ofte i tilfælde, hvor en sådan registrering eller omregistrering er sket i forbindelse med en overtrædelse, som er begået af den, der har ombygget køretøjet, være mere rimeligt at rette afgiftskravet mod denne end mod køberen af køretøjet.

Noget lignende gælder i tilfælde, hvor et køretøj, som er indført brugt fra udlandet, er blevet registreret uden afgift på grund af en lovovertrædelse. I denne situation giver den foreslåede lovbestemmelse afgang til at kræve afgiften betalt af sælgeren.

..."

Ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 fik § 1 følgende ordlyd:

"...

§ 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.

..."

Ved samme lov indsattes "eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning" i § 19, stk. 1, og i § 19, stk. 2, indsattes "ejeren eller". § 19 havde således ved lovbekendtgørelse nr. 577 af 1. august 1991 følgende ordlyd:

"...

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skattevæsenet, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3, stk. 1, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres.

Stk. 3. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.

..."

Af forarbejderne til lov nr. 361 af 6. juni 1991 fremgik (Folketingstidende 1990-91, 2. saml., Tillæg A, sp. 3029-3031):

"...

Til nr. 1 [§ 1]

Den nuværende lov omtaler først i § 29 og § 30, at der i visse situationer skal betales afgift af reparerede og ombyggede køretøjer. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovens § 1 om afgiftspligtige køretøjer.

...

Til nr. 18 [§ 19, stk. 1]

Bestemmelsen tydeliggør, hvornår ikke-registrerede virksomheder skal betale afgiften af køretøjer, der efter reparation eller ombygning har mistet deres identitet.

Til nr. 19 [§ 19, stk. 2]

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen i nr. 18.

..."

Muligheden for at parallelimportere biler og foretage afgiftsberigtigelse på grundlag af den faktiske indkøbspris i udlandet var tidligere beskrevet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 72 af 17. august 2004 (TS-cirkulære nr. 2004-20):

"...

1. Landsskatteretskendelse om afgiftsberigtigelse af fabriksnye motorkøretøjer

Landsskatteretten har den 14. april 2004, jf. SKM2004.180.LSR, truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at registreringsafgiftslovens § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i lovens § 8 er opfyldt. Endvidere ses § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.

2. Kendelsens betydning

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. forhandleravance samt på betingelse af, at importøravancen ikke er negativ, jf. reglerne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. forhandleravance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms.

Det bemærkes, at der til den afgiftspligtige værdi skal medregnes alle omkostninger, dvs. både prisen for selve køretøjet og standardudstyr samt ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger mv.

3. Anmeldelse af standardpris ...

...

4. Praksisændring

I praksis betyder kendelsen, at ToldSkat vil acceptere afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer, hvis forbrugere/erhvervsdrivende importerer et eller flere køretøjer, som er erhvervet til en lavere pris end den anmeldte standardpris (herunder også en lavere mindstebeskatningspris). Altså afgiftsberigtigelse på grundlag af den fremlagte faktura tillagt 9 pct. avance og moms. Hvis køretøjet videresælges, er det en forudsætning for afgiftsberigtigelse på grundlag af den lavere værdi, at køretøjets salgspris ikke overstiger dette beløb.

..."

SKATs praksis ved administrationen af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, nu § 20, er beskrevet i forskellige sammenhænge:

SKATs instruks af 24. november 2006 vedrørende parallelimport af motorkøretøjer:

"...

Til beregning af registreringsafgiften anvendes et beregningsskema, som udfyldes og underskrives af kunden.

Som dokumentation for prisen fremlægges faktura fra den udenlandske leverandør. Husk, hvis bilen skal videresælges af en forhandler skal vi bede om en salgsfaktura, da afgiftsberegningen altid følger den opnåede salgspris.

Vi skal sikre os, at private og ikke registrerede virksomheder betaler moms af fakturabeløbet. Dette sker ved udfærdigelse af et regnskabsbilag med anførsel af cpr. nr. og stelnummer på køretøjet. Virksomheder, der er registeret for lønsumsafgift, herunder taxavognmænd skal lade sig registrere for erhvervelsesmoms og angive momsen via momsangivelsen.

For at vurdere rigtigheden af prisen sammenholdes prisen med mindsteprisen i standardpriser på køretøjet tillagt ekstraudstyr. Er der en forskel på ca. 20 pct. mellem den fakturerede pris og mindsteprisen, fremsendes en kopi af sagen til Økokrim.

..."

SKATs brev af 16. april 2008 til Forenede Danske Motorejere:

"...

Det er fast administrativ praksis ikke at opkræve eventuelle efterbetalingskrav vedrørende registreringsafgift hos den forbruger, som i god tro har købt en bil hos en autoforhandler.

Det kan generelt oplyses, at det er SKATs principielle udgangspunkt, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, som har købt en bil hos en registreret autoforhandler. Denne praksis er baseret på en individuel og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Eventuelle efterbetalingskrav vil således som udgangspunkt blive rejst over for den pågældende registrerede autoforhandler.

En registreret autoforhandler har i henhold til registreringsafgiftslovens § 14, stk. 3, modtaget et særligt bevis for registreringen, og er således den, der hæfter/afregner registreringsafgiften med SKAT, for de køretøjer, som den pågældende selv sælger.

Det bemærkes, at ovennævnte praksis om købers gode tro, er baseret på SKATs samlede vurdering af god eller ond tro.

..."

SKATs svar den 30. april 2008 til advokat IN:

"...

Det kan generelt oplyses, at det er SKATs principielle udgangspunkt, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, som har købt en bil hos en registreret autoforhandler. Denne praksis er baseret på en individuel og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Eventuelle efterbetalingskrav vil således som udgangspunkt blive rejst over for den pågældende registrerede autoforhandler.

Det bemærkes, at ovennævnte praksis om købers gode tro, er baseret på SKATs samlede vurdering af god eller ond tro.

..."

SKAT udtalte den 7. april 2009 til Landskatteretten i en sag om salg af en ombygget motorcykel:

"...

Det er alene i de tilfælde, hvor køretøjet sælges af en registreret (i henhold til registreringsafgiftsloven) forhandlervirksomhed eller en ikke registreret forhandlervirksomhed, at SKAT ikke rejser krav om betaling af registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver. Det er ikke som anført i Landsskatterettens brev af ... 2009 "eller hos en anden sælger".

Det er hensynet til omsætningssikkerheden, der har været afgørende for SKATs faste administrative praksis på området. En godtroende omsætningserhverver skal ikke efterfølgende mødes med et afgiftskrav, når køretøjet er købt hos en forhandlervirksomhed. En køber vil normalt ikke kunne vide, om den pågældende forhandlervirksomhed er registreret eller ej. Registrering i henhold til registreringsafgiftsloven er som bekendt en frivillig registrering.

Der er i denne sag, hvor handelen er sket mellem to private personer, ikke hos SKAT, nogen tvivl om, at ... hæfter for betaling efter lovens § 20, stk. 1.

..."

SKAT har i e-mail af 4. december 2009 til Landsskatteretten bekræftet, at SKATs faste administrative praksis om ikke at kræve efterbetaling af registreringsafgift hos en forbruger, som i god tro har købt et køretøj, som viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler, omfatter såvel registreret som ikke-registreret forhandlervirksomhed.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af B, advokat JT, LJ og skønsmand MH.

B har forklaret, at han fra 1993 til 2003 var ansat i virksomheden G5. OF blev i 1995 ansat som sælger og var i virksomheden i 3-4 år, hvorefter OF startede egen virksomhed. OF var meget vellidt. I 2006 hørte han, at OF var begyndt at sælge biler, og at direktøren i G5 havde købt en bil af OF. Han var også interesseret i en bil og fik kontakt med OF. OF fortalte, at han havde startet virksomhed med parallelimport af biler fra især Tyskland, hvor han købte hos de store forhandlere, og at han kunne opnå gode rabatter via direkte kontakter. OF kunne opnå 25-29 % rabat på udvalgte bilmærker og endnu mere, hvis det var en demobil.

Han ønskede en sort Mercedes model ..., hvilket OF fandt til ham. Han modtog et link, hvor han kunne se bilen. Han kunne ikke vælge udstyr, men han kunne vælge fælge. Det øvrige udstyr var det, bilen stod med hos sælgeren. Valget stod mellem den pågældende bil eller ingen bil. Bilen var en demobil og havde kørt 1.700 km, da den blev leveret til ham. Fremgangsmåden virkede ikke underlig, og der var ingen advarselslamper, som lyste. En direktør og en partner havde købt bil af OF. Der fandtes også andre biler på markedet med 30 % rabat. Det undersøgte han, efter at SKAT havde sendt kravet om yderligere registreringsafgift.

Forud for, at han den 18. september 2006 kl. 21:47 sendte en e-mail til OF, må han have været på nettet for at se Mercedes´ listepriser i Tyskland. Han husker ikke nærmere herom. Han vidste, at listeprisen i Danmark var 2,3 mio. kr. Ideen var, at OF via sine kontakter kunne købe under listeprisen. Endvidere kunne bilen leveres hurtigt, og der var ingen biler af denne model til salg i Danmark.

Tilbuddet af 14. september 2006 fra Mercedes Benz anså han som et almindeligt tilbud uden hensyntagen til, at det var en demobil, og uden de rabatter OF kunne opnå. Han hæftede sig ikke ved, at prisen var angivet til 91.250 EURO svarende til listeprisen. Han ved ikke, hvad OF mente, da han den 18. september 2006 kl. 22:46 skrev "Her er optioner og prisen i Tyskland, som vi har "bestilt"...". Det er korrekt, at det ikke fremgår af korrespondancen med OF, at det var en demobil, men det var en demobil, OF fandt i Tyskland. Den havde kørt 1.000 km, og det forklarede han til politiet.

Inden OF den 28. september hentede bilen i Tyskland, indgik de en aftale om køb af bilen og blev enige om en pris på 1.580.000 kr. Han hæftede sig ikke ved datoen i slutsedlen og kan ikke svare på, hvornår den blev underskrevet. Han opfattede prisen som inklusiv moms, og han tænkte ikke over, hvor stor momsen var. Han så hverken fakturaen fra G3 eller fakturaen af 9. oktober 2006 fra G2. OF sagde, at betalingen skulle ske i to rater, og at prisen i modsat fald ville være 50.000 kr. højere. Det undrede han sig ikke over, og han forstår godt, at OF ville have betaling, inden OF købte bilen i Tyskland. OF dikterede størrelsen af de to rater. Første rate blev betalt den 5. oktober og anden rate den 18. oktober 2006, begge ved banknoteret check. Han tænkte ikke over forholdet mellem størrelsen af den sidste check og prisen i brevet af 14. september 2006 fra Mercedes Benz. Han kan ikke huske, at han modtog en kvittering fra G1 for modtagelsen af 970.000 kr. til afhentning af bilen. OF hentede checken i banken. Han kan ikke huske, hvilke omstændigheder der førte til betalingen. Normalt vil han bede om en kvittering ved betaling af et beløb i denne størrelsesorden, men det gjorde han ikke i dette tilfælde. Et par dage efter blev bilen leveret.

Bilen blev leveret med danske nummerplader omkring den 20. oktober 2006 på hans arbejdsplads. Få dage efter modtog han et registreringsbevis fra SKAT. Der var styr på tingene, og han fattede ikke mistanke. Det var en selvfølge, at OF skulle sørge for betaling af afgifter og registrering. Efterfølgende beklagede OF sig dog over, at OF havde lavet en regnefejl og tabt penge på handlen. Han afslog at betale yderligere til OF.

Han kan ikke sige, hvordan han nåede frem til, at Mercedesen skulle sælges for 2.175.000 kr. Det har nok indgået, at listeprisen var 2,3 mio. kr., og at der ikke var ret mange biler på markedet. Han fandt ikke anledning til at give køberen rabat. Han havde lavet en god handel, men han tabte 160.000 kr. på den bil, han måtte tage i bytte. Han havde ingen mistanke om, at der var et krav fra SKAT på vej. Han købte derefter en Jaguar af OF, da han gerne ville have en ... . Samtidig med, at han modtog et brev fra SKAT om efterbetaling af registreringsafgift for Jaguaren, krævede SKAT efterbetaling af registreringsafgift hos køberen af Mercedesen. Dette krav trak SKAT dog tilbage og rettede mod ham.

Advokat JT har forklaret, at han har rådgivet LM og hans familie gennem en årrække. På et tidspunkt blev han kontaktet af LM, der oplyste, at han overvejede at købe en parallelimporteret Porsche. LM ønskede en vurdering af, om det var lovligt. Han modtog den 22. januar 2007 et udkast til slutseddel fra G1, som lignede den, der vedrører G4´s køb af en ... . Momsen var angivet til "0", men var ifølge teksten nederst på dokumentet indeholdt i købsprisen. Han undersøgte regler og praksis og fandt en afgørelse fra 2004, hvor Landsskatteretten slog fast, at man ved parallelimport i visse tilfælde kunne basere afgiftsberigtigelsen på den faktiske anskaffelsessum tillagt en avance i stedet for standardprisen. Han kontaktede SKAT og talte med VK, der bekræftede rigtigheden heraf, og at afgørelsen fra 2004 var gældende. Hans konklusion var herefter, at den anvendte model var lovlig, hvis det blev gjort rigtigt.

Han kan ikke med sikkerhed sige, om han så andre dokumenter end slutsedlen, herunder den tyske faktura. Han mener ikke, at han fik oplyst, hvad indkøbsprisen for bilen var. Han og LM interesserede sig for, hvad prisen for bilen normalt ville være, og han rettede henvendelse til LI for at høre om prisniveauet. Det mest interessante for LM var, at bilen kunne leveres hurtigt.

LJ har forklaret, at han er indehaver af et firma med 12 ansatte. Han lærte OF at kende gennem MT. OF fortalte, at han var forretningsmand, ejede hoteller i udlandet, og at han importerede biler til Danmark. De talte om biler, og OF sagde, at han måske kunne hjælpe vidnet med at købe en bil. På daværende tidspunkt havde vidnet en Porsche. Han spurgte MT om hans mening om OF. MT svarede, at han havde gode erfaringer med OF, der var en indflydelsesrig mand.

Han fortalte i sin vennekreds, herunder A og LM, at OF kunne skaffe biler. Han satte A i forbindelse med OF. LM rettede henvendelse til sin advokat og meldte tilbage til vidnet, at advokaten havde undersøgt sagen og talt med SKAT. Konklusionen var, at der ikke var nogen problemer med at købe biler på den måde. Under en skiferie, vist omkring påsken 2007, fortalte han A, at OF importerede biler til gode priser, og at LM havde fået en advokat til at undersøge, at fremgangsmåden var i orden.

Det kan godt passe, at han købte en Porsche af OF i februar 2007 for 1,76 mio. kr. Han købte bilen, efter at LM var vendt tilbage med svaret fra advokaten. Der verserer en sag om efterbetaling af registreringsafgift for denne bil.

Skønsmand MH har vedstået skønserklæringen og forklaret, at han har et godt kendskab til Mercedes Benz, hvor han tidligere har arbejdet i 12 år.

Når der i spørgsmål F spørges til luksusbiler, har han for eksempel tænkt på den eksklusive del af BMW modellerne. Jo længere tid en bilmodel har været på markedet, desto større mulighed er der for at presse prisen og opnå rabat. Det skyldes, at der med tiden kommer flere biler af den pågældende model på markedet og på lagrene. Det er ikke muligt at opnå rabat på en helt ny model. For eksempel er det muligt ved køb i Tyskland at opnå en besparelse på 10-15 % for den eksklusive del af BMW. Han ved ikke, hvad rabatmuligheden er for Jaguar. De 10 %, der er angivet i svaret på spørgsmål B, er efter hans vurdering den maksimale rabat.

Leveringstiden for en Mercedes ..., som B købte, var dengang 3 måneder. Der var ... biler af den model i Danmark, og han vil mene, at bilen holdt prisen det første år. Bilmarkedet er rimelig gennemsigtigt, og hvis man spørger de 4 forhandlere, som sælger den pågældende bil i Danmark, vil de være meget enige om prissætningen.

Han har set nogle af de avisudklip, der er i sagen, om muligheden for at opnå store besparelser ved at købe bil i udlandet. Artiklerne vedrører dog "overgemte" modeller, som har stået længe på lager. Det kan ikke sammenlignes med en ny introduceret Mercedes model med ganske få eksemplarer på markedet.

Biler prisfastsættes og tilpasses i forhold til markedssegmentet i de forskellige lande og ikke efter fremstillingspris mv. Derfor er det i visse tilfælde muligt at opnå besparelser ved køb i udlandet. På et tidspunkt kunne det betale sig at importere biler fra USA på grund af den lave dollarkurs. Han kan godt forstå, at almindelige forbrugere kan være blevet forvirrede. I en periode forholdt det sig sådan, at hvis man fremstillede en bil for SKAT og fremviste en faktura på købet af bilen, blev bilen uden videre afgiftsberigtiget på dette grundlag.

Det er ikke hans indtryk, at der var kommet flere biler af den pågældende Mercedes model på markedet, da B solgte bilen videre. Det er usædvanligt at opnå 30 % avance ved videresalg af en brugt bil. En bil i den prisklasse er ikke en hyldevare, og køberne i dette segment ønsker altid ændringer og at foretage individuelle valg.

Den indkøbspris, der af importøren er oplyst til SKAT i standardanmeldelsen, er fortrolig og umulig at få oplyst for andre. Der er tale om importørens absolutte nettopris, som er fastlagt under hensyn til, at importøren påtager sig markedsføringsopgaver, udstillingsarbejde, garantiansvar mv. Mercedes beskytter sine importører på den måde, at andre ikke kan få lov at købe biler til de anmeldte standardpriser. Chryslers opgørelse af den vejledende udsalgspris for Mercedesen viser en basispris på 2,3 mio. kr. uden udstyr. I 2007 var det muligt for importøren at få denne pris ned på 1,7 mio. kr. Med udstyr for ca. 500.000 kr. ville den samlede pris blive 2,2 mio. kr. inkl. afgifter. Det ville være prisen, hvis forhandleren ønskede at forære bilen væk. Den lavere indkøbspris giver en rabat på ca. 22 %. Der er meget lidt avance på udstyr. Misbruget af muligheden for at sælge "demo" biler med lav registreringsafgift begyndte først i 2008.

Procedure

Skatteministeriet har til støtte for sine påstande gjort gældende, at B i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, hæfter for betaling af registreringsafgift på objektivt grundlag.

Efter ordlyden af § 19, stk. 2, sammenholdt med § 1 og en formålsfortolkning af registreringsafgiftsloven samt henset til de tidligere regler i registreringsafgiftsloven og forarbejderne hertil er der hjemmel til at gøre afgiftskravet gældende mod den, i hvis navn køretøjet første gang er indregistreret. Dette gælder også, selvom køretøjet er videresolgt, inden afgiftskravet bliver rejst.

B kan ikke påberåbe sig SKATs administrative praksis for at undlade efteropkrævning af manglende registreringsafgift, da B ikke købte bilen af en forhandler og ikke var i god tro om den manglende afgiftsbetaling. Der er derfor ikke grundlag for at fravige den objektive hæftelse.

OF og G1´s virksomhed bestod i, at OF efter bestilling fra en interesseret kunde i Danmark tog til Tyskland og købte den pågældende bil, hvorefter der blev forevist en falsk faktura for SKAT til brug for afgiftsberegningen. G1 kan ikke betragtes som en forhandler omfattet af SKATs administrative praksis. Det afgørende er, om G1 generelt har fremstået som forhandler af biler, og det har G1 ikke. Dette støttes på den udviste forretningsmetode og virksomhedens fremtræden. G1´s navn fremgår ikke af e-mail korrespondancen med OF, og der var hverken forretnings- eller udstillingslokaler. Kundekontakten blev skabt efter "mund til mund" metoden, og der fandt ingen markedsføring sted. Endvidere opkrævede G1 ikke moms ved salg af biler. G1 savner således en lang række af de karakteristika, som må kræves for, at G1 kan betragtes som en forhandler i den forstand, som er omfattet af den administrative praksis. Det er i den forbindelse uden betydning, at G1 var registreret med CVR nummer og branchekode. Sammenholdt med de øvrige usædvanlige omstændigheder ved aftalens indgåelse kan B ikke have haft nogen rimelig formodning om, at han købte bilen af en forhandler.

Hvis G1 anses for en forhandler, har Skatteministeriet gjort gældende, at B ikke har bevist, at han var i god tro om den manglende afgiftsbetaling.

Ved købet af bilen for 1.580.000 kr. opnåede B en rabat i forhold til listeprisen 2.807.994 kr. på 43,73 %. I slutsedlen er moms og leveringsafgifter angivet til 0 kr., og der er ingen oplysninger om, at der er givet rabat som følge af, at der skulle være tale om en demobil. Det fremgår endvidere af skønserklæringen, at det langt fra var muligt at opnå en så stor rabat. Ifølge slutsedlen er der er tale om en ny bil, som dog har kørt 1.000 km. Af den originale faktura fremgik, at bilen havde kørt 0 km. Ifølge skønsmanden er køb af en demobil kendetegnet ved, at køberen ikke kan vælge farve og udstyr mv., men sådanne begrænsninger fremgår ikke af e-mail korrespondancen.

B modtog oplysning fra OF om, at køretøjet kostede 125.280 EURO i Tyskland svarende til 933.336 kr. Da det er almindelig kendt, at registreringsafgiften er 180 %, kunne registreringsafgiften umuligt afholdes af de 647.000 kr., der var tilbage.

Sammenfattende burde momenterne i sagen hver for sig og tilsammen som minimum have givet B anledning til at undersøge forholdene nærmere. B gjorde imidlertid intet for at sikre sig, at der blev betalt korrekt afgift, og han kan derfor ikke have været i god tro herom.

Det bør ved vurderingen indgå, at B efter et halvt år solgte køretøjet videre med en fortjeneste på 595.000 kr. Ifølge skønserklæringen ville værditabet normalt have udgjort 6 - 700.000 kr. Samlet svarer det til, at B tjente ca. 1.200.000 kr. på at købe bilen. At der var tale om en god forretning bekræftes af, at B 14 dage efter salget købte en ny bil af OF.

Krav på betaling af registreringsafgift er ikke et erstatningskrav, men et offentligretligt lovbestemt krav, og kan som følge heraf ikke fortabes som følge af egen skyld. Men under alle omstændigheder er administrationen af afgiftsberigtigelsen, hvor der er tale om masseadministration, tilrettelagt lovligt. SKAT afgiftsberigtiger hvert år 200.000 biler og foretager af ressourcemæssige årsager ikke en intensiv prøvelse af de oplysninger, herunder underliggende fakturaer, som angives i anmeldelsen. Sagen ordnes ved en skranke, uden at man ser den pågældende bil. Der træffes en afgørelse efter de foreliggende oplysninger, hvorefter SKAT foretager stikprøvekontrol eller en nærmere kontrol, hvis forholdene - som i denne sag - i øvrigt giver anledning til det. G1 oplyste ikke i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, at bilen skulle videresælges og havde derfor krav på at få indregistreret bilen til fakturaprisen med tillæg af 9 % samt moms, jf. SKM2004.180.LSR. Det er ikke erstatningspådragende for SKAT, at systemet ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at afgiftsberigtigelse nægtes ved meget lave priser. B er nærmest til at bære risikoen for, at den kontrakts part, han har valgt, under de anførte omstændigheder foreviser en falsk faktura ved afgiftsberigtigelsen.

Til støtte for den subsidiære påstand 1 gøres det gældende, at B har handlet ansvarspådragende under de anførte omstændigheder og medvirket til at påføre SKAT et afgiftstab, hvilket B er erstatningsansvarlig for. Erstatningskravet er som nævnt ikke bortfaldet som følge af myndighedernes egen skyld.

Med hensyn til B´s erstatningspåstand gøres tilsvarende synspunkter gældende som ovenfor anført om erstatningsansvar og egen skyld. Et eventuelt erstatningsansvar må bortfalde som følge af egen skyld hos B, der var i ond tro om afgiftsberigtigelsen.

B har til støtte for sin principale påstand overordnet gjort gældende, at han efter ordlyden af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, ikke kan hæfte for registreringsafgiften, idet han ikke var ejer på tidspunktet for SKATs agterskrivelse den 17. december 2008. Denne forelå først 20 måneder efter, at B havde solgt bilen den 3. marts 2007. B var heller ikke ejer af bilen på det tidspunkt, hvor indregistreringen af køretøjet og afgiftsberigtigelsen blev foretaget i oktober 2006. Det formelle såvel som det egentlige ejerskab overgik først til B ved leveringen, hvilket skete efter afgiftsberigtigelsen.

Hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, må forstås i sammenhæng med stk. 1, således at den i stk. 2 angivne hæftelse er en henvisning til afgiften i stk. 1. Hæftelsen kan således udelukkende være for den registreringsafgift, som skal være betalt til SKAT, inden registrering kan foretages. Baggrunden for ordningen med registrerede virksomheder var netop at lette adgangen for disse virksomheder til at få foretaget afgiftsberigtigelse og indregistrering, jf. bemærkningerne til lov nr. 221 af 26. maj 1971. § 19, stk. 2, omhandler hæftelse for køretøjer, der ikke er afgiftsberigtiget af en efter § 14 og § 15 registreret forhandler, og er således en undtagelsesbestemmelse, hvoraf følger, at den skal fortolkes indskrænkende.

Det er ikke korrekt, at afgiftspligten påhviler ejeren af det indførte køretøj, i hvis interesse førstegangsregistrering sker. Dette understreges af, at hvis der - eventuelt i forbindelse med en ombygning eller anden ændring af køretøjets identitet - skal ske omregistrering, så påhviler afgiftspligten den på det tidspunkt værende ejer. Der kan således i et køretøjs levetid ske flere forskellige registreringer og afgiftsberigtigelser, hvor ejeren af køretøjet kan være forskellig.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 25, at ToldSkat kan forlange et køretøj til eftersyn. Hvis det i forbindelse hermed konstateres, at der er et ikke-betalt krav på registreringsafgift, må hæftelsen for betalingen heraf påhvile den ejer eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, på det tidspunkt, hvor afgiftskravet gøres gældende. Skatteministeriet har da også under sagen anerkendt, at der kan foretages en ny kontrol og afgiftsberigtigelse.

Det gøres på den baggrund gældende, at afgiftspligten påhviler den ejer eller den person, i hvis navn køretøjet er registreret, på det tidspunkt, hvor afgiftskravet gøres gældende.

For så vidt angår den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at B er omfattet af den kreds af godtroende forbrugerkøbere, der ikke skal hæfte for eller efteropkræves registreringsafgift.

Landsskatterettens praksis med først at foretage en vurdering af, hvorvidt der er tale om en forhandler, før der foretages en vurdering af køberens gode tro, er ulovhjemlet og i strid med hensigten med udtalelserne fra SKAT om den administrative praksis om efteropkrævning. Bedømmelsen af, om der handles med en forhandler, er en integreret del af god tro vurderingen, og der kan således ikke ske adskillelse af disse to forhold.

Ved vurderingen af god tro må det inddrages, at B ikke på nogen måde burde have indset, at G1 ikke ville blive anset som forhandler i Landsskatterettens praksis. Forhandlerbegrebet er et dynamisk begreb, som udvikles over tid på baggrund af den generelle samfundsudvikling og de tekniske muligheder.

Det gøres gældende, at G1 var en forhandler, og at OF på vegne af selskabet agerede som en forhandler. G1 var registreret med CVR nr. og korrekt brancheangivelse, hvilket er en forbrugers sikkerhed for, at man handler med en reel forhandler. B havde kendskab til, at OF gennem G1 i en lang periode havde drevet virksomhed med import af køretøjer. Det kan ikke forlanges, at B skulle have undersøgt, om SKAT var af den opfattelse, at G1 var forhandler eller ej efter de kriterier, som SKAT opstiller. Det afgørende er, at G1 klart fremstod som en forhandler for B.

Det forhold, at OF havde tilrettelagt sin virksomhed sådan, at markedsføringen skete "fra mund til mund", har ingen selvstændig betydning. Dette er ganske sædvanligt, når omkostningerne skal holdes nede. Utallige online butikker fungerer uden et egentligt showroom og fremviser varerne elektronisk. På tilsvarende vis foregik al korrespondance i nærværende sag med forhandleren via e-mail eller telefon.

Dernæst indgår den pris, B betalte for bilen. Prisen er en relativ størrelse, idet der er en uigennemsigtig prisdannelse for køretøjer i denne prisklasse. Besvarelserne i skønserklæringen og det i sagen fremlagte materiale vidner herom. Der er store besparelser at opnå på bilmarkedet, ligesom listeprisen ikke er et udtryk for den egentlige markedsværdi. Listeprisen fremstår som et markedsføringsredskab for forhandlere til at kunne skrue fiktive rabatter op i forhold til de reelle markedspriser. På denne baggrund kan det næppe forventes, at B som privat forbruger var bedre til at vurdere markedsværdien af et køretøj end den professionelle erhvervsdrivende, som han købte køretøjet af. B havde ingen særlige forudsætninger for at vurdere prisen eller fremgangsmåden, ligesom han ikke havde nogen særlig viden om moms eller om almindelige vilkår for bilhandlere i forbindelse med parallelimport. B havde således ikke grundlag for at vurdere, om den samlede købesum var tilstrækkelig til at dække registreringsafgift, moms og avance. B var indforstået med, at der var tale om en demobil, og at dette begrundede en fordelagtig pris på en særlig bil. Det fremgår af skønserklæringen, at der er store besparelser at opnå ved køb af en demobil som den i sagen omhandlede.

B´s gode tro skal også vurderes i forhold til SKATs vurdering af den anmeldte pris. SKAT foretager dagligt adskillige afgiftsberigtigelser, hvorfor SKATs medarbejdere har en helt særlig ekspertise i vurdering af bilers værdi og beregning af afgiftsgrundlag. Til trods herfor undrede SKATs sagsbehandler OB sig ikke over den af OF dokumenterede værdi af køretøjet i form af en købspris på 32.700 EURO, som var fejlagtig og baseret på den af OF forfalskede faktura ved afgiftsberigtigelsen. Køretøjets egentlige indkøbspris var 108.000 EURO, og SKATs sagsbehandler lod således køretøjet afgiftsberigtige på baggrund af en faktura, som angav en pris på kun 30 % af den egentlige købspris. Dette støtter, at B, der var uden tilsvarende særlige forudsætninger, ikke burde have undret sig over den pris, han betalte.

B opnåede ved en købspris på 1.580.000 kr. alene en besparelse på ca. 43 % i forhold til den vejledende listepris på 2.807.944 kr. Denne besparelse var således langt mindre end den difference, der er mellem den indkøbspris, som OF betalte, og den pris, som blev anvendt ved afgiftsberigtigelsen. Dette understøtter, at B ikke opnåede en iøjnefaldende stor besparelse.

Det gøres gældende, at der ikke er noget i den af OF oplyste fremgangsmåde i forbindelse med købet af bilen, som på nogen måde burde have fået B til at tvivle på, at køretøjet kunne leveres fuldt afgiftsberigtiget. Det er ganske sædvanligt, at kontakten til en forhandler foregår via e-mail, og at bilen leveres på et af køber anvist sted. Endvidere fremstod G1´s faktura som sædvanlig og korrekt. B havde desuden ikke anledning til at tro, G1 ikke skulle være registreret som foreskrevet eller efter registreringsafgiftslovens § 14 og § 15. Skatteministeriet har i processkrift B tilkendegivet, at det ikke er muligt at få oplyst, om en forhandler er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og § 15 eller ej. Sådanne oplysninger fremgår heller ikke af salgsslutsedlen, hvoraf det derimod klart fremgår, at G1 ville afholde samtlige omkostninger til registreringsafgifter samt øvrige skatter og afgifter. Spørgsmålet blev heller ikke drøftet mellem B og OF. Det fremstod klart, at G1 var registreret med CVR nr. som en autoriseret forhandler.

B blev ført bag lyset af en charmerende svindler, der præsenterede et godt, men langt fra urealistisk, tilbud om køb af en bil. OB´s svar understreger også, at OF fremstod som en troværdig person.

B har således handlet i god tro, idet han havde en berettiget forventning om, at køretøjet var endeligt afgiftsberigtiget ved købet, og han hæfter derfor ikke for eller skal efteropkræves registreringsafgift.

Da SKAT udsendte agterskrivelser i de første sager i G1 komplekset, havde B solgt bilen 8 måneder tidligere. Der er således ikke tale om, at bilen blev videresolgt for at undslippe et hæftelseskrav, og B havde ingen anledning til at tro, at der var et krav om registreringsafgift undervejes, da han videresolgte bilen.

For så vidt angår den tertiære påstand gøres det overordnet gældende, at Skatteministeriet ikke har indrettet systemet ved afgiftsberigtigelse på en sådan måde, at B ikke kunne risikere at blive mødt af et hæftelseskrav for manglende registreringsafgift.

SKATs interne instruks den 24. november 2006 viser, at Skatteministeriet vidste, at køretøjer nogle gange blev afgiftsberigtiget på grundlag af en urigtig og for lavt ansat værdi. Til trods herfor instruerede Skatteministeriet ikke sine medarbejdere i at undlade at foretage og gennemføre disse afgiftsberigtigelser. Skatteministeriet har således ikke i tilstrækkeligt omfang tilrettelagt processen omkring afgiftsberigtigelse hensigtsmæssigt og har ikke instrueret i, hvordan afgiftsberigtigelser bør håndteres, hvis der kan konstateres en uoverensstemmelse mellem et køretøjs anmeldte pris og den såkaldte mindstepris. Det er uagtsomt, at Skatteministeriet på denne måde har undladt at handle.

Baggrunden for B´s erstatningskrav er selve systemet med afgiftsberigtigelse efter praksisændringen beskrevet i cirkulære nr. 72 af 17. august 2004, hvorefter køretøjer kan afgiftsberigtiges på baggrund af den faktiske indkøbspris tillagt 9 % avance. Der skelnes i registreringsafgiftsloven og ved de konkrete afgiftsberigtigelser mellem de virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og § 15, og de virksomheder eller personer, som ikke er. Hele nærværende sag er netop opstået, fordi OF og G1 ikke var registreret efter § 14 og § 15.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 8 og § 9 kan SKAT i visse tilfælde undlade at indregistrere på baggrund af den pris, som fremgår af den dokumentation, der præsenteres ved registreringen, og afgiftsberigtige på baggrund af listeprisen, hvorefter køretøjets ejer eller den, der vil registrere køretøjet, eventuelt kan iværksætte et tilbagesøgningskrav for meget betalt afgift.

Det gøres gældende, at der foreligger en pligt for SKAT til at prøve grundlaget for afgiftsberigtigelsen, herunder foretage en prøvelse af validiteten af den fremviste dokumentation for den anmeldte pris. SKAT har ikke overholdt denne pligt.

Denne egen skyld hos SKAT kan ikke overvæltes på B, der i modsat fald uden skyld og uden indblanding i hverken købet i udlandet eller afgiftsberigtigelsen hos SKAT vil komme til at hæfte for afgiftskravet. B havde ikke nogen andel i selve indregistreringen eller afgiftsberigtigelsen, som blev foretaget af G1.

Skatteministeriet har som offentlig myndighed i den konkrete sag såvel som i en række andre sager ikke handlet på en måde, som med rette kan forventes. Skatteministeriet har udvist manglende omhu og har derved handlet uagtsomt ved den manglende kontrol af, om den af OF fremviste dokumentation i forbindelse med afgiftsberigtigelsen var korrekt og fuldstændig. Det lykkedes G1 at gennemføre 45 afgiftsberigtigelser på grundlag af en dokumentation, som var uden reelt indhold og fabrikeret til brug for afgiftsberigtigelsen, før SKAT greb ind. Der henvises i den anledning til OB´s udtalelse om, at hun ikke kan mindes at have afvist at afgiftsberigtige et køretøj, hvis de nødvendige papirer har været til stede, men at hun har afvist kunder, hvis der har manglet dokumenter til brug for afgiftsberigtigelse. Dette viser, at SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen ikke har foretaget en egentlig prøvelse af validiteten af den foreviste dokumentation, og at Skatteministeriet ikke har anvist retningslinjer til behandlingen af afgiftsberigtigelser.

Nærværende sag blev oversendt til Økokrim i overensstemmelse med SKATs interne retningslinje af 24. november 2006. SKAT kunne i stedet have tilrettelagt processen på en sådan måde, at man ved konstatering af en stor afvigelse nægtede at afgiftsberigtige eller at afgiftsberigtige mod sikkerhedsstillelse fra anmelderen. Det skete ikke i denne sag. SKAT valgte den for B mest uhensigtsmæssige og indgribende fremgangsmåde, nemlig at afgiftsberigtige og derefter efteropkræve registreringsafgiften hos B.

Skatteministeriet har ikke overholdt sin forpligtelse til kontrol af den dokumentation, der forevises ved afgiftsberigtigelsen og har ikke foretaget de nødvendige skridt med henblik på at sikre, at afgiftsberigtigelserne gennemføres uden risiko for, at en tredjemand kommer til at hæfte for et krav om efterbetaling. Denne uagtsomhed udgør et ansvarsgrundlag for Skatteministeriet.

De øvrige erstatningsretlige betingelser er endvidere opfyldt. Tabet kan opgøres præcist, og er en direkte og adækvat følge af Skatteministeriets undladelser.

For så vidt angår Skatteministeriets anbringender om, at B er erstatningsansvarlig for den manglende registreringsafgift, henvises til bemærkningerne vedrørende god tro. Endvidere har Skatteministeriet udvist en så stor egen skyld, at B´s eventuelle ansvar skal bortfalde, eller at erstatningen skal nedsættes til 0 kr.

Skatteministeriet har endvidere tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, hvorved B´s tab er blevet større. B blev først klar over afgiftskravet ved SKATs agterskrivelse af 17. december 2008. Det var over 2 år og 2 måneder efter B´s køb af bilen og mere end 20 måneder efter, at bilen blev videresolgt. På dette tidspunkt var OF´s svindelnumre opdaget, og enhver mulighed for at forfølge og få udbetalt en erstatning fra G1 var forsvundet. Konsekvensen heraf er, at Skatteministeriet har forpasset sin mulighed for at gøre et ansvar gældende mod B. Alternativt må erstatningen nedsættes til 0 kr.

Rettens begrundelse og resultat

Ved lov nr. 18 af 1. februar 1924 indførtes regler om betaling af registreringsafgift af motorkøretøjer. Det fremgik af lovens § 1, at afgiften skulle svares ved den første indregistrering, og at afgiften skulle udredes af den, i hvis navn køretøjet blev indregistreret.

Allerede samme år blev der åbnet mulighed for, at afgiften kunne udredes af sælgeren, og dette har siden - og med lovfæstelsen i 1971 af ordningen med registrerede virksomheder -udviklet sig til den praktiske hovedregel ved import af motorkøretøjer.

Bortset fra en periode under og efter 2. Verdenskrig kan det oprindelige udgangspunkt for afgiftsbetalingen, såfremt der ikke er tale om en registreret virksomhed, ikke anses for at være ændret i den senere lovgivning på området. Der henvises i den forbindelse til det citerede afsnit fra forarbejderne til lov nr. 221 af 26. maj 1971, hvorefter afgiften principielt påhviler den, i hvis navn køretøjet skal registreres, samt til sammenhængen mellem registreringsafgiftslovens §§ 1, 15 og 19 (nu § 20).

Ved indførelsen af lovgivningen i 1924 blev der taget højde for, at der efter reparation eller ombygning kunne blive tale om en fornyet registrering af et motorkøretøj. Tilføjelsen af "ejeren eller" i § 19, stk. 2, ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 skal - i overensstemmelse med forarbejderne hertil forstås i sammenhæng med dette tilfælde. Denne del af bestemmelsen tilsigter derfor heller ikke en ændring af udgangspunktet for hæftelsesansvaret for afgift ved et motorkøretøjs første registrering.

På denne baggrund finder Landsretten, at det følger af den tidligere bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, (nu § 20) jf. § 1, at afgiften ved den første registrering af et motorkøretøj i Danmark påhviler den, i hvis navn køretøjet indregistreres. En fortolkning, hvorefter afgiften i stedet påhviler den til enhver tid værende ejer af motorkøretøjet, kan således ikke tiltrædes.

Som følge af det anførte hæfter B ifølge registreringsafgiftsloven for, at der blev betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.

Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, hvorvidt der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Hovedbetingelsen for, om B er omfattet af den beskrevne administrative praksis, er således, om B var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.

Det kan efter B´s egen forklaring lægges til grund, at han var bekendt med bilens listepris i Danmark (uden ekstraudstyr). Ifølge skønsmand MH var bilen en ny model, der blev introduceret på det danske marked i september 2006, og på en sådan bil kunne man højst opnå en rabat på 10-15 % i forhold til den vejledende salgspris i Danmark på 2.807.993 kr., hvis dette overhovedet var muligt. Efter hans skøn ville det ikke være muligt at opnå nogen særlig besparelse ved at købe bilen i Tyskland.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af e-mail korrespondancen mellem B og OF, lægger landsretten til grund, at B købte bilen som ny med det ekstraudstyr, der er anført i den vedhæftede fil af 14. september 2006, som B modtog med mail af 18. september 2006 fra OF, og at han efter modtagelsen af denne således også var bekendt med, at bilen med dette ekstraudstyr kostede 108.000 euro (svarende til 804.600 kr.) uden moms i Tyskland. B havde herefter intet grundlag for at tro, at OF havde opnået en sådan rabat på den angivne indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købspris på 1.580.000 kr., som han selv betalte, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til G1 eller OF.

Hertil kommer, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Landsretten finder herefter, at B ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. B er således ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Systemet med afgiftsberigtigelse af biler, som parallelimporteres af en virksomhed eller afgiftsberigtiges af en person, der ikke er registreret som forhandler efter registreringsafgiftsloven, er efter det oplyste i sagen indrettet således, at SKAT foretager afgiftsberigtigelsen på grundlag af og i tillid til den dokumentation, som importøren fremlægger for bilens indkøbspris i udlandet. Kontrollen af oplysningerne sker efterfølgende ved stikprøver eller ved nærmere undersøgelse af de sager, som måtte give anledning dertil.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at Skatteministeriet har begået ansvarspådragende fejl hverken generelt ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen for afgiftsberigtigelser eller i den konkrete sag.

Skatteministeriets principale påstand 1, påstand 2 og frifindelsespåstanden overfor B´s tertiære påstand tages derfor til følge.

B´s skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 104.000 kr., Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og betydning, men også til det forhold, at Skatteministeriet har ført to sager, som er behandlet sammen.

B skal endeligt afholde udgifterne til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

B skal anerkende at hæfte for den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet Mercedes-Benz model ..., stelnummer ... .

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet og afgiftskravet mod B hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal B inden 14 dage betale 104.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter