Dato for udgivelse
29 Jun 2012 10:01
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Mar 2012 15:04
SKM-nummer
SKM2012.410.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-01618
Dokument type
Kendelse
Emneord
Ejendomsavance, genanbringelse, brand, erstatnings- og forsikringssummer, bindende svar
Resumé

Der kunne ikke ske genanbringelse af fortjeneste opnået i forbindelse med branderstatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, vedrørende et stuehus, der indtil branden havde været udlejet, men som efter genopførelsen skulle anvendes som ejerbolig. Erstatningssummen vedrørende stuehuset skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1
Ejendomsavancebeskatningsloven §§ 2, 4, 10 og 11

Henvisning

-


Klagen vedrører bindende svar om genanbringelse efter brand.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har besvaret nedenstående spørgsmål 1 med nej, mens spørgsmål 2 og 3 er bortfaldet som følge af svaret på spørgsmål 1. SKAT har endvidere besvaret spørgsmål 4 med ja, spørgsmål 5 med nej.

"Spørgsmål 1

Vil klageren kunne genanbringe fortjenesten vedrørende stuehuset på adressen Y1 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, såfremt klageren flytter ind i det genopførte stuehus på adressen Y1 umiddelbart efter, at stuehuset på adressen Y1 er genopført efter branden?

Spørgsmål 2

Hvis der svares ja til spørgsmål 1 anmodes om svar på følgende: Såfremt klageren flytter ind i det genopførte stuehus på adressen Y1 umiddelbart efter, at stuehuset på adressen Y1 er genopført efter branden (jævnfør spørgsmål 1), vil klageren da ved et senere salg kunne sælge stuehuset skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1? Det forudsættes, at de i § 9, stk. 1 stillede betingelser for skattefrihed er opfyldt. Det forudsættes endvidere, at ejendommens boligandel ved et senere salg er 2,63 % eller under 2,63 %, således at der ikke sker beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.

Spørgsmål 3

Hvis der svares ja til spørgsmål 1 anmodes om svar på følgende: Såfremt klageren flytter ind i det genopførte stuehus på adressen Y1 umiddelbart efter, at stuehuset på adressen Y1 er genopført efter branden (jævnfør spørgsmål 1), vil klageren da ved et senere salg være omfattet af beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, for så vidt angår den fortjeneste, der er genanbragt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1? Det forudsættes, at ejendommens boligandel ved et senere salg er forøget og således udgør over 2,63 %.

Spørgsmål 4

Hvis der svares nej til spørgsmål 1 anmodes om svar på: Vil klageren blive omfattet af beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, såfremt klageren flytter ind i det genopførte stuehus på adressen Y1 umiddelbart efter, at stuehuset på adressen Y1 er genopført efter branden?

Spørgsmål 5

Hvis der svares ja til spørgsmål 4 anmodes om svar på: Såfremt klageren bliver omfattet af beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, jf. spørgsmål 4, vil ejendomsavancen da kunne opgøres som halvdelen af erstatningsbeløbet for stuehuset fradraget halvdelen af det nedbrændte stuehus anskaffelsessum på kr. 450.000 (ekskl. handelsomkostninger)?"

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse og svarer nej til spørgsmål 1, mens spørgsmål 2 og 3 bortfalder. Landsskatteretten svarer ja til spørgsmål 4 og nej til spørgsmål 5.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant anmodede SKAT om bindende svar den 3. december 2009.

I anmodningen om det bindende svar er der oplyst følgende:

Klageren og hans bror driver landbrugsvirksomhed i interessentskabet G1 I/S.

Interessentskabet drives med malkekvægsproduktion og svineproduktion - især salg af smågrise og slagtesvin. I interessentskabet indgår en række ejendomme med et samlet areal på ca. 450 hektar.

Landbrugsejendommene, der indgår i interessentskabet, er beliggende på adresserne Y1, Y2, Y3 og Y4. Forannævnte landbrugsejendomme er ejet af klageren og dennes bror i lige sameje.

Klageren driver endvidere en forpagtet svineproduktionsejendom. Herudover driver brødrene ikke andre landbrugsejendomme end de nævnte ejendomme, der indgår i I/S'et.

Klagerens bror bebor stuehuset på landbrugsejendommen Y2, mens klageren bebor stuehuset på adressen Y5, der er stuehus nr. 2 til landbrugsejendommen Y4.

Klageren benytter virksomhedsordningen.

Stuehuset - Y1

Landbrugsejendommen Y1 blev købt af brødrene i 2005 for 34.160.000 kr. kontant (eksklusiv handelsomkostninger) for den faste ejendom. Handelsprisen for fast ejendom blev af parterne fordelt således: Jord kr. 27.600.000, driftsbygninger kr. 5.660.000 og stuehus kr. 900.000. Stuehusets procentuelle andel af fast ejendom ved købet var således: 2,63 pct.

Stuehuset på adressen Y1 nedbrændte i 2009.

Stuehuset på ejendommen har indtil branden været udlejet til personer uden familiemæssig tilknytning til ejerne og har ikke før branden været beboet af nogen af ejerne. Stuehuset indgår dermed i brødrenes respektive virksomhedsordninger.

Forsikringsselskabet har i 2009 opgjort erstatningsbeløbet, hvoraf fremgår, at der ydes en erstatningssum på kr. 6.116.982 inkl. moms, samt at der dækkes diverse omkostninger - ud over erstatningssummen - med kr. 541.488 således, at der udbetales i alt kr. 6.658.470. De nævnte diverse omkostninger på kr. 541.488, der dækkes, består af følgende beløb: rådgivning kr. 305.849, nedrivning kr. 123.125, haveanlæg kr. 78.514, energimærkning kr. 12.000, jordbundsundersøgelse kr. 12.000 og landinspektør kr. 12.000.

Vedrørende beløbet for rådgivning på kr. 305.849 har klagerens revisor oplyst, at beløbet dækker udgifter til rådgivningsudgifter til projektering, byggeansøgning, forsikringsopgørelse mv.

Brødrene planlægger at genopføre stuehuset på adressen Y1 for den fulde erstatningssum. Brødrene planlægger endvidere, at stuehuset genopføres med samme arealstørrelse, som det nedbrændte stuehus havde.

Klageren overvejer at fraflytte adressen Y5 og flytte ind i det genopførte stuehus på adressen Y1 umiddelbart efter, at stuehuset på Y1 er genopført.

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret spørgsmål 1 med nej, mens spørgsmål 2 og 3 er bortfaldet som følge af svaret på spørgsmål 1. SKAT har endvidere besvaret spørgsmål 4 med ja og spørgsmål 5 med nej.

Klageren vil ikke kunne genanbringe fortjenesten vedrørende stuehuset på adressen Y1 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, da erstatningssummen anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at den udbetalte erstatningssum efter det oplyste skal anvendes til genopførelse af stuehuset på ejendommen beliggende adressen Y1, og at det efter det oplyste er hensigten, at klageren flytter ind i stuehuset umiddelbart efter genopførelsen.

Der er herved henset til, at erstatningssummen skal behandles efter reglen i § 10, stk. 9, når stuehuset efter genopførelsen kommer til at tjene til bolig for ejeren. For at anvende reglen anses det derimod ikke for nødvendigt, at stuehuset tjener til bolig på skadestidspunktet, hvilket anses for at følge af ordlyden af § 10, stk. 9, sammenholdt med ordlyden af den dagældende ejendomsavancebeskatningslovs § 6 A, stk. 2, 3. pkt. henset til bemærkningerne i lovforslaget.

Bestemmelsen i nævnte § 6 A tog netop sigte på anskaffelse af en ejendom, hvor ejendommens stuehus efter overtagelsen skulle tjene til bolig for køberen, hvilket også fremgår af bemærkningerne i lovforslaget. En ejendoms stuehus tjener nødvendigvis ikke til bolig for køberen på anskaffelses-/overtagelsestidspunket. Derfor vil reglen i § 10, stk. 9, heller ikke kun finde anvendelse, hvis der er tale om et stuehus, der tjente til bolig for ejeren på skadestidspunktet.

Efter ordlyden af § 10, stk. 9, vil reglen i § 10, stk. 1, heller ikke kunne finde anvendelse.

Spørgsmål 2 og 3 bortfalder, da der svares nej til spørgsmål 1.

Spørgsmål 4 besvares med et "ja". Klageren vil være omfattet af § 10, stk. 9, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 5 besvares med et "nej". Klageren skal medregne halvdelen af den udbetalte erstatningssum efter reglerne i § 10, stk. 9. Efter ordlyden af § 10, stk. 9, er det erstatningssummen, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst og ikke en fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven. Der er herved henset til, at efter reglen i § 2 sættes en erstatningssum lig med en salgssum, hvis der skal opgøres en fortjeneste efter § 4.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for anskaffelsessum i beløbet, som skal medregnes efter § 10, stk. 9.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at spørgsmålene 1, 2 og 3 skal besvares med "ja". Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at spørgsmål 4 skal besvares med "ja". Og mest subsidiært, at spørgsmål 5 skal besvares med "ja".

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten blandt andet anført, at en eventuel avance ikke vil kunne genanbringes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A eller 6 C, da man efter disse bestemmelser ikke kan genanbringe avance fra salg mv. af boliger.

Den skattemæssige behandling af avancen som følge af branden tager derfor sit udgangspunkt i ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Spørgsmålene 1, 2 og 3 bør besvares med "ja". Det ønskes ved spørgsmålene at få afklaret muligheden for eventuel udskydelse af beskatningen via ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, og dernæst konsekvensen heraf ved et senere salg.

Lovteksten i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, og forarbejderne synes ikke klare, hvorfor der eventuelt kan være mulighed for at anvende § 10, stk. 1, i den foreliggende situation.

Lovteksten synes at omhandle situationen, hvor en skatteyder anvender en del af eller hele erstatningssummen stammende fra den erhvervsmæssige del (ikke-privat benyttede del) på en bolig (stuehus), der allerede var beboet af skatteyder, førend skaden indtraf.

I denne sag er de faktiske forhold således, at det udlejede stuehus nedbrænder, hvorpå stuehuset genopføres for hele erstatningsbeløbet. Først efter genopførelsen vil klageren eventuelt flytte ind i det genopførte stuehus. Stuehuset bliver dermed først til et ejendomsavancebeskatningslovens § 9-stuehus efter, at stuehuset er genopført og i forbindelse med klagerens eventuelle indflytning.

Det må på baggrund heraf være stuehusets/bygningens status på skadestidspunktet, der i den foreliggende situation må være afgørende for, om der kan ske genanbringelse af ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1. Der må således i den foreliggende situation kunne ske genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1.

Dette udgangspunkt harmonerer også med, at en bygning eller en del af en bygning - efter at der er sket genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, på et senere tidspunkt kan skifte status fra udlejet stuehus eller driftsbygning til bolig for ejeren eller en del af boligen for ejeren.

Mulighederne i en situation som den foreliggende vil derfor som udgangspunkt være:

  1. fortsat udlejning af det genopførte stuehus
  2. indflytning i det genopførte stuehus umiddelbart efter genopførelsen
  3. en kombination, hvor det genopførte stuehus udlejes i en periode, hvorefter ejeren tager bolig i det genopførte stuehus

Ad a

Hvis brødrene vælger at udleje det genopførte stuehus (til fremmede) vil ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, ubetinget kunne anvendes, hvorved beskatningen udskydes, indtil ejendommen sælges. Konsekvensen af at benytte § 10, stk. 1, i denne situation, vil være, at stuehusets oprindelige faktiske anskaffelsessum inkl. forbedringer afholdt før skaden skal anvendes ved avanceopgørelsen ved et senere salg.

Ad b og c

Hvis man genopfører stuehuset og udlejer det efter genopførelsen og anvender genanbringelsesreglen i § 10, stk. 1, og en af ejerne efter kortere eller længere tid (f.eks. 6 måneder eller 3 år) tager bolig i det genopførte stuehus, vil stuehuset skifte status fra at være en del af erhvervsvirksomheden til privatbenyttelse (og dermed blive et stuehus omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9), jf. situation c ovenfor. Det samme må gælde, hvis en af ejerne tager bolig i det genopførte stuehus umiddelbart efter genopførelsen, jf. situation b ovenfor. Dette får efter repræsentantens opfattelse 2 konsekvenser: 

  1. Dels vil skatteyders indflytning i stuehuset medføre en hævning i virksomhedsordningen i det år, hvor skatteyder flytter ind i stuehuset.
  2. Dels vil skatteyders indflytning i stuehuset få konsekvens for ejendomsavancen, hvor fortjenesten af stuehuset ved et senere salg
    1. enten kan være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1,
    2. eller eventuelt skattepligt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, vedrørende den avance, der blev genanbragt efter § 10, stk. 1, i forbindelse med branden/genopførelsen.

Reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, blev indført ved lov nr. 308 af 19. april 2006 (lovforslag L 116 af 14. december 2005). I ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, er der 2 betingelser, der begge skal være opfyldt for at reglen skal finde anvendelse:

  • Boligandelen efter genanbringelsen skal være øget og
  • Det er ikke muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt.

Der foreligger kun meget sparsomme fortolkningsbidrag til ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Der findes dog Skatteministeriets kommentar til høringssvaret fra Dansk Landbrugsrådgivning, jf. lovforslag L 116 bilag 13 og 14. Derudover har Skatteministeriet svaret på en forespørgsel fra Landscentret, jf. vedlagte e-mailforespørgsel af 14. august 2006 samt Skatteministeriets e-mail af 22. august 2006.

Af lovforslag L 116 bilag 14 fremgår blandt andet følgende kommentarer fra Skatteministeriet:

"Det er afgørende for de foreslåede ændringer, at det sikres, at en fortjeneste, der genanbringes i en erhvervsejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, § 6 C eller § 10, kommer til beskatning, når betingelserne for genanbringelsen ikke længere er opfyldt. Beskatningen sker på den måde, at fortjenesten beskattes, når den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt, afstås. Fortjenesten beskattes som om ejendommen var blevet beskattet på det tidspunkt, hvor den første ejendom blev afstået. Beskatningen er i den situation ikke anderledes end hvis beskatningen var sket ved den oprindelige afståelse. Disse hensyn gør sig også gældende for erstatningssummer, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

(...)

Dansk Landbrugsrådgivning savner eksempler i bemærkningerne på bestemmelsens anvendelsesområde og konsekvenser, herunder hvad der skal forstås ved en forøgelse af boligdelen.

Der savnes ligeledes en stillingtagen til om f.eks. § 6 A har forrang frem for forslaget til § 9, stk. 4, eller omvendt.

Kommentar: Bestemmelsen skal ses på baggrund af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3. Ved anskaffelsen af ejendommen er der foretaget en fordeling mellem boligdelen og den øvrige del. Det samme sker ved afståelsen af ejendommen. Hvis boligdelen på dette tidspunkt er forøget, er betingelserne for anvendelse af den nye bestemmelse opfyldt, hvis den genanbragte fortjeneste ikke bliver beskattet fuldt ud ved afståelsen af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt. De nye bestemmelser finder anvendelse i det omfang betingelserne for at kunne genanbringe en fortjeneste ikke længere er til stede. De forskellige genanbringelsesregler har derfor forrang frem for de nye bestemmelser (...)".

I det foreliggende tilfælde er landbrugsejendommen Y1 købt for i alt kr. 34.160.000 (ekskl. handelsomkostninger). Heraf udgør købsprisen for stuehuset kr. 900.000, svarende til boligandel på 2,63 pct. Ejerne har endvidere oplyst, at boligarealet i det genopførte stuehus forventes at være det samme som i det nedbrændte stuehus.

I og med at det forudsættes, at der afholdes en genopførelsesudgift på ca. 6.600.000 kr. vil det efter repræsentantens opfattelse være sandsynligt, at ejendommens boligandel ved et senere salg bliver forøget. Under forudsætning af, at boligandelen bliver forøget, og at den genanbragte fortjeneste ikke bliver beskattet fuldt ud ved afståelsen af den ejendom (stuehuset), hvor fortjenesten er genanbragt, vil klageren være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, i forbindelse med et senere salg.

Såfremt boligandelen derimod ved et senere salg er 2,63 % eller derunder vil fortjenesten af stuehuset efter Landscentrets opfattelse være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Der findes efter repræsentantens vidende ingen praksis på dette område.

Bemærkninger til spørgsmål 4

"Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, blev indført med vedtagelse af lovforslag L 103 i 1998. I lovforslag L 103-2 FT 1997/1998 blev der anført følgende:

Det foreslås i stk. 9, at begrænse anvendelsesområdet for bestemmelsen. Efter forslaget skal erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der tjener som bolig for ejeren eller dennes husstand medregnes til den skattepligtige indkomst.

Erstatnings- eller forsikringssummer, der vedrører andre dele af ejendommen end boligdelen, vil således være skattepligtige, hvis de anvendes til genopførelse af den pågældende bolig. Der er foreslået en tilsvarende begrænsning i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 17."

I bemærkningerne til § 2, nr. 17 (genanbringelse eller § 6A) anføres bl.a.:

"Endvidere foreslås det, at begrænse muligheden for at anvende bestemmelsen på boliger, der tjener eller har tjent til bolig for ejeren. Efter forslaget skal fortjenesten, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til køb af bygninger, der tjener som bolig for ejeren eller dennes husstand medregnes i den skattepligtige indkomst."

Det kan være usikkert, om klageren bliver omfattet af beskatning efter denne bestemmelse, hvis han umiddelbart efter genopførelsen af det brændte stuehus på adressen Y1 flytter ind i dette, idet lovteksten synes at omhandle situationen, hvor en skatteyder anvender en del af eller hele erstatningssummen stammende fra den erhvervsmæssige del (ikke-privat benyttede del) på en bolig (stuehus), der allerede var beboet af skatteyder, førend skaden indtraf.

Der findes repræsentanten bekendt ingen afgørelser, der tager direkte stilling til dette.

Bemærkninger til spørgsmål 5

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et ja.

Hvis klageren er omfattet af bestemmelsen i § 10, stk. 9, er det spørgsmålet, om det er hele erstatningssummen, der skal beskattes. Der er ikke direkte i § 10, stk. 9, nævnt, at man ved opgørelse af det beløb, der skal beskattes, kan modregne den del af anskaffelsessummen, der vedrører den beskadigede bygning. Som bestemmelsen i § 10, stk. 9, er udformet, vil det således være hele erstatningsbeløbet, der skal beskattes.

Der ses ikke at foreligge nogen praksis på området.

Klagerens indflytning og beboelse af stuehuset vil medføre, at stuehusets historiske anskaffelsessum på kr. 450.000 ekskl. handelsomkostninger (klagerens andel på 50 %) ikke (længere) vil kunne indgå i den erhvervsmæssige anskaffelsessum, der indgår i den skattepligtige avanceopgørelse ved et senere salg af ejendommen.

Hvis stuehusets historiske anskaffelsessum ikke kan modregnes i erstatningsbeløbet, vil stuehusets anskaffelsessum efter klagerens eventuelle indflytning bestå af både den historiske anskaffelsessum for det nedbrændte stuehus og genopførelsesudgiften for stuehuset. Dette falder ikke i tråd med de almindelige principper i ejendomsavancebeskatningsloven i betragtning af, at det oprindelige stuehus er "solgt til forsikringsselskabet," og at der i den forbindelse er gennemført en beskatning.

I og med, at der forefindes en klar og entydig historisk anskaffelsessum for stuehuset og beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, i denne situation reelt udløses af stuehusets ændrede benyttelse, er det repræsentantens klare opfattelse, at stuehusets historiske anskaffelsessum i hvert fald i denne situation bør modregnes i erstatningssummen.

Dette bestyrkes af, at hvis man helt undlader at genopføre stuehuset - dvs. etablerer en ejendom uden stuehus (bygningsløs ejendom) -og i øvrigt ikke anvender erstatningsbeløbet til andre opførelser/forbedringer skal der ske beskatning i 2009 ud fra erstatningssummen og det nedbrændte stuehus' anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjenesten opgøres efter § 4.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, at erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog lovens §§ 10 og 11.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, at såfremt en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt

  1. de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og
  2. genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Det følger videre af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, at erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der tjener som bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 1

Ifølge ordlyden af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, er det en betingelse, at erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen, ikke bliver anvendt til at opføre bygninger, der kommer til at tjene ejeren som bolig. På den måde sikrer lovgiver, at skattepligtige erstatningssummer ikke bliver skattefrie.

Ifølge det bindende svar har klageren indlagt den forudsætning, at klageren vil flytte ind i stuehuset umiddelbart efter genopførelsen.

Landsskatteretten anser herefter klageren for at blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, ved en evt. indflytning i det nyopførte stuehus på adressen Y1, hvorfor klageren ikke kan anses for at blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Spørgsmål 3 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Landsskatteretten anser klageren for at blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, ved klagerens indflytning til adressen Y1 umiddelbart efter genopførelsen af stuehuset. Der henvises i det hele til svaret i spørgsmål 1.

Landsskatteretten svarer ja til spørgsmål 4 og stadfæster således SKATs afgørelse.

Spørgsmål 5

Efter ordlyden af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9, er det Landsskatterettens opfattelse, at det er erstatningssummen, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Der ses hverken i ordlyden eller i forarbejderne til bestemmelsen at være holdepunkter for en anden fortolkning.

Landsskatteretten svarer nej til spørgsmål 5 og stadfæster således SKATs afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter