Dato for udgivelse
11 Oct 2012 13:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Sep 2012 13:26
SKM-nummer
SKM2012.565.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-160336
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Personalegoder, kontingent, ledelsesnetværk, rejser
Resumé

Spørger er en forening med det formål at styrke netværket og udveksling af erfaring og viden mellem erhvervsledere i området. Skatterådet bekræfter, at foreningens medlemmer ikke vil være skattepligtige af arbejdsgiverbetalt medlemskontingent for foreningsåret 2011/2012.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 2

Reference(r)

Statsskatteloven § 4,
Ligningsloven § 16

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.5.16.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.5.16.5


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at medlemmer i ledelsesnetværket ikke vil være skattepligtige af medlemskontingentet, som omfatter foreningsåret 2011/2012?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, vil det så gøre en forskel, hvis generalforsamlingen afholdes i Danmark?

Skatteministeriets indstilling

  1. Ja
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et forum for ledere af offentlige og private virksomheder, hvor medlemskabet har til formål at styrke netværket og udveksling af erfaringer og viden mellem erhvervsledere i området.

Spørger dækker en bred vifte af ca. 100 erhvervsledere herunder politikere, ejerledere (selvstændigt erhvervsdrivende), bankdirektører samt øvrige direktører i kommunens større erhvervsvirksomheder.

Sådanne grupper for virksomhedsledere (VL Grupper) findes over alt i Danmark og har alle samme sigte - at skabe netværk og erfaringsudvekslinger.

Spørgers aktiviteter består i afholdelse af ca. 6 møder årligt af høj faglig karakter, hvor netværksdelen og erfaringsudvekslingen er i højsædet. Hvert møde baserer sig i høj grad på et indlæg fra en inviteret foredragsholder, som således laver grundlag for efterfølgende diskussioner i grupperne. Denne del understøtter erfaringsudvekslingen og er højt værdsat af medlemmerne i foreningen.

En anden vigtig del af foreningens arbejde er at skabe et netværk mellem medlemsdeltagerne. For at understøtte denne del indikeres det allerede fra starten af medlemskabet, at der sættes krav til det enkelte medlem om aktiv deltagelse i diskussionen. Ved møderne sammensættes medlemmerne således i mindre grupper for at få en aktiv diskussion om sparring mellem medlemmerne, og for at sikre mest mulig networking udvælges grupperne på mødet med tilfældig lodtrækning, således at der ikke hver gang sker de samme sociale gruppedannelser.

En del af medlemskabet består ligeledes af muligheden for at udbrede kendskabet om medlemsvirksomheden. Dette betyder, at der ved hvert møde gennemføres 2-3 medlemspræsentationer, hvor medlemmet får mulighed for at præsentere virksomheden eller eksempelvis nye produkter i virksomheden.

Et medlemskab koster DKK 12.000 årligt, som dækker afholdelse af møder, foredragsholdere mindre traktementer m.v. Det forholdsvist høje medlemskontingent og begrænsede medlemstal fordrer derfor også, at indholdet på mødet er af høj erhvervsmæssig karakter samt forpligter medlemmet til højt fagligt engagement.

Spørger har supplerende oplyst, at optagelsen af medlemmer foretages ud fra en bestyrelsens konkrete vurdering af det enkelte medlem. Bestyrelsen foretager denne vurdering ud fra de indkomne forslag og henser specielt til:

  1. branche i forhold til øvrige medlemmer
  2. ledelseserfaringer m.v.
  3. medlemmets netværksforhold m.v.

Spørger har ca. 100 medlemmer og bestyrelsen har en målsætning om at foreningen ikke bør overstige 100 medlemmer for at sikre højst muligt erhvervsfagligt indhold.

Der har tidligere været mulighed for at antallet af medlemmer for en enkelt virksomhed kunne udgøre mere end én person, men dette forhold er ændret i forbindelse med at foreningen har nået 100 medlemmer.

Kontingentet udgør 12.000 kr. uanset om medlemmet deltager i samtlige møder.

Ingen af arrangementerne medfører deltagelse af ledsagere eller lignende.

Det fremgår af foreningens vedtægter, at foreningens formål er at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudveksling mellem virksomhedsledere. Formålet skal nås ved skabelse af et forum, hvor ledere kan mødes på tværs af brancher og få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og gennem indbyrdes aktivitet.

På foreningens hjemmeside findes en medlemsfortegnelse, med foto og navn på medlemmerne samt navn på virksomheden.

På hjemmesiden er det ligeledes oplyst, at man som medlem altid har mulighed for at sende sin substitut til foreningens arrangementer.

Planlagte møder for foreningsåret 2011/12

Spørger har i det nedenstående søgt at anskueliggøre indholdet af møderne på baggrund af det kommende års forventede møder.

Ultimo august/september 2011

Der sættes fokus på det kommende/igangværende valg - og tager den politiske temperatur både lokalt og nationalt. Der vil være mulighed for at udfordre de lokalt opstillede politikere i de problemstillinger, som ligger i kommunen og dagligdagen for virksomhederne.

Efterfølgende vil der være gruppearbejde, hvor ovenstående diskuteres mellem deltagerne.

Spørger har efterfølgende oplyst, at dette møde blev aflyst, da datoen faldt sammen med valgdagen.

Oktober 2011 - Virksomhedsbesøg

Besøg hos en af kommunens gazellevirksomheder, som har styret sig gennem finanskrisen uden mange af de problemer øvrige virksomheder har haft.

Efter indlægget vil der være workshops omkring aftenens indlæg såvel som en diskussion omkring "motivation, belønning og kommunikation".

November 2011 - Virksomhedsbesøg hos lokalt erhvervseventyr

Virksomhedsbesøg hos en forholdsvis nystartet virksomhed i området. Virksomheden vil give et indblik i virksomhedens tilblivelse samt strategien vedrørende produktions- og markedsføringsforhold.

Der vil efterfølgende være networking i de enkelte grupper, herunder en virksomhedspræsentation af udvalgte medlemsvirksomheder.

Januar 2012 - Nytårskur

Nytårskuren vil være præget af en gennemgang af det forgange år samt forventningerne til det nye. Her vil være indbudt flere foredragsholdere, som giver deres vurdering af temperaturen i kommunen m.v.

Udover de faglige indlæg vil dette møde indeholde bespisning og musik.

Februar 2012 - Netværksmøde

Februar mødet handler om vigtigheden af anvendelse af netværk. "At netværke - for bare 10 år siden var det ikke noget, man talte om". Aftenens foredragsholder vil dele ud af sin imponerende viden og forskning om professionelle relationer.

Aftenens tema vil være: "Relationer og networking tales der meget om i dagens erhvervsliv. Men mange mener at de ikke kan - eller vil. "For det er da på grænsen til det uetiske og kyniske" siger mange. Men at netværke er at hjælpe andre. At give før man tager. Det er varmt, personligt og handler om tillid".

April/maj 2012 - Generalforsamling

Mødet vil blive holdt i Riga. Baggrunden for at mødet afholdes i Riga er et ønske fra medlemmerne om ligeledes at have en international tilgang til de problemstillinger, som virksomhederne har.

Mødet vil have en stram tidsplan, og der vil blive afholdt flere besøg hos lokale virksomheder i Letland. Disse møder skal hjælpe medlemmerne til at få indblik i de udfordringer, der er i outsourcing til medlemslande i Østeuropa.

Mødet vil have følgende tema:

I dag kan danske virksomheder blandt andet nyde godt af lave lønninger i de tre lande som følge af en stor arbejdsløshed. Begge dele er kommet i forbindelse med den økonomiske krise og er vigtige faktorer til, at Riga er blevet kåret som Europas mest omkostningseffektive større by for virksomheder. Litauens hovedstad, Vilnius, er blevet kåret som nummer to.

Hverken Letland eller dets to små naboer kan naturligvis konkurrere med de lave produktionsomkostninger i Kina. Til gengæld har landene forstået værdien i at kunne lave fleksible løsninger og relativt små partier.

Danske virksomheder har været tvunget til at sætte sig ned og finde ud af, hvad de skal lave, hvad de skal udvikle, og hvordan de skal producere effektivt.

Der er fremsendt følgende program for generalforsamlingen i Riga:

Onsdag:

Kl. 08:00

Flyrejse på økonomiklasse

Kl. 10:55

Ankomst til Riga

Kl. 11:30

Busafgang fra lufthavn

Kl. 12:15

Ankomst til virksomhed 1

Kl. 12:30

Stående buffet

Kl. 13:00

Rundvisning og orientering om virksomhed 1

Kl. 14:30

Afgang til virksomhed 2 og 3

Kl. 15:00

Ankomst virksomhed 2 og 3 - opdeling i to hold - 1 times besøg hvert sted

Kl. 17:00

Transfer til hotellet

Kl. 18:00

Ankomst hotellet

Kl. 19:30

Middag

Torsdag:

Morgenmad i hotellets restaurant

Kl. 10:00

Generalforsamling på hotellet i reserveret mødelokale

  1. valg af dirigent
  2. formandens beretning om foreningens virksomhed id et forløbne år til godkendelse
  3. forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
  4. fastlæggelse af kontingent
  5. valg af bestyrelsesmedlemmer, jf. § 8
  6. valg af bestyrelsessuppleanter, jf. § 8
  7. valg af revisor
  8. behandling af evt. indkomne forslag
  9. eventuelt

Kl. 11:00

Indlæg ved X

Kl. 12:30

Orientering om eftermiddagens workshopgrupper

Kl. 12:45

Fremlæggelse af resultatet af X Kommunes SWOT analyse

Kl. 13:15

Frokost

Kl. 14:00

Workshops

Tema 1:

Hvad man kan gøre for at fremme X Kommunes turistmæssige, handelsmæssige og erhvervsmæssige kompetencer

Tema 2:

Input til networkingaktiviteter i foreningen samt øvrige forslag til nye tiltag

Tema 3

Etablering af samarbejde med lettiske firmaer, outsourcing eller salg til de baltiske lande

Kl. 16:30

Præsentation af resultaterne fra workshopsene

Kl. 18:00

Middag

Fredag:

Morgenmad i hotellets restaurant

Kl. 10:00

Busafgang

Kl. 11:00

Virksomhedsbesøg på virksomhed 4

Kl. 13:00

Busafgang

Kl. 14:00

Frokost

Kl. 16:00

Afgang til lufthavnen

Kl. 18:50

Flyrejse fra Riga på økonomiklasse

Kl. 19:45

Ankomst

Anvendelse af kontingentet

Som det fremgår af ovenstående, vil der i sæsonen 2011/12 blive afholdt 6 møder af forskellig karakter. For at kunne vurdere indholdet af møderne yderligere har bestyrelsen opstillet følgende mål for anvendelsen af kontingentet i 2011/12:

Betaling af foredragsholdere m.v.

45%

Bespisning m.v.

35%

Administration

10%

Øvrige omkostninger

10%

Spørger bemærker i den henseende, at omkostninger til foredragsholdere m.v. i flere tilfælde har været begunstiget af, at flere foredragsholdere ikke har ønsket honorar for at møde op på foreningens møder. Dette vil derfor i realiteten betyde, at omkostningsandelen i realiteten er højere end det ovenfor angivne.

Baggrunden for at spørger tidligere har haft held til at engagere foredragsholdere uden videre betaling begrundes i, at disse foredragsholdere i flere tilfælde har værdsat muligheden for deltagelse i foreningen og deraf netværket frem for engangsbetalingen.

Spørger har supplerende oplyst, at der ikke opkræves egenbetaling i forbindelse med arrangementerne. Foreningens formål er at skabe et forum for erhvervsledere tværs over brancher m.v., og til opnåelse af dette formål har bestyrelsen vurderet, at det er nødvendigt at have et fast indtægtsgrundlag. Det faste indtægtsgrundlag betyder, at der kan inddrages foredragsholdere som eksempelvis X samt andre profilerede samfundsdebattører. Da kontingentet hovedsageligt går til sådanne foredragsholdere m.v. af høj faglig karakter, er det ikke fundet nødvendigt at opkræve egenbetaling til arrangementerne.

Deltagerne i generalforsamlingen i Riga betaler ikke særskilt for flytransport. Dette begrundes med, at mødet er afholdt i udlandet for også at sikre, at alle problemstillinger m.v. er omfattet af foreningens arbejde - herunder også det internationale perspektiv.

Der er fremsendt budget for foreningsåret 2011/2012. Efterfølgende er fremsendt oplysninger om de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med arrangementerne.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

Dette begrundes med, at der i Ligningsvejledningen 2011 A.B.1.9.13 er indsat et afsnit, som fritager medlemmerne for beskatning af sådanne kontingenter. Det fremgår heraf:

Hvis arbejdsgiveren betaler for den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger m.v. skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af værdien heraf, idet der typisk vil være tale om en privat udgift. Se TfS 1995.579 TSS, hvor et pengeinstituts betaling af de ansattes medlemskontingenter til bl.a. Lions Club, Rotary, skydelav og frimureloger blev anset som skattepligtig A-indkomst..........

Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at der kan være så stærk en erhvervsmæssig interesse for arbejdsgiveren i at have en medarbejder med i et professionelt netværk, at arbejdsgiveren kan betale deltagelsen i netværket uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Det kan fx være tilfældet, hvor en direktør deltager i et ledernetværk, og formålet er at sparre med andre topledere om de ledelsesmæssige udfordringer, de står overfor. Det afhænger af en konkret vurdering, herunder af formålet med netværket og den enkelte medarbejders deltagelse heri samt den faktiske udøvelse af netværksdeltagelsen.

Ved henvendelse til Skatteministeriet er spørger blevet oplyst, at denne tilføjelse i Ligningsvejledningen er opstået på grundlag af uformelle henvendelser fra landets VL grupper. Skatteministeriet har på grundlag af disse henvendelser haft et ønske om at udbrede kendskabet til mulighederne for, at virksomhedslederne kan deltage i sådanne netværk uden at dette medfører beskatning hos de enkelte deltagere.

På baggrund af ovenstående sammenholdt med øvrige VL grupper i Danmark vurderer repræsentanten, at spørger vil være omfattet af ovenstående undtagelsesbestemmelse. Dette begrunder repræsentanten med, at møderne er af høj erhvervsfaglig karakter såvel som at bespisning m.v. kun udgør en mindre del af det samlede kontingent.

Det forhold at der årligt afholdes et møde i udlandet for at understøtte indsigten i globaliseringsprocessen, finder spørger ikke kan medføre, at spørger falder ud af undtagelsesbestemmelsen. Dette begrunder spørger med, at programmerne på disse møder er yderst erhvervsfaglige, og et sådant møde i høj grad tilgodeser en arbejdsgivers erhvervsinteresser.

Repræsentanten har supplerende forklaret, at niveauet for bespisning m.v. er det samme i alle VL grupper i Danmark, men at andre grupper har sponsorater til at finansiere udgifterne.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.

Ligningsloven § 16, stk. 1

Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.

Ligningsloven § 16, stk. 3, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af et personalegode skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Praksis

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.5.16.3 Kontingenter, årskort, medlemskaber mv.

TfS 1995.579 TS

Et pengeinstituts udgifter til ansattes medlemskab af bl.a. Lions Club, Rotary, skydelav og frimurerloger var A-indkomst for de ansatte.

Pengeinstituttet begrundede betalingen med, at formålet var kontakt til potentielle kunder og vedligeholdelse af kundeunderlaget.

Aktiviteten i foreningerne blev af Told og Skat anset for udelukkende eller i overvejende grad at være af privat karakter, uanset den repræsentative værdi, som medlemskabet indebærer.

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.5.16.5 Rejser

Begrundelse

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven § 4 og ligningsloven § 16, stk. 1.

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis goderne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningsloven § 16, stk. 1.

Medlemskab af foreninger anses som udgangspunkt for et privat anliggende, hvorved arbejdsgiverens betaling af kontingenter eller andre udgifter for den ansatte er betaling af en privat udgift, som dermed er skattepligtig.

Det er i TfS 1995.579 TS fastslået, at rene netværksaktiviteter anses for at være af privat karakter, uanset at disse har en repræsentativ værdi for virksomhederne.

Undtagelsesvist kan medlemskaber m.v. dog anses for ikke at være af privat karakter, jf. Den jurdiske vejledning C.A.5.16.3:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at kontingenter, medlemsskab, årskort mv. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager, og at modtageren i disse tilfælde derfor ikke skal betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår der er tale om erhvervsmæssig anvendelse i modsætning til en privat anvendelse.

Denne problemstilling opstår f.eks. i forhold til ansattes medlemskab af netværksgrupper, hovedaktionærers/direktørers medlemskab af ledernetværk eller erhvervsklubber. Der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold.

En sådan vurdering kan fx tage udgangspunkt i formålet med og programmet for netværkets eller foreningens enkelte arrangementer. Hvis der afholdes faste møder med faglige indslag taler dette for, at aktiviteterne har en erhvervsmæssig karakter i modsætning til arrangementer, der alene omfatter bespisning og underholdning. Er der tale om arrangementer som inkluderer rejser i udlandet, må det vurderes om dette er nødvendigt, samt hvorvidt der foreligger en egentlig erhvervsmæssig begrundelse, eller det turistmæssige indhold er det væsentligste. Se også C.A.5.16.5. Udgør det faglige indhold kun en mindre del af aktiviteterne i forhold til det kontingent virksomheden betaler, vil dette blive skattepligtigt for den enkelte ansatte efter LL § 16, stk. 1 og 3.

Den skattemæssige vurdering af foreningen må efter Skatteministeriets opfattelse tage udgangspunkt i det reelle indhold af foreningens aktiviteter. En forenings formålsbestemmelse kan ikke alene være afgørende. Det er foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som må danne baggrund for den skattemæssige vurdering.

Skatteministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på, at spørgers arrangementer ud over muligheden for at netværke også indeholder indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner. Enkelte af foreningens arrangementer har dog et indhold, som nærmere må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold. Ud fra en samlet vurdering er det dog ministeriets opfattelse, at foreningens aktiviteter må anses for overvejende erhvervsmæssige.

Af det anvendte kontingent er det en forholdsvis lille del, som specifikt anvendes til de faglige elementer. Dette peger isoleret set i retning af, at kontingent betalingen primært går til at dække udgifter, der skatteretligt set har privat karakter. Det skal dog tages i betragtning, at nogle foredrag og oplæg har været vederlagsfri, ligesom virksomhedsbesøgene heller ikke direkte belaster foreningens økonomi. Omkostninger til bespisning, lokaler og transport er i den forbindelse nødvendige udgifter til gennemførelse arrangementerne.

For så vidt angår turen til Riga har ministeriet ud fra det oplyste vurderet, at det turistmæssige islæt er af underordnet betydning i forhold til de erhvervsmæssige aktiviteter.

Vedrørende nytårskuren er det ministeriets opfattelse, at det kan være indenfor rammerne af skattefriheden, at der i en forening med flere aktiviteter i årets løb bliver holdt et enkelt arrangement, der har mere social end rent erhvervsmæssig karakter.

Skatteministeriet bemærker, at vurderingen er foretaget på baggrund af de fremlagte oplysninger. Eventuelle ændringer i de faktiske forhold i forhold til det oplyste, vil kunne medføre en ændret vurdering fra SKATs side.

Skatteministeriet vurderer således ud fra det oplyste om foreningens aktiviteter i foreningsåret 2011/2012, at medlemskab i foreningen i 2011/2012 har en sådan erhvervsmæssig karakter, at medlemmerne ikke skal beskattes af værdien heraf.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.