Dato for udgivelse
10 Jul 2012 08:35
Dato for afsagt dom/kendelse
08 May 2012 12:39
SKM-nummer
SKM2012.442.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R6-215-2011
Dokument type
Dom
Emneord
Rejsereglerne, havn, midlertidig, arbejdsplads, afstand
Resumé

  
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt ...1 i ...2 kunne anses som sagsøgerens midlertidige arbejdssted i indkomståret 2004, således at sagsøgeren var berettiget til skattefri rejsegodtgørelse for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A. Derudover angik sagen, hvorvidt skattemyndighedernes tilkendegivelser havde givet sagsøgeren en retsbeskyttet forventning om at være berettiget til skattefri rejsegodtgørelse.

Sagsøgeren havde siden indkomståret 2003 gjort tjeneste på et afviserfartøj med tilknytning til ...4. Afviserfartøjet havde formelt basehavn i ...3, men havde siden 2003 i praksis haft fast base i ...1, ...2, idet fartøjet primært havde til opgave at hindre skibe i at kollidere med ...4. Alle fartøjets operationer begyndte og sluttede i ...1, og det var også i ...1, at fartøjet lå til kaj om natten. Alle sagsøgerens vagter begyndte og sluttede i ...1, hvor sagsøgeren opholdt sig i hovedparten af arbejdstiden.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blevet taget til følge, idet retten fandt, at ...1 udgjorde sagsøgerens faste arbejdssted. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om at være berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, idet skattemyndighedernes tilkendegivelser ikke indeholdt en positiv tilkendegivelse og ikke havde været bestemmende for sagsøgerens dispositioner i det pågældende indkomstår.
  

Reference(r)
Ligningsloven § 9 A
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.4.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.7.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.7.1.4

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Adv. fm. Christian Jespersen

Afsagt af byretsdommerne

Anni Brix Olesen, Anders Munch Jensen og Charlotte Hamilton

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2004 er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse og differencefradrag på henholdsvis 25.881 kr. og 30.200 kr. i henhold til ligningslovens § 9 A.

A har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at han i indkomståret 2004 ikke er skattepligtig af modtaget rejsegodtgørelse med 25.881 kr., og at han i indkomståret 2004 er berettiget til det selvangivne differencefradrag på 30.200 kr.

Subsidiært nedlægges påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 18, november 2010 afsagt kendelse om den skattemæssige ansættelse for A for indkomstårene 2003 og 2004. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører ansat ved G1 med tjeneste på vagtskibet G2. Spørgsmål om beskatning af rejsegodtgørelse og differencefradrag for kost.

Landsskatterettens afgørelse

2003

Skatteankenævnet har afvist klagen for indkomståret 2003 på grund af fristoverskridelse.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2004

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klageren indkomst med 25.881 kr.

Udbetalt rejsegodtgørelse anset for skattepligtigt.

Selvangivet differencefradrag på 30.200 kr. er nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, ligesom klageren har haft mulighed for at udtale sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren var i de omhandlede indkomstår ansat ved G1. Han gjorde tjeneste på vagtskibet G2, som er underlagt G3, der er baseret ved Flådestation ...3. Skibets opgaver er trafikkontrol, fiskerikontrol, miljøopgaver og antiterroropgaver, primært i ...4.

Klageren havde fast tjenestested i ...6.

Klageren har oplyst, at skibet og besætningen i flere år har været udstationeret til ...1, ...2. Han har endvidere oplyst, at tjenesten foregår ved, at der er 2 besætninger, 1 uge på tjeneste, 24 timer i døgnet og 1 uge fri. Holdene arbejdede fra tirsdag til tirsdag og bestod af 3 personer. Besætningsudskiftningen foregår efter det oplyste fra ...1, ...2. Skibet skal kunne være ved ...4 med 5 - 7 minutters varsel.

Klageren bor privat på adressen ...5. Afstanden fra bopælen til ...1 er ca. 5 km.

G1 har udbetalt diæter skattefrit fra mødetidspunktet til sluttidspunktet for samtlige arbejdsdage. Der foreligger ikke opgørelse over, hvordan de anførte vagtdøgn fordeler sig på sejlads og vagt på stedet.

Klageren har fratrukket udgifter, svarende til differencen mellem de af arbejdsgiveren udbetalte kost- og merudgiftsgodtgørelser og statens satser for skattefri rejsegodtgørelse (differencefradrag).

Det er oplyst, at besætningen på baggrund af det korte varsel vagtskibet opererer under, ikke under opholdet i ...2 må være ret langt fra skibet. Skibet bliver kun forladt til en meget nærtliggende bygning på havnen, hvorfra alt det administrative arbejde udføres.

Besætningsudskiftninger og indtagelse af forsyninger foregik i de påklagede indkomstår i ...1, ...2. Klageren har oplyst, at der ikke var nogen kok om bord, og indkøb af mad m.v. samt tilberedning af måltiderne stod besætningen selv for. Han har endvidere oplyst, at en del af vagttiden foregår i selve udstationeringshavnen, ...1, ...2. Her holder skibet til i havnen og ligger på varsel imellem opgaver med patruljer og opgaver, skibet kaldes ud til. Når skibet er ude at sejle, er det mest på patrulje. Patruljer foregår i hele ...4, fra ...7 i Syd til ...8 i nord.

Et par gange om ugen - gennemsnitligt - lægger skibet dog til i andre havne. Oftest går turen til flådestationen i ...3, hvor besætningen er fra borde i forbindelse med møder samt administrativt papirarbejde. Her findes et cafeteria, besætningen kan benytte, men de vil hellere selv have madpakke med og bruger i reglen ikke cafeteriet. I ...3 ordnes også af og til radarteknik, men det kan, når det sker, typisk klares i løbet af en dag, så skibet kan returnere til ...1, ...2 samme dag.

Indimellem lægger skibet også til i den civile havn i ...3. I denne forbindelse provianteres der som regel i en G4 beliggende ned til havnen. Skal skibet have ordnet motor eller andet på selve skibet foregår det i ...9. Typisk er det ting, der kan klares i løbet af en dag. Er der tale om større reparationer, lægges skibet typisk på land i 3 uger. Under sådanne større reparationer sejler besætningen blot i et andet skib end det normale.

Skibet er også af og til i ...10 havn. Typisk i forbindelse med at der sejles teknikere ud til løsning af opgaver på ...11. Mens teknikerne arbejder på ...11, ligger vagtskibet oftest i venteposition i ...10 havn. På havnen i ...10 ligger en butik, hvor besætningen ofte provianterer. Nogle gange ligger skibet i venteposition ved ...11, mens teknikerne arbejder - skibet ligger så "i stræk", hvilket vil sige, at skibet er fortøjet i begge ender og ligger nogle meter fra havnekanten på ...11. ...11 er i øvrigt ubeboet.

Af og til er vagtskibet også inde i andre havne end de hidtidigt nævnte, når skibe skal trækkes ind, eller når mennesker er samlet op af vandet i ...4 og skal bringes i havn. Det kan eksempelvis være ...12 havn på ...7.

Det er oplyst, at alle besætningsmedlemmer på det omhandlede skib gennem årene har modtaget godtgørelse for merudgifter og kostpenge af arbejdsgiveren G1. Der er fremlagt interne direktiver herom. Der foretages ugevise opgørelser. Der er fremlagt eksempel på en afregningsliste samt nyhedsbrev fra centralforeningen for Stampersonel og udskrift fra dennes hjemmeside.

Det er oplyst, at det øvrige personel ved Vagtskibet ikke bliver beskattet af deres skattefrie kost og merudgiftsgodtgørelser.

Skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende 2003

Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 1, var fristen for indsendelse af klage til skatteankenævnet 1 måned fra modtagelsen af årsopgørelsen. Årsopgørelsen for 2003 er udsendt til klageren i juli 2005. Klagen er dateret den 7. maj 2006 og modtaget i skatteankenævnets sekretariat den 15. juni 2006. Klagefristen er overskredet med mindst ca. 8 måneder. Skatteankenævnet har afvist klagen for 2003, idet der ikke sås at foreligge et grundlag for fravigelse af klagefristen.

Vedrørende 2004

Der gælder særlige regler i ligningslovens § 9 A om arbejdsgiverens mulighed for at yde skattefri godtgørelse, eller for tilsvarende fradrag for udokumenterede merudgifter, når disse afholdes i forbindelse med rejser.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og dermed også for fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1. Bedømmelsen af, om en lønmodtager er på rejse, er altid en konkret vurdering af de foreliggende faktiske forhold, og skal ske for hver enkelt lønmodtager for sig.

Ved bedømmelsen af, om lønmodtageren har været på rejse, lægges der vægt på flere forhold, f.eks. afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, og de vilkår, arbejdet udføres under, at arbejdsstedet er midlertidigt, at lønmodtageren har en sædvanlig bopæl.

Fartøjets udstationering til ...1 må i skattemæssig henseende anses for varig. Der er ikke tale om en midlertidig arbejdsplads. Under disse omstændigheder kan der ikke foretages udbetaling af skattefri godtgørelse, jfr. ligningslovens § 9 A, stk. 1 eller foretages fradrag for rejseudgifter, jfr. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Den af arbejdsgiveren udbetalte rejsegodtgørelse i 2004 på 25.881 kr. er skattepligtig, jfr. ligningslovens § 9, stk. 5, hvorfor den personlige indkomst er forhøjet med dette beløb.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klageren skal have udbetalt det af skattemyndighederne tilbageholdte beløb, kr. 63.718 samt renter.

Henset til klagerens arbejdsmæssige situation er reglerne for at foretage fradrag opfyldt.

SKAT har påberåbt sig, at G2 har base i ...1. Det gøres gældende, at G2 er underlagt G3, der er underlagt G1, at G2 har anløbshavn i ...1, men hjemstedshavn/basehavn i ...3.

Udstationeringen på G2 er fra tirsdag til efterfølgende tirsdag.

SKAT har påberåbt sig, at der er kok om bord. Det gøres gældende, at der ikke er en kok på skibet, personellet får udbetalt kostpenge og må så selv stå for indkøb af proviant, således at de selv tilbereder mad hhv. i ...1 eller på skibet alt efter tjeneste.

Der henses til ligningslovens § 9 A, stk. 1, litra jfr. stk. 2, idet G1 har pointeret, at "de skattefri ydelser, G1 udbetaler, ligger under satsen fra Ligningsrådet med hensyn til, hvad der må udbetales skattefrit". Det er angivet:

"...

Der opstår således mulighed for at foretage et differencefradrag med forskellen pr. døgn på Ligningsrådets sats og det udbetalte beløb.

..."

Vedrørende indkomståret 2003.

Det gøres gældende, at der er grundlag for at genoptage sagen, idet klageren ikke var klar over, at der skulle klages indenfor 1 måned, samt at klageren ikke kunne følge med i sagen, da nu også sag vedrørende skatteansættelsen for 2004 var i gang.

Det påberåbes, at sagen ikke har ligget stille, idet denne jo er indgået i sagen vedrørende 2004. De 2 sager bør behandles som parallelle sager, som er aktive, idet henses til Skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, jfr. § 22, idet fristen i henhold til § 34 ikke ses overskredet samt, at der under hele behandlingen er fremkommet nye oplysninger, parallelt med skattesagen for 2004.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er opfyldt, idet der må henses til, at klageren nødvendigvis har ekstra omkostninger forbundet med udførelsen af sit erhverv.

Anbringende

Klageren er tjenestegørende i ...3, men udstationeret til G2 med påmønstring i ...1. Der er ingen kok om bord, mandskabet får udbetalt godtgørelse til indkøb af kost. Dette anbringende er af en sådan beskaffenhed, at det omfattes af differencegodtgørelse. Der er i sagen fra SKAT og Skatteankenævnet generelle procedurefejl.

Ved supplerende indlæg af 17. juni 2009 har klagerens repræsentant fremsat følgende påstande:

For indkomståret 2003 er klageren ikke skattepligtig af modtaget rejsegodtgørelse på 30.312 kr., ligesom klageren er berettiget til det selvangivne differencefradrag på 33.518 kr.

For indkomståret 2004 er klageren ikke skattepligtig af modtaget rejsegodtgørelse på 25.881 kr., ligesom han er berettiget til det selvangivne differencefradrag på 30.200 kr.

Repræsentanten har henvist til sagsfremstillingen, side 6

"...

Skatteadministrationen udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for 2003 og 2004, hvor rejsegodtgørelsen ikke blev godkendt som skattefri udbetaling, ligesom differencefradraget ikke blev godkendt. Ved henvendelse fra G1 har skatteadministrationen imidlertid efterfølgende godkendt udbetalingen af rejsegodtgørelse skattefrit for 2004. Begrundelsen fremgår ikke af sagsmaterialet

...".

Det gøres gældende, at citatet dokumenterer, at skattemyndighederne tidligere har accepteret, at klageren kunne få udbetalt den modtagne godtgørelse skattefrit.

Der er i denne sammenhæng fremlagt skrivelse fra NN, SKAT [af 2. november 2004], hvoraf fremgår

"...

Skatteyder er anmodet om at redegøre for fradrag vedrørende "rejsedage", dvs. dage, hvor han er stationeret fast på et overvågningsfartøj i ...4, idet dette ikke må forlades.

Skatteyder har telefonisk fremsendt en redegørelse over, hvordan fradraget er beregnet, idet der er tale om et differencefradrag. Fradraget er på grundlag af denne forklaring godkendt.

..."

Der er henvist til SKATs forslag til afgørelse af 8. maj 2006

"...

Vi foreslår din skatteansættelse for indkomståret 2004 ændret på følgende punkter:

På grundlag af oplysningerne fra G1 er den tidligere foretagne ansættelse nedsat med - 25.881. Efter henvendelse fra G1 har vi konstateret, at det anførte beløb ikke er skattepligtigt.

..."

Der er henvist til ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. samt § 9 A, herunder § 9 A, stk. 3 og stk. 5 samt stk. 7, 1. pkt.

Det gøres gældende, at klagerens tilfælde ikke kan sidestilles med fiskere eller sømænd ansat på en færge i fast rutefart.

Afstandskriteriet

Klageren var i kraft af sit ansættelses - og arbejdsforhold forhindret i at forlade arbejdspladsen under sine vagter af en uges varighed. Det var pga. varslet ikke tilladt klageren at tage hjem og overnatte på egen bopæl, selvom han også boede i ...2.

Det gøres gældende, at afstandskriteriet i Ligningslovens § 9 A, stk. 1 er opfyldt. Der henvises i denne sammenhæng til ligningsvejledningens afsnit A.B.1.7.1.2 omkring tjenesterejsebegrebets særlige afstands- og arbejdsbetingelse, hvorefter der skal foretages en konkret bedømmelse af den ansattes samlede arbejdsvilkår på det midlertidige arbejdssted i forbindelse med vurderingen af afstandskriteriets opfyldelse.

Begrebet "midlertidigt arbejdssted"

Vagtskibet havde hjemstedshavn i ...3 og var udstationeret i ...1, ...2. G1 betragtede derfor skibet som værende til søs, når det forlod flådestation ...3. Desuden havde klageren fast tjenestested i ...6.

At der var udstationering af skibet til ...1 i mere end 12 måneder kan ikke medføre, at arbejdsstedet skal anses for varigt for klageren. Der henvises til ligningsvejledningen fra 2003 afsnit A.B. 1.7.1.2.1. om personer, som ikke rammes af 12 måneders reglen.

Klageren må anses som en lønmodtager, der gør tjeneste om bord på et skib under sejlads under hele vagten på en uge ad gangen. Skibet anses, af G1, for at være under sejlads når skibet forlader flådestation ...3. Ydermere måtte klageren på intet tidspunkt af den 1 uge lange vagt være længere fra skibet, end at udrykningsvarslet på få minutter kunne overholdes. Det har ingen betydning, at en del af vagten går med at ligge på varsel i ...1, ...2. Skibet kunne operere i hele ...4, men skulle primært dække området tættest på ...2. At klageren begyndte og sluttede sine vagter i ...1, ...2 i en periode på over 12 måneder kan ikke have afgørende betydning.

Arbejdsstedet må anses for midlertidigt, ligesom det ville have været anset midlertidigt såfremt skibet havde været under sejlads hele vagten. Når en besætning ikke må gå længere fra skibet - i en hvilken som helst havn - end at udrykningsvarslet kan overholdes, må situationen betragtes som om skibet under hele vagten er under sejlads. Der er ikke nogen saglig begrundelse for at gøre forskel på klageren og en sømand under faktisk sejlads. Arbejdsstedet må anses for hele tiden at bevæge sig fra sted til sted og rammes derfor ikke af 12 måneders reglen, hvilket medfører, at klagerens arbejdssted for både 2003 og 2004 må anses for midlertidigt.

Det gøres gældende, at det vil være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning at beskatte klageren af den modtagne rejsegodtgørelse og nægte ham det selvangivne differencefradrag.

Der henvises til erklæring fra kolleger til klageren om, at de på intet tidspunkt er blevet beskattet af den modtagne skattefri kost og merudgiftsgodtgørelse. Der henvises til, at SKAT selv af flere omgange har konstateret, at den modtagne rejsegodtgørelse er skattefri, samt at han er berettiget til det selvangivne differencefradrag.

Til støtte herfor henvises til skatteankenævnets sagsfremstilling side 6. Derudover til skrivelse af 2. november 2004 udarbejdet af NN, hvor det direkte konstateres, at det selvangivne differencefradrag kan godkendes og til forslag til afgørelse dateret 8. maj 2006.

Sammenfattende fastholdes det, at klageren er berettiget til at modtage skattefri godtgørelse for merudgifter og kostpenge samt anses for berettiget til at foretage differencefradrag i årene 2003 og 2004.

Der er endvidere fremsendt kopi af en ikke offentliggjort Landsskatterets kendelse afsagt 16. december 2008 vedrørende en person ansat i forsvaret samt kopi af artikel fra CS Bladet fra juni 2009.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

2003

Det fremgår af den dagældende skattestyrelseslovs § 21, at klager, der efter § 5 kunne påklages til skatteankenævnet skulle indgives skriftligt og begrundet til Skatteankenævnet. Klagen skulle være modtaget i skatteankenævnet senest 1 måned fra modtagelse af den afgørelse, der blev klaget over, eller hvor særskilt underretning om afgørelse var undladt, jfr. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen.

Landsskatteretten anser klagen over indkomståret 2003 som fremkommet for sent. Der ses ikke at foreligge omstændigheder, der kan medføre at klagen anses for rettidigt indgivet. Det forhold, at klageren ikke var klar over, at klagefristen var 1 måned eller at han ikke kunne følge med i sagen, da der også blev indledt en klagesag vedrørende 2004, udgør ikke sådanne omstændigheder.

2004

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 1, at en arbejdsgiver skattefrit for lønmodtageren kan udbetale godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtagere på rejse, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. Der kan endvidere fra lønmodtagers side foretages fradrag ved indkomstopgørelsen for udokumenterede rejseudgifter til kost og logi med standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 - 3, hvis klageren opfylder betingelserne for at være på rejse. Dette følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Det følger af ligningslovens § 9 A, at en lønmodtager anses for at være på rejse

1.

når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl

   

2.

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 5, at et arbejdssted højst kan anses for midlertidigt i 12 måneder ved anvendelse af standardsatsen for kost. Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder for det enkelte arbejdssted. Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder ikke for logi.

Det beror på en konkret vurdering af den enkelte klagers forhold, om der er tale om et midlertidigt eller et fast arbejdssted.

Klagerens ansættelsesforhold indebærer, at han arbejder på fartøjet G2. Ansættelsesforholdet indebærer også, at hans arbejde/vagter på dette skib påbegyndes og afsluttes fast i ...1. Landsskatteretten anser på denne baggrund ...1 for at være fast arbejdssted for klageren, uanset klagerens faste ansættelsessted i ansættelseskontrakten er angivet som ...6. Der er ikke tale om et midlertidigt arbejdssted.

Det er først, når ...1 som fast arbejdssted forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og der opstår et midlertidigt arbejdssted. Liggetiden i havnen regnes ikke med, ligesom beredskabsvagt, der umuliggør overnatning eller ophold på sædvanlig bopæl under vagterne, ikke tillægges betydning.

Der henvises til Højesterets dom af 28. juni 2007 (SKM2007.559.HR), SKM2009.146.LSR samt SKM2009.129.HR. Der henvises vedrørende spørgsmålet om beredskabsvagt endvidere til ikke-offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende ansatte på færgeruter, bl.a. afgørelse af 19. december 2008, j. nr. 08-00349.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at de forvaltningsretlige regler i øvrigt er opfyldt, herunder den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. For at man kan støtte ret på en lighedsgrundsætning vedrørende noget, der strider mod de almindelige skatteretlige grundsætninger eller praksis, kræves en direkte tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som klageren har fået på forhånd, og som han har støttet ret på. Det er der ikke tale om i nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han har arbejdet ved G1 siden 1978, og har sejlet på skibe ved ...4 siden 1993. Han gjorde tjeneste på vagtskibet G2 i perioden 1999 til 2011. Vagtskibet havde basehavn ved flådestationen i ...3, hvorfra skibet modtog forsyninger og hvor mindre reparationer og lignende blev foretaget. Større reparationer blev udført i ...9. Vagtskibet var udstationeret i ...1 i ...2 i perioden 2003 til 2011. Hans vagter begyndte og sluttede i ...1, ligesom skibets patruljer udgik fra og endte i ...1. Hans faste tjenestested i ...6 var rent administrationsmæssigt.

Der var to besætninger, der begge bestod af 3 personer. Alle var ansat på samme vilkår. Skibet var indrettet med tre køjer og et kombineret opholdsrum og styrehus.

En vagt på skibet varede fra tirsdag kl. 8.00 til næstfølgende tirsdag kl. 8.00. Hans vagt startede med en overlevering af ca. en times varighed. De øvrige besætningsmedlemmer fik en kort overlevering, og tog derefter ud for at handle. Der blev som regel handlet tilstrækkelig mad til en uge. Supplerende indkøb kunne fortages i forbindelse med opgaver i ...10 eller ...3, hvor der var indkøbsfaciliteter på havnen. Der blev købt ind for penge fra en pengekasse. Der blev afregnet, når ugen var omme. Besætningen udfyldte skemaer om forbrug hver uge, som blev kontrolleret af flådestationen. Det beløb, der blev udbetalt af G1, var mindre en statens takster.

Fartøjets primære opgave var afvisning af skibe, som sejlede mod ...4, og som overvågningscenteret ikke kunne få kontakt til. Skibet varetog også miljø- og fiskeriopgaver, og bistod Falck og politiet i området omkring ...4. I 2004 havde fartøjet ca. 10-12 afviseropgaver på 1 måned, ca. 50 søredningsaktioner om året, ca. 4-5 politi- og miljøopgaver på 3 år og en del fiskerikontrolopgaver. Der blev så vidt muligt fortaget almindelig patrulje hver dag.

Når vagtskibet ikke var på havet, varetog besætningen administrative opgaver på kontoret i ...1. Administrationsbygningen indeholdt et kontor, en stue og tre værelser. Der var ikke en kantine i ...1, og de lavede selv mad.

Skib og besætning havde et udrykningsvarsel på 10 minutter, men de havde en intern aftale om at være klar indenfor 5 minutter. De kunne nå fra ...1 til ...4 på 10 minutter. Hverken han eller andre besætningsmedlemmer forlod området i vagtperioden. Ingen overnattede på deres bopæl.

Første gang han selvangav godtgørelse og differencefradrag var i 1999. Han hørte intet fra SKAT før 2004/2005. Han modtog NNs notat af 2. november 2004, efter at han havde haft et møde med ham. Han talte med G1 om brevet fra SKAT af 8. maj 2006, hvorefter G1 kontaktede SKAT. Han fik godkendt sin skattefri rejsegodtgørelse for 2004. En revisor skrev klagen vedrørende den manglende godkendelse af differencefradraget. Han husker ikke dialogen med SKAT. Han forstod ikke, hvorfor der var en forskel mellem indkomståret 2003 og 2004. Godtgørelsen og fradraget havde betydning for hans tilfredshed med arbejdet og lønnen. Hans kolleger har fået godkendt differencefradraget og er ikke blevet beskattet af rejsegodtgørelse.

SL har forklaret, at han var specialkonsulent ved G1 i perioden 1986 til 2006. Han beskæftigede sig med ansættelser. Han havde ikke indgående kendskab til vagtskibet. Besætningsmedlemmerne skulle være på arbejdsstedet under hele vagtperioden. Hvis besætningen var på bopælen under en vagt, ville der ikke være tale om en 24-timers-vagt. Hvis et besætningsmedlem forlod skibet, ville vedkommende overtræde den militære straffelov.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort gældende,

"...

at sagsøger ikke er skattepligtig af den modtagne rejsegodtgørelse fra G1 på kr. 25.881 i indkomståret 2004, ligeledes som sagsøger er berettiget til det i indkomståret 2004 selvangivne differencefradrag på kr. 30.200,

idet

sagsøger opfylder betingelserne i Ligningslovens § 9 A, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., samt

   

idet

tilkendegivelserne i 2004 og 2006 fra SKAT er bindende under henvisning til gældende praksis vedrørende berettigede forventninger, jf. Den juridiske vejledning 2011-1 afsnit A.A.4.3, samt

   

idet

tilkendegivelserne i 2004 og 2006 fra SKAT har affødt et indrettelseshensyn overfor sagsøger, ligeledes som disse har skabt en berettiget forventning for sagsøger.

Nærmere om rejsereglerne

Udgangspunktet vedrørende skattemæssig behandling af godtgørelse modtaget fra en arbejdsgiver findes i ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., der fastslår, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Af ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. følger det dog, at godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af bl.a. ligningslovens § 9 A ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Således lød bestemmelsen også i år 2004.

Ifølge ligningslovens § 9 A er der mulighed for, at en lønmodtager kan modtage skattefri godtgørelse til dækning af udokumenterede merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsomkostninger, når lønmodtageren er på rejse i forbindelse med sit arbejde.

Ved vurderingen af, hvorvidt en lønmodtager er på rejse, indgår for det første "afstandskriteriet" og for det andet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et "midlertidigt arbejdssted".

Afstandskriteriet

Om afstandskriteriet har SKAT, jf. SKM2003.294.TSS, udtalt følgende:

"...

Ved bedømmelsen af om afstandsbetingelsen er opfyldt, må henses til:

-

fiskerens ansættelses- og/eller arbejdsforhold,

   

-

den faktiske afstand mellem fiskerens bopæl og det midlertidige arbejdssted, f.eks. om fiskerbådens position har været i en sådan afstand fra den sædvanlige bopæl, at overnatning i hjemmet inden for de sidste 24 timer ikke har været mulig,

   

-

samt befordringsmulighederne på den omhandlede strækning, jf. Ligningsvejledning 2002, afsnit A.B.1.7.1.2.

..."

Citatet ovenfor kan kun tages til indtægt for, at SKAT i 2003 var af den opfattelse, at man skal foretage en konkret bedømmelse indeholdende flere momenter end blot den faktiske afstand, idet SKAT selv henviser til, at ansættelses- og/eller arbejdsforhold kan tillægges betydning ved vurderingen, ligeledes som befordringsmulighederne på den omhandlende strækning skal tillægges betydning.

Der er intet i SKATs efterfølgende praksis, der tilsiger, at SKAT skulle have ændret opfattelse. På den baggrund kan de ansættelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold for sagsøger kun betyde, at afstandskriteriet i Ligningslovens § 9 A, stk. 1 er opfyldt.

Afstanden til bopælen var i lyset af udrykningsvarslet for stor til, at sagsøger kunne overnatte på sin bopæl. Når sagsøger faktisk ikke måtte forlade havneområdet under vagten, er det underordnet, at afstanden til bopælen kun er få kilometer.

Dette resultat må også anses for understøttet af afsnittet i Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.7 omkring tjenesterejsebegrebets særlige afstands- og arbejdsbetingelse. Der henvises til den nærmere begrundelse i stævningen af den 18. februar 2011.

Begrebet "midlertidigt arbejdssted"

Dernæst er begrebet "midlertidigt arbejdssted" afgørende. Først og fremmest havde vagtskibet hjemstedshavn i ...3 og var kun udstationeret i ...1, ...2. G1 betragtede derfor skibet som til søs, når skibet forlod flådestation ...3. Desuden havde sagsøger fast tjenestested i ...6. Disse forhold taler i sig selv for at anse sagsøgers arbejdsplads som midlertidig. Endvidere var sagsøger underlagt en forflyttelsespligt.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøger er omfattet af 12 måneders reglen i Ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Heroverfor gøres det gældende, at udstationeringen af skibet i ...1, ...2, i mere end 12 måneder ikke konkret for sagsøger kan medføre, at arbejdsstedet skal anses for varigt for ham. Af Ligningsvejledningen fra 2004-1, afsnit A.B.1.7.1.2.1 fremgår det, at visse personer ikke rammes af 12 måneders reglen i Ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Af dette afsnit i Ligningsvejledningen fremgår det, at SKAT ikke finder bestemmelsen i Ligningslovens § 9 A, stk. 5 afgrænset til særlige indkomsterhverv, og således må ansatte i forsvaret, som gør tjeneste om bord på skibe under sejlads, tillige kunne omfattes af den persongruppe, der ikke rammes af 12 måneders-reglen.

Der skal endvidere henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2007.559.HR, der vedrørte en fisker, som begærede fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder efter ligningslovens § 9 A, således at det ved beregningen af rejsens varighed skulle lægges til grund, at rejsen begyndte, når fiskeren forlod bopælen.

I pågældende sag, havde landsretten lagt til grund, at det beror på en konkret vurdering af den enkelte fiskers forhold - og ikke fartøjets registrering - om en havn skal anses for et fast eller "midlertidig arbejdssted". Højesteret stadfæstede landsrettens dom med følgende bemærkning:

"...

Som anført af landsretten må det bero på en konkret vurdering af den enkelte erhvervsfiskers forhold, om en havn skal anses for et fast driftssted for den pågældende.

..."

På baggrund heraf kan det lægges til grund, at der skal ske en individuel prøvelse af, hvorvidt sagsøgers forhold konkret medfører, at ...1, ...2 ikke kan anses for et fast driftssted for sagsøger i henseende til Ligningslovens § 9 A.

I den henseende skal det fremhæves, at sagsøger på intet tidspunkt i løbet af den en uge lange vagt måtte være længere fra skibet, end at udrykningsvarslet på få minutter kunne overholdes.

Arbejdsstedet må anses for midlertidigt, ligesom det ville have været anset for midlertidigt, såfremt skibet havde været under sejlads hele vagten. Når en besætning ikke må gå længere væk fra skibet - i en hvilken som helst havn - end at udrykningsvarslet kan overholdes, må situationen betragtes som om, at skibet under hele vagten er under sejlads. Til støtte herfor henvises der til Ligningsvejledningen fra 2004-1, afsnit A.B.1.7.1.2.1.

Foruden det ovenfor anførte, skal der endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse afsagt den 16. december 2008 (Landsskatterettens j.nr. 08-01491), hvorved Landsskatteretten godkendte, at den pågældende skatteyder var berettiget til differencefradrag efter ligningslovens § 9 A. Kendelsen er fremlagt som bilag 13. Som det fremgår af kendelsen, var der tale om en person ansat i Forsvaret.

Endvidere skal der til støtte herfor henvises til kopi af en artikel fra et nummer af CS Bladet fra juni 2009, jf. bilag 14.

Nærmere om SKATs tilkendegivelser til sagsøger

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at ændre sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2004, idet SKAT i forbindelse med ligningen af dette indkomstår har fremkommet med tilkendegivelser, der har affødt et indrettelseshensyn til sagsøger, samt skabt en berettiget forventning om, at det af sagsøger selvangivne i skatteansættelsen for 2004 var korrekt.

Som det fremgår af SKATs egen juridiske vejledning 2011-1 afsnit A.A.4, betegnes under ét som uformelle forhåndstilkendegivelser såvel mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser med et konkret indhold, som er afgivet af SKAT til en bestemt borger eller virksomhed.

Sådanne uformelle forhåndstilkendegivelser kan blive bindende for SKAT ved en efterfølgende afgørelse, hvis de opfylder de særlige betingelser, som retspraksis opstiller, hvortil der henvises til Den juridiske vejledning 2011-1 afsnit A.A.4.3. Herefter skal følgende fem betingelser være opfyldt;

-

For det første er det en grundlæggende forudsætning for, at en myndighed kan give en forhåndstilkendegivelse, der bliver bindende, at myndigheden har saglig kompetence inden for det område, den giver forhåndstilkendegivelse om.

   

-

For det andet stilles der betingelse om, at det kun er adressaten til forhåndstilkendegivelsen, der kan støtte ret på denne.

   

-

Som tredje betingelse gælder, at myndigheden skal tage aktivt stilling, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. Det vil sige, at tilkendegivelsen skal tage stilling til netop det spørgsmål, som borgeren påberåber sig. Retspraksis udtrykker ofte dette som et spørgsmål om, at forhåndstilkendegivelsen entydigt og specifikt skal angå et bestemt forhold.

   

-

For det fjerde skal forhåndstilkendegivelsen have indflydelse på den skattepligtiges handlinger, hvorefter retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner.

   
 

Endelig er det en forudsætning for, at der kan støttes ret på en tilkendegivelse, at den har en tilstrækkelig klarhed, og at denne kan dokumenteres.

Alene to forhold kan begrunde, at SKAT ikke bindes af en afgivet uformel forhåndsgodkendelse, hvis ovenstående fem betingelser er opfyldt. Dette såfremt der måtte være givet urigtige oplysninger eller eventuelle forudsætninger efterfølgende er ændret. Hertil kommer, at der endvidere ej kan støttes ret på en uformel forhåndstilkendegivelse til hvilken, SKAT har taget forbehold.

I forhold til ovenstående skal det fremhæves, at SKAT tidligere - positivt og utvetydigt - har godkendt, at sagsøger kunne få udbetalt den modtagne rejsegodtgørelse skattefri samt var berettiget til differencefradrag.

Opmærksomheden henledes på, at skattemedarbejder NN, SKAT ved skrivelse dateret den 2. november 2004, jf. bilag 10, positivt har godkendt differencefradrag, idet han anfører, at

"...

Skatteyder (sagsøger) er anmodet om at redegøre for fradrag vedrørende "rejsedage" dvs. dage hvor han er stationeret fast på et overvågningsfartøj i ...4 idet dette ikke må forlades.

Skatteyder har telefonisk fremsendt en redegørelse over hvordan fradraget er beregnet idet der er tale om et differencefradrag. Fradraget er på grundlag af denne forklaring godkendt.

..."

Endvidere skal der henvises til SKATs forslag til afgørelse dateret den 8. maj 2006 vedrørende sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2004, jf. bilag 11. Heraf fremgår følgende:

"...

Vi foreslår din skatteansættelse for indkomståret 2004 ændret på følgende punkter:

På grundlag af oplysninger fra G1 er den tidligere foretagne ansættelse nedsat med - 25.881.

Efter henvendelse fra G1 har vi konstateret, at det anførte beløb ikke er skattepligtigt.

..."

Som det fremgår af ovenstående, har SKAT gentagende gange konstateret, at den modtagne rejsegodtgørelse er skattefri for sagsøger, samt at sagsøger er berettiget til det selvangivne differencefradrag.

Efter SKATs egen opfattelse, bindes SKAT af sådanne tilkendegivelser, såfremt disse opfylder betingelserne, der fremgår af Den juridiske vejledning 2011-1 afsnit A.A.4.3. Det skal i den henseende bemærkes, at det med al tydelighed fremgår, at de første to betingelserne er opfyldt.

I forhold til den tredje betingelse skal det fremhæves, at SKAT i alle henvendelser til sagsøger har taget aktiv stilling til sagsøgers skatteansættelse, hvortil der henvises til bilag 10 og 11, der er citeret ovenfor.

I forhold til den fjerde betingelse skal der henvises til, at sagsøger har indrettet sig på de af SKAT fremkomne tilkendegivelser, hvorfor det også gøres gældende, at der er et stærkt indrettelseshensyn at tage til sagsøger.

Særligt i forhold til sagsøgers aflønning ved G1, har SKATs tilkendegivelser haft afgørende betydning. Aflønningen af sagsøger tager, som tilfældet for mange andre lønmodtagere, udgangspunkt i, hvad sagsøger må forvente at have som nettoløn.

De af sagsøger modtagne skattefri rejsegodtgørelser og differencefradraget har således medført, at sagsøger har accepteret en lavere månedsløn fra G1, end hvad en tilsvarende jobfunktion uden adgang til disse skattefri godtgørelser samt differencefradrag måtte berettige til.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger af væsentlig betydning har indrettet sig efter SKATs tilkendegivelser om, at sagsøger var berettiget til at modtage skattefri godtgørelser samt opnå det selvangive differencefradrag. At godtgørelserne og differencefradraget de facto gjorde en afgørende forskel ved lønforhandlingerne, understøttes af de i sagen fremlagte interne direktiver, hvor G1 oplyser om disse skattefri godtgørelser samt adgangen til differencefradrag, jf. bilag 4, 5 og 6.

Endelig skal det fremhæves, at tilkendegivelserne fra SKAT alle fremstår med fornødne klarhed, og at det med det fremlagte bilagsmateriale må anses for dokumenteret, at SKAT faktisk har givet sagsøger de tilkendegivelser, som har medfødt såvel de berettigede forventninger som de stærke indrettelseshensyn.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ved de direkte henvendelser til sagsøger er skabt en berettiget forventning hos denne, som fører til, at der skal gives medhold i den principale påstand.

..."

Skatteministeriet har i deres påstandsdokument gjort gældende,

"...

at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse og differencefradrag i henhold til ligningslovens § 9 A, og at sagsøgeren heller ikke har haft en berettiget forventning om anerkendelse af skattefrihed og fradrag.

Det gøres gældende, at ...1 i ...2 havde karakter af hovedarbejdssted og fast/permanent arbejdssted for sagsøger.

Sagsøger har siden 1999 gjort tjeneste på skibet G2, som i praksis havde fast base ved ...1 i ...2. Alle vagter begyndte og sluttede i ...1, hvor skibet lå til kaj, når det ikke var på patruljeopgave eller lignende. Alle skibets operationer begyndte og sluttede i ...1, og det var også i ...1, at skibet lå til kaj om natten. Dette var en konsekvens af skibets primære opgave som afviserfartøj for ...4, underlagt G3. Opgaven som afviserfartøj gik ud på at rykke ud med henblik på afvisning af skibe, som var på gal kurs med risiko for kollision med ...4, og som ikke har reageret på advarsler fra G3 over radioen - typisk fordi besætningen er faldet i søvn i forbindelse med beruselse. Opgaven som afviserfartøj gjorde det nødvendigt, at skibet var fast stationeret i umiddelbar nærhed af ...4, hvilket var årsagen til, at det siden 2003 havde sin faste base i ...1 ved ...2. Et overblik over ...1 med skibet og de særlige faciliteter i land, hvor besætningen har udført sit arbejde, fremgår af foto, der er fremlagt som bilag C.

Langt størstedelen af tiden lå skibet til kaj i ...1, hvor den vagthavende besætning så også opholdt sig - enten om bord på skibet eller på de faciliteter, der var etableret for besætningen på eller ved havnen. Det betød også, at størstedelen af arbejdstiden blev anvendt på udførelse af praktiske eller administrative opgaver i ...1. Af månedsrapport for G2 for april 2011 (bilag 20) fremgår, at skibet kun forlod ...1 de 16 af månedens 30 dage for at varetage opgaver. De resterende 14 dage har G2 ligget til kaj i ...1. Det fremgår endvidere af månedsrapporten, at G2 maksimalt har tilbragt 3 timer og 15 minutter til søs, mens den resterende del af dagene blev tilbragt i ...1, der har virket som den base, der har været udgangspunkt for turene, og hvor sejlturene er sluttet. G2 og dens besætning, herunder sagsøger, har dermed tilbragt langt over hovedparten af vagtperioderne i ...1.

Ved anvendelsen af reglerne i ligningsloven§ 9 A er det den faktiske og praktiske realitet, der tæller, og ikke formaliteter og interne retningslinjer hos arbejdsgiveren. Det er derfor uden betydning, at G2 formelt havde basehavn ved Flådestation ...3, og at G1 derfor anså skibet for at være "til søs". Der kan blandt andet henvises til afgørelsen SKM2007.557.HR.

Det er i overensstemmelse med fast retspraksis, at skattemyndighederne under de foreliggende omstændigheder har bedømt ...1 som sagsøgers faste/permanente arbejdssted - med den virkning, at hans "rejser" i ligningslovens forstand først er begyndt, når ...1 forlades, og afsluttet, når skibet kommer hjem til ...1 igen. Der kan blandt andet henvises til afgørelserne SKM2007.557.HR, SKM2007.559.HR og SKM2009.129.HR. Yderligere kan der henvises til Landsskatterettens kendelse SKM2009.146.LSR og de utrykte kendelser, der er fremlagt som bilag H - L. Senest har byretten afsagt dom i overensstemmelse med den faste praksis på området den 10. februar 2011, jf. således SKM 2011.182.BR (under anke) [sagen efterfølgende hævet.red.SKAT].

Sagsøgeren var derfor kun på "rejse" i ligningslovens forstand, når skibet forlod ...1, og i mangel af bevis for andet må det lægges til grund, at ingen af disse rejser havde en varighed på mindst 24 timer, og at skattefri rejsegodtgørelse derfor under alle omstændigheder er udelukket, jf. § 9 A, stk. 5. Hertil kommer, at der ikke fra arbejdsgiverens side er ført den fornødne kontrol, som også under alle omstændigheder er en forudsætning for skattefri rejsegodtgørelse, og at skattefrihed derfor også er udelukket af den grund, jf. bek.nr. 173/2000 og f.eks. SKM2009.430.HR, SKM2009.333.HR, SKM2007.247.HR og SKM2004.517.ØLR.

Hvis sagsøger i de enkelte vagtperioder på grund af arbejdets særlige karakter og ansættelsesvilkårene har været uden mulighed for at forlade ...1 (= det faste/permanente arbejdssted), kan det ikke ændre på, at betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse eller differencefradrag i henhold til ligningslovens § 9 A, ikke er opfyldt. Den omstændighed, at en lønmodtager i en længere periode er nødsaget til at forblive på arbejdspladsen af arbejdsmæssige årsager, betyder nemlig ikke, at han er på rejse i lovens forstand, når der er tale om det faste/permanente arbejdssted - og ikke kun et midlertidigt arbejdssted.

Sagsøger hævder, at han i kraft af tilkendegivelser fra SKAT (bilag 10-11) har opnået en berettiget forventning om godkendelse af skattefrihed og differencefradrag i medfør af ligningslovens § 9 A.

Det giver anledning til en indsigelse om, at det fremlagte materiale ikke giver grundlag for berettigede forventninger om godkendelse af skattefri godtgørelse eller fradrag.

For det første har sagsøgeren ikke benyttet den i skatteforvaltningslovens kap. 8 anviste fremgangsmåde til bindende svar. For det andet giver de tilkendegivelser, som han har modtaget fra den lokale skattemyndighed, ikke grundlag for nogen berettiget forventning om godkendelse af selvangivelsen for indkomståret 2004 på det omtvistede punkt, idet betingelserne for anvendelse af forventningsprincippet ikke er opfyldt.

Den ved bilag 10 fremlagte side 2, som er dateret den 2. november 2004, er sendt inden indførelsen af enhedsforvaltningen i 2005 og skal derfor bedømmes efter de dagældende regler om tilkendegivelser fra den kommunale skattemyndighed. Bortset fra de tilfælde, hvor sådanne tilkendegivelser kunne give anledning til bevisnød - hvilket ikke er aktuelt i det foreliggende tilfælde - kunne tilkendegivelser fra den kommunale skattemyndighed ikke give grundlag for berettigede forventninger, jf. f.eks. TfS 1985, 160 V.

Det som bilag 11 fremlagte er tilsyneladende en agterskrivelse fra SKAT om skatteansættelsen for netop indkomståret 2004, som sagen drejer sig om. For dette år klagede sagsøgeren over, at han ikke fik godkendt differencefradrag som selvangivet. Samtidig klagede han over skatteansættelsen for indkomståret 2003, hvor han - helt korrekt - var blevet beskattet af rejsegodtgørelsen og ikke havde fået godkendt det selvangivne differencefradrag. Begrundelserne for beskatning af rejsegodtgørelsen og for at nægte godkendelse af fradrag var de helt rigtige. Det var blot en fejl, at skatteforvaltningen ikke - i konsekvens af den i øvrigt korrekte begrundelse -foretog beskatning af rejsegodtgørelsen for 2004. Denne fejl blev korrigeret af skatteankenævnet, således som det fremgår af nævnets afgørelse af 25. april 2007 med tilhørende sagsfremstilling. Skatteankenævnets afgørelse med tilhørende sagsfremstilling er fremlagt som bilag G. Der gælder intet forbud mod reformatio in pejus i forbindelse med behandlingen af en klage over en afgørelse i en skattesag, og klageren har således ikke nogen retsbeskyttet forventning om, at resultatet af klagen ikke kan blive en ændring til skade for ham. Det samme gælder i øvrigt under en efterfølgende retssag, jf. f.eks. TfS 1995, 259 Ø og SKM2011.242.HR samt Poul Bostrup i Proceduren (3. udg.) s. 688.

Endelig henvises til, at begge tilkendegivelser er afgivet efter, at sagsøger har disponeret i indkomståret 2004, og at der således heller ikke af den grund er mulighed for at støtte ret i henhold til forventningsprincippet, jf. SKM2008.350.VLR og SKM2003.132.ØLR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 5, og stk. 7, at udbetalt rejsegodtgørelse ikke er skattepligtig, og at der kan ske fradrag for udokumenterede rejseudgifter, hvis en lønmodtager arbejder på et midlertidig arbejdssted og ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det lægges til grund, at A har haft fast ansættelse på fartøjet G2, og at hans arbejdsperioder altid er påbegyndt og afsluttet i ...1.

Ved vurderingen af, om der er tale om et fast arbejdssted, er det de konkrete faktiske forhold, der er afgørende, og ikke hvor fartøjet er registreret som hjemhørende.

Da A rent faktisk har påbegyndt og har afsluttet arbejdet samme sted, anses han for at have haft fast arbejdssted i ...1 i det omhandlede indkomstår.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at A i forbindelse med varetagelse af opgaverne på skibet, har været på havet i mindst 24 timer, som kræves i ligningslovens § 9 A, stk. 5, hvorfor der heller ikke af denne grund er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Det er ikke godtgjort, at skattemyndighederne ved brevene af 2. november 2004 og af 8. maj 2006 positivt har tilkendegivet, at A er berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse og/eller berettiget til fradrag.

Under henvisning til de tidspunkter, hvor A modtog skattemyndighedernes godkendelse, kan disse ikke have været bestemmende for hans dispositioner i 2004.

Retten bemærker, at de omhandlede breve ikke opfylder betingelserne til en bindende forhåndsbesked.

Der er derfor i det hele ikke grundlag for at give A medhold i, at han, ved de skete konkrete godkendelser, er blevet bibragt en retsbeskyttet forventning, som medfører, at skattemyndighederne har været afskåret fra efterfølgende at ændre den skattemæssige opgørelse.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Det er oplyst, at sagens værdi kan opgøres svarende til 22.605 kr., som er den samlede gevinst for A, hvis han fik fuld medhold.

A skal betale 22.500 kr. - inkl. moms - til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand og 5.407,50 kr. - inkl. moms - svarende til Skatteministeriets udgifter til materialesamling.

Retten har ved sagsomkostningsafgørelsen lagt vægt på sagens omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 27.907,50 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter